Billed-Bladet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎Billed-Bladets TV-guld: Udfylder lidt for 2017, men de øvrige år mangler at blive udfyldt
m småret
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 11: Linje 11:


== Historie ==
== Historie ==
Da Det Berlingske Officin udgav Billed-Bladet i 1938 var det et [[politisk]] magasin med hovedvægt på [[konflikt]]er og [[krig]], med amerikanske ''Life Magazine'' som forbillede. Læser-målgruppen var primært den [[konservativ]]e [[middelklasse]] i [[København]] og [[Århus]]. Men allerede ved udbruddet af [[WWII|Den Anden Verdenkrig]] begyndte bladet at tabe politisk troværdighed, da det ikke klart tog stilling blandt krigens parter. Det medførte at bladet efter krigen ændrede sin profil og [[layout]].
Da Det Berlingske Officin udgav ''Billed-Bladet'' i 1938 var det et [[politisk]] magasin med hovedvægt på [[konflikt]]er og [[krig]], med amerikanske ''Life Magazine'' som forbillede. Læser-målgruppen var primært den [[konservativ]]e [[middelklasse]] i [[København]] og [[Århus]]. Men allerede ved udbruddet af [[WWII|Den Anden Verdenkrig]] begyndte bladet at tabe politisk troværdighed, da det ikke klart tog stilling blandt krigens parter. Det medførte at bladet efter krigen ændrede sin profil og [[layout]].


Billed-materialet kom til at fylde mere i Billed-Bladet, mens teksten blot kort supplerede [[fotografi]]erne. I en tid før [[Tv|fjernsynet]], kunne læserne se de nyheder, man hørte om i radioen, og genkende markante personligheder. Men med udbredelse af Tv i [[1960'erne]], kom bladets profil igen under pres, da det ny fjernsynmedie bragte billederne hurtige end en trykt presse formåede, og endda som levende billeder (live). Men fremkomsten af Tv-mediet bød imidlertid på nye muligheder, hvor Billed-Bladet nu kunne gå bag om de fra fjernsynet [[kendis|kendte personer]], og nærmest lukke læserne med indenfor i deres hverdag. Fotomaterialet blev reduceret til at supplere teksten, der blev til længere [[reportage]]r. Det var den periode Billed-Bladet opnåede sin største succes, med flere end 1 million læsere om ugen i [[1970'erne]].
Billed-materialet kom til at fylde mere i Billed-Bladet, mens teksten blot kort supplerede [[fotografi]]erne. I en tid før [[Tv|fjernsynet]], kunne læserne se de nyheder, man hørte om i radioen, og genkende markante personligheder. Men med udbredelse af Tv i [[1960'erne]], kom bladets profil igen under pres, da det ny fjernsynmedie bragte billederne hurtige end en trykt presse formåede, og endda som levende billeder (live). Men fremkomsten af Tv-mediet bød imidlertid på nye muligheder, hvor ''Billed-Bladet'' nu kunne gå bag om de fra fjernsynet [[kendis|kendte personer]], og nærmest lukke læserne med indenfor i deres hverdag. Fotomaterialet blev reduceret til at supplere teksten, der blev til længere [[reportage]]r. Det var den periode ''Billed-Bladet'' opnåede sin største succes, med flere end 1 million læsere om ugen i [[1970'erne]].


''Den pæne middelklasse'' fik imidlertid andre vaner i takt med den [[økonomi|økonomiske]] [[vækst]], og ville hellere læse om boliger, mad og fritid. Billed-Bladet blev mere et medie for den især mindre uddannede del af befolkningen. I løbet af [[1980'erne]] begyndte ugebladenes oplag at dale, blandt andet på grund af flere nye blade kom til i konkurrencen om læserne, og samtidigt ændredes rollefordelingen mellem fjernsynet og ugebladene, da Tv også begyndte at gøre flere af de samme ting, som Billed-Bladet var gode til, nemlig blandt andet at vise kendte bag facaden. I [[1989]] blev Billed-Bladet solgt til sin største konkurrent, ''Se & Hør'', der ejes af Aller-koncernen. Bladet kom nu til at handle endnu mere om [[gossip]], mere [[Danmark|dansk]] stof, og blev endnu mere [[kendis]]præget. I [[1995]] kom profilen "Danmarks Royale Ugeblad" med på forsiden.<ref>[http://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/der-var-en-tid-inden-den-royale-roegelse-billed-bladet-startede-som Der var en tid inden den royale røgelse: Billed-Bladet startede som politisk magasin (DR, 18-05-2017, hentet 20-05-2017)]</ref>
''Den pæne middelklasse'' fik imidlertid andre vaner i takt med den [[økonomi|økonomiske]] [[vækst]], og ville hellere læse om boliger, mad og fritid. ''Billed-Bladet'' blev mere et medie for den især mindre uddannede del af befolkningen. I løbet af [[1980'erne]] begyndte ugebladenes oplag at dale, blandt andet på grund af flere nye blade kom til i konkurrencen om læserne, og samtidigt ændredes rollefordelingen mellem fjernsynet og ugebladene, da Tv også begyndte at gøre flere af de samme ting, som ''Billed-Bladet'' var gode til, nemlig blandt andet at vise kendte bag facaden. I [[1989]] blev ''Billed-Bladet'' solgt til sin største konkurrent, ''Se & Hør'', der ejes af Aller-koncernen. Bladet kom nu til at handle endnu mere om [[gossip]], mere [[Danmark|dansk]] stof, og blev endnu mere [[kendis]]præget. I [[1995]] kom profilen "Danmarks Royale Ugeblad" med på forsiden.<ref>[http://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/der-var-en-tid-inden-den-royale-roegelse-billed-bladet-startede-som Der var en tid inden den royale røgelse: ''Billed-Bladet'' startede som politisk magasin (DR, 18-05-2017, hentet 20-05-2017)]</ref>


== Chefredaktører ==
== Chefredaktører ==
Linje 55: Linje 55:
|-
|-
|}
|}

== Kilder ==
{{reflist}}
* http://www.cfje.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB03175373


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.billed-bladet.dk BILLED-BLADETs hjemmeside]
* [http://www.billed-bladet.dk ''Billed-Bladet''s hjemmeside]
* [http://www.b.dk/kultur/75-aars-danmarkshistorie-i-billeder ''75 års danmarkshistorie i billeder'', b.dk, 04.04.13]
* [http://www.b.dk/kultur/75-aars-danmarkshistorie-i-billeder ''75 års danmarkshistorie i billeder'', b.dk, 04.04.13]


== Kilder ==
{{reflist}}
http://www.cfje.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB03175373


{{DK-firmastub}}
{{DK-firmastub}}

Versionen fra 18. nov. 2019, 19:46

Billed-Bladet (stiliseret BILLED-BLADET) er "Danmarks royale ugeblad", der er udkommet siden 5. april 1938.

BILLED-BLADET beskæftiger sig hovedsageligt med nyheder om og historier relateret til kongehuset, men indeholder også masser af artikler om danske og udenlandske kendte og kongelige – samt et stort TV-blad. Med sit oplag på 172.052 eksemplarer[1] ugentligt er det Danmarks største billedugeblad.

Oprindelig blev Billed-Bladet lanceret og drevet af Det Berlingske Officin som det danske modstykke til det amerikanske LIFE med sort-hvidt illustrationsmateriale (og ikke så meget sladder) trykt i dybtryk på Husumtryk A/S, der var ejet af Det Berlingske Officin.

Ugebladets journalister bliver i stor udstrækning benyttet som kongelige eksperter af andre medier. Bladet er også kendt som "Danmarks Royale Ugeblad".

Billed-Bladet ejes af Aller-koncernen, som også ejer bl.a. Se og Hør. Bladet har Annemette Krakau som chefredaktør, og udkommer hver torsdag.

Historie

Da Det Berlingske Officin udgav Billed-Bladet i 1938 var det et politisk magasin med hovedvægt på konflikter og krig, med amerikanske Life Magazine som forbillede. Læser-målgruppen var primært den konservative middelklasse i København og Århus. Men allerede ved udbruddet af Den Anden Verdenkrig begyndte bladet at tabe politisk troværdighed, da det ikke klart tog stilling blandt krigens parter. Det medførte at bladet efter krigen ændrede sin profil og layout.

Billed-materialet kom til at fylde mere i Billed-Bladet, mens teksten blot kort supplerede fotografierne. I en tid før fjernsynet, kunne læserne se de nyheder, man hørte om i radioen, og genkende markante personligheder. Men med udbredelse af Tv i 1960'erne, kom bladets profil igen under pres, da det ny fjernsynmedie bragte billederne hurtige end en trykt presse formåede, og endda som levende billeder (live). Men fremkomsten af Tv-mediet bød imidlertid på nye muligheder, hvor Billed-Bladet nu kunne gå bag om de fra fjernsynet kendte personer, og nærmest lukke læserne med indenfor i deres hverdag. Fotomaterialet blev reduceret til at supplere teksten, der blev til længere reportager. Det var den periode Billed-Bladet opnåede sin største succes, med flere end 1 million læsere om ugen i 1970'erne.

Den pæne middelklasse fik imidlertid andre vaner i takt med den økonomiske vækst, og ville hellere læse om boliger, mad og fritid. Billed-Bladet blev mere et medie for den især mindre uddannede del af befolkningen. I løbet af 1980'erne begyndte ugebladenes oplag at dale, blandt andet på grund af flere nye blade kom til i konkurrencen om læserne, og samtidigt ændredes rollefordelingen mellem fjernsynet og ugebladene, da Tv også begyndte at gøre flere af de samme ting, som Billed-Bladet var gode til, nemlig blandt andet at vise kendte bag facaden. I 1989 blev Billed-Bladet solgt til sin største konkurrent, Se & Hør, der ejes af Aller-koncernen. Bladet kom nu til at handle endnu mere om gossip, mere dansk stof, og blev endnu mere kendispræget. I 1995 kom profilen "Danmarks Royale Ugeblad" med på forsiden.[2]

Chefredaktører

Billed-Bladets TV-guld

År Årets kvindelige TV-vært Årets mandlige TV-vært Årets vejr-vært Årets Stjerneskud Årets TV-program Årets TV-dokumentar Årets ærespriser
2007 Cecilie Frøkjær - - - - - -
2008 Cecilie Frøkjær Jes Dorph-Petersen Peter Tanev Morten Ankerdal - - -
2009 - - - - - - -
2010 Michèle Bellaiche Johannes Langkilde - Ida Wohlert Dagbog fra midten -
2011 Puk Elgård Mikkel Beha Erichsen - Christiane Schaumburg-Müller Vild med dans Tommy -
2012 Louise Wolff Mikkel Beha Erichsen - Ane Cortzen Borgen Armadillo -
2013 Ibi Støving Mikkel Beha Erichsen - Thomas Skov Gaardsvig Vild med dans Min barndom i helvede Lise Nørgaard og Bent Fabricius-Bjerre
2014
2015
2016
2017[3] Puk Elgård Peter Ingemann Badehotellet Dronningens slotte
2018
2019

Kilder

Eksterne henvisninger


DanskSpire
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.