Albert Camus: Forskelle mellem versioner
Tjalland (diskussion | bidrag) m Kosmetiske ændringer. |
Uddyb Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 27: | Linje 27: | ||
}} |
}} |
||
'''Albert Camus''' (født [[7. november]] [[1913]], død [[4. januar]] [[1960]]), var en [[Frankrig|fransk]] [[forfatter]]. Han var født i [[Dréan]] i [[Algeriet]] af franske forældre (''pied-noir'') og voksede op i stor fattigdom, men opnåede alligevel at få plads på universitetet. I hans universitetstid blev han ramt af [[tuberkulose]], en sygdom der plagede ham resten af livet. <ref>[http://www.sccs.swarthmore.edu/users/00/pwillen1/lit/indexa.htm Albert Camus Critical Interpretation Homepage<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I [[1940]] flyttede han til [[Frankrig]]. Under [[2. verdenskrig]] var han med i [[den franske modstandsbevægelse]], og blev [[journalist]] på undergrunds[[avis]]en ''Combat'', hvor han lærte [[Jean-Paul Sartre]] at kende. |
'''Albert Camus''' (født [[7. november]] [[1913]], død [[4. januar]] [[1960]]), var en [[Frankrig|fransk]] [[forfatter]]. Han var født i [[Dréan]] i [[Algeriet]] af franske forældre (''pied-noir'') og voksede op i stor fattigdom, men opnåede alligevel at få plads på universitetet. I hans universitetstid blev han ramt af [[tuberkulose]], en sygdom der plagede ham resten af livet. <ref>[http://www.sccs.swarthmore.edu/users/00/pwillen1/lit/indexa.htm Albert Camus Critical Interpretation Homepage<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I [[1940]] flyttede han til [[Frankrig]]. Under [[2. verdenskrig]] var han med i [[den franske modstandsbevægelse]], og blev [[journalist]] på undergrunds[[avis]]en ''Combat'', hvor han lærte [[Jean-Paul Sartre]] at kende. |
||
Camus omkom ved en bilulykke den 4. januar 1960. En bog fra 2019 hævder, at KGB stod bag<ref>https://www.theguardian.com/books/2019/dec/05/albert-camus-murdered-by-the-kgb-giovanni-catelli?CMP=Share_AndroidApp_Nyheder&fbclid=IwAR3KfVBsfWe-XskKnlKNLSv4x0rqDIfWbn_YMHC72F2uFjszh9aHYpWyDCg</ref>. |
|||
== Forfatterskab == |
== Forfatterskab == |
||
Camus kredser i sin [[prosa]], [[dramatik]] og [[essay]]istik om [[eksistentialisme]]ns hovedspørgsmål; hvordan man som menneske forholder sig til livets grundlæggende meningsløshed eller [[absurditet]]. Hans gennembrud kom i [[1942]] med [[roman]]en ''Den fremmede''. I [[1947]] kom ''Pesten'' og i [[1956]] ''Faldet''. I ''Pesten'' er budskabet, at midt i lidelsen gælder det om at vise sine medmennesker godhed. Om end de gode gerninger ikke kan frelse os, er de til hjælp mod tilværelsens meningsløshed. Fællesskabsfølelsen tjener til, at genrejse menneskets værdighed. I modsætning til Sartre, stiller Camus absolutter op, som retfærdighed, lykke og godhed. Sartre troede ikke på disse, og det udartede til en [[polemik]] mellem de to, som i [[1952]] satte et punktum for deres venskab. |
Camus kredser i sin [[prosa]], [[dramatik]] og [[essay]]istik om [[eksistentialisme]]ns hovedspørgsmål; hvordan man som menneske forholder sig til livets grundlæggende meningsløshed eller [[absurditet]]. Hans gennembrud kom i [[1942]] med [[roman]]en ''Den fremmede''. I [[1947]] kom ''Pesten'' og i [[1956]] ''Faldet''. I ''Pesten'' er budskabet, at midt i lidelsen gælder det om at vise sine medmennesker godhed. Om end de gode gerninger ikke kan frelse os, er de til hjælp mod tilværelsens meningsløshed. Fællesskabsfølelsen tjener til, at genrejse menneskets værdighed. I modsætning til Sartre, stiller Camus absolutter op, som retfærdighed, lykke og godhed. Sartre troede ikke på disse, og det udartede til en [[polemik]] mellem de to, som i [[1952]] satte et punktum for deres venskab. |
Versionen fra 5. dec. 2019, 23:37
Albert Camus Fransk litteratur Vestlig filosofi 20. århundrede | |
---|---|
Fil:Albert Camus2.jpg Albert Camus i 1957. | |
Personlig information | |
Født |
7. november 1913 Dréan, Algeriet |
Død |
4. januar 1960 (46 år) Villeblevin, Frankrig |
Dødsårsag | Singelolycka[1] |
Gravsted | cimetière de Lourmarin |
Bopæl | Frankrig |
Ægtefæller |
Simone Hié (1934-1940), Francine Faure (1940-1960) |
Partnere |
María Casares (1944-1945, 1948-1960), Blanche Balain (fra 1937), Catherine Sellers (1956-1960), Mette Ivers (1957-1960), Mamaine Koestler (fra 1946) |
Børn |
Catherine Camus, Jean Camus |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Algeriets Universitet (1935-1936) |
Medlem af |
comité de lecture des éditions Gallimard (1943-1959), American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Essayist, journalist, dramatiker, med i den franske modstandsbevægelse, manuskriptforfatter, forfatter, filosof, digter, publicist, romanforfatter med flere |
Fagområde | Journalistik, litterær aktivitet, teater, opinionsjournalisme, Politisk filosofi med flere |
Arbejdsgiver | Combat[2] (1943-1947), Paris-Sor (1940-1941), Alger républicain (1938-1939), L'Express (1955-1956), Le Soir républicain[3] (1939-1940) |
Arbejdssted | Paris |
Kendte værker | Sisyphos, Oprøreren, En lykkelig død, Ni Victimes, ni bourreaux, Den fremmede med flere |
Genre | Skønlitteratur, noveller |
Litterær bevægelse | Eksistentialisme |
Påvirket af | Søren Kierkegaard, Fjodor Dostojevskij, Jean-Paul Sartre |
Har påvirket | Charles Bukowski, Paul Auster, Jean-Paul Sartre |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Nobelprisen i litteratur (1957), médaille de la Résistance (1946) |
Nobelpris | Nobelprisen i litteratur 1957 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Albert Camus (født 7. november 1913, død 4. januar 1960), var en fransk forfatter. Han var født i Dréan i Algeriet af franske forældre (pied-noir) og voksede op i stor fattigdom, men opnåede alligevel at få plads på universitetet. I hans universitetstid blev han ramt af tuberkulose, en sygdom der plagede ham resten af livet. [4] I 1940 flyttede han til Frankrig. Under 2. verdenskrig var han med i den franske modstandsbevægelse, og blev journalist på undergrundsavisen Combat, hvor han lærte Jean-Paul Sartre at kende.
Camus omkom ved en bilulykke den 4. januar 1960. En bog fra 2019 hævder, at KGB stod bag[5].
Forfatterskab
Camus kredser i sin prosa, dramatik og essayistik om eksistentialismens hovedspørgsmål; hvordan man som menneske forholder sig til livets grundlæggende meningsløshed eller absurditet. Hans gennembrud kom i 1942 med romanen Den fremmede. I 1947 kom Pesten og i 1956 Faldet. I Pesten er budskabet, at midt i lidelsen gælder det om at vise sine medmennesker godhed. Om end de gode gerninger ikke kan frelse os, er de til hjælp mod tilværelsens meningsløshed. Fællesskabsfølelsen tjener til, at genrejse menneskets værdighed. I modsætning til Sartre, stiller Camus absolutter op, som retfærdighed, lykke og godhed. Sartre troede ikke på disse, og det udartede til en polemik mellem de to, som i 1952 satte et punktum for deres venskab.
I Faldet er Camus' budskab et andet. Vi hører om en vellykket sagfører, som en sen efterårsnat bliver vidne til, at en kvinde kaster sig i Seinen. Lamslået hører han hendes skrig forsvinde nedad floden. Da han senere vender tilbage til stedet, hører han en rå latter, som i lighed med kvindeskriget forsvinder nedad floden. Det tolker han som en forbandelse, fordi han ikke frelste kvinden. Han slår sig ned i Amsterdams havnekvarter, hvor han går rundt og bekender for andre, for at få dem til at indse hvordan menneskene er. Vor trang til absolutter som retfærdighed, sandhed og godhed er, ifølge Camus' sagførerskikkelse, kun et skalkeskjul for forfængelighed og egoisme. Beskedenhed er et redskab for at brillere, dyden et redskab til at undertrykke med. Det er dette, der er "faldet", menneskets syndefald. [6]
Oversat til dansk er romanerne Den fremmede (da. 1944), Pesten (da. 1948), Faldet (da. 1957) og Den lykkelige død (da. 1972) samt novellesamlingen Eksil og kongedømme (da. 1958).
Camus' filosofiske hovedværker er Sisyfos-myten (da. 1960) som sætter søgelys på selvmord, og Oprøreren (da. 1964). Sisyfos-myten handler om erfaringen af det absurde i fraværet af Gud[7].
Skuespillene er Caligula (oversat af Poul La Cour 1944) og De retfærdige (oversat af Svend Fridberg 1961)
Han fik Nobelprisen i litteratur i 1957.
Camus omkom ved en bilulykke ved Villeblevin i Yonne den 4. januar 1960.
Bibliografi
Værker oversat til dansk
Dansk titel | Genre | År | Oversætter | Forlag | Original titel | År | ISBN |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Caligula | drama | 1957 | Paul la Cour | Gyldendal | Caligula | 1938 | |
Sisyfosmyten | essays | 2015 | Gyldendal | Le Mythe de Sisyphe | 1942 | ISBN 9788702183405 | |
Den fremmede | roman | 1972 | Magna Hartvig og Else Mammen | Gyldendal | L'Étranger | 1942 | ISBN 8700583111 |
Pesten | roman | 2012 | Hans Peter Lund | Gyldendal | La Peste | 1947 | ISBN 9788702120011 |
De retfærdige | drama | 1961 | Svend Fridberg | Gyldendal | Les justes | 1949 | |
Oprøreren | essays | 1991 | Spektrum | L'homme révolté | 1951 | ISBN 87-7763-018-1 | |
Faldet | fortælling | 2010 | Hans Peter Lund | Gyldendal | La Chute | 1956 | ISBN 9788702097887 |
Eksil og kongedømme | noveller | 2015 | Gyldendal | L'Exil et le Royaume | 1957 | ISBN 9788702140002 | |
Det første menneske | roman | 1995 | Gyldendal | Le Premier Homme | 1995 | ISBN 87-00-20134-0 | |
Dagbøger | essays | 1992 | Hans Peter Lund (red.) | Gyldendal | Carnets | 1935-1959 | ISBN 8700520047 |
Referencer
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Albert Camus Critical Interpretation Homepage
- ^ https://www.theguardian.com/books/2019/dec/05/albert-camus-murdered-by-the-kgb-giovanni-catelli?CMP=Share_AndroidApp_Nyheder&fbclid=IwAR3KfVBsfWe-XskKnlKNLSv4x0rqDIfWbn_YMHC72F2uFjszh9aHYpWyDCg
- ^ Sigmund Hoftun: "Sartres og Camus' dilemma", Frisprog – mer enn ord, Riksmålsforbundet, Oslo 2003, ISBN 82-7050-055-0
- ^ A. Sørensen (2017). Gudløs eksistensfilosofi. Statsbiblioteket
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.