Finsk-ugriske sprog: Forskelle mellem versioner

Finsk-ugrisk
Talt i:	Øst- og Nordeuropa samt Nordasien
Talere i alt:
Sprogstamme:	Uralsk; Finsk-ugrisk
Sprogkoder
ISO 639-1:	ingen
ISO 639-2:	fiu
ISO 639-3:	–
	Geografisk fordeling af de finsk-ugriske sprog

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 21. sep. 2019, 16:07

De finsk-ugriske sprog er en gren af den uralske sprogfamilie.

Den omfatter to underfamilier, de ugriske sprog og de finsk-permiske sprog. Kun i tre lande er finsk-ugriske sprog officielle: finsk i Finland, estisk i Estland og ungarsk i Ungarn. Samtidig var der dog i Sovjetunionen flere såkaldt "autonome socialistiske sovjetrepublikker" (ASSR), hvor finsk-ugriske sprog spillede en betydningsfuld rolle – trods kritik gående ud på de oprindelige kulturers nedbrydelse.

De finsk-ugriske sprog udgør en bestemt begrænset sproggruppe, der fra ældgammel tid af har haft sit hjem og udbredelse i Østeuropa, som det synes, mellem Uralbjergene og en linje, der kunne trækkes omtrent fra Volgas nedre løb til op imod Rigabugten eller den Finske Bugt. Adskillige herhen hørende folk er i tidernes løb forsvundne, navnlig opslugte af den mægtigere russiske nationalitet, og andre af dem synes at gå den samme skæbne i møde. At der er grundslægtskab mellem denne sprogæt og de på selvstændig vis udviklede samojediske sprog, må nu anses som bevist. Hvorvidt derimod alle disse, de uralske sprog, således som man tidligere har antaget, atter hører sammen med de altaiske sprog, det vil sige de tyrkiske, mongolske og tungusiske, til en større enhed, en "ural-aitaisk" sprogfamilie, må fra en moderne sprogvidenskabs standpunkt betegnes som usikkert, i hvert tilfælde endnu ubevist. Mere synes måske det urslægtskab som visse andre forskere har antaget mellem de finsk-ugriske og de indo-europæiske sprog, at kunne have for sig. Derimod er der gennem lån berøringspunkter med disse sidste, der er egnede til at kaste vigtigt lys over de finsk-ugriske sprogs historie, men af hvilke de ældste og mest udbredte lag f.eks. (bortset fra muligheden af lån fra det indo-europæiske grundsprog) de iranske låneord, indkomne fra de iranske stammers sprog, der i oldtiden taltes i det nuværende sydlige dele af Rusland og Ukraine ("skyther", sarmater og andre), endnu ikke er udtømmende undersøgte.

Til de finsk-ugriske sprog hører:

ugrisk

ungarsk
- ungarsk
ob-ugrisk
- khanty forældet: ostjakisk
- mansij forældet: vogulsk

finsk-permisk

permisk
- syrjænsk eller komi (herunder dialekten permjakisk)
- udmurtisk eller votjakisk
volgaisk (volgafinsk)
- tjeremissisk eller mari
- mordvinsk (herunder dialekterne erza og moksha)
- uddøde volgaiske sprog med uklar gruppering
  - merja
  - mesjtjerisk
  - muroma
- finsk-samisk forældet: finsk-lappisk
  - samisk
    - vestsamisk
      - sydsamisk
      - (†) umesamisk
      - lulesamisk
      - (†) pitesamisk
      - nordsamisk
    - østsamisk
      - † kemisamisk
      - enaresamisk
      - † akkalasamisk
      - kildinsamisk
      - skoltsamisk
      - (†) tersamisk
  - østersøfinsk
    - nordlige sprog
      - finsk – (herunder dialekterne meänkieli (dansk: tornedalsfinsk), kvensk (i Nordnorge) og (†) ingrisk)
      - karelsk (herunder olonetsisk)
      - lydisk
      - vepsisk
    - sydlige sprog
      - estisk
      - sydestisk – (herunder dialekterne Võro og Seto)
      - votisk (vatlandsk)
      - (†) livisk (livlandsk)

(†) = næsten uddødt sprog/dialekt

† = uddødt sprog/dialekt

Litteratur

Ülo Ignats: Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen; Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6 (svensk)
Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Viikberg: Vene impeeriumi rahvaste punane raamat; Tallinn 1993
Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk; Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3

Eksterne henvisninger

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VIII, s. 110-111; opslag: Finsk-ugriske Sprog
Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1908), bind 8, sp. 378-382; opslag: Finsk-ugriska språk (svensk)
Juha Janhunen: "The Primary Laryngeal in Uralic abd beyond" (Mémoires de la Société Finno-Ougrienne 253; Helsinki 2007; s. 203–227) (engelsk)
Petri Kallio: "The non-initial-syllable vowel reductions from Proto-Uralic to Proto-Finnic" (Per Urales ad Orientem. Iter polyphonicum multilingue. Festskrift tillägnad Juha Janhunen på hans sextioårsdag den 12 februari 2012; Helsinki 2012; s. 163–175)
Ago Künnap: Fennougristika alused (Soome-Ugri ajaloolise keeleteaduse uus paradigma); Tartu 2001 (dansk: Fennougrisk grundlag (Finsk-ugrisk historisk sprogvidenskabs nye paradigma; estisk)
Ago Künnap: "Possible Language Shifts in the Uralic Language Group" (FENNO-UGRISTICA 24; University of Tartu 2002, engelsk)
Ott Kurs: "Uurali rahvad etniliste vähemustena tänapäeva Venemaal"; Suri 1998 (dansk: Uralske folk som etniske minoriteter i dagens Rusland; estisk)
Jaak Prozes: "Hõimuliikumine kahe maailmasõja vahel"; Syri 1998 (dansk: Stammerørelser mellem de to verdenskrige; estisk)
Heno Sarv: "Kommunistlik ülesehitustöö Venemaal ja Soome-Ugri rahvaste saatus"; Suri 1998 (dansk: Det kommunistiske opbygningsarbejde i Rusland og de finsk-ugriske folks skæbne; estisk)
SURI (finsk-ugriske folks forhold; engelsk)

@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 }}
 De '''finsk-ugriske sprog''' er en gren af den [[uralske sprog]]familie.
-Den omfatter to underfamilier, de [[ugriske sprog]] og de [[finsk-permiske sprog]]. Kun i tre lande er finsk-ugriske sprog officielle: [[finsk]] i [[Finland]], [[estisk]] i [[Estland]] og [[Ungarsk (sprog)|ungarsk]] i [[Ungarn]]. Samtidig var der dog i Sovjetunionen flere såkaldt "[[Autonome Socialistiske Sovjetrepublikker i Sovjetunionen|autonome socialistiske sovjetrepublikker]]" (ASSR), hvor finsk-ugriske sprog spillede en betydningsfuld rolle – trods kritik gående ud på de oprindelige kulturers nedbrydelse.
+Den omfatter to underfamilier, de [[ugriske sprog]] og de [[finsk-permiske sprog]]. Kun i tre lande er finsk-ugriske sprog officielle: [[Finsk (sprog)|finsk]] i [[Finland]], [[estisk]] i [[Estland]] og [[Ungarsk (sprog)|ungarsk]] i [[Ungarn]]. Samtidig var der dog i Sovjetunionen flere såkaldt "[[Autonome Socialistiske Sovjetrepublikker i Sovjetunionen|autonome socialistiske sovjetrepublikker]]" (ASSR), hvor finsk-ugriske sprog spillede en betydningsfuld rolle – trods kritik gående ud på de oprindelige kulturers nedbrydelse.
 De finsk-ugriske sprog udgør en bestemt begrænset sproggruppe, der fra ældgammel tid af har haft sit hjem og udbredelse i Østeuropa, som det synes, mellem Uralbjergene og en linje, der kunne trækkes omtrent fra [[Volga]]s nedre løb til op imod [[Rigabugten]] eller den [[Finske Bugt]]. Adskillige herhen hørende folk er i tidernes løb forsvundne, navnlig opslugte af den mægtigere russiske nationalitet, og andre af dem synes at gå den samme skæbne i møde. At der er grundslægtskab mellem denne sprogæt og de på selvstændig vis udviklede samojediske sprog, må nu anses som bevist. Hvorvidt derimod alle disse, de uralske sprog, således som man tidligere har antaget, atter hører sammen med de [[altaiske sprog]], det vil sige de tyrkiske, mongolske og tungusiske, til en større enhed, en "ural-aitaisk" sprogfamilie, må fra en moderne sprogvidenskabs standpunkt betegnes som usikkert, i hvert tilfælde endnu ubevist. Mere synes måske det urslægtskab som visse andre forskere har antaget mellem de finsk-ugriske og de [[indo-europæiske sprog]], at kunne have for sig. Derimod er der gennem lån berøringspunkter med disse sidste, der er egnede til at kaste vigtigt lys over de finsk-ugriske sprogs historie, men af hvilke de ældste og mest udbredte lag f.eks. (bortset fra muligheden af lån fra det indo-europæiske grundsprog) de iranske låneord, indkomne fra de iranske stammers sprog, der i oldtiden taltes i det nuværende sydlige dele af [[Rusland]] og [[Ukraine]] ("skyther", sarmater og andre), endnu ikke er udtømmende undersøgte.
@@ Linje 66: / Linje 66: @@
 *** [[østersøfinske sprog|østersøfinsk]]
 **** nordlige sprog
-***** [[finsk]] – (herunder dialekterne [[meänkieli]] ({{lang-da|tornedalsfinsk}}), [[kvensk]] (i Nordnorge) og (†) [[ingrisk]])
+***** [[Finsk (sprog)|finsk]] – (herunder dialekterne [[meänkieli]] ({{lang-da|tornedalsfinsk}}), [[kvensk]] (i Nordnorge) og (†) [[ingrisk]])
 ***** [[karelsk]] (herunder [[olonetsisk]])
 ***** [[Lydisk (finsk-ugrisk sprog)|lydisk]]
@@ Linje 83: / Linje 83: @@
 == Litteratur ==
-*Ülo Ignats: ''Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen''; Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6 (svensk)
+* Ülo Ignats: ''Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen''; Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6 (svensk)
-*Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Viikberg: ''Vene impeeriumi rahvaste punane raamat''; Tallinn 1993
+* Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Viikberg: ''Vene impeeriumi rahvaste punane raamat''; Tallinn 1993
-*Valev Uibopuu: ''Finnougrierna och deras språk''; Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3
+* Valev Uibopuu: ''Finnougrierna och deras språk''; Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3
 == Eksterne henvisninger ==
-*[http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0125.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind VIII, s. 110-111; opslag: Finsk-ugriske Sprog]
+* [http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0125.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind VIII, s. 110-111; opslag: Finsk-ugriske Sprog]
-*[http://runeberg.org/nfbh/0213.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan (1908), bind 8, sp. 378-382; opslag: Finsk-ugriska språk] (svensk)
+* [http://runeberg.org/nfbh/0213.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan (1908), bind 8, sp. 378-382; opslag: Finsk-ugriska språk] (svensk)
-*[http://www.sgr.fi/sust/sust253/sust253_janhunen.pdf Juha Janhunen: "The Primary Laryngeal in Uralic abd beyond" (''Mémoires de la Société Finno-Ougrienne'' 253; Helsinki 2007; s. 203–227)] (engelsk)
+* [http://www.sgr.fi/sust/sust253/sust253_janhunen.pdf Juha Janhunen: "The Primary Laryngeal in Uralic abd beyond" (''Mémoires de la Société Finno-Ougrienne'' 253; Helsinki 2007; s. 203–227)] (engelsk)
-*[http://www.sgr.fi/sust/sust264/sust264_kallio.pdf Petri Kallio: "The non-initial-syllable vowel reductions from Proto-Uralic to Proto-Finnic" (''Per Urales ad Orientem. Iter polyphonicum multilingue''. Festskrift tillägnad Juha Janhunen på hans sextioårsdag den 12 februari 2012; Helsinki 2012; s. 163–175)]
+* [http://www.sgr.fi/sust/sust264/sust264_kallio.pdf Petri Kallio: "The non-initial-syllable vowel reductions from Proto-Uralic to Proto-Finnic" (''Per Urales ad Orientem. Iter polyphonicum multilingue''. Festskrift tillägnad Juha Janhunen på hans sextioårsdag den 12 februari 2012; Helsinki 2012; s. 163–175)]
-*[http://lepo.it.da.ut.ee/~kunnap/fennougristika_alused.html Ago Künnap: ''Fennougristika alused (Soome-Ugri ajaloolise keeleteaduse uus paradigma)''; Tartu 2001] (dansk: ''Fennougrisk grundlag (Finsk-ugrisk historisk sprogvidenskabs nye paradigma''; estisk)
+* [http://lepo.it.da.ut.ee/~kunnap/fennougristika_alused.html Ago Künnap: ''Fennougristika alused (Soome-Ugri ajaloolise keeleteaduse uus paradigma)''; Tartu 2001] (dansk: ''Fennougrisk grundlag (Finsk-ugrisk historisk sprogvidenskabs nye paradigma''; estisk)
-*[http://www.ut.ee/Ural/ingl.html Ago Künnap: "Possible Language Shifts in the Uralic Language Group"] (''FENNO-UGRISTICA 24''; University of Tartu 2002, engelsk)
+* [http://www.ut.ee/Ural/ingl.html Ago Künnap: "Possible Language Shifts in the Uralic Language Group"] (''FENNO-UGRISTICA 24''; University of Tartu 2002, engelsk)
-*[http://www.suri.ee/hs/kurs.html Ott Kurs: "Uurali rahvad etniliste vähemustena tänapäeva Venemaal"; ''Suri'' 1998] (dansk: ''Uralske folk som etniske minoriteter i dagens Rusland''; estisk)
+* [http://www.suri.ee/hs/kurs.html Ott Kurs: "Uurali rahvad etniliste vähemustena tänapäeva Venemaal"; ''Suri'' 1998] (dansk: ''Uralske folk som etniske minoriteter i dagens Rusland''; estisk)
-*[http://www.suri.ee/hs/prozes.html Jaak Prozes: "Hõimuliikumine kahe maailmasõja vahel"; Syri 1998] (dansk: ''Stammerørelser mellem de to verdenskrige''; estisk)
+* [http://www.suri.ee/hs/prozes.html Jaak Prozes: "Hõimuliikumine kahe maailmasõja vahel"; Syri 1998] (dansk: ''Stammerørelser mellem de to verdenskrige''; estisk)
-*[http://www.suri.ee/hs/kommu.html Heno Sarv: "Kommunistlik ülesehitustöö Venemaal ja Soome-Ugri rahvaste saatus"; Suri 1998] (dansk: ''Det kommunistiske opbygningsarbejde i Rusland og de finsk-ugriske folks skæbne''; estisk)
+* [http://www.suri.ee/hs/kommu.html Heno Sarv: "Kommunistlik ülesehitustöö Venemaal ja Soome-Ugri rahvaste saatus"; Suri 1998] (dansk: ''Det kommunistiske opbygningsarbejde i Rusland og de finsk-ugriske folks skæbne''; estisk)
-*[http://www.suri.ee/english.htm SURI] (finsk-ugriske folks forhold; engelsk)
+* [http://www.suri.ee/english.htm SURI] (finsk-ugriske folks forhold; engelsk)
 {{autoritetsdata}}