Alternative für Deutschland: Forskelle mellem versioner
TYSK (diskussion | bidrag) No edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
|partileder = |
|partileder = |
||
|partiformand = [[Jörg Meuthen]]<br />Tino Chrupalla |
|partiformand = [[Jörg Meuthen]]<br />Tino Chrupalla |
||
|næstformand = |
|næstformand = Alice Weidel<br />Stephan Brandner<br />Beatrix von Storch |
||
|talsmand = |
|talsmand = |
||
|partisekretær = |
|partisekretær = |
Versionen fra 3. dec. 2019, 00:24
Alternative für Deutschland | |
---|---|
Alternative für Deutschlands logo | |
Partiformand |
Jörg Meuthen Tino Chrupalla |
Næstformand |
Alice Weidel Stephan Brandner Beatrix von Storch |
Gruppeleder i Forbundsdagen: |
Alexander Gauland Alice Weidel |
Grundlagt | 6. februar 2013 |
Partiavis | AfD Kompakt |
Hovedkontor |
Schillstraße 9 10785 Berlin |
Antal medlemmer | 26.409(apr. 2017) |
Ungdomsorganisation | Junge Alternative |
Pladser i Europa-Parlamentet: |
2 / 96 |
Pladser i Forbundsdagen: |
92 / 709 |
Pladser i de tyske delstatsparlamenter: |
148 / 1.821 |
Politisk ideologi |
Euroskepticisme Nationalkonservatisme Højrepopulisme Nationalisme Neoliberalisme[1] Protektionisme Antifeminisme |
Politisk placering | Højrefløj |
Partigruppe i Europaparlamentet | Europæiske Konservative og Reformister (EKR) |
Partifarve(r) | Lyseblå |
Website | www.alternativefuer.de |
Alternative für Deutschland (dansk: Alternativ for Tyskland, forkortelse AfD) er et tysk nationalkonservativt og euroskeptiskt politisk parti med såvel neoliberalistiske som protektionistiske elementer i sin politik[1], der blev stiftet 6. februar 2013. Partiets første landsmøde blev afholdt 14. april 2013 i Berlin.
Partiet har sit udspring i blandt andet den eurokritiske gruppering Wahlalternative 2013.[2]
Alternativ for Tyskland ønsker, at valutaunionen, der er knyttet til euroen, skal opløses, og at de nationale valutaer bliver genindført.
Politik
AfD regnes ikke som antieuropæisk, da partiet er for et europæisk indre marked. Det er imidlertid modstander af valutaunionen i sin nuværende form og ønsker, at Tyskland skal melde sig ud af eurosamarbejdet. AfD kan imidlertid acceptere et valutasamarbejde mellem levedygtige økonomier i Nord- og Centraleuropa. Partiets øvrige økonomiske program er gennemgående markedsliberalt indrettet. AfD vil reducere bureaukratiet og subsidiepolitikken og forenkle skatte- og sygeforsikringssystemerne. Indvandringslovene bør i følge partiet indrettes mod landets behov for fagfolk. AfD stiller sig ikke afvisende til TTIP, frihandelsaftalen mellem EU og USA.
Partiets konservative sider viser sig i familiepolitikken, hvor AfD understreger forskellen mellem kønnene, og fremholder kernefamilien som positiv og vigtig.[3] Partiet understreger det positive ved Vestens værdisystem, og gjorde dette allerede længe før dannelsen af PEGIDA.
AfD taler for en menneskeværdig behandling af flygtninge og understreger deres ret til nødvendigt underhold.[3] Partiet afviser imidlertid indvandring, som kun har som mål at få en del af Tysklands sociale systemer, det være sig indvandring fra lande uden- eller indenfor EU. I partiet findes såvel liberalkonservative som nationalkonservative kræfter.
Indenrigspolitik
Arbejdsmarkeds-, Social-, Finans- og Skattepolitik
Familie- og Ligestillingspolitik
Ifølge AfD's valgprogram ønsker partiet at genindføre den traditionelle familiedannelse samt at genindføre værnepligten for mænd. TAZ, en stor tysk avis, beskriver dette som 'forældede kønsroller'.[4]
Udenrigs- og Sikkerhedspolitik
Værnepligt
AfD ønsker at genindføre værnepligten, som er sat på pause siden 2011, for mænd mellem 18 og 28 år.[5][6]
Historie
Partiet har sin oprindelse blandt andet i den eurokritiske gruppering Wahlalternative 2013.[7] Alternative für Deutschland blev stiftet den 6. februar 2013 og afholdt sit første landsmøde i Berlin den 14. april 2013.
Eurokrisen (2010- ) var en vigtig udløsende faktor for etableringen af AfD.[3] Ifølge partiet fører eurokrisen til ødelæggelse af demokratiet, retsstaten, magtfordelingen, den sociale markedsøkonomi og ideen om den europæiske integration.
Partiet fik 4,7 % af stemmerne ved forbundsvalget i september 2013, og kom dermed ikke over spærregrænsen på 5 %. Ved delstatsvalget i Hessen fik partiet 4,1% af stemmerne og kom heller ikke ind.
Fremgang i 2014
Ved valget til Europa-parlamentet i 2014 vandt AfD 7 % af stemmene og 7 af 96 mandater (5 af de 7 mandater forlod dog senere partiet og dannede til udbryderpartiet ALFA som følge af mistillid til partiets nyvalgte ledelse (Frauke Petry og Jörg Meuthen) og den politiske linje, som den nye ledelse repræsenterer).
AfD kom for første gang ind i en tysk delstatsforsamling ved valget i Sachsen 2014 med 9,7% af stemmerne og fik 14 af 126 pladser og kom senere samme år ind ved delstatsvalgene i Brandenburg med 12,2 % af stemmerne og fik 11 af 88 pladser og i Thüringen med 10,6% af stemmerne og fik 11 af 91 pladser.
Interne brydninger i 2015
AfD blev præget af interne brydninger mellem fløje, som har uens opfattelser i spørgsmål som indvandringspolitiken og hvordan partiet skulle forholde sig til den islamkritiske protestbevægelse Pegida. Konflikten nåede sit højdepunkt under partikongressen i Essen sommeren 2015. Den frem til da siddende partiformand Bernd Lucke blev under kongressen, den 4 juli, erstattet af Frauke Petry fra partiets konservative fløj.[8] Valget af Petry blev tolket som et markant højresving og at partiet derefter ville fokusere mere på spørgsmål som indvandring, islam og en nærmere forbindelse med Rusland.[9]
Den 7. juli hoppede fem af AfP's syv Europaparlamentsmedlemmer fra partiet i protest mod den nye partileder. Dagen efter meddelte også Bernd Lucke, som under sit formandsskab især havde fokuseret på eurospørgsmålet, at han forlod AfD som en reaktion på det, han anså for at være "fremmedfjendtlige" og prorussiske tendenser hos den nye partiledelse.[10] Den 19. juli oprettede Lucke et nyt parti, Allianz für Fortschritt und Aufbruch.[11]
Ved delstatsvalgene i Hamburg og Bremen i 2015 fik partiet henholdsvis 6,1% af stemmerne og 8 af 121 pladser, og 5,5% af stemmerne og 4 af 83 pladser.
Ny fremgang i 2016
Ved delstatsvalgene den 13. marts 2016 fik Alternative für Deutschland i Rheinland-Pfalz 12,6 % af stemmerne, i Baden-Württemberg fik partiet 15,1 % og i Sachsen-Anhalt hele 24,4 % af stemmerne.[12] Ved valget i Mecklenburg-Vorpommern fik partiet 20,8% af stemmerne.[13] Ved delstatsvalget i Berlin opnåede AfD 14,2% af stemmerne.[14]
Noter
- ^ a b Antonia Schäfer: Steuern, Mindestlohn, D-Mark: Das will die AfD verändern. I: FOCUS Online, 7. september 2017.
- ^ Alternative für Deutschland will Euro abschaffen Die Zeit, netudgaven, besøgt 20. marts 2013 (tysk)
- ^ a b c Torsten Oppelland (2015). "Alternative für Deutschland". Bundeszentrale für politische Bildung. Hentet 2015-1-16.
{{cite web}}
: Tjek datoværdier i:|besøgsdato=
(hjælp) (tysk) - ^ "Entwurf für AfD-Programm: Neue Asylpolitik, alte Genderrollen". die tageszeitung. Hentet 2016-03-24.
- ^ "Alternative für Deutschland Zurück zur Wehrpflicht". Frankfurter Allgemeine Zeitung (Deutsch). 2016-03-09. ISSN 0174-4909. Hentet 2016-03-24.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ "Alternative Für Deutschland" (PDF). Hentet 2016-03-24.
- ^ "Alternative für Deutschland will Euro abschaffen". Die Zeit. 3. marts 2013. Hentet 27. maj 2014. (tysk)
- ^ (www.dw.com), Deutsche Welle. "Germany's euroskeptic AfD elects conservative leader Petry | News | DW.COM | 04.07.2015". DW.COM. Hentet 2015-08-18.
- ^ "Nach "Richtungsentscheidung": AfD meldet Hunderte Austritte - n-tv.de". Hentet 2015-08-18. (tysk)
- ^ "Reuters". 2015-07-08.
- ^ "Ousted chief of Germany's euroskeptic AfD sets up new political party | News | DW.COM | 19.07.2015".
- ^ "Fakta om Alternative für Deutschland" (Jyllandsposten, 14.03.2016)
- ^ "Wahl zum Landtag in Mecklenburg-Vorpommern 2016" (Statistisches Amt MV: Die Landeswahlleiterin, 04.09.2016) (tysk)
- ^ [1] So har Berlin gewählt