Godfred: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Fjerner 'mærkelig' sætning indsat af bruger Haabet i 2003 som jeg egentlig ikke er helt klar over, hvordan den skal forstås eller hvad hensigten er med den
adskiller noter fra referencer - tilføjer oplysninger om benævnelsen "Godfred den Store"
Linje 19: Linje 19:
|mor =
|mor =
|ægtefælle =
|ægtefælle =
|børn = Oluf (<small>[[Gesta Danorum]]</small>)<ref>Denne Olaf, som nævnes af [[Saxo Grammaticus]] er muligvis identisk med den ældste af Godfreds sønner, som døde i 814 ved et sammenstød med [[Harald Klak]] og [[Reginfred]]. Han er måske også identisk med den Olav, der i ''Heimskringla'' nævnes som Godfreds søn</ref><br />Søn (død 814)<br />[[Horik 1.]] (død 854)<br />Søn (død 827)<br />Søn (død eft. 819)<br />Søn (død eft. 819)<br />[[Holger Danske]] (<small>[[La Chevalerie d'Ogier de Danemarche]]</small>)<ref>I følge kvadet var Holger en søn af Godfred, der blev givet til kejser Karl den Store som gidsel.</ref>
|børn = Oluf (<small>[[Gesta Danorum]]</small>){{efn|Denne Olaf, som nævnes af [[Saxo Grammaticus]] er muligvis identisk med den ældste af Godfreds sønner, som døde i 814 ved et sammenstød med [[Harald Klak]] og [[Reginfred]]. Han er måske også identisk med den Olav, der i ''Heimskringla'' nævnes som Godfreds søn}}<br />Søn (død 814)<br />[[Horik 1.]] (død 854)<br />Søn (død 827)<br />Søn (død eft. 819)<br />Søn (død eft. 819)<br />[[Holger Danske]] (<small>[[La Chevalerie d'Ogier de Danemarche]]</small>){{efn|I følge kvadet var Holger en søn af Godfred, der blev givet til kejser Karl den Store som gidsel.}}
}}
}}
'''Godfred''', Gudfred eller '''Gøtrik''' ({{Lang-la|Godofridus}}; {{Lang-is|Gudrød}}{{kilde mangler}}) (død [[810]]) var dansk konge først i det 9. århundrede. Navnet er er en fordanskning af det latinske navn "Godofridus", som nævnes i franske annaler. Det latinske "Godofridus" er en oversættelse af det nordiske navn "Gudrød".{{kilde mangler|dato=Uge 7, 2013}}
'''Godfred''', Gudfred eller '''Gøtrik''' – også benævnt '''''Godfred den Store'''''{{efn|Siden [[2010'erne]] er der set et stigende antal tilfælde, hvor Godfred benævnes som ''Godfred den Store''.<ref>[[Niels Hybel]]: [https://issuu.com/nationalmuseet/docs/vikingeantologi_m_omslag_0605/75 "Det danske riges tilblivelse". I Mads Blom (et al.) (red.): ''Vinkler på vikingetiden'', 2013. (ss. 71-77)] udsendt af [[Nationalmuseet]]</ref><ref>[[Jeanette Varberg]]: "De tidligste danske konger byggede en krigernation", ''[[Kristeligt Dagblad]]'', 23. februar 2018 (s. 10)</ref><ref>[[Anne Knudsen]]: "Et rige født i krig", ''[[Weekendavisen]]'', 13. september 2019, sektion 3, side 7</ref><ref>[[Jeanette Varberg]]: [https://books.google.dk/books?id=c4CqDwAAQBAJ&pg=PT167&lpg=PT167&dq=%22godfred+den+store%22&source=bl&ots=YeM5I79TYd&sig=ACfU3U3MaUhpbe4Z_8dHmR7ztOI7zP_-YQ&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjLqPv4-dnkAhVSs4sKHeVcAMAQ6AEwEXoECAkQAQ#v=onepage&q=%22godfred%20den%20store%22&f=false ''Viking. Ran, ild og sværd''], [[Gyldendal]], 2019 (s. 167)</ref>}} ({{Lang-la|Godofridus}}; {{Lang-is|Gudrød}}{{kilde mangler}}) (død [[810]]) var dansk konge først i det 9. århundrede. Navnet er er en fordanskning af det latinske navn "Godofridus", som nævnes i franske annaler. Det latinske "Godofridus" er en oversættelse af det nordiske navn "Gudrød".{{kilde mangler|dato=Uge 7, 2013}}


Godfred er kendt fra samtidige frankiske annaler, hvori han først står omtalt i 804. Hans slægtskab med tidligere konger nævnes ikke. Godfred kendes også fra Saxo Grammaticus' værk ''[[Gesta Danorum]]'', hvori han omtales som "Gøtrik".
Godfred er kendt fra samtidige frankiske annaler, hvori han først står omtalt i 804. Hans slægtskab med tidligere konger nævnes ikke. Godfred kendes også fra Saxo Grammaticus' værk ''[[Gesta Danorum]]'', hvori han omtales som "Gøtrik".
Linje 27: Linje 27:
== Franske annaler ==
== Franske annaler ==
[[Fil:Schleswig-Königswiesen.jpeg|thumb|På egnen ved [[Slesvig (område)|Slesvig]] prøvede kong Godfred at sikre Danmarks sydgrænse.]]
[[Fil:Schleswig-Königswiesen.jpeg|thumb|På egnen ved [[Slesvig (område)|Slesvig]] prøvede kong Godfred at sikre Danmarks sydgrænse.]]
Godfred dukker først op i kilderne i år [[804]], da han ankom grænsen mellem kongeriget og [[sakser]]ne i [[Sønderjylland]] med sin [[flåde]] og hele sit [[kavaleri]]. Her udvekslede han [[gesandt]]er med [[Karl den Store]]. Rimeligvis har han været en ny konge, som krævede en ny [[fredsaftale]], da freden mellem stater på den tid var personlige aftaler herskerne imellem. Godfred angreb [[obotrit]]erne i [[808]] og indtog bl.a. handelscenteret [[Reric]], hvorefter han deporterede handelsfolkene til [[Sliestorp]] (der menes at have ligge ca. fem km øst for [[Slesvig by|Slesvig]].<ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/sagnomspunden-vikingeby-fundet Sagnomspunden vikingeby fundet] 28. juni 2012 </ref>) Han har ifølge de [[frankisk]]e [[annal]]er bygget [[Dannevirke]], hvilket dog ikke passer med [[dendrokronologi]]ske dateringer. Men han kan have fornyet brystværnet og portene på den eksisterende vold, uden at vi i dag kan spore det. Det ville være logisk at gøre, fordi frankerne var så stor en trussel. Nogle mener, at han kan have bygget den forstærkende vold [[Kovirke]]. Det fremgår af franske annaler, at Godfred var konge over [[Jylland]], [[Vestfold]]<ref>Det fremgår af de franske annaler, at der efter Godfreds død opstod et oprør i Vestfold under kong [[Harald Klak]], hvilke betyder at Vestfold var en del af Godfreds rige.</ref> og [[Skåne]], så han har muligvis også regeret over [[Sjælland]] og [[Fyn]]. Godfred støttede [[sakser]]ne mod Karl den Store, men det kom aldrig til en direkte konfrontation mellem de to herskere.
Godfred dukker først op i kilderne i år [[804]], da han ankom grænsen mellem kongeriget og [[sakser]]ne i [[Sønderjylland]] med sin [[flåde]] og hele sit [[kavaleri]]. Her udvekslede han [[gesandt]]er med [[Karl den Store]]. Rimeligvis har han været en ny konge, som krævede en ny [[fredsaftale]], da freden mellem stater på den tid var personlige aftaler herskerne imellem. Godfred angreb [[obotrit]]erne i [[808]] og indtog bl.a. handelscenteret [[Reric]], hvorefter han deporterede handelsfolkene til [[Sliestorp]] (der menes at have ligge ca. fem km øst for [[Slesvig by|Slesvig]].<ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/sagnomspunden-vikingeby-fundet Sagnomspunden vikingeby fundet] 28. juni 2012</ref>) Han har ifølge de [[frankisk]]e [[annal]]er bygget [[Dannevirke]], hvilket dog ikke passer med [[dendrokronologi]]ske dateringer. Men han kan have fornyet brystværnet og portene på den eksisterende vold, uden at vi i dag kan spore det. Det ville være logisk at gøre, fordi frankerne var så stor en trussel. Nogle mener, at han kan have bygget den forstærkende vold [[Kovirke]]. Det fremgår af franske annaler, at Godfred var konge over [[Jylland]], [[Vestfold]]{{efn|Det fremgår af de franske annaler, at der efter Godfreds død opstod et oprør i Vestfold under kong [[Harald Klak]], hvilke betyder at Vestfold var en del af Godfreds rige.}} og [[Skåne]], så han har muligvis også regeret over [[Sjælland]] og [[Fyn]]. Godfred støttede [[sakser]]ne mod Karl den Store, men det kom aldrig til en direkte konfrontation mellem de to herskere.


Angrebene på [[obotritter]]ne medførte en krise med frankerne, da kejseren sendte en hær mod nord. En forhandling i [[809]] mellem Godfred og Karl den Stores udsendinge førte ikke til enighed, og Godfred angreb [[friser]]ne i 810 med en flåde på 200 [[langskib]]e. Senere kom efterretninger om, at han var myrdet af en af sine [[soldat]]er. Han blev efterfulgt på tronen af sin brorsøn [[Hemming (dansk konge)|Hemming]], og det følgende år, i [[811]], blev der indgået fred mellem Hemming og Karl den Store. [[Drab]]et på Godfred kan have været aftalt mellem Hemming og frankerne.<ref>https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hemming/</ref>
Angrebene på [[obotritter]]ne medførte en krise med frankerne, da kejseren sendte en hær mod nord. En forhandling i [[809]] mellem Godfred og Karl den Stores udsendinge førte ikke til enighed, og Godfred angreb [[friser]]ne i 810 med en flåde på 200 [[langskib]]e. Senere kom efterretninger om, at han var myrdet af en af sine [[soldat]]er. Han blev efterfulgt på tronen af sin brorsøn [[Hemming (dansk konge)|Hemming]], og det følgende år, i [[811]], blev der indgået fred mellem Hemming og Karl den Store. [[Drab]]et på Godfred kan have været aftalt mellem Hemming og frankerne.<ref>[[Aarhus Universitet]]: [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hemming/ ''danmarkshistorien.dk'': "Hemming, død ca. 811-812"]</ref>


== Nordiske Sagn ==
== Nordiske Sagn ==
Linje 68: Linje 68:


== Noter ==
== Noter ==
{{notelist}}

== Referencer ==
{{Reflist|2}}
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==
== Litteratur ==
* [[Poul Skaaning]]: ''Vikingestormen. Togter mod Vesteuropa 793-937''; Viborg 2006; ISBN 87-7739-857-2
* [[Poul Skaaning]]: ''Vikingestormen. Togter mod Vesteuropa 793-937''; Viborg 2006; ISBN 87-7739-857-2

Versionen fra 20. sep. 2019, 13:46

Godfred
Konge af Danmark
Regerede Før 804810
Forgænger Sigfred el. Harald 1.
Efterfølger Hemming
Børn Oluf (Gesta Danorum)[a]
Søn (død 814)
Horik 1. (død 854)
Søn (død 827)
Søn (død eft. 819)
Søn (død eft. 819)
Holger Danske (La Chevalerie d'Ogier de Danemarche)[b]
Død 810
Friesland

Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Godfred den Store[c] (latin: Godofridus; islandsk: Gudrød[kilde mangler]) (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede. Navnet er er en fordanskning af det latinske navn "Godofridus", som nævnes i franske annaler. Det latinske "Godofridus" er en oversættelse af det nordiske navn "Gudrød".[kilde mangler]

Godfred er kendt fra samtidige frankiske annaler, hvori han først står omtalt i 804. Hans slægtskab med tidligere konger nævnes ikke. Godfred kendes også fra Saxo Grammaticus' værk Gesta Danorum, hvori han omtales som "Gøtrik".

Franske annaler

På egnen ved Slesvig prøvede kong Godfred at sikre Danmarks sydgrænse.

Godfred dukker først op i kilderne i år 804, da han ankom grænsen mellem kongeriget og sakserne i Sønderjylland med sin flåde og hele sit kavaleri. Her udvekslede han gesandter med Karl den Store. Rimeligvis har han været en ny konge, som krævede en ny fredsaftale, da freden mellem stater på den tid var personlige aftaler herskerne imellem. Godfred angreb obotriterne i 808 og indtog bl.a. handelscenteret Reric, hvorefter han deporterede handelsfolkene til Sliestorp (der menes at have ligge ca. fem km øst for Slesvig.[5]) Han har ifølge de frankiske annaler bygget Dannevirke, hvilket dog ikke passer med dendrokronologiske dateringer. Men han kan have fornyet brystværnet og portene på den eksisterende vold, uden at vi i dag kan spore det. Det ville være logisk at gøre, fordi frankerne var så stor en trussel. Nogle mener, at han kan have bygget den forstærkende vold Kovirke. Det fremgår af franske annaler, at Godfred var konge over Jylland, Vestfold[d] og Skåne, så han har muligvis også regeret over Sjælland og Fyn. Godfred støttede sakserne mod Karl den Store, men det kom aldrig til en direkte konfrontation mellem de to herskere.

Angrebene på obotritterne medførte en krise med frankerne, da kejseren sendte en hær mod nord. En forhandling i 809 mellem Godfred og Karl den Stores udsendinge førte ikke til enighed, og Godfred angreb friserne i 810 med en flåde på 200 langskibe. Senere kom efterretninger om, at han var myrdet af en af sine soldater. Han blev efterfulgt på tronen af sin brorsøn Hemming, og det følgende år, i 811, blev der indgået fred mellem Hemming og Karl den Store. Drabet på Godfred kan have været aftalt mellem Hemming og frankerne.[6]

Nordiske Sagn

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus kalder ham for "Gotricus" (oversat til Gøtrik) og fortæller, at han er søn af af en konge, der hedder Gorm. Han fortæller desuden, at han har sønnen Olaf, som bliver konge lige efter ham, men ellers passer hans historie med de frankiske annaler.

Foregående: Den forhistoriske danske kongerække Efterfølgende:
Sigfred Hemming
(810812)

Noter

  1. ^ Denne Olaf, som nævnes af Saxo Grammaticus er muligvis identisk med den ældste af Godfreds sønner, som døde i 814 ved et sammenstød med Harald Klak og Reginfred. Han er måske også identisk med den Olav, der i Heimskringla nævnes som Godfreds søn
  2. ^ I følge kvadet var Holger en søn af Godfred, der blev givet til kejser Karl den Store som gidsel.
  3. ^ Siden 2010'erne er der set et stigende antal tilfælde, hvor Godfred benævnes som Godfred den Store.[1][2][3][4]
  4. ^ Det fremgår af de franske annaler, at der efter Godfreds død opstod et oprør i Vestfold under kong Harald Klak, hvilke betyder at Vestfold var en del af Godfreds rige.

Referencer

Litteratur

Eksterne henvisninger