Grønlands Amt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m rettelse
m [ fjernet
Linje 54: Linje 54:
| 1963 – 1973 || Niels Otto Christensen
| 1963 – 1973 || Niels Otto Christensen
|-
|-
| 1973 – 1979 || [Hans Lassen
| 1973 – 1979 || Hans Lassen
|}
|}
Landshøvdingen i Grønland var den øverste [[embedsmand]] i [[Grønland]] fra [[1951]] til [[1979]]. Landshøvding fungere som det [[Grønlands Landsråd|grønlandske landsråds]] formand<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1955-7-Artikel01.pdf#page=3 Nielsen, s. 244]</ref> også fik ansvar for [[Grønlands Landsråd|landsrådet]]s og kommunalbestyrelsernes forvaltning, bolig- og erhvervsstøtte, personale- og lønspørgsmål samt vedrørende administrationen af de forskellige institutioner inden for politi og retspleje<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-11-Artikel04.pdf#page=3 Møller, s. 428]</ref>, Grønlands kulturelle råd<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-9-Artikel01.pdf#page=10 Møller, s. 330]</ref>, socialvæsen <ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-5-Artikel04.pdf#page=1 Frederiksen, s. 178]</ref>, sundhedsvæsen<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1976-8-Artikel13.pdf#page=2 Mikkelsen, s. 318]</ref>, skolevæsen<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-4-Artikel07.pdf#page=2 Gam, s. 155]</ref>, radiofoni<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-5-Artikel03.pdf#page=7 Budde Lund, s. 185]</ref> og lignende.
Landshøvdingen i Grønland var den øverste [[embedsmand]] i [[Grønland]] fra [[1951]] til [[1979]]. Landshøvding fungere som det [[Grønlands Landsråd|grønlandske landsråds]] formand<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1955-7-Artikel01.pdf#page=3 Nielsen, s. 244]</ref> også fik ansvar for [[Grønlands Landsråd|landsrådet]]s og kommunalbestyrelsernes forvaltning, bolig- og erhvervsstøtte, personale- og lønspørgsmål samt vedrørende administrationen af de forskellige institutioner inden for politi og retspleje<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-11-Artikel04.pdf#page=3 Møller, s. 428]</ref>, Grønlands kulturelle råd<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-9-Artikel01.pdf#page=10 Møller, s. 330]</ref>, socialvæsen <ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-5-Artikel04.pdf#page=1 Frederiksen, s. 178]</ref>, sundhedsvæsen<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1976-8-Artikel13.pdf#page=2 Mikkelsen, s. 318]</ref>, skolevæsen<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-4-Artikel07.pdf#page=2 Gam, s. 155]</ref>, radiofoni<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-5-Artikel03.pdf#page=7 Budde Lund, s. 185]</ref> og lignende.

Versionen fra 7. dec. 2019, 13:41

Grønlands Amt
Amt 1953-1979
Grønland (rød) i Kongeriget Danmark
Grønland (rød) i Kongeriget Danmark
Land Danmark Danmark
Amtssæde Godthåb


Grønlands Amt var fra 1953 til 1979 en dansk amt i arktis, der omfattede Grønland og dens tilknyttede øer, før hjemmestyre blev tildelt Grønland.

Kommuner

Amtet bestod af de følgende 17-18 primærkommuner:

Administration

Fire personer nåede at tjene som landshøvning i Grønlands Amt:

Årstal Navn
1950 – 1960 Poul Hugo Lundsteen
1960 – 1963 Finn C. Nielsen
1963 – 1973 Niels Otto Christensen
1973 – 1979 Hans Lassen

Landshøvdingen i Grønland var den øverste embedsmand i Grønland fra 1951 til 1979. Landshøvding fungere som det grønlandske landsråds formand[1] også fik ansvar for landsrådets og kommunalbestyrelsernes forvaltning, bolig- og erhvervsstøtte, personale- og lønspørgsmål samt vedrørende administrationen af de forskellige institutioner inden for politi og retspleje[2], Grønlands kulturelle råd[3], socialvæsen [4], sundhedsvæsen[5], skolevæsen[6], radiofoni[7] og lignende.

Historie

I 1953 sluttede Grønlands kolonistatus med oprettelsen af ​​Danmarks Riges Grundlov i 1953.[8] Da den koloniale status sluttede, blev Grønland indlemmet i Kongeriget Danmark som Amt, der gav grønlændere dansk indfødsret, som et resultat af dette, en ændring i dansk politik over for Grønland, der bestod af en strategi for kulturel assimilation. I denne periode fremmede den danske regering den eksklusive brug af dansk i officielle forhold og krævede grønlændere at rejse til Danmark for at de skulle tage en gymnasial uddannelse. En del grønlandske børn voksede op på kostskoler i det sydlige Danmark, hvor mange mistede deres kulturelle bånd til Grønland. Denne politik gav anledning til at føre den grønlandske kulturelle identitet tilbage, hvilket førte til en bevægelse til fordel for uafhængighed, der nåede sit højdepunkt i 1970'erne; på grund af dette et yderligere ønske om at etablere lovligheden af ​​Grønlands status dannet i Danmark, hvilket resulterede i hjemmestyreloven af ​​1979, der gav Grønland begrænset autonomi med sin egen lovgivende forsamling der gav kontrol over nogle intern politik, mens Kongerigets parlament (Folketinget) opretholdt fuldt ud kontrol med ekstern politik omhandlende sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Se også

Koordinater: 76°N 41°V / 76°N 41°V / 76; -41

  1. ^ Nielsen, s. 244
  2. ^ Møller, s. 428
  3. ^ Møller, s. 330
  4. ^ Frederiksen, s. 178
  5. ^ Mikkelsen, s. 318
  6. ^ Gam, s. 155
  7. ^ Budde Lund, s. 185
  8. ^ Grønlands amt (sektion)