Hormon: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Linje 149: Linje 149:


[[Østrogen]]er<ref>[http://denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Biokemi_og_molekylærbiologi/Biokemi/østrogener Østrogener. Den Store Danske]</ref>
[[Østrogen]]er<ref>[http://denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Biokemi_og_molekylærbiologi/Biokemi/østrogener Østrogener. Den Store Danske]</ref>

== Insekthormoner ==

Insekthormoner, se <ref>[https://www.nature.com/subjects/insect-hormones Insect Hormones. Nature 2018]</ref><ref>[https://www.biology-pages.info/I/InsectHormones.html Insect Hormones. Biology pages</ref>

* Adipokinetic hormone

* Allatostatin

* Bursicon

⚫
* [[Ecdyson]]

* Ecdysteroid

* 20-Hydroxyecdysone

* Insect diuretic hormones

* Juvenile hormone

* Prothoracicotropic hormone

* Vitellogenin

== Plantehormoner ==
⚫
{{uddybende|Plantehormon}}

Plantehormoner er [[organisk (kemi)|organiske]] [[molekyle]]r som produceres i en bestemt del af en [[plante]], for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor et fysiologisk respons udløses. Plantehormoner virker ligesom [[hormon]]er hos [[dyr]], via [[receptor]]er på [[celle (biologi)|cellernes]] yderside, hvor bindingen af hormonet til receptoren udløser en effekt, ofte via second messengers.<ref>[http://genesdev.cshlp.org/content/20/15/1998.full.html Plant hormone receptors: perception is everything. Genes and Development 2006]</ref> Plantehormoner er dog ikke så specifikke som hormoner hos dyr, idet plantehormoner af forskellig type kan udvirke samme effekt. Ydermere kan et plantehormon i en koncentration have en stimulerende effekt, medens det i en anden koncentration kan have en hæmmende effekt.

Nogle plantehormoner:

* [[Abscisinsyre]]
* Auxin eller IAA, indoleddikesyre
* Brassinosteroid (BR), se [[:en:Brassinosteroid]]
⚫
* [[Cytokin]]
* [[Ethylen]]
* [[Gibberellin]]er




== Se også==
== Se også==


* [[Cellesignalering]]
* [[Cellesignalering]]
⚫
* [[Cytokin]]
⚫
* [[Ecdyson]]
* [[Neurotransmitter]]
* [[Neurotransmitter]]
⚫
* [[Plantehormon]]
* [[Vækstfaktor]]
* [[Vækstfaktor]]


Versionen fra 29. okt. 2019, 17:03

Fire typer hormoner
Oversigt over hormonernes biokemiske reaktioner. Tv. De lipofile hormoner reagerer med receptorer i cellekernen og regulerer derved genekspressionen. Th. De hydrofile hormoner reagerer med receptorer i cellemembranen og starter dermed signaltransduktionen, der regulerer genekspressionen.


Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback
Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals


Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver. Hormonernes sekretion (dvs. udskillelse) kontrolleres ofte af feedback-systemer. Vores hormoner kan inddeles i to typer, nemlig steroider og aminosyrederivater (aminosyrer, peptider eller proteiner), der reagerer med hver deres type receptorer (se illustrationen). Menneskets og dyrs hormonsystem kompliceres af at nogle hormoner reagerer med den samme receptor, og nogle receptorer reagerer med det samme hormon.

Begrebet "hormon" blev først defineret af den engelske fysiolog Ernest Henry Starling i 1905. Hormoner har været og er stadig et stort emne for danske forskere og har også været genstand for mange kommercielle tiltag i Danmark.[1]


Lipofile, fedtopløselige hormoner

Steroidhormoner er hydrofobe og derfor lipofile. De kan derfor let trænge gennem cellemembranen, både på den endokrine celle, hvori hormonet dannes, og i modtagecellen. I cytoplasmaet eller i cellekernen reagerer de med kernereceptorer og regulerer transskriptionen af specifikke gener for en bestemt udvikling af cellen, jvf. transskriptionsfaktorer.

Hydrofile, vandopløselige hormoner

De hydrofile hormoner kan ikke trænge gennem en cellemembran. De bliver udskilt fra vesikler i den endokrine celle og kommunikerer med modtagecellen via receptorer på cellemembranen i signaltransduktion, se også G-protein-koblede receptorer, GPCR.[2].

Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og gør deres biokemiske virkning, er de hydrofile nødt til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når en receptor stimuleres, startes en intracellulær proces kaldet signaltransduktion, som fører signalet fra hormonet videre til cellekernen via komplekse kaskader af biokemiske reaktioner.


Et par eksempler

Bugspytkirtlen er en endokrin kirtel, som bl.a. producerer hormonet insulin. Der er to endokrine kirtler i hjernen: hypothalamus og hypofysen. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som virker ude i kroppen.

Hypothalamus og hypofysen kommunikerer med hinanden dels via blodkar i hypofysens forlap, dels via hypofysens baglap gennem centralnervesystemet. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem både blodbanen og nervesystemet


Menneskets hormoner

47 hormoner listet og beskrevet her: [3]

Adrenalin, Epinephrin

Adrenokortikotropt hormon (eng. Adrenocorticotropic hormone), ACTH

Aldosteron

Androgener

Androstendion

Angiotensin

Antidiuretisk hormon (eng. Anti-diuretic hormone), ADH, Vasopressin

Anti-Müllerian hormone, AMH; Müllerian inhibiting factor, MIF; Müllerian-inhibiting hormone, MIH; Müllerian-inhibiting substance, MIS

Calcitonin

Cholecystokinin, CCK

Corticotrophin-releasing hormone, CRH, også kaldet corticoliberin

Cortisol

Dehydroepiandrosterone

Dihydrotestosteron

Erythropoietin, EPO også kaldet hematopoietin eller hemopoietin

Estradiol (E2) også stavet Østradiol eller Oestradiol[4]

Estriol (E3) Også stavet Østriol eller Oestriol

Estron (E1) også stavet Østron eller Oestron(e)

Follikelstimulerende hormon, Follitropin, FSH (eng. Follicle stimulating hormone)[5]

Gastrin[6]

Ghrelin[7]

Glucagon[8]

Glukagonlignende peptid 1, GLP-1 (eng. Glucagon-like peptide 1)[9]

Glucose-dependent insulinotropic peptide

Glukokortikoider

Gonadotrophin-releasing hormone, GnRH[10]

Growth hormone-releasing hormone, GHRH

Humant choriongonadotropin, hCG (eng. Human chorionic gonadotrophin)

Insulin

Irisin

Kisspeptin, metastin

Kønshormoner

Leptin

Luteiniserende hormon (eng. Luteinising hormone), LH eller lutropin

Melanocytstimulerende hormon (eng. Melanocyte-stimulating hormone)

Melatonin

Mineralkortikoider

Oxytocin

Parathyroid hormone

Peptide YY

Progesteron

Prolactin

Prostaglandiner

Relaxin

Somatostatin

Steroidhormoner

Testosteron

Thyroideastimulerende hormon, TSH eller thyrotropin (eng. Thyroid stimulating hormone)

Thyrotropin-releasing hormone, TRH

Thyroxin eller T4

Triiodothyronine eller T3

Vasopressin, Antidiuretisk hormon (eng. Anti-diuretic hormone), ADH

Vitamin D

Væksthormon eng. Growth hormone, HGH (for human growth hornone)

Østrogener[11]

Insekthormoner

Insekthormoner, se [12][13]

  • Adipokinetic hormone
  • Allatostatin
  • Bursicon
  • Ecdysteroid
  • 20-Hydroxyecdysone
  • Insect diuretic hormones
  • Juvenile hormone
  • Prothoracicotropic hormone
  • Vitellogenin

Plantehormoner

Uddybende Uddybende artikel: Plantehormon

Plantehormoner er organiske molekyler som produceres i en bestemt del af en plante, for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor et fysiologisk respons udløses. Plantehormoner virker ligesom hormoner hos dyr, via receptorer på cellernes yderside, hvor bindingen af hormonet til receptoren udløser en effekt, ofte via second messengers.[14] Plantehormoner er dog ikke så specifikke som hormoner hos dyr, idet plantehormoner af forskellig type kan udvirke samme effekt. Ydermere kan et plantehormon i en koncentration have en stimulerende effekt, medens det i en anden koncentration kan have en hæmmende effekt.

Nogle plantehormoner:


Se også


Eksterne links og henvisninger

  1. ^ Store opdagelser: Hormoner - kroppens kemiske kommunikation. Videnskab.dk 2014
  2. ^ Peptide Hormone G Protein-Coupled Receptors. R&D systems
  3. ^ You and Your Hormones
  4. ^ Estradiol (Østradiol). Sundhed.dk
  5. ^ Follitropin. Sundhed.dk
  6. ^ Gastrin. Sundhed.dk
  7. ^ Ghrelin. Den Store Danske
  8. ^ Glukagon. Netdoktor.dk
  9. ^ Sådan virker GLP-1. Diabetesforeningen
  10. ^ GnRH-agonister mod barnløshed. Min medicin
  11. ^ Østrogener. Den Store Danske
  12. ^ Insect Hormones. Nature 2018
  13. ^ [https://www.biology-pages.info/I/InsectHormones.html Insect Hormones. Biology pages
  14. ^ Plant hormone receptors: perception is everything. Genes and Development 2006



Hormoner og endokrine kirtler

Hypothalamus: GnRH - TRH - CRH - GHRH - somatostatin - dopamin | Neurohypofysen: vasopressin - oxytocin | Adenohypofysen: GH - ACTH - TSH - LH - FSH - prolaktin - MSH - endorfiner - lipotropin

Koglekirtelen (Epifysen): Melatonin

Skjoldbruskkirtelen: T3 og T4 - calcitonin | Biskjoldbruskkirtelen (Parathyreoidea): PTH | Binyremarven: adrenalin - noradrenalin | Binyrebarken: aldosteron - kortisol - DHEA | Bukspyttkirtelen: glukagon- insulin - somatostatin | Ægstokken: østradiol - progesteron - inhibin - aktivin | Testikkelen: testosteron - AMH - inhibin | Nyren: renin - EPO - calcitriol - prostaglandin | Hjertets forkammer: ANP

Mavesækken: gastrin | Tolvfingertarmen: CCK - GIP - sekretin - motilin - VIP | Ileum: enteroglukagon | Lever: IGF-1

Moderkagen: hCG - HPL - østrogen - progesteron

Fedtvæv: leptin - adiponectin - resistin | Muskelvæv: irisin

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hormon&oldid=10107962"