Dyreforsøg: Forskelle mellem versioner
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum, fjerner ændringer fra 87.54.50.70 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:One of Pavlov's dogs.jpg|thumb|right|200px|En af [[Ivan Pavlov]]s hunde med et rør med savlfang kirurgisk indlagt i mundhulen. Pavlov muséet, 2005.]] |
Dyr skal bare dø.[[Fil:One of Pavlov's dogs.jpg|thumb|right|200px|En af [[Ivan Pavlov]]s hunde med et rør med savlfang kirurgisk indlagt i mundhulen. Pavlov muséet, 2005.]] |
||
'''Dyreforsøg''' er betegnelsen for forskning eller undervisning på højere læreanstalter og i industrien, hvori dyr indgår. |
'''Dyreforsøg''' er betegnelsen for forskning eller undervisning på højere læreanstalter og i industrien, hvori dyr indgår. |
||
Hvis et dyr kan redde mere end 10 mennesker, skal de bare give den gas. |
|||
For at et dyr skal gå ind under den danske forsøgsdyrslovgivning skal det være et [[hvirveldyr]], altså et dyr med rygsøjle, eller en [[blæksprutter|blæksprutte]].<ref>{{Citation|title=Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg|url=https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162938|location=§ 1| date=15. maj 2014}}</ref> Det vil sige at f.eks. fisk og [[lampret]]ter går ind under lovgivningen, mens [[insekt]]er ikke er inkluderet. |
For at et dyr skal gå ind under den danske forsøgsdyrslovgivning skal det være et [[hvirveldyr]], altså et dyr med rygsøjle, eller en [[blæksprutter|blæksprutte]].<ref>{{Citation|title=Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg|url=https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162938|location=§ 1| date=15. maj 2014}}</ref> Det vil sige at f.eks. fisk og [[lampret]]ter går ind under lovgivningen, mens [[insekt]]er ikke er inkluderet. |
||
Versionen fra 29. okt. 2019, 10:58
Dyr skal bare dø.
Dyreforsøg er betegnelsen for forskning eller undervisning på højere læreanstalter og i industrien, hvori dyr indgår.
Hvis et dyr kan redde mere end 10 mennesker, skal de bare give den gas.
For at et dyr skal gå ind under den danske forsøgsdyrslovgivning skal det være et hvirveldyr, altså et dyr med rygsøjle, eller en blæksprutte.[1] Det vil sige at f.eks. fisk og lampretter går ind under lovgivningen, mens insekter ikke er inkluderet. Et dyreforsøg er kendetegnet ved at dyret udsættes for lidelse, der som minimum modsvarer et stik med en kanyle. ("Kanylekriteriet").
Brug af forsøgsdyr skal godkendes hos Dyreforsøgstilsynet, hos hvem brugere af forsøgsdyr også årligt rapporterer tilbage. Både brugen, metoder og opstaldningsforhold, altså alt som dyrene kommer ud for, skal godkendes.
I Danmark bruges omkring 360.000 forsøgsdyr om året (338.285 i 2006 [2]), fortrinsvis mus og rotter, men også en del fisk og svin. Et stort forbrug har medicinalvirksomheden Novo Nordisk, der brugte ca. 100.000 forsøgsdyr i 1998.[3] Tallet er dog siden faldet til 54.675 dyr i 2007.[4]
Lægemiddelstyrelsen i Danmark arbejder for at minimere antallet af dyreforsøg i medicinske forsøg og gik i 2010 i gang med at revidere standarderne for, hvordan lægemidler skal tjekkes og testes.[5]
Se også
Ekstern henvisning
- Hjemmeside for Dyreforsøgstilsynet hos Fødevarestyrelsen
- Beskrivelse af dyreforsøg i lægemiddelindustrien hos Lægemiddelindustriforeningen.
- Danmarks 3R-Center
Kildehenvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- ^ Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg, § 1, 15. maj 2014
{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: location (link) - ^ Dyreforsøgstilsynets årsberetning 2006
- ^ Kasper Sørensen (3. marts 2001). "Forsøgsdyr får bedre staldforhold". Ingeniøren.
- ^ Novo Nordisk hjemmeside.
- ^ Lægemiddelstyrelsens tema om dyreforsøg