Demeter (gudinde)

Den eleusinske trio:
Demeter, Triptolemos og Persefone
på et marmorrelief fra Eleusis 20 km udenfor Athen, (440–430 f.Kr.), nu opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum.

Statue af den siddende Demeter, 300-tallet f.Kr.

Persefones tilbagekomst, malet af Frederic Leighton, (1891).

For alternative betydninger, se Demeter. (Se også artikler, som begynder med Demeter)

Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia. Som sine søskende blev hun ædt af sin far, men kastet op igen efter at han havde indtaget et brækmiddel, han fik af Metis. Med sin bror Zeus fik Demeter børnene Persefone og Dionysos, og med sin anden bror Poseidon føllet Areion og hans søster Desponea.

Demeter var korngudinde og landbrugets beskytter. Den nære tilknytning til jorden var arvet fra hendes mor Rhea, og utvivlsomt trådte Demeter istedetfor de lokale jordgudinder, der var dyrket siden bronzealderen. Demeters helligdom i Eleusis, samt de eleusinske mysterier, udbredte troen på, at Demeter sikrede sine følgere liv efter døden. I romersk mytologi tilsvarer hun Ceres.

Navn

Navnet Demeter er oftest tolket som De- = jord og -meter = mor. Det første leds tolkning, med De- som en forvansket form af da - angiveligt en dorisk form af det græske gē ("jord" som i navnet Gaia) - er omstridt, selv om det også har været anvendt i tolkningen af navnet Poseidon. Det romerske navn Demetrius betyder "Demeters søn". Som andet ophav til De- er også foreslået det kretiske ord dêai (= byg).

Plads i gudekredsen

Demeter nævnes knapt af Homer, der lige nævner hende i Odysseen som den lyshårede gudinde, der skiller avnerne fra kornet. Sin plads i den græske gudekreds fik hun først i yngre religiøs digtning, dvs. hos Hesiod og i Demeterhymnen, hvor skildringen utvivlsomt påvirkes af hævd og praksis ved hendes helligdom i Eleusis. Hun blev anset som stifter af og gudinde for de eleusinske mysterier. I kunsten kendes hun ved sine attributter, et scepter og kornaks, eller fra sin kultus en fakkel og offerdyret gris. Hun ses også med krone og med et overflødighedshorn, og iblandt på afbildninger af Athenes fødsel. I Demeterhymnen skildres hun som blond.

I hesteskikkelse

I Arkadien kaldtes Demeter Deo, og blev dyrket i skikkelse af en bronzestatue med kvindekrop og hestehoved, sandsynligvis med tanke på myten om hendes affære med sin bror Poseidon, hvor hun forvandlede sig til en hoppe for at undgå hans tilnærmelser. Han forvandlede sig så til en hingst og parrede sig med hende; sammen fik de føllet Areion eller, i en anden version, Desponea, der holdt til i underverdenen.

Den sørgende mor

Selvom myten lægger vægt på morsbegrebet, vægtlægges det ikke overfor jorden, men i morsforholdet til datteren Kore (= pige, datter) - senere identificeret med underverdenens dronning Persefone, der i den ældste episke digtning endnu ikke var gjort til Demeters datter.

Som mor og datter var deres forhold så tæt, at de ofte blev kaldt for "gudindeparret".

Demeter fik datteren Kore med sin bror Zeus. En dag fik Hades øje på sin søsterdatter ude på en blomstereng, og forelskede sig i hende. Efterfølgende bortførte han hende i sin vogn for at leve sammen med hende i underverdenen. I nogle beretninger havde Zeus givet sin tilladelse til bortførelsen, som overleveringen placerer til enten det frugtbare Sicilien eller et sted i Asien. Kores rædselsskrig blev hørt kun af Hekate og Helios, og Demeter begav sig ud for at lede efter sin tabte datter, knust af sorg. Årstiderne stoppede op; alt levende begyndte at visne. Frygten for at alt liv ville ophøre, fik Zeus til at sende sin budbringer Hermes til underverdenen for at hente Kore tilbage. Hades gik med til at sætte hende fri, men gav hende først et granatæble; for spiste hun af kernerne, var hun knyttet til ham en tredjedel af året. Sådan gik det også, og Persefones tid i underverdenen faldt sammen med græsk vinter, inden hendes årlige opstigen til verden om foråret, når naturen vågner til liv. Ifølge Demeterhymnen deltog Hekate i Demeters søgen efter pigen, og blev senere hendes hjælper i underverdenen.

Triptolemos (af græsk triptos og lemma med betydningen "Ham, der slår avnerne") var en af de eleusinske prinser, der tog vel imod Demeter, da hun ledte efter sin datter. Efter at pigen var fundet, lærte Demeter ham at dyrke jorden og sendte ham rundt i en vogn trukket af flyvende drager for at undervise menneskene i landbrug. Skytherne jagede ham imidlertid væk, og dræbte den ene drage. Skytherne er derfor aldrig blevet bønder.

Mysterier og festivaler

Ifølge Demeterhymnen indstiftede Demeter mysteriereligionen i sit tempel i Eleusis (20 km øst for Athen) efter at have fået sin elskede datter tilbage. Denne mysteriereligion går tilbage til mykensk tid.

Den årlige festival Thesmofória (græsk Θεσμοφόρια) blev fejret til ære for Demeter forskellige steder i Grækenland, og kun af gifte kvinder, selvom enkelte ritualer blev udført af ugifte piger. Hesykhios hævder, at festivalen varede i fire dage, mens Aristofanes mener, den varede i fem. Disse uoverensstemmelser kan skyldes, at kvinderne forberedte sig til festivalen i dagevis, blandt andet ved at afstå fra samleje, og at sidde og ligge på særlige urter med påstået rensende virkning. I Athen, Abdera og muligvis Sparta varede festivalen i tre dage.

Hesychius af Alexandria og Fotius hævdede, at kvinderne under festivalen lavede grin med hinanden og kom med grove skældsord. Astronomen Kleomedes sammenlignede den græsk, jøderne talte, med sproget i bordellerne og mellem kvinder, der fejrede thesmofória.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Demeter (gudinde)
• Demeter i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917)