Lyksborg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Omformulering
nordøst i et ord, retter links + en typo
Linje 25: Linje 25:
|Partei = Udenfor partierne
|Partei = Udenfor partierne
}}
}}
'''Lyksborg''' (dansk) eller '''Glücksburg''' (tysk) er en by og kommune i det nordlige [[Tyskland]], beliggende under [[Slesvig-Flensborg|Slesvig-Flensborg kreds]] i delstaten [[Slesvig-Holsten]]. Byen er beliggende på sydkysten af [[Flensborg Fjord]] nord-øst for [[Flensborg]] i det nordlige [[Angel]]. Byen er især kendt for sit [[vandslot]].
'''Lyksborg''' (dansk) eller '''Glücksburg''' (tysk) er en by og kommune i det nordlige [[Tyskland]], beliggende under [[Slesvig-Flensborg|Slesvig-Flensborg kreds]] i delstaten [[Slesvig-Holsten]]. Byen er beliggende på sydkysten af [[Flensborg Fjord]] nordøst for [[Flensborg]] i det nordlige [[Angel]]. Byen er især kendt for sit [[vandslot]].


== Geografi ==
== Geografi ==
Linje 46: Linje 46:
Byens historiske udvikling hænger nært sammen med opførelsen af [[Lyksborg Slot]] i årene 1582-1587. Slottet blev bygget på ruinerne af [[Ryd Kloster]] og var i fem generationer stamsæde for hertugerne af Lyksborg. Senere blev slottet anvendt som kongelig sommerresidens. Da kong [[Frederik 7.]] døde barnløs i [[1863]] på slottet, besteg prins Christian af [[Slesvig-Holsten-Sønderborg-Lyksborg]] [[Danmark]]s trone som kong [[Christian 9.]]. Prins Christian, der var en yngre bror til hertug [[Carl af Glücksborg]], og hans efterkommere, den [[glücksburgske slægt]], har siden da regeret Danmark.
Byens historiske udvikling hænger nært sammen med opførelsen af [[Lyksborg Slot]] i årene 1582-1587. Slottet blev bygget på ruinerne af [[Ryd Kloster]] og var i fem generationer stamsæde for hertugerne af Lyksborg. Senere blev slottet anvendt som kongelig sommerresidens. Da kong [[Frederik 7.]] døde barnløs i [[1863]] på slottet, besteg prins Christian af [[Slesvig-Holsten-Sønderborg-Lyksborg]] [[Danmark]]s trone som kong [[Christian 9.]]. Prins Christian, der var en yngre bror til hertug [[Carl af Glücksborg]], og hans efterkommere, den [[glücksburgske slægt]], har siden da regeret Danmark.


Byens forgænger var den lille landsby Skovby (på tysk ''Schoby'' el. ''Schauby''). Senere gik slottets navn over til også at betegne landsbyen. Som navnet Skovby antyder var området dækket af [[skov]], der senere blev ryddet. Ligesom nabobyer Kobøl (nu Kobbelløkke) og Tremmerup var landsbyen allerede opstået i [[vikingetiden]]. I kirkelig henseende hørte Skovby og omegnen under [[Munkbrarup|Munkrarup sogn]].
Byens forgænger var den lille landsby Skovby (på tysk ''Schoby'' el. ''Schauby''). Senere gik slottets navn over til også at betegne landsbyen. Som navnet Skovby antyder var området dækket af [[skov]], der senere blev ryddet. Ligesom nabobyer Kobøl (nu Kobbelløkke) og Tremmerup var landsbyen allerede opstået i [[vikingetiden]]. I kirkelig henseende hørte Skovby og omegnen under [[Munkbrarup]] sogn.


Udover at være residensby udviklede Lyksborg sig senere også som handelsby. I 1842 fik byen status som [[flække]] (≈[[handelsplads]]), som gav kommunen købstadslignende rettigheder. I 1900 blev byen ophøjet til [[købstad]]. I løbet af 1800-tallet kom badeturisme til byen og Lyksborg udviklede sig efterhånden også til et populært badested. Byen er siden 1878 anerkendt som kursted og råder over flere badehoteller.
Udover at være residensby udviklede Lyksborg sig senere også som handelsby. I 1842 fik byen status som [[flække]] (≈[[handelsplads]]), som gav kommunen købstadslignende rettigheder. I 1900 blev byen ophøjet til [[købstad]]. I løbet af 1800-tallet kom badeturisme til byen og Lyksborg udviklede sig efterhånden også til et populært badested. Byen er siden 1878 anerkendt som kursted og råder over flere badehoteller.
Linje 54: Linje 54:
I 1779 kom Lyksborg og omkringliggende byer som en del af [[Munkbrarup Herred]] til [[Flensborg Amt]]. Efter nederlaget i krigen [[1864]] blev byen afstået til Tyskland og kom til den nyoprettede Flensborg kreds. Kommunen er nu en del af [[Kreis Slesvig-Flensborg|Slesvig-Flensborg kreds]]. I 2008 indgik Lyksborg et forvaltningsfælleskab med nabokommunen Flensborg.
I 1779 kom Lyksborg og omkringliggende byer som en del af [[Munkbrarup Herred]] til [[Flensborg Amt]]. Efter nederlaget i krigen [[1864]] blev byen afstået til Tyskland og kom til den nyoprettede Flensborg kreds. Kommunen er nu en del af [[Kreis Slesvig-Flensborg|Slesvig-Flensborg kreds]]. I 2008 indgik Lyksborg et forvaltningsfælleskab med nabokommunen Flensborg.


Ved folkeafstemningen i [[1920]] stemte flertallet af indbyggerne for at forblive i Tyskland. Cirka 10 % stemte for genforening med Danmark. De danske og dansksindede i byen etablerede efterhånden et net af institutioner. Byen råder både over en dansk børnehave, skole og kirke. På skolens store udeområde er der etableret en jernalderlandsby under navnet ''Lyksborg Historiske Værksted''. Her kan eleverne bo, spise og arbejde som man gjorde det i [[Jernalder|jernalderen]].
Ved folkeafstemningen i [[1920]] stemte flertallet af indbyggerne for at forblive i Tyskland. Cirka 10 % stemte for genforening med Danmark. De danske og dansksindede i byen etablerede efterhånden et net af institutioner. Byen råder både over en dansk børnehave, skole og kirke. På skolens store udeområde er der etableret en jernalderlandsby under navnet ''Lyksborg Historiske Værksted''. Her kan eleverne bo, spise og arbejde som man gjorde det i [[jernalder]]en.


Hverdagssproget i området var op til 1900-tallet [[Dansk (sprog)|dansk]] ([[sønderjysk]]). Den [[Angeldansk|angeldanske]] variant i byen blev også omtalt som Lyksborgdialekten (''Glücksburger Dialekt'') <ref>Berthold Hamer: ''''Geschichte Glücksburgs'', Lyksborg 1974, side 161</ref>. Kirke-og skolesproget i det sydlige Slesvig var ellers [[standardtysk]] og til tider også [[rigsdansk]]. I området tales nu overvejende standardtysk, men også [[nedertysk]] og [[sydslesvigdansk]].
Hverdagssproget i området var op til 1900-tallet [[Dansk (sprog)|dansk]] ([[sønderjysk]]). Den [[angeldansk]]e variant i byen blev også omtalt som Lyksborgdialekten (''Glücksburger Dialekt'') <ref>Berthold Hamer: ''''Geschichte Glücksburgs'', Lyksborg 1974, side 161</ref>. Kirke-og skolesproget i det sydlige Slesvig var ellers [[standardtysk]] og til tider også [[rigsdansk]]. I området tales nu overvejende standardtysk, men også [[nedertysk]] og [[sydslesvigdansk]].


Byen forveksles til tider med [[Glückstadt]] i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]]. Forvirringen er ikke blevet mindre af at slottet i Glückstadt (opført [[1630]], nedrevet [[1710]]), kaldtes Glücksburg.
Byen forveksles til tider med [[Glückstadt]] i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]]. Forvirringen er ikke blevet mindre af at slottet i Glückstadt (opført [[1630]], nedrevet [[1710]]), kaldtes Glücksburg.


== Kultur og Seværdigheder ==
== Kultur og Seværdigheder ==
Byens største attraktion er borgen [[Lyksborg Slot]] fra [[1582]], der er det historiske udgangspunkt for den nuværende danske regentfamilie der tilhører [[Fyrstehuset Glücksburg]]. Slottet var [[Det danske kongehus|kongehusets]] sommerresidens i årene 1854-64.
Byens største attraktion er borgen [[Lyksborg Slot]] fra [[1582]], der er det historiske udgangspunkt for den nuværende danske regentfamilie der tilhører [[fyrstehuset Glücksburg]]. Slottet var [[Det danske kongehus|kongehusets]] sommerresidens i årene 1854-64.
Ved siden af slottet findes der en stor [[rose]]nhave med cirka 800 sorter i det tidligere slotsgartneri, et [[planetarium]] og energicentret ''artefact''. Byens svømmehal blev i 2007 omfattende moderniseret. Hallen blev nu markedsført under navnet Fördeland-Therme. I byen er der mange historisk interessante bygninger, såsom Kroneapoteket i Rådhusgade fra [[1622]], og Magdalene-gården i Flensborggade. Af regelmæssige arrangementer kan nævnes byens fjordløb og [[Triatlon|triatlonen]] ''OstseeMan''.
Ved siden af slottet findes der en stor [[rose]]nhave med cirka 800 sorter i det tidligere slotsgartneri, et [[planetarium]] og energicentret ''artefact''. Byens svømmehal blev i 2007 omfattende moderniseret. Hallen blev nu markedsført under navnet Fördeland-Therme. I byen er der mange historisk interessante bygninger, såsom Kroneapoteket i Rådhusgade fra [[1622]], og Magdalene-gården i Flensborggade. Af regelmæssige arrangementer kan nævnes byens fjordløb og [[Triatlon|triatlonen]] ''OstseeMan''.


Versionen fra 13. sep. 2019, 04:31

Lyksborg
Lyksborg slot og by
Lyksborg slot og by
Lyksborg slot og by
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Lyksborg
Coat of arms of Lyksborg
Lyksborg ligger i Tyskland
Lyksborg
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Schleswig-Flensburg
Borgmester Kristina Franke (Udenfor partierne)
Statistiske data
Areal 39,7 km²
Højde 19 m
Indbyggere 5.945  (31/12/2006)
 - Tæthed 150 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24960
Tlf.-forvalg 04631
Hjemmeside stadt.gluecksburg.de
Beliggenhed af Lyksborg i Kreis Schleswig-Flensburg
Beliggenhed af Lyksborg i Kreis Schleswig-Flensburg
Beliggenhed af Lyksborg i Kreis Schleswig-Flensburg

Lyksborg (dansk) eller Glücksburg (tysk) er en by og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende under Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten. Byen er beliggende på sydkysten af Flensborg Fjord nordøst for Flensborg i det nordlige Angel. Byen er især kendt for sit vandslot.

Geografi

Lyksborg ligger umiddelbart nordøst for Flensborg ved Flensborg Fjord. Kommunen omfatter følgende landsbyer og bebyggelser:

Der er med Fredskov, Tremmerup Skov og Ville store skovområder nord og syd for byen. Halvøen Holnæs er Tysklands nordligste fastlandspunkt.

Historie

Byens historiske udvikling hænger nært sammen med opførelsen af Lyksborg Slot i årene 1582-1587. Slottet blev bygget på ruinerne af Ryd Kloster og var i fem generationer stamsæde for hertugerne af Lyksborg. Senere blev slottet anvendt som kongelig sommerresidens. Da kong Frederik 7. døde barnløs i 1863 på slottet, besteg prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Lyksborg Danmarks trone som kong Christian 9.. Prins Christian, der var en yngre bror til hertug Carl af Glücksborg, og hans efterkommere, den glücksburgske slægt, har siden da regeret Danmark.

Byens forgænger var den lille landsby Skovby (på tysk Schoby el. Schauby). Senere gik slottets navn over til også at betegne landsbyen. Som navnet Skovby antyder var området dækket af skov, der senere blev ryddet. Ligesom nabobyer Kobøl (nu Kobbelløkke) og Tremmerup var landsbyen allerede opstået i vikingetiden. I kirkelig henseende hørte Skovby og omegnen under Munkbrarup sogn.

Udover at være residensby udviklede Lyksborg sig senere også som handelsby. I 1842 fik byen status som flække (≈handelsplads), som gav kommunen købstadslignende rettigheder. I 1900 blev byen ophøjet til købstad. I løbet af 1800-tallet kom badeturisme til byen og Lyksborg udviklede sig efterhånden også til et populært badested. Byen er siden 1878 anerkendt som kursted og råder over flere badehoteller.

Som led i landboreformerne stiftedes i 1760 i Lyksborg den Kongelige Danske Agerakademi. Akademiet var en af de første danske landboforeninger. I 1801 blev Frederiksgarden (Friedrichsgarde) oprettet. Bygarden blev opkaldt efter den daværende kronprins Frederik, der senere blev til kong Frederik 6. Garden eksisterer den dag i dag og er dermed en af de ældste bygarder i grænselandet.

I 1779 kom Lyksborg og omkringliggende byer som en del af Munkbrarup Herred til Flensborg Amt. Efter nederlaget i krigen 1864 blev byen afstået til Tyskland og kom til den nyoprettede Flensborg kreds. Kommunen er nu en del af Slesvig-Flensborg kreds. I 2008 indgik Lyksborg et forvaltningsfælleskab med nabokommunen Flensborg.

Ved folkeafstemningen i 1920 stemte flertallet af indbyggerne for at forblive i Tyskland. Cirka 10 % stemte for genforening med Danmark. De danske og dansksindede i byen etablerede efterhånden et net af institutioner. Byen råder både over en dansk børnehave, skole og kirke. På skolens store udeområde er der etableret en jernalderlandsby under navnet Lyksborg Historiske Værksted. Her kan eleverne bo, spise og arbejde som man gjorde det i jernalderen.

Hverdagssproget i området var op til 1900-tallet dansk (sønderjysk). Den angeldanske variant i byen blev også omtalt som Lyksborgdialekten (Glücksburger Dialekt) [2]. Kirke-og skolesproget i det sydlige Slesvig var ellers standardtysk og til tider også rigsdansk. I området tales nu overvejende standardtysk, men også nedertysk og sydslesvigdansk.

Byen forveksles til tider med Glückstadt i Holsten. Forvirringen er ikke blevet mindre af at slottet i Glückstadt (opført 1630, nedrevet 1710), kaldtes Glücksburg.

Kultur og Seværdigheder

Byens største attraktion er borgen Lyksborg Slot fra 1582, der er det historiske udgangspunkt for den nuværende danske regentfamilie der tilhører fyrstehuset Glücksburg. Slottet var kongehusets sommerresidens i årene 1854-64. Ved siden af slottet findes der en stor rosenhave med cirka 800 sorter i det tidligere slotsgartneri, et planetarium og energicentret artefact. Byens svømmehal blev i 2007 omfattende moderniseret. Hallen blev nu markedsført under navnet Fördeland-Therme. I byen er der mange historisk interessante bygninger, såsom Kroneapoteket i Rådhusgade fra 1622, og Magdalene-gården i Flensborggade. Af regelmæssige arrangementer kan nævnes byens fjordløb og triatlonen OstseeMan.

Ved siden af det historiske slotskapel findes en dansk kirke (Lyksborg danske Kirke, bygget i 1954), en tysk kirke (Opstandelseskirke, bygget i årene 1963 til 1965) samt en katolsk kirke (Sankt Laurentius, bygget i 1964) i byen.

Lyksborg er siden 1878 kursted og er i dag et meget besøgt badested. Lyksborg har mange skove og en 20 km stor strand. I bydelen Holnæs findes store klinter. Hvert år besøger omkring 40.000 mennesker Lyksborg.

Galleri

  • Lyksborg slot
    Lyksborg slot
  • Strandhotellet
    Strandhotellet
  • Kroneapoteket i Rådhusgade fra 1622
    Kroneapoteket i Rådhusgade fra 1622
  • Skovfogedhuset
    Skovfogedhuset

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne 7.1, Akademisk forlag 1979, side 107
  2. ^ Berthold Hamer: ''Geschichte Glücksburgs, Lyksborg 1974, side 161
Wappen des Kreises Schleswig-Flensburg
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lyksborg&oldid=10057428"