SI-systemet: Forskelle mellem versioner
m tilføjet små rettelser og lille smule tekst |
Tilføjet en reference |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Metric seal.svg|thumb|Segl for [[Det Internationale Bureau for Mål og Vægt]] (BIPM), som forvalter SI-systemet.]] |
[[Fil:Metric seal.svg|thumb|Segl for [[Det Internationale Bureau for Mål og Vægt]] (BIPM), som forvalter SI-systemet.]] |
||
'''Système International d'Unités''' eller '''SI-systemet''' (i daglig tale '''det metriske system''') er et internationalt [[måleenhed|enhedssystem]] (navnet kommer fra fransk '''Système International d'Unités''' som betyder internationalt enhedssystem). SI-systemet bruges i det meste af verden på nær [[USA]], [[Liberia]] og [[Myanmar]].<ref>[https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/10-december-metersystemet-indfores 10. december: Metersystemet indføres], videnskab.dk, 10. december 2010.</ref> Det er en udvidelse af det tidligere [[meter]]-[[kilogram]]-[[sekund]]-system (MKS) med ekstra grundlæggende enheder. |
'''Système International d'Unités''' eller '''SI-systemet''' (i daglig tale '''det metriske system''') er et internationalt [[måleenhed|enhedssystem]] (navnet kommer fra fransk '''Système International d'Unités''' som betyder internationalt enhedssystem). SI-systemet bruges i det meste af verden på nær [[USA]], [[Liberia]] og [[Myanmar]].<ref>[https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/10-december-metersystemet-indfores 10. december: Metersystemet indføres], videnskab.dk, 10. december 2010.</ref> Det er en udvidelse af det tidligere [[meter]]-[[kilogram]]-[[sekund]]-system ([https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Katrinerud/sandkasse?veaction=edit MKS]) med ekstra grundlæggende enheder. |
||
Si-systemet blev opdateret d. 20 maj 2019 hvor der kom nye mere præcise definitioner til enhederne, som var bundet op til præcise konstanter. Disse konstanter er blandt andet [[Avogadros konstant]], [[Plancks konstant]], [[Boltzmanns konstant]] og [[Elementarladning]]. Disse nye konstanter var valgt, da de som kilde var mere præcis end de tidligere definationer som var beskrevet ved sammenhænd der passede let ind som defination, men som stadig kunne variere. |
Si-systemet blev opdateret d. 20 maj 2019 hvor der kom nye mere præcise definitioner til enhederne, som var bundet op til præcise konstanter. Disse konstanter er blandt andet [[Avogadros konstant]], [[Plancks konstant]], [[Boltzmanns konstant]] og [[Elementarladning]]. Disse nye konstanter var valgt, da de som kilde var mere præcis end de tidligere definationer som var beskrevet ved sammenhænd der passede let ind som defination, men som stadig kunne variere. |
Versionen fra 12. sep. 2019, 08:48
Système International d'Unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem). SI-systemet bruges i det meste af verden på nær USA, Liberia og Myanmar.[1] Det er en udvidelse af det tidligere meter-kilogram-sekund-system (MKS) med ekstra grundlæggende enheder.
Si-systemet blev opdateret d. 20 maj 2019 hvor der kom nye mere præcise definitioner til enhederne, som var bundet op til præcise konstanter. Disse konstanter er blandt andet Avogadros konstant, Plancks konstant, Boltzmanns konstant og Elementarladning. Disse nye konstanter var valgt, da de som kilde var mere præcis end de tidligere definationer som var beskrevet ved sammenhænd der passede let ind som defination, men som stadig kunne variere.
Der er syv grundlæggende SI-enheder, adskillige afledte SI-enheder, og et antal SI-præfikser som kan sættes foran enhederne.
Grundlæggende SI-enheder
Alle andre enheder baseres på følgende grundenheder:[2]
Størrelse | Grundenhed | Symbol |
---|---|---|
Længde | meter | m |
Masse | kilogram | kg |
Tid | sekund | s |
Elektrisk strøm | ampere | A |
Temperatur | kelvin | K |
Stofmængde | mol | mol |
Lysstyrke | candela | cd |
Danmark
Danmark har vedtaget SI-systemet ved Lov om mål og vægt nr. 246 af 12. maj 1976 og Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 21. maj 1977, hvilket indebærer at SI-systemets størrelser og enheder skal anvendes i myndighedspublikationer, standarder, normer, undervisningsmateriale, varedeklarationer m.v.
Andre enheder der bruges sammen med SI-enhederne
Der er mange enheder, der ikke defineres som SI-enheder. De bruges dog både i den videnskabelige, tekniske og kommercielle verden. Mange af disse enheder kan spores langt tilbage i tiden. Vi måler fx tiden i dage, timer og minutter. Mange forskellige samfund har gennem årene brugt soldagen til at definere tiden.
Eksempler på enheder som er tilladt at bruge sammen med SI-enhederne[3]:
Fysisk størrelse | Navn | Symbol | Omdannet til SI-enheder |
---|---|---|---|
Tid | Min
Time(r) Dag(e) |
min
h d |
1 min = 60 sek
1 h = 60 min = 3600 sek 1 d = 24 h = 86 400 sek |
Længde | Astronomisk enhed | au | 1 au = 149.597.900.000 m |
Rumfang | Liter | l, L | 1 L = 1 dm3 = 103 cm3 = 10−3 m3 |
Masse | Ton | t | 1 t = 1000 kg |
Areal | Hektar | ha | 1 ha = 10.000 m2 |
Oprindelse
Enhederne i SI-systemet er bestemt af en række internationale konferencer organiseret af Bureau International des Poids et Mesures (Det internationale kontor for vægt og mål). Den første SI-enhed blev indført i 1960 og den seneste tilføjelse er fra 1971.
Men SI eller metersystemet har rødder tilbage til omkring 1640. Det blev lavet af franske videnskabfolk, og blev udbredt i forbindelse med den franske revolution i 1789. Systemet forsøgte at definere sine enheder på en ikke-vilkårlig måde hvilket passede godt ind i revolutionens idé om "ren fornuft".
MKS-/ MKSA-systemet
I Danmark blev metersystemet vedtaget ved lov 4. maj 1907 og blev det eneste lovlige 1. april 1916.[4] Før da havde en række andre europæiske lande vedtaget systemet, bl.a. Norge ved lov 22. maj 1875 med gyldighed fra 1. juli 1882, Sverige ved lov 22. november 1878 med gyldighed fra 1. januar 1889, og Finland ved lov 16. juli 1886 med gyldighed fra 1. januar 1892.
Meter
En meter skulle være en timilliontedel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. Senere blev der fremstillet en platinstang med indgraverede mærker for en meter for at have en mere praktisk brugbar standard for en meter. Stangen blev opbevaret i Paris og skulle afhjælpe i tvivlsspørgsmål ved handel. På grund af en beregningsfejl blev prototypen i platin 0,2 mm for kort i forhold til den første definition. Som teknikken udviklede sig blev definitionen (men ikke længden) ændret to gange: Først til et multiplum af en bestemt strålingsbølgelængde, og sidst til den afstand lys tilbagelægger i vakuum i 1/299.792.458 sekunder. Denne definition er den nyeste og den gældende.
Masse og rumfang
Enheden for masse er kilogram som var defineret som massen af en kubus med sidelængde en tiendedel meter fyldt med vand med størst mulig massefylde (hvilket er ved +4 °C). Rumfanget af kuben kaldes også en liter. Der blev senere fremstillet et metallod af platin-iridium med en masse på et kilogram, og det har siden da været brugt til definitionen.
Temperatur
Temperaturenheden blev Celsiusgrader hvor 0 grader er temperaturen af en blanding af is og vand og 100 grader temperaturen af kogende vand. Da man senere fandt ud af at der findes en absolut minimumstemperatur, blev nulpunktet flyttet til minimumstemperaturen hvorved kelvin-skalaen blev skabt. I celsius-skalaen kaldes det absolutte nulpunkt minus 273,15 grader. Derfor skelner man mellem temperaturen T og temperaturen t, hvor førstnævnte altid angiver en temperatur (oftest i kelvin, men kan være andre temperaturskalaer) og sidstnævnte kan betegne tid eller en afledt temperaturenhed (således aldrig kelvin, men f.eks. celsius).
Tid
Tidsenheden er sekund som oprindeligt er fastsat så der er 86.400 sekunder på et døgn. Definitionen er raffineret adskillige gange i takt med videnskabens og målemetodernes udvikling. Der er 60 sekunder pr. minut, 60 minutter på en time og 24 timer på et døgn.
SI-præfikser
SI-præfikser er et eller flere morfemer, som kan sættes foran en enhed for at tilføje potenser til den. Potens betyder, at et tal skal ganges med sig selv et bestemt antal gange. Alle SI-præfikser er et heltal opløftet med ti.
BIPM's 20 SI-præfikser:
Præfiks | Tal | Præfiks fra | |||||
Navn | Symbol | 1000m | 10n | Decimaltal | Navn | År | Etymologi |
yotta | Y | 10008 | 1024 | 1 000 000 000 000 000 000 000 000 | kvadrillion | 1991 | græsk ὀκτώ, okto, otte for 10008 |
zetta | Z | 10007 | 1021 | 1 000 000 000 000 000 000 000 | trilliard | græsk bogstav ζ, zeta, i oldgr. ζῆτα, sept, syv for 10007 | |
exa | E | 10006 | 1018 | 1 000 000 000 000 000 000 | trillion | 1975 | græsk ἕξ, hex, seks for 10006 |
peta | P | 10005 | 1015 | 1 000 000 000 000 000 | billiard | græsk πέντε, pente, fem for 10005 | |
tera | T | 10004 | 1012 | 1 000 000 000 000 | billion | 1960 | græsk τέρας, teras, monster |
giga | G | 10003 | 109 | 1 000 000 000 | milliard | græsk γίγας, gigas, kæmpe | |
mega | M | 10002 | 106 | 1 000 000 | million | græsk μέγας, megas, stort | |
kilo | k | 10001 | 103 | 1 000 | tusind | 1795 | græsk χίλιοι, khilioi, tusind |
hekto | h | 1000 2/3 | 102 | 100 | hundrede | græsk ἑκατόν, hekaton, hundrede | |
deka | da | 10001/3 | 101 | 10 | ti | græsk δέκα, deka, ti | |
10000 | 100 | 1 | en / et | - | - | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|
deci | d | 1000-1/3 | 10-1 | 0,1 | tiendedel | 1795 | latin decimus, tiende |
centi | c | 1000- 2/3 | 10-2 | 0,01 | hundrededel | latin centum, hundrede | |
milli | m | 1000-1 | 10−3 | 0,001 | tusindedel | latin mille, tusind | |
mikro | µ | 1000-2 | 10−6 | 0,000 001 | milliontedel | 1960 | græsk μικρός, mikros, småt |
nano | n | 1000-3 | 10−9 | 0,000 000 001 | milliardtedel | græsk νάνος, nanos, dværg | |
piko | p | 1000-4 | 10−12 | 0,000 000 000 001 | billiontedel | italiensk piccolo, småt | |
femto | f | 1000-5 | 10−15 | 0,000 000 000 000 001 | billiardtedel | 1964 | dansk femten for 10−15 |
atto | a | 1000-6 | 10−18 | 0,000 000 000 000 000 001 | trilliontedel | dansk atten for 10−18 | |
zepto | z | 1000-7 | 10−21 | 0,000 000 000 000 000 000 001 | trilliardtedel | 1991 | latin septem, syv for 1000-7 |
yokto | y | 1000-8 | 10−24 | 0,000 000 000 000 000 000 000 001 | kvadrilliontedel | græsk ὀκτώ, okto, otte for 1000-8 |
Se også
Kilder og eksterne henvisninger
- ^ 10. december: Metersystemet indføres, videnskab.dk, 10. december 2010.
- ^ "Swedacs föreskrifter om måttenheter" (PDF). SWEDAC. 15. juni 2015. Hentet 27. juni 2019.
- ^ Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (2006), The International System of Units (SI) (PDF) (8. udgave), s. 124, ISBN 92-822-2213-6, arkiveret fra originalen (PDF) 2017-08-14
{{citation}}
: Ugyldig|dead-url=no
(hjælp); Ukendt parameter|dead-url=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ metrisk Maal i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924), forfattet af H. J. Nielsen
- Convertworld – konverter mellem forskellige enheder.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
|