Skede (kønsorgan)

"Kusse" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Kusse, se Kusse (flertydig).

For alternative betydninger, se Skede. (Se også artikler, som begynder med Skede)

1 = Klitorisforhud,
2 = Klitoris,
3 = Indre skamlæber,
4 = Skedeåbning,
5 = Ydre skamlæber

Skeden (latin: vagina, som direkte oversat betyder "skede" i meningen hylster), er den første del af pattedyrhunners indre kønsorganer. Skeden er en cylinderformet passage der forbinder livmoderen gennem livmoderhalsen med den ydre del af kroppen. Indgangen til skeden omkranses af de indre skamlæber (kønslæber). Det er i skeden manden indfører penis under samleje og at kvindens menstruationsblod udskilles af kroppen, og at babyer bliver bragt til verden under fødsel.

Ordet "skede" eller "vagina" bliver ofte fejlagtigt brugt om kvinders ydre kønsorganer. Den rigtige term for de ydre kønsorganer er vulva (eller latin pudenda).

Anatomi

Åbningen af skeden ud mod kroppen betegnes som skedeåbningen og siderne på skeden som skedevæggen.

En kvindes (menneske) skede er et elastisk såkaldt "potentielt rum", som ved afslapning eller stramning af skedens muskler kan tilpasse sig næsten enhver penisstørrelse;^{[kilde mangler]} skeden er ikke, som mange fejlagtigt tror,^{[kilde mangler]} en åben beholder, et "hul" i kroppen. Længden på en ikke-stimuleret skede varierer men er i gennemsnit omkring 6 til 7,5 centimeter langs forvæggen og omkring 9 centimeter langs bagvæggen. Under seksuel ophidselse udvider skeden sig både i længde og bredde. I den ene ende munder skeden ud i livmoderhalsen og den anden i skedeåbningen. Skedeåbningen kan være delvist lukket af en lille membran kaldet mødommen, der normalt vil briste ved første samleje, om end den kan være bristet før af andre grunde.

Fysiologi

Smørelse

En række kirtler kaldet bartholinske kirtler (opkaldt efter den danske læge Caspar Bartholin den Yngre), placeret nær skedeåbningen og nær livmoderhalsen udskiller et vaginalsekret der holder skeden glat og fungerer som smørelse under samleje. Sekretet er under indflydelse af det kvindelige kønshormon østrogen og en speciel bakterieflora (lactobaciller) der hjælper med til at holde skeden sund og beskytter mod infektioner. Sekretet har desuden en "sur" pH-værdi på omkring 3,8-4,2 der hjælper med til at regulere bakteriefloraen. Sekretet er normalt hvidligt og lugtfrit, ændring af farve eller lugtgener i forbindelse med vaginalsekret kan være indikation på en bakteriel ubalance. Selve skedevæggen afgiver også en fugt, selv om den ikke indeholder nogen kirtler. Før og under ægløsning vil livmoderhalsen producere en slim, der gør skeden til et mere gæstfrit sted for sæd at overleve i.

Sex

Koncentrationen af nervetråde i og omkring skedeåbningen kan give kvinden behagelige følelser, hvis den stimuleres under sex. På skedens forvæg, omkring 3–5 centimeter oppe fra skedeåbningen, findes en erogen zone kaldet g-punktet.^{[kilde mangler]} Nogle kvinder oplever en intens følelse af nydelse hvis G-punktet bliver stimuleret under sex.^{[kilde mangler]}

Eksistensen af G-punktet er et omstridt spørgsmål. Nogle forskere benægter fuldkommen dets eksistens, andre at følelsen ved stimulation i virkeligheden stammer fra skenes kirtler og ikke noget specielt sted på skedevæggen. Dette underbygges af at en G-punktsorgasme muligvis kan lede til kvindelig ejakulation og at skedens kirtler er en kvindelig homolog med mandens blærehalskirtel, der producerer hovedparten af mandens ejakulationsvæske.^{[kilde mangler]}

Menstruation

Under menstruation fungerer skeden som en kanal for udskillelses af menstruationsblod. I moderne samfund vil dette normalt blive opsamlet af tamponer, menstruationsbind, mm.^{[kilde mangler]}

Fødsel

Under fødsel fungerer skeden som passage fra livmoderen, hvor babyen opholder sig indtil fødslen, til verdenen udenfor kvindes krop. Under fødslen betegnes skeden ofte som fødselskanalen. Skeden vil under fødslen udvide sig til mange gange dens normale bredde.

Sygdomme

Under normale omstændigheder er skeden et selvrensende organ der ikke behøver nogen speciel behandling. De mest almindelige sygdomme i forbindelse med skeden inkluderer:

• Bakteriel ubalance (bakteriel vaginose). En naturlig skede har en pH-værdi på 3,8-4,2. Hvis denne øges, kan det skabe vækstbetingelser for en uønsket og sygdomsfremkaldende bakterieflora. Symptomerne på bakteriel ubalance kan mærkes i form af irritation, kløe, svie, øget udflåd og ændret farve på udflåd og af lugtgener (en fiskelignende lugt). Ubalancen er meget udbredt, det anslås at omkring 20 % af alle voksne kvinder hvert år vil have perioder med bakteriel ubalance. Bakteriel ubalance i skeden kan, udover de irriterende kløe og lugtgener, medfører komplikationer i form af øget risiko for spontan abort og for tidlig fødsel og øget risiko for underlivsbetændelse.

• Skedesvamp (candidiasis). Svampeinfektion i skeden er også en almindelig forkommen hændelse. Undersøgt vil omkring 5 % af kvinder have en svampeinfektion. Infektionen skyldes en opformering af en gærsvamp (candida albicans), der eksisterer naturligt i små mængder. Symptomer kan inkludere svie og kløe, øget udflåd og tørhed og smerte under samleje. Svampen kan opstå som resultat af ændring i skedens miljø, antibiotisk behandling, eller generelt nedsat immunforsvar som følge af graviditet eller andre sygdomme, og kan fremmes af varme og fugt og tætsiddende tøj. En lignende svampeinfektion i munden kaldes trøske.

• Vestibulit eller vaginisme er en smertetilstand, kvinden først opdager, når hun prøver at have samleje eller at sætte en tampon op i skeden. Vaginisme er ufrivillige sammentrækninger, som lukker for skeden og vanskeliggør indtrængen og undersøgelser. Er ikke kun indtrængen smertefuld, men også samleje, kaldes det dyspareuni. Tilstanden kan være primær (dvs. at smerte altid har været forbundet med seksuel aktivitet) eller sekundær (hvor kvinden tidligere har fungeret normalt seksuelt). En undersøgelse fra 2011 viste, at 0,4 % af alle kvinder er rammet af vaginisme. Overlæge Astrid Højgaard fra sexologisk klinik ved Aalborg Sygehus fortæller, at lidelsen ofte rammer kvinder i 20'erne. Den opstår iblandt ved tendens til smerter ved skedeåbningen; dette kaldes vulvodyni. Ifølge dr. Højgård deles patienterne ind i tre grupper:
  • Kvinder, som har været udsat for seksuelle overgreb.
  • Kvinder, som har været udsat for smerter i underlivet, fx under samleje ved underlivsbetændelse, eller ved en hårdhændet gynækologisk undersøgelse.
  • En stor gruppe kvinder har ingen sikker årsag til problemet. Der kan være tale om en underliggende psykisk sårbarhed.

Else Skytte Christensen har skrevet en bog om vaginisme, Når kroppen siger nej.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Skede (kønsorgan)