Voyager 1: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m katændr
Diverse justeringer og omformuleringer. Erstattet det lidt mærkelige, meget lille og ikke så informative "familieportræt" med den mere interessante del af portrættet, som kaldes Pale Blue Dot, også for at det matcher overskriften på afsnittet. Fjernet forklaring på hvorfor effekten af strømforsyningen er svækket, da 1) det ikke er hele forklaringen, 2) forklaringen med "loddepunkter" var svær at forstå (der er tale om termoelementer), og 3) der ingen kilde var angivet til opklaring.
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Voyager spacecraft.jpg|thumb|Voyager rumsonden]]
[[Fil:Voyager spacecraft.jpg|thumb|Voyager rumsonden]]
'''Voyager 1''' (opr. [[Mariner-programmet|Mariner 11]]), opsendt d. [[5. september]] [[1977]] af [[NASA]], er en af to [[rumsonde]]r, som indgik i den såkaldte ''Grand Tour''. Hvert 176. år er [[planet]]ernes stillinger gunstige for at rumsonder ved hjælp af [[gravity assist]] kan besøge de ydre planeter. Voyager 1 besøgte planeterne [[Jupiter (planet)|Jupiter]] og [[Saturn (planet)|Saturn]], hvor den optog nærbilleder og foretog en række forskellige videnskabelige målinger. Ved nærpassagen af Saturn valgte [[Jet Propulsion Laboratory|JPL]] at passere månen [[Titan (måne)|Titan]], frem for en kurs mod [[Uranus (planet)|Uranus]]<ref>Side 331 i Helle og Henrik Stub: "''Rejsen ud i Rummet: de første 50 år''", kapitel "Solsystemet udforskes", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0</ref>. Derefter fortsatte Voyager 1 videre ud imod det [[interstellart rum|interstellare rum]], uden at passere flere af solsystemets planeter. Voyager 1 er med sine 18.604.503.396 kilometer, eller 124,4 [[Astronomisk enhed|astronomiske enheder]], (pr. 25/7 2013) fra Jorden,<ref>[http://voyager.jpl.nasa.gov/where/index.html Where are the Voyagers - NASA Voyager<!-- Bot genereret titel -->]</ref> det fjerneste menneskeskabte objekt.
'''Voyager 1''' (opr. [[Mariner-programmet|Mariner 11]]), opsendt d. [[5. september]] [[1977]] af [[NASA]], er en af to [[rumsonde]]r, som indgik i den såkaldte ''Grand Tour''. Hvert 176. år er [[planet]]ernes stillinger gunstige for at rumsonder ved hjælp af [[gravity assist]] kan besøge de ydre planeter. Voyager 1 besøgte planeterne [[Jupiter (planet)|Jupiter]] og [[Saturn (planet)|Saturn]], hvor den optog nærbilleder og foretog en række forskellige videnskabelige målinger. Ved nærpassagen af Saturn valgte [[Jet Propulsion Laboratory|JPL]] at passere månen [[Titan (måne)|Titan]], frem for en kurs mod [[Uranus (planet)|Uranus]]<ref>Side 331 i Helle og Henrik Stub: "''Rejsen ud i Rummet: de første 50 år''", kapitel "Solsystemet udforskes", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0</ref>. Derefter fortsatte Voyager 1 videre ud imod det [[interstellart rum|interstellare rum]], uden at passere flere af solsystemets planeter. Voyager 1 er det fjerneste menneskeskabte objekt, med en afstand på 22,2 milliarder kilometer (149 [[Astronomisk enhed|astronomiske enheder]]) fra Jorden i december 2019.<ref>{{Cite web|url=https://voyager.jpl.nasa.gov/mission/status/|title=Voyager - Mission Status|date=|website=NASA Jet Propulsion Laboratory|access-date=2019-12-16}}</ref>


Fra august 2002 til februar 2003 registrerede Voyager 1's instrumenter et omslag i strålingsmiljøet, der tolkes derhen, at Voyager 1 fløj ind i "heliokappen" (''heliosheath''), som befinder sig imellem det interstellare rum og udkanten af [[Solsystemet]]s [[heliosfære]].<ref>[http://www.nasa.gov/centers/goddard/news/topstory/2003/1105voyager.html NASA - Top Story - Voyager approaching solar system's final frontier<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Fra august 2002 til februar 2003 registrerede Voyager 1's instrumenter et omslag i strålingsmiljøet, der tolkes derhen, at Voyager 1 fløj ind i "heliokappen" (eng. ''{{Lang|en|heliosheath}}''), som befinder sig mellem det interstellare rum og udkanten af [[Solsystemet]]s [[heliosfære]].<ref>[http://www.nasa.gov/centers/goddard/news/topstory/2003/1105voyager.html NASA - Top Story - Voyager approaching solar system's final frontier<!-- Bot genereret titel -->]</ref>


I december 2012 nåede Voyager 1 et hidtil ukendt område, og det er endnu uvist om dette område er en del af det interstellare rum, eller solsystemet.<ref>[http://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?release=2013-107&cid=release_2013-107&msource=2013107 News | NASA Voyager Status Update on Voyager 1 Location<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Denne grænse afhænger kraftigt af Solens dynamik, da [[soludbrud]] kan rykke den<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/voyager-1-er-ikke-ved-solsystemets-graense Voyager 1 er ikke ved solsystemets grænse] videnskab.dk 6. september 2012</ref>.
I december 2012 nåede Voyager 1 et hidtil ukendt område, og det er endnu uvist om dette område er en del af det interstellare rum eller solsystemet.<ref>[http://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?release=2013-107&cid=release_2013-107&msource=2013107 News | NASA Voyager Status Update on Voyager 1 Location<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Denne grænse afhænger kraftigt af Solens dynamik, da [[soludbrud]] kan rykke den.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/voyager-1-er-ikke-ved-solsystemets-graense Voyager 1 er ikke ved solsystemets grænse] videnskab.dk 6. september 2012</ref>


== Jupiter-passagen ==
== Jupiter-passagen ==
[[Fil:Voyager spacecraft structure.jpg|thumb]]
[[Fil:Voyager spacecraft structure.jpg|thumb]]
I januar måned [[1979]] begyndte Voyager 1 at optage billeder af Jupiter, og den [[5. marts]] samme år passerede den planeten i en afstand af 349.000 [[kilometer]] fra planetens [[Centrum (geometri)|centrum]] (206.000 km. fra overfladen), og gjorde undervejs en mængde nyopdagelser – bl.a. at der findes vulkaner på Jupiters måne [[Io (måne)|Io]] som udspyr svovl, og gigantiske [[lyn]]udladninger på natsiden. Voyager 1's sidste billede af Jupiter blev optaget og sendt tilbage til [[Jorden]] som et radiosignal i april 1979.
I januar måned [[1979]] begyndte Voyager 1 at optage billeder af Jupiter, og den 5. marts samme år passerede den planeten i en afstand af 349.000 [[kilometer]] fra planetens [[Centrum (geometri)|centrum]] (206.000 km fra overfladen). Den gjorde undervejs en mængde nyopdagelser, bl.a. at der på Jupiters måne [[Io (måne)|Io]] findes vulkaner, som udspyr svovl, samt gigantiske [[lyn]]udladninger på natsiden.{{Kilde mangler}} Voyager 1's sidste billede af Jupiter blev optaget og sendt tilbage til [[Jorden]] som et radiosignal i april 1979.


Voyager 1 passerede Jupiter "bag om" planetens skyggeside, og opnåede derved en hastighedsforøgelse så den forlod planeten med større [[fart]] end den ankom med. "Ruteføringen" var desuden udført præcist sådan at sonden blev sendt videre med kurs mod Saturn.
Voyager 1 passerede Jupiter så tæt, at den med hjælp af Jupiters tyngekraft forlod planeten med større [[fart]] end den ankom med. Ruteføringen var desuden udført præcist således at sonden blev sendt videre med kurs mod Saturn.


== Saturn-passagen ==
== Saturn-passagen ==
Voyager 1 passerede Saturn den [[12. november]] [[1980]] i en afstand af 244.000 km fra dennes centrum (124.000 km fra de synlige skyers overside), og afslørede undervejs bl.a. en mængde detaljer om den komplekse struktur i Saturns ringsystem, herunder [[eger]]strukturer.
Voyager 1 passerede Saturn [[12. november]] [[1980]] i en afstand af 244.000 km fra planetens centrum (124.000 km fra de synlige skyers overside), og den afslørede undervejs bl.a. en mængde detaljer om den komplekse struktur i Saturns ringsystem, herunder [[eger]]strukturer.


Forinden Voyager 1's passage forbi Saturn havde man opdaget at en af dens måner, [[Titan (måne)|Titan]], har en atmosfære. Derfor valgte man at dirigere Voyager 1 forbi Titan i et forsøg på at få detaljerede nærbilleder af denne måne. De billeder man fik, var imidlertid lidt af en skuffelse; de viser blot en klode hvis overfladedetaljer var næsten totalt sløret af [[methan]]atmosfæren.
Forinden Voyager 1's passage forbi Saturn havde man opdaget, at en af dens måner, [[Titan (måne)|Titan]], har en atmosfære. Derfor valgte man at sende Voyager 1 forbi Titan i et forsøg på at få detaljerede nærbilleder af denne måne. De billeder man fik, var imidlertid lidt af en skuffelse; de viser blot en klode hvis overfladedetaljer var næsten totalt sløret af [[methan]]atmosfæren.


Titan (og dermed Voyager 1's ruteføring) ligger for langt fra selve Saturn til at man kunne udnytte dens tyngdekraft på samme måde som man gjorde ved Jupiter, så sonden har siden da fortsat sin færd uden at komme tæt på andre planeter.
Titan (og dermed Voyager 1's ruteføring) ligger for langt fra selve Saturn til at man kunne udnytte dens tyngdekraft på samme måde som man gjorde ved Jupiter, så sonden har siden fortsat sin færd uden at komme tæt på andre planeter.


== Pale Blue Dot ==
== Pale Blue Dot ==
[[Fil:Pale Blue Dot.png|thumb|Billedet ''Pale Blue Dot'', taget af Voyager 1 i retning mod Jorden. Jorden kan netop anes som en svag blå prik cirka midtvejs oppe i det brune bånd til højre i billedet. Båndene er artefakter fra sollysets reflektion i kameraets linser.]]
[[Fil:Family portrait (Voyager 1).png|thumb|Familieportrættet med Jorden ved 'E']]
Passagen af Titan sendte Voyager 1 ud af [[ekliptika]] (32°), og tolv år efter opsendelsen havde den en førsteklasses udsigt over planeterne, seks milliarder kilometer fra Jorden. I februar-juni 1990 optog Voyager 1 et "familieportræt" af planeterne, bortset fra [[Merkur (planet)|Merkur]], der altid er for tæt på Solen, og [[Mars (planet)|Mars]], der fra Voyager 1's synsvinkel, også var for tæt på Solen. [[Pluto (dværgplanet)|Pluto]], der dengang var en planet, var for svagt et objekt til Voyager 1's kameraer. Voyager 1 tog tre billeder af hver planet, et med hvert farvefilter, og tog også billeder af baggrundshimlen. I alt blev der taget 39 billeder med vidvinkelobjektivet og 21 med teleobjektivet. Til sammenligning tog Voyager 1 tidligere godt 67.000 nærbilleder af Jupiter og Saturn<ref>Charlene Anderson: The Planetary Report. September/October 2002 issue</ref>.
Passagen af Titan sendte Voyager 1 ud af [[ekliptika]] (32°), og tolv år efter opsendelsen havde den en førsteklasses udsigt over planeterne, seks milliarder kilometer fra Jorden. I februar-juni 1990 optog Voyager 1 et "familieportræt" af planeterne, bortset fra [[Merkur (planet)|Merkur]], der altid er for tæt på Solen, og [[Mars (planet)|Mars]], der fra Voyager 1's synsvinkel også var for tæt på Solen. [[Pluto (dværgplanet)|Pluto]], der dengang blev betegnet som en planet, var for svagt et objekt til Voyager 1's kameraer. Voyager 1 tog tre billeder af hver planet, et med hvert farvefilter, og tog også billeder af baggrundshimlen. I alt blev der taget 39 billeder med vidvinkelobjektivet og 21 med teleobjektivet. Til sammenligning tog Voyager 1 tidligere godt 67.000 nærbilleder af Jupiter og Saturn.<ref>Charlene Anderson: The Planetary Report. September/October 2002 issue</ref>


Billedet ''Pale Blue Dot'' indeholder Jorden, der fylder mindre end én [[pixel]]. Billedet har ikke den store videnskabelige værdi, men har en symbolsk værdi, ligesom ''Earthrise'' <ref>[[:en:File:NASA-Apollo8-Dec24-Earthrise.jpg|Earthrise]] William Anders 24. december 1968</ref> ([[Apollo 8]]) og ''Blue Marble'' <ref>[[:en:File:The_Earth_seen_from_Apollo_17.jpg|The Blue Marble]] Harrison Schmitt 7. december 1972</ref> ([[Apollo 17]]). Kort efter blev Voyager 1's kameraer slukket permanent, for at spare på strømmen. [[Radioisotopgenerator]]en leverede 470 watt ved opsendelsen i 1977, men på grund af strålingens nedbrydning af loddepunkterne (der konverterer termisk energi til elektricitet), havde Voyager 1 fx kun 285 W til rådighed i 2008<ref>[http://voyager.jpl.nasa.gov/spacecraft/spacecraftlife.html Spacecraft Lifetime] Jet Propulsion Laboratory 18. oktober 2010</ref>.
Billedet ''Pale Blue Dot'' indeholder Jorden, der fylder mindre end én [[pixel]]. Billedet har ikke den store videnskabelige værdi, men har en symbolsk værdi, ligesom ''Earthrise''<ref>[[:en:File:NASA-Apollo8-Dec24-Earthrise.jpg|Earthrise]] William Anders 24. december 1968</ref> fra [[Apollo 8]]-missionen og ''Blue Marble''<ref>[[:en:File:The_Earth_seen_from_Apollo_17.jpg|The Blue Marble]] Harrison Schmitt 7. december 1972</ref> fra [[Apollo 17]]-missionen. Kort efter blev Voyager 1's kameraer slukket permanent for at spare på strømmen. [[Radioisotopgenerator]]en leverede 470 watt ved opsendelsen i 1977, men med tiden svækkes effekten, og Voyager 1 har kun 249 watt til rådighed i 2019.<ref>[http://voyager.jpl.nasa.gov/spacecraft/spacecraftlife.html Spacecraft Lifetime] Jet Propulsion Laboratory 18. oktober 2010</ref>{{Clear}}


== De gyldne grammofonplader (Lyde fra Jorden) ==
== De gyldne grammofonplader (Lyde fra Jorden) ==

Versionen fra 16. dec. 2019, 02:39

Voyager rumsonden

Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour. Hvert 176. år er planeternes stillinger gunstige for at rumsonder ved hjælp af gravity assist kan besøge de ydre planeter. Voyager 1 besøgte planeterne Jupiter og Saturn, hvor den optog nærbilleder og foretog en række forskellige videnskabelige målinger. Ved nærpassagen af Saturn valgte JPL at passere månen Titan, frem for en kurs mod Uranus[1]. Derefter fortsatte Voyager 1 videre ud imod det interstellare rum, uden at passere flere af solsystemets planeter. Voyager 1 er det fjerneste menneskeskabte objekt, med en afstand på 22,2 milliarder kilometer (149 astronomiske enheder) fra Jorden i december 2019.[2]

Fra august 2002 til februar 2003 registrerede Voyager 1's instrumenter et omslag i strålingsmiljøet, der tolkes derhen, at Voyager 1 fløj ind i "heliokappen" (eng. heliosheath), som befinder sig mellem det interstellare rum og udkanten af Solsystemets heliosfære.[3]

I december 2012 nåede Voyager 1 et hidtil ukendt område, og det er endnu uvist om dette område er en del af det interstellare rum eller solsystemet.[4] Denne grænse afhænger kraftigt af Solens dynamik, da soludbrud kan rykke den.[5]

Jupiter-passagen

I januar måned 1979 begyndte Voyager 1 at optage billeder af Jupiter, og den 5. marts samme år passerede den planeten i en afstand af 349.000 kilometer fra planetens centrum (206.000 km fra overfladen). Den gjorde undervejs en mængde nyopdagelser, bl.a. at der på Jupiters måne Io findes vulkaner, som udspyr svovl, samt gigantiske lynudladninger på natsiden.[kilde mangler] Voyager 1's sidste billede af Jupiter blev optaget og sendt tilbage til Jorden som et radiosignal i april 1979.

Voyager 1 passerede Jupiter så tæt, at den med hjælp af Jupiters tyngekraft forlod planeten med større fart end den ankom med. Ruteføringen var desuden udført præcist således at sonden blev sendt videre med kurs mod Saturn.

Saturn-passagen

Voyager 1 passerede Saturn 12. november 1980 i en afstand af 244.000 km fra planetens centrum (124.000 km fra de synlige skyers overside), og den afslørede undervejs bl.a. en mængde detaljer om den komplekse struktur i Saturns ringsystem, herunder egerstrukturer.

Forinden Voyager 1's passage forbi Saturn havde man opdaget, at en af dens måner, Titan, har en atmosfære. Derfor valgte man at sende Voyager 1 forbi Titan i et forsøg på at få detaljerede nærbilleder af denne måne. De billeder man fik, var imidlertid lidt af en skuffelse; de viser blot en klode hvis overfladedetaljer var næsten totalt sløret af methanatmosfæren.

Titan (og dermed Voyager 1's ruteføring) ligger for langt fra selve Saturn til at man kunne udnytte dens tyngdekraft på samme måde som man gjorde ved Jupiter, så sonden har siden fortsat sin færd uden at komme tæt på andre planeter.

Pale Blue Dot

Billedet Pale Blue Dot, taget af Voyager 1 i retning mod Jorden. Jorden kan netop anes som en svag blå prik cirka midtvejs oppe i det brune bånd til højre i billedet. Båndene er artefakter fra sollysets reflektion i kameraets linser.

Passagen af Titan sendte Voyager 1 ud af ekliptika (32°), og tolv år efter opsendelsen havde den en førsteklasses udsigt over planeterne, seks milliarder kilometer fra Jorden. I februar-juni 1990 optog Voyager 1 et "familieportræt" af planeterne, bortset fra Merkur, der altid er for tæt på Solen, og Mars, der fra Voyager 1's synsvinkel også var for tæt på Solen. Pluto, der dengang blev betegnet som en planet, var for svagt et objekt til Voyager 1's kameraer. Voyager 1 tog tre billeder af hver planet, et med hvert farvefilter, og tog også billeder af baggrundshimlen. I alt blev der taget 39 billeder med vidvinkelobjektivet og 21 med teleobjektivet. Til sammenligning tog Voyager 1 tidligere godt 67.000 nærbilleder af Jupiter og Saturn.[6]

Billedet Pale Blue Dot indeholder Jorden, der fylder mindre end én pixel. Billedet har ikke den store videnskabelige værdi, men har en symbolsk værdi, ligesom Earthrise[7] fra Apollo 8-missionen og Blue Marble[8] fra Apollo 17-missionen. Kort efter blev Voyager 1's kameraer slukket permanent for at spare på strømmen. Radioisotopgeneratoren leverede 470 watt ved opsendelsen i 1977, men med tiden svækkes effekten, og Voyager 1 har kun 249 watt til rådighed i 2019.[9]

De gyldne grammofonplader (Lyde fra Jorden)

Den forgyldte grammofonplade The Sounds of Earth

Om 40.000 år vil Voyager 1 passere 1,6 lysår fra stjernen AC+79 3888 i stjernebilledet Giraffen[10] som en inaktiv artefakt fra Jordens daværende indbyggere. I tilfælde af at intelligensvæsener indfanger den, er den udstyret med den forgyldte kobbergrammofonplade The Sounds of Earth og en pickup til at afspille den. Der er 90 minutter med musikstykker og hilsner på 55 af Jordens sprog. Der er også indlagt 115 analoge billeder på den. En identisk plade er anbragt på tvillingen Voyager 2.

I en podcast fortalte Ann Druyan, enke til Carl Sagan, som stod bag pladerne, at de ville kunne holde og stadig være spilbar i op til en milliard år. [11]

Fodnoter

  1. ^ Side 331 i Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i Rummet: de første 50 år", kapitel "Solsystemet udforskes", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0
  2. ^ "Voyager - Mission Status". NASA Jet Propulsion Laboratory. Hentet 2019-12-16.
  3. ^ NASA - Top Story - Voyager approaching solar system's final frontier
  4. ^ News | NASA Voyager Status Update on Voyager 1 Location
  5. ^ Voyager 1 er ikke ved solsystemets grænse videnskab.dk 6. september 2012
  6. ^ Charlene Anderson: The Planetary Report. September/October 2002 issue
  7. ^ Earthrise William Anders 24. december 1968
  8. ^ The Blue Marble Harrison Schmitt 7. december 1972
  9. ^ Spacecraft Lifetime Jet Propulsion Laboratory 18. oktober 2010
  10. ^ Dansk Selskab for Rumfartsforskning
  11. ^ Space - Radiolab


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Voyager_1&oldid=10175316"