Baskisk: Forskelle mellem versioner
m Christian Giersing flyttede siden Baskisk (sprog) til Baskisk hen over en omdirigering: parentes ikke nødvendig |
Tavle med kasusbøjning. |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
|AN-NA = |
|AN-NA = |
||
|RelN-NRel = |
|RelN-NRel = |
||
|kort = [[Fil:Basque Country Location Map.svg|thumb|center|300px|Kort over udbredelsen af |
|kort = [[Fil:Basque Country Location Map.svg|thumb|center|300px|Kort over udbredelsen af baskisk.]] |
||
}} |
}} |
||
| ⚫ | |||
'''Baskisk''' (baskisk ''euskara'' (udtale: {{IPA2|eus̺ˈkaɾa}}) eller ''euskera'') er et ikke-[[indoeuropæiske sprog|indoeuropæisk sprog]], der tales i det nordøstlige [[Spanien]] og det sydvestlige [[Frankrig]]. Den eneste sikre slægtning er det nu uddøde [[akvitansk]]e sprog, som måske ligefrem var en form for oldbaskisk. Man kender ingen sikre, nulevende slægtninge til sproget, selvom nogle sprogforskere mener at finde ligheder med [[Georgisk (sprog)|georgisk]]. |
|||
'''Baskisk''' (baskisk: euskera / euskara / eskuara) er et isoleret sprog, talt af omkring 690.000 personer i Baskerland, en spansk-fransk grænseregion ved altanterhavskysten; men mange baskisktalende bor i andre dele af Europa og i USA, og det totale antal er omkring 800.000. |
|||
Navnet "baskisk" kommer af latin ''vascones'', et navn benyttet om keltiberere, en gruppe keltere bosat på Den iberiske halvø. Ordet deler etymologi med den baskiske forstavelse ''eusk-''. Baskernes betegnelse på seg selv er ''euskaldunak'', afledet af sprogets navn "euskara" (og betyder egentlig "baskisktalende"). |
|||
| ⚫ | |||
{{-v}} |
|||
Baskisk er i dag et af meget få ikke-indoeuropæiske sprog talt i Vesteuropa. Baskisk antages at være det eneste overlevende sprog fra en ældgammel sprogfamilie, der blev udraderet ved de indoeuropæiske sprogs indtog. |
|||
== Kilder == |
|||
{{reflist}} |
|||
I romerske indskrifter på latin i Aquitaine (i Sydfrankrig) genkendes flere ord af baskisk ophav, fx ''nescato'' og ''cison'' (''neskato'' og ''gizon'' betyder "pige" og "mand" på moderne baskisk). Dette sprog kaldes aquitansk, og blev sandsynligvis talt, inden romerne indførte latin i Pyrenæerne. Romersk forsømmelse af denne afsides egn sikrede det baskiske sprogs overlevelse, mens andre ikke-indoeuropæiske sprog på Den iberiske halvø, som iberisk og tartessisk, uddøde og blev erstattet af latin. |
|||
{| class="wikitable" |
|||
!Ord |
|||
!Kasus |
|||
!Resultat |
|||
!Betydning |
|||
|- |
|||
|etxe |
|||
| |
|||
|etxe |
|||
|hus |
|||
|- |
|||
|etxe |
|||
|a |
|||
|etxea |
|||
|huset |
|||
|- |
|||
|etxe |
|||
|ak |
|||
|etxeak |
|||
|husene |
|||
|- |
|||
|etxe |
|||
|a + ra |
|||
|etxera |
|||
|til huset |
|||
|- |
|||
|etxe |
|||
|ak + ra |
|||
|etxeetara |
|||
|til husene |
|||
|- |
|||
|etxe |
|||
|a + tik |
|||
|etxetik |
|||
|fra huset |
|||
|- |
|||
|etxe |
|||
|ak + tik |
|||
|etxeetatik |
|||
|fra husene |
|||
|- |
|||
|etxe |
|||
|a + n |
|||
|etxean |
|||
|i huset |
|||
|- |
|||
|etxe |
|||
|ak + n |
|||
|etxeetan |
|||
|i husene |
|||
|- |
|||
|etxe |
|||
|a + ko |
|||
|etxeko |
|||
|tilhørende huset |
|||
|- |
|||
|etxe |
|||
|ak + ko |
|||
|etxeetako |
|||
|tilhørende husene |
|||
|} |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
Versionen fra 28. okt. 2019, 20:48
| Baskisk (Euskara) | ||
|---|---|---|
| Talt i: |  Spanien Frankrig
| |
| Region: |  Baskerlandet NavarraPays basque (dansk: ~Fransk Baskerland) | |
| Talere i alt: | 657.872[1] i 2006 | |
| Rang: | 258 | |
| Sprogstamme: | Baskisk (isoleret) | |
| Skriftsystem: | Latin (Baskisk alfabet) | |
| Officiel status | ||
| Officielt sprog i: | Baskerlandet Navarra
| |
| Reguleret af: | Euskaltzaindia | |
| Sprogkoder | ||
| ISO 639-1: | eu | |
| ISO 639-2: | baq (B) | eus (T) |
| ISO 639-3: | eus | |
 | ||
Baskisk (baskisk: euskera / euskara / eskuara) er et isoleret sprog, talt af omkring 690.000 personer i Baskerland, en spansk-fransk grænseregion ved altanterhavskysten; men mange baskisktalende bor i andre dele af Europa og i USA, og det totale antal er omkring 800.000.
Navnet "baskisk" kommer af latin vascones, et navn benyttet om keltiberere, en gruppe keltere bosat på Den iberiske halvø. Ordet deler etymologi med den baskiske forstavelse eusk-. Baskernes betegnelse på seg selv er euskaldunak, afledet af sprogets navn "euskara" (og betyder egentlig "baskisktalende").
Baskisk er i dag et af meget få ikke-indoeuropæiske sprog talt i Vesteuropa. Baskisk antages at være det eneste overlevende sprog fra en ældgammel sprogfamilie, der blev udraderet ved de indoeuropæiske sprogs indtog.
I romerske indskrifter på latin i Aquitaine (i Sydfrankrig) genkendes flere ord af baskisk ophav, fx nescato og cison (neskato og gizon betyder "pige" og "mand" på moderne baskisk). Dette sprog kaldes aquitansk, og blev sandsynligvis talt, inden romerne indførte latin i Pyrenæerne. Romersk forsømmelse af denne afsides egn sikrede det baskiske sprogs overlevelse, mens andre ikke-indoeuropæiske sprog på Den iberiske halvø, som iberisk og tartessisk, uddøde og blev erstattet af latin.
| Ord | Kasus | Resultat | Betydning |
|---|---|---|---|
| etxe | etxe | hus | |
| etxe | a | etxea | huset |
| etxe | ak | etxeak | husene |
| etxe | a + ra | etxera | til huset |
| etxe | ak + ra | etxeetara | til husene |
| etxe | a + tik | etxetik | fra huset |
| etxe | ak + tik | etxeetatik | fra husene |
| etxe | a + n | etxean | i huset |
| etxe | ak + n | etxeetan | i husene |
| etxe | a + ko | etxeko | tilhørende huset |
| etxe | ak + ko | etxeetako | tilhørende husene |
Eksterne henvisninger
Der findes også en Wikipedia på baskisk.- Universidad del País Vasco: A Brief Grammar of Euskara (engelsk)
- ^ Ethnologue: Languages of the World: Basque hentet 2013-04-07. (engelsk)