Grønlands Amt: Forskelle mellem versioner

	Grønlands Amt
	Amt 1953-1979
	Grønland (rød) i Kongeriget Danmark
	Amtsvåben
	Amtsvåben
Land	Danmark
Amtssæde	Godthåb

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 7. dec. 2019, 15:12

Grønlands Amt var fra 1953 til 1979 en dansk amt i arktis, der omfattede Grønland og dens tilknyttede øer, før hjemmestyre blev tildelt Grønland.

Kommuner

Amtet bestod af de følgende 18 primærkommuner:

Christianshåb
Godhavn
Holsteinsborg
Upernavik
Uummannaq
Vaigat (fra 1972 del af Godhavn Kommune)

Administration

Fire personer nåede at tjene som landshøvning i Grønlands Amt:

Årstal	Navn
1950 – 1960	Poul Hugo Lundsteen
1960 – 1963	Finn C. Nielsen
1963 – 1973	Niels Otto Christensen
1973 – 1979	Hans Lassen

Landshøvdingen i Grønland var den øverste embedsmand i Grønland fra 1951 til 1979. Landshøvding fungere som det grønlandske landsråds formand^[1] også fik ansvar for landsrådets og kommunalbestyrelsernes forvaltning, bolig- og erhvervsstøtte, personale- og lønspørgsmål samt vedrørende administrationen af de forskellige institutioner inden for politi og retspleje^[2], Grønlands kulturelle råd^[3], socialvæsen ^[4], sundhedsvæsen^[5], skolevæsen^[6], radiofoni^[7] og lignende.

Historie

I 1953 sluttede Grønlands kolonistatus med oprettelsen af Danmarks Riges Grundlov i 1953.^[8] Da den koloniale status sluttede, blev Grønland indlemmet i Kongeriget Danmark som Amt, der gav grønlændere dansk indfødsret, som et resultat af dette, en ændring i dansk politik over for Grønland, der bestod af en strategi for kulturel assimilation. I denne periode fremmede den danske regering den eksklusive brug af dansk i officielle forhold og krævede grønlændere at rejse til Danmark for at de skulle tage en studentereksamen. En del grønlandske børn voksede op på kostskoler i det sydlige Danmark, hvor mange mistede deres kulturelle bånd til Grønland. Denne politik gav anledning til at føre den grønlandske kulturelle identitet tilbage, hvilket førte til en bevægelse til fordel for uafhængighed, der nåede sit højdepunkt i 1970'erne; på grund af dette et yderligere ønske om at etablere lovligheden af Grønlands status dannet i Danmark, hvilket resulterede i hjemmestyreloven af 1979, der gav Grønland begrænset autonomi med sin egen lovgivende forsamling der gav kontrol over nogle intern politik, mens Kongerigets parlament (Folketinget) opretholdt fuldt ud kontrol med ekstern politik omhandlende sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979.

Litteratur

Axel Kjær Sørensen: Danmark-Grønland i det 20. århundrede; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Viborg 1983; ISBN 87-17-05130-4

Eksterne henvisninger

Se også

Koordinater: 76°N 41°V / 76°N 41°V / 76; -41

[1] Nielsen, s. 244

[2] Møller, s. 428

[3] Møller, s. 330

[4] Frederiksen, s. 178

[5] Mikkelsen, s. 318

[6] Gam, s. 155

[7] Budde Lund, s. 185

[8] Grønlands amt (sektion)

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

@@ Linje 59: / Linje 59: @@
 == Historie ==
-I 1953 sluttede Grønlands kolonistatus med oprettelsen af [[Danmarks Riges Grundlov|Danmarks Riges Grundlov i 1953]].<ref>[[Grønlands historie|Grønlands amt (sektion)]]</ref> Da den koloniale status sluttede, blev Grønland indlemmet i [[Kongeriget Danmark]] som [[Amt]], der gav [[grønlændere]] [[dansk indfødsret]], som et resultat af dette, en ændring i dansk politik over for Grønland, der bestod af en strategi for kulturel [[assimilation]]. I denne periode fremmede den danske regering den eksklusive brug af dansk i officielle forhold og krævede grønlændere at rejse til Danmark for at de skulle tage en [[gymnasial uddannelse]]. En del grønlandske børn voksede op på kostskoler i det sydlige Danmark, hvor mange mistede deres kulturelle bånd til Grønland. Denne politik gav anledning til at føre den grønlandske kulturelle identitet tilbage, hvilket førte til en bevægelse til fordel for uafhængighed, der nåede sit højdepunkt i 1970'erne; på grund af dette et yderligere ønske om at etablere lovligheden af Grønlands status dannet i Danmark, hvilket resulterede i [[Grønlands Hjemmestyre|hjemmestyreloven af 1979]], der gav Grønland begrænset autonomi med sin egen [[Grønlands Landsting|lovgivende forsamling]] der gav kontrol over nogle intern politik, mens [[Folketinget|Kongerigets parlament]] (Folketinget) opretholdt fuldt ud kontrol med ekstern politik omhandlende sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979.
+I 1953 sluttede Grønlands kolonistatus med oprettelsen af [[Danmarks Riges Grundlov|Danmarks Riges Grundlov i 1953]].<ref>[[Grønlands historie|Grønlands amt (sektion)]]</ref> Da den koloniale status sluttede, blev Grønland indlemmet i [[Kongeriget Danmark]] som [[Amt]], der gav [[grønlændere]] [[dansk indfødsret]], som et resultat af dette, en ændring i dansk politik over for Grønland, der bestod af en strategi for kulturel [[assimilation]]. I denne periode fremmede den danske regering den eksklusive brug af dansk i officielle forhold og krævede grønlændere at rejse til Danmark for at de skulle tage en [[studentereksamen]]. En del grønlandske børn voksede op på kostskoler i det sydlige Danmark, hvor mange mistede deres kulturelle bånd til Grønland. Denne politik gav anledning til at føre den grønlandske kulturelle identitet tilbage, hvilket førte til en bevægelse til fordel for uafhængighed, der nåede sit højdepunkt i 1970'erne; på grund af dette et yderligere ønske om at etablere lovligheden af Grønlands status dannet i Danmark, hvilket resulterede i [[Grønlands Hjemmestyre|hjemmestyreloven af 1979]], der gav Grønland begrænset autonomi med sin egen [[Grønlands Landsting|lovgivende forsamling]] der gav kontrol over nogle intern politik, mens [[Folketinget|Kongerigets parlament]] (Folketinget) opretholdt fuldt ud kontrol med ekstern politik omhandlende sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979.
 == Litteratur ==