Lombard-effekten

Musvitten synge med en højere frekvens i støjforurenede bymæssige omgivelser end mere stille omgivelser. Det hjælper den til at blive hørt gennem støjen, der ellers ville forringe andre fugles mulighed for at høre deres sang. Musvitten skifter til en anden frekvens ved at vælge en sangtype hvis frekvenser ikke fiides så meget i lydbilledet. Andre fugle skifter måske også frekvenser i deres sang som følge af Lombard-effekten. Mennesker skifter for eksempel også talestemme som følge af Lombard-effekten.

Lombard-effekten eller Lombard-refleksen er taleres ufrivillige tendens til tale anderledes når de taler i støj for at blive hørt . Denne ændring inkluderer ikke kun lydstyrke, men også andre akustiske funktioner, som f.eks. Pitch (tonehøjde), hastighed og varighed af stavelser . Denne kompensationseffekt resulterer i en stigning i det auditive signal/støj forhold mellem talerens ord.

Effekten knytter sig til behovene for effektiv kommunikation, da der er en reduceret effekt, når ord gentages, eller lister læses, hvor kommunikationsforståelighed ikke er vigtig. Da virkningen er ufbevidst, bruges den som et middel til at opdage folk, der simulerer høretab . Undersøgelser af fugle og aber finder, at virkningen også forekommer i dyrenes lyde.

Effekten blev opdaget i 1909 af Étienne Lombard, en fransk otolaryngolog .

Lombard tale

Lyttere hører tale optaget med baggrundsstøj bedre, end de hører tale, der er optaget stille og roligt med maskeringsstøj anvendt bagefter. Dette skyldes, at ændringer mellem normal og Lombardisk tale inkluderer:

• stigning i fonetiske grundlæggende frekvenser
• skift i energi fra lavfrekvente bånd til mellem- eller højbånd
• stigning i lydintensitet
• stigning i vokalets varighed
• spektral hældning
• skift i formant centerfrekvenser for F1 (hovedsageligt) og F2
• varigheden af indholdsord forlænges i større grad i støj end funktionsord
• der bruges større lungevolumener,
• det er ledsaget af større ansigtsbevægelser, skønt disse ikke hjælper så meget som lydændringer

Disse ændringer kan ikke kontrolleres ved at instruere en person til at tale som de ville hvis der var stille, skønt folk kan lære kontrol med feedback.

Lombard-effekten opstår også efter laryngektomi, når folk, der følger taleterapi, snakker med spiserørstale .

Mekanismer

Forståelsen af den enkeltes egen vokalisering kan justeres ved hjælp af lydvokale reflekser ved hjælp af deres egen hørelse (privat loop), eller den kan justeres indirekte med hensyn til, hvor godt lyttere kan høre vokaliseringen (offentligt loop). Begge processer er involveret i Lombard-effekten.

Privat loop

En der taler kan regulere deres lyde, især deres amplitude i forhold til baggrundsstøjen, med refleksiv auditiv feedback. Sådan auditiv feedback er kendt for at opretholde produktionen af vokalisering, da døvhed påvirker den vokale akustik hos både mennesker og sangfugle Ændringer i det auditive feedback ændringer også menneskelig tale eller fuglenes sang. Der er blevet fundet neurale kredsløb i hjernestammen, der muliggør denne ændring af reflekserne.

Offentligt loop

En der taler kan regulere deres lyde på et højere kognitivt niveau med hensyn til at observere dens konsekvenser for deres publikums evne til at høre det. I denne auditive selvovervågning justerer vokaliseringerne med hensyn til indlærte sammenslutninger af, hvilke træk ved deres vokalisering, når de laves i støj, skaber effekt og effektiv kommunikation. Lombard-effekten har vist sig at være størst på de ord, der er vigtige for lytteren at forstå en taler, der antyder, at sådanne kognitive effekter er vigtige.

Udvikling

Både private og offentlige loop-processer findes hos børn. Der er dog en udviklingsskift fra Lombard-effekten, der er knyttet til akustisk selvovervågning hos små børn til justering af vokaliseringer for at hjælpe dens forståelse for andre hos voksne.

Neurologi

Lombard-effekten afhænger af audiovokale neuroner i den periolivary region af det overlegne olivarykompleks og den tilstødende dannelse af pontinretikulær. Det er blevet antydet, at Lombard-effekten også kan involvere de højere kortikale områder der kontrollerer disse nedre hjernestammeområder.

Korsang

Korsangere oplever reduceret tilbagekobling grund af lyden fra andre sangere på deres egen stemme. Dette resulterer i en tendens til, at folk i kor synger på et højere niveau, hvis det ikke kontrolleres af en dirigent . Trænede solister kan kontrollere denne effekt, men det er blevet antydet, at de efter en koncert måske taler højere i støjende omgivelser, som fx efter-koncert-fester.

Lombard-effekten optræder også hos dem, der spiller instrumenter som guitar .

Dyrelyde

Støj har vist sig at have indflydelse på dyrelyde, der ændres på baggrund af menneskelig støjforurening . Eksperimentelt er Lombard-effekten også fundet i lyde af:

• Undulater
• Kanariefugle
• Katte
• Kyllinger
• Hvidøjede Silkeaber
• Paryksilkeaber
• Japansk vagtel
• Nattergale
• Rhesusaber
• Dødningehovedaber
• Zebrafinker
• Hvidhvaler
• Blegede spyd-næse flagermus

Se også

• Akustisk økologi
• Auditiv maskering
• Fuglesang
• Menneskelig stemme
• Intelligens (kommunikation)
• Støj sundhedsmæssige effekter
• Støjforurening
• Okklusionseffekt
• Tale
• Dyrestemmer