Odense International Film Festival: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Opdateret datoer for OFF20
Linje 13: Linje 13:
|tidligere_navn = Den Internationale Eventyrfestival
|tidligere_navn = Den Internationale Eventyrfestival
|hjemmeside = http://www.filmfestival.dk/
|hjemmeside = http://www.filmfestival.dk/
|datoer2 = [[27. august]] - [[2. september]] [[2018]]
|datoer2 = [[26. august]] - [[1. september]] [[2019]]
|datoer3 = [[26. august]] - [[1. september]] [[2019]]
|datoer3 = [[24. august]] - [[30. august]] [[2020]]
}}
}}
'''OFF - Odense International Film Festival''' er en international, oscarkvalificerende [[kortfilm]]sfestival, som finder sted hvert år i august. Festivalen, der blev grundlagt i [[1975]], er Danmarks ældste filmfestival. OFF - Odense International Film Festival udvikles og administreres af [[Odense Kommune]] med støtte fra sponsorer og fonde. [[HKH]] [[Kronprins Frederik]] er [[protektor]] for festivalen. OFF støtter kortfilmkunsten kompromisløst, men er også en publikumsfest med massiv opbakning i lokalmiljøet. OFF arbejder året rundt på at støtte den danske filmkultur og dyrke og udbrede mangfoldige filmtilbud til folket.
'''OFF - Odense International Film Festival''' er en international, oscarkvalificerende [[kortfilm]]sfestival, som finder sted hvert år i august. Festivalen, der blev grundlagt i [[1975]], er Danmarks ældste filmfestival. OFF - Odense International Film Festival udvikles og administreres af [[Odense Kommune]] med støtte fra sponsorer og fonde. [[HKH]] [[Kronprins Frederik]] er [[protektor]] for festivalen. OFF støtter kortfilmkunsten kompromisløst, men er også en publikumsfest med massiv opbakning i lokalmiljøet. OFF arbejder året rundt på at støtte den danske filmkultur og dyrke og udbrede mangfoldige filmtilbud til folket.

Versionen fra 27. nov. 2019, 13:29

OFF - Odense International Film Festival
Odense International Film Festival logo
Generelle informationer
Tid på året August og september
Type Kortfilm
Hjemsted Odense, Danmark
Varighed 7 dage
Kvalificerer til Oscaruddelingen
Festivalleder Birgitte Weinberger
Tidligere navn Den Internationale Eventyrfestival
Først afholdt 1975
Sidst afholdt 26. august - 1. september 2019
Afholdes næste gang 24. august - 30. august 2020
Websted http://www.filmfestival.dk/

OFF - Odense International Film Festival er en international, oscarkvalificerende kortfilmsfestival, som finder sted hvert år i august. Festivalen, der blev grundlagt i 1975, er Danmarks ældste filmfestival. OFF - Odense International Film Festival udvikles og administreres af Odense Kommune med støtte fra sponsorer og fonde. HKH Kronprins Frederik er protektor for festivalen. OFF støtter kortfilmkunsten kompromisløst, men er også en publikumsfest med massiv opbakning i lokalmiljøet. OFF arbejder året rundt på at støtte den danske filmkultur og dyrke og udbrede mangfoldige filmtilbud til folket.

Historie

Festivalen blev startet i forbindelse med 100-året for H. C. Andersens død, og initiativtageren var Bent Aagaard, filmredaktør hos Fyns Stiftstidende. Dengang hed festivalen ’Den Internationale Eventyrfestival’ og var udelukkende for eventyrlige animationsfilm i ånd med H. C. Andersens værker. Det var så stor en succes, at festivalen blev en fast tradition i Odense og skulle afholdes hvert andet år.

I 1983 kom det første skift af festivalleder i form af den internationalt anerkendte filminstruktør og manuskriptforfatter Henning Carlsen. Med dette skift kom også en række ændringer for festivalen, den vigtigste værende at festivalen ikke længere udelukkende var for animationsfilm. Kreative film af alle slags blev nu hilst velkommen, og således blev Odense International Film Festival navngivet. Dette skift blev efterfølgende i 1985 cementeret, da Odense International Film Festival med den internationalt prisvindende dokumentarist Jørgen Roos som kunstnerisk leder flyttede festivalen til Brandts Klædefabrik, hvor den siden da er blevet afholdt.

Odense International Film Festival var så succesfuld en festival, at Odense havde behov for en filmfestival hvert år. Derfor blev Dansk Film Festival oprettet i 1994, der ligesom Odense International Film Festival ville foregå hvert andet år og dermed fylde hullerne mellem festivalerne i Odense. Allan Berg Nielsen overtog den kunstneriske ledelse af Dansk Film Festival, som fokuserede på danske film, modsat Odense International Film Festival, som dengang holdt sig til internationale filmproduktioner.

Da filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen trådte til som kunstnerisk leder i 1997, påbegyndte han en markant periode for festivalen. Dansk Film Festival og Odense International Film Festival smeltede sammen til én overordnet festival og beholdte navnet Odense International Film Festival, som fremover ville vise både danske og udenlandske film og nu blev til en årlig festival. Thomsens tid hos OFF varede indtil 2005 og bragte mange nye tiltag og ændringer, deriblandt en selvstændig børnefilmjury. Denne udvikling fortsatte under den efterfølgende kunstneriske leder, Cecilia Lidin, som i 2007 indgik i et samarbejde med den danske animationssammenslutning ANIS om at skabe en konkurrence og præmie for både danske og internationale animationsfilm.

Birgitte Weinberger overtog festivalen i 2009 og fik en ny rolle som leder af både festivalens administrative og kunstneriske opgaver. Festivalen havde ikke før haft en egentlig leder, men en lokal forankret administrator og kunstnerisk chef. I 2009 blev organisationen derved forstærket med en gennemgående leder, der var synlig året rundt. Samtidig blev den nye position som ’kunstnerisk profil’ introduceret. Fremover ville Odense International Film Festival hvert år have en ny højtprofileret person fra filmverdenen i rollen som kunstnerisk profil, som ville fungere som en ekstern bidrager til festivalens program. Denne position udfyldes stadig hvert af af en markant personlighed fra film- og tv-branchen.

Birgitte Weinberger ændrede festivalens navn til OFF – Odense International Film Festival og revitaliserede festivalen, både i indhold og udtryk. Festivalen har de seneste 10 år oplevet signifikant vækst som Danmarks internationale kortfilmfestival. Det tydeligste eksempel var, da OFF i 2013 blev Danmarks første og eneste oscarkvalificerende filmfestival. Med denne kvalificering kan festivalen sende vinderne af samtlige af festivalens kortfilmkonkurrencer videre til Oscarakademiets udvælgelsesjury.

Organisation

OFF - Odense International Film Festival er en del af Kulturmaskinen, som igen er en del af By- og Kulturforvaltningen ved Odense Kommune. Festivalen ledes af festivalleder og programlægger Birgitte Weinberger.

Eksterne henvisninger