Koloni

Basilikaen Bom Jesus i den tidligere portugisiske koloni, Goa.

MIlen is gay like very gay

Fønikerne og den klassiske tids græske bystater oprettede kolonier langs Sortehavets og Middelhavets kyster. Formålet kunne være at skaffe rum for et befolkningsoverskud i hjembyen, dels at sætte sig fast på steder, der var vigtige for handelen og søfarten. Blandt de europæiske fyrste-stater i middelalderen blev det ligeledes til en form for kolonisering - en Binnenkolonisation ^(de). Sprogligt set er det kun benævnelsen af bønderne (=latin: colonii) der minder herom, og studiet heraf er endnu i sin vorden.

I tiden efter Henrik Søfareren startede koloniseringen af de oversøiske kontinenter, først langs den vestafrikanske kyst. Den betydningsfulde pavelige bulle, kendt som Inter caetera ^(en), overdrog det kastillianske fyrstedømme ^(en) - det nuværende Spanien - retten til hele den nye verden - dvs. Amerika. Den største kolonimagt blev Storbritannien, det britiske imperie, der i Indien opnåede noget nær politisk suverænitet, og omfanget af den europæiske, og specielt engelske kolonisering førte også til almengørelsen af betegnelsen imperialisme. Også Danmark-Norge lykkedes med at få en rørsukkerproduktion i Dansk Vestindien, kryolithbrydning i Grønland og slavekøb på Guldkysten (Ghana).

I nyere moderne tid blev de store landområder, som de europæiske lande gjorde krav på i Afrika til et veritabelt kapløb; kapløbet om Afrika. Da Tyskland havde tabt i den 1. verdenskrig, måtte tyskerne afgive alle kolonier til de sejrende magter. Efter 2. verdenskrig tabte Nederlandene, England, Portugal og Frankrig deres kolonier, af forskellige årsager der kunne tilskrives som idealisme, eller koloniernes oprør.

En sproglig påmindelse om kolonitiden findes i begrebet kolonialvarer, der henviser til de produkter, der blev produceret i kolonierne.

Se også

• Berlinkonferencen
• Danske besiddelser
• Commonwealth of Nations
• Spaniens kolonisering af Amerika