Partikel i en boks: Forskelle mellem versioner
Inc (diskussion | bidrag) +2 billeder fra enwiki Tag: 2017-kilderedigering |
Inc (diskussion | bidrag) m →Potentialet: Kildefix Tag: 2017-kilderedigering |
||
Linje 13: | Linje 13: | ||
\end{cases} |
\end{cases} |
||
</math> |
</math> |
||
hvor <math>L</math> er sidelængden. Dette er for én dimension (<math>x</math>), men for flere dimensioner skal betingelsen blot gentages for hver dimension.<ref name="Griffiths 31">Griffiths, David J. "The infinite square well", ''Introduction to Quantum Mechanics'' (2. udgave), Pearson Educated Limited, 2014, s. 31- |
hvor <math>L</math> er sidelængden. Dette er for én dimension (<math>x</math>), men for flere dimensioner skal betingelsen blot gentages for hver dimension.<ref name="Griffiths 31">Griffiths, David J. "The infinite square well", ''Introduction to Quantum Mechanics'' (2. udgave), Pearson Educated Limited, 2014, s. 31-41. ISBN 978-1-292-02408-0.</ref> |
||
== Løsningen i 1D == |
== Løsningen i 1D == |
Versionen fra 8. dec. 2019, 00:04
Partiklen i en boks eller den uendelige brønd er inden for kvantemekanikken den simpleste model for en partikel i et potentiale. Inden for et begrænset interval i rummet er potentialet fladt, men uden for dette interval er potentialet uendeligt, og partiklen kan således ikke slippe ud. Ved at løse Schrödinger-ligningen ses det, at partiklen kun kan antage diskrete energitilstande - et kendetegn ved kvantemekanikken.
Modellen danner udgangspunkt for at beskrive en fermigas.[1]
Potentialet
Potentialet er altså givet ved:
hvor er sidelængden. Dette er for én dimension (), men for flere dimensioner skal betingelsen blot gentages for hver dimension.[2]
Løsningen i 1D
For den én-dimensionelle boks er den tidsuafhængige Schrödinger-ligning:
I boksen er potentialet 0, og ligningen kan derfor reduceres til:
Det uendelige potential kan implementeres ved at kræve at bølgefunktionen er 0 i siderne, da partiklen ikke kan forlade boksen:
Dette er grænsebetingelserne og gælder desuden generelt for stående bølger. Det ses, at Schrödinger-ligningen er reduceret til differentialligningen for en bølge:
hvor den generelle løsning kan skrives som:
Hvis 0 sættes ind skal bølgefunktionen også være 0:
Cosinus-funktionen falder altså ud:
hvor faktoren foran er bølgetallet :
Sammenhængen mellem bølgetal og bølgelængde er:
Efter er sinusfunktionen 0 for hver halve bølgelængde. For at bølgefunktionen skal opfyldes grænsebetingelserne, skal det altså gælde, at:
hvor er et naturligt tal, der angiver antallet af halve bølgelængder inden for . Bølgetallet for et bestemt er dermed givet ved:[2]
Energiniveauer
Energien er altså givet ved:
eller ved at indsætte udtrykket for :
Det ses, at der er et energiniveau for hver værdi af . Da kun kan antage diskrete værdier, kan altså også kun antage diskrete værdier. Dette er stik imod det klassiske tilfælde, hvor en partikel kan have en hvilken som helst kinetisk energi.[2]
Bølgefunktionen
Den tilsvarende bølgefunktion for er:
Dette skal normaliseres:
Den simpleste løsning for er bare reel:
Altså er bølgefunktionen for
Da hver bølgefunktion passer til en bestemt energi, kaldes de for energi-egentilstande. Tilstanden, hvor , er grundtilstanden, mens de andre tilstande er eksiterede tilstande med højere energi.
Den tidsafhængige løsningen for egentilstanden kan hurtigt findes ved at gange en faktor på:[2][3]
Denne faktor giver en rotation i det komplekse plan, men ændrer ikke på de målbare størrelser.
De meste generelle løsninger til partiklen i en boks er dog lineære kombinationer af disse egentilstande:
Hvis et system består af en lineær kombination, vil sandsynligheden for at måle energien være givet ved:[2]
Eksempler på lineære kombinationer er givet i figuren.
Kildehenvisninger
- ^ Griffiths, David J. "Solids", Introduction to Quantum Mechanics (2. udgave), Pearson Educated Limited, 2014, s. 221-224. ISBN 978-1-292-02408-0.
- ^ a b c d e Griffiths, David J. "The infinite square well", Introduction to Quantum Mechanics (2. udgave), Pearson Educated Limited, 2014, s. 31-41. ISBN 978-1-292-02408-0.
- ^ Griffiths, David J. "Stationary states", Introduction to Quantum Mechanics (2. udgave), Pearson Educated Limited, 2014, s. 29. ISBN 978-1-292-02408-0.
Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |