Københavns Universitet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Se også: Sletter irrelevante henvisninger
→‎Historie: Dorothea af Brandenburg
Linje 33: Linje 33:
[[Fil:KU frue plads.jpg|thumb|Hovedbygningen, [[Frue Plads]].]]
[[Fil:KU frue plads.jpg|thumb|Hovedbygningen, [[Frue Plads]].]]


Universitetet blev indviet [[1. juni]] 1479 af [[kong Christian 1.]], efter denne i [[1475]] ved en pavelig bulle havde opnået tilladelse fra [[pave Sixtus 4.]] til oprettelsen. Efter tysk forbillede havde universitetet fire [[Fakultet (universitet)|fakulteter]]: [[teologi]], [[Retsvidenskab|jura]], [[Lægevidenskab|medicin]] og [[filosofi]]. [[Magister]] [[Peder Albertsen]] var universitetets første [[rektor]], og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes.
Universitetet blev indviet [[1. juni]] 1479 af [[kong Christian 1.]], efter en pavelig bulle af 1475 fra [[pave Sixtus 4.]].{{km}}
Kongen havde ved sit pavebesøg i [[1474]] forsøgt at opnå tilladelse til oprettelsen samt en række andre privilegier, men forgæves.
Året efter rejset Dronning [[Dorothea af Brandenburg]] til Rom og fik hjembragt grundlæggelsesdokumentet.<ref>{{Cite news
| author = Mia-Marie Olesen
| title = Københavns Universitet skriver sin historie om: Blev grundlagt af en kvinde
| work = Uniavisen
| date = 23. december 2019
| url = https://uniavisen.dk/de-har-vidst-det-i-100-aar-men-foerst-nu-skriver-koebenhavns-universitet-sin-historie-om-blev-grundlagt-af-en-kvinde/
}}</ref>

Efter tysk forbillede havde universitetet fire [[Fakultet (universitet)|fakulteter]]: [[teologi]], [[Retsvidenskab|jura]], [[Lægevidenskab|medicin]] og [[filosofi]]. [[Magister]] [[Peder Albertsen]] var universitetets første [[rektor]], og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes.


Universitetet blev lukket af kirken i 1531 for at stoppe spredningen af [[protestantisme]]n. Frem til [[Reformationen i Danmark|reformationen]] i [[1536]] var Københavns Universitet en del af [[den romersk-katolske kirke]], og derfor førte [[Roskilde]]s [[biskop]] tilsyn med universitetet. I 1537 blev universitetet genetableret af [[Christian 3.]] og omdannede den til et [[Evangelikalisme|evangelsk]]-[[Lutheranisme|luthersk]] [[teologisk seminarium]]. I forbindelse med reformationen overtog [[statsmagten]] driften af universitetet. Indtil statsmagtens overtagelse havde universitetet et vidtgående [[selvstyre]], som blandt andet medførte, at det ikke var underlagt det normale [[retsvæsen]], men derimod havde egne [[Lov (jura)|love]] og [[domstol]]e og eget [[ordensvæsen|ordens-]] og [[fængselsvæsen]].
Universitetet blev lukket af kirken i 1531 for at stoppe spredningen af [[protestantisme]]n. Frem til [[Reformationen i Danmark|reformationen]] i [[1536]] var Københavns Universitet en del af [[den romersk-katolske kirke]], og derfor førte [[Roskilde]]s [[biskop]] tilsyn med universitetet. I 1537 blev universitetet genetableret af [[Christian 3.]] og omdannede den til et [[Evangelikalisme|evangelsk]]-[[Lutheranisme|luthersk]] [[teologisk seminarium]]. I forbindelse med reformationen overtog [[statsmagten]] driften af universitetet. Indtil statsmagtens overtagelse havde universitetet et vidtgående [[selvstyre]], som blandt andet medførte, at det ikke var underlagt det normale [[retsvæsen]], men derimod havde egne [[Lov (jura)|love]] og [[domstol]]e og eget [[ordensvæsen|ordens-]] og [[fængselsvæsen]].

Versionen fra 23. dec. 2019, 15:12

Denne artikel handler om et universitet i København. For andre betydninger af "KU", se Ku.
Københavns Universitet
Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads i København.
Navn på latin Universitas Hafniensis
Grundlagt 1479
Land Danmark Danmark
Sted København
Fakulteter 6 (2017)[1]
Institutter 36
Studerende 38.324 fuldtids (2019)[2]
Akademisk personale 4.856 (2019)[3]
Administrativt personale 4.309 (2015)[3], inkl. teknisk personale
Budget 8,9 mia. kr. (2019)[4]
Adm. direktør/ Rektor Henrik C. Wegener
Formand Mads Krogsgaard Thomsen
Motto Coelestem adspicit lucem[5]
Motto på dansk Den skuer det himmelske lys[5]
Websted www.ku.dk

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark. Det blev oprettet i 1479 som et studium generale og er den næstældste institution for højere uddannelse i Skandinavien efter Uppsala Universitet (1477). Universitetet havde i 2017 over 38.000 studerende fordelt på knap 22.000 bachelorstuderende og knap 17.000 masterstuderende samt godt 3.000 ph.d.-studerende. Der var knap 9.000 ansatte fordelt nogenlunde ligeligt mellem akademisk og administrativt personale.[2] Universitetet har fem campusser i og omkring København, og fællesadministrationen ligger ved Frue Plads i Indre By. De fleste kurser udbydes på dansk, men mange kurser udbydes også på engelsk og nogle få på tysk. Universitetet har flere tusinde udenlandske studerende, hvoraf omkring halvdelen kommer fra Norden.

Københavns Universitet er medlem af International Alliance of Research Universities (IARU), sammen med blandt andre University of Cambridge, Yale University, Australian National University og UC Berkeley, og League of European Research Universities (LERU). Academic Ranking of World Universities rangerede i 2018 universitet som det bedste i Skandinavien og det 29. bedste i verden,[6] på Times Higher Education World University Rankings' liste for 2019 blev det placeret som det 116. bedste i verden[7] og på QS World University Rankings blev det placeret som det 79. bedste i verden i 2019.[8] I oktober 2018 var der 39 personer med tilknytning til universitetet, som nuværende eller tidligere alumner, fakultetsansatte og forskere, der har modtaget en nobelpris, og én person havde modtaget Turing-prisen.[9] KU har en YouTube-kanal.

Historie

Hovedbygningen, Frue Plads.

Universitetet blev indviet 1. juni 1479 af kong Christian 1., efter en pavelig bulle af 1475 fra pave Sixtus 4..[kilde mangler] Kongen havde ved sit pavebesøg i 1474 forsøgt at opnå tilladelse til oprettelsen samt en række andre privilegier, men forgæves. Året efter rejset Dronning Dorothea af Brandenburg til Rom og fik hjembragt grundlæggelsesdokumentet.[10]

Efter tysk forbillede havde universitetet fire fakulteter: teologi, jura, medicin og filosofi. Magister Peder Albertsen var universitetets første rektor, og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes.

Universitetet blev lukket af kirken i 1531 for at stoppe spredningen af protestantismen. Frem til reformationen i 1536 var Københavns Universitet en del af den romersk-katolske kirke, og derfor førte Roskildes biskop tilsyn med universitetet. I 1537 blev universitetet genetableret af Christian 3. og omdannede den til et evangelsk-luthersk teologisk seminarium. I forbindelse med reformationen overtog statsmagten driften af universitetet. Indtil statsmagtens overtagelse havde universitetet et vidtgående selvstyre, som blandt andet medførte, at det ikke var underlagt det normale retsvæsen, men derimod havde egne love og domstole og eget ordens- og fængselsvæsen. Fængselscellen findes stadig universitetets kælder.

Mellem 1675 og 1788 introducerede man eksaminationer som afslutning på uddannelsen. Eksamen i teologi kom til i 1675, og jura i 1736. I 1788 krævede alle fakulteter en endelig eksamination, før man kunne få sin titel. Fra omkring 1680 og frem til 1771 fungerede universitetets konsistorium (ledelse) som tamperret for Sjælland.[11]

I 1807 bombede den britiske flåde byen under Københavns bombardement, hvorved størstedelen af universitetets bygninger blev ødelagt.[12] I 1836 blev den nye hovedbygning indviet, og opførelsen af andre bygninger til universitetet fortsatte op igennem hele århundredet. Universitetsbiblioteket, Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have med palmehus blev alle opført i denne periode.

Interiøret på de gamle universitetsbibliotek i Fiolstræde omkring 1920.

Mellem 1842 og 1850 blev fakulteterne på universitetet rekonstrueret. I 1842 blev fakultetet for medicin og fakultetet for kirurgi lagt sammen til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og i 1848 blev fakultetet for jura omorganiseret og blev til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet. I 1850 blev fakultetet for matematik og naturvidenskab skilt ud fra fakultetet for filosofi. I 1845 og 1860 var København vært for nordiske studentermøde sammen med Lunds Universitet.

Den første kvindelige studerende blev indskrevet i 1877.[13] Universitetet undergik en voldsom vækst mellem 1960 og 1980. Antallet af studerende steg fra omkring 6.000 i 1960 til omkring 26.000 i 1980, og antallet af ansatte voksede tilsvarende. De bygninger, der blev opført i denne periode, inkluderer det nye Zoologisk Museum, H.C. Ørsted Instituttet, August Krogh Instituttet og Panumbygningen.

Fra indvielsen i 1479 frem til 2004 blev universitetet ledet af rektor og konsistorium. Ved årsskiftet 2004/2005 blev konsistorium nedlagt og erstattet af en bestyrelse og en ansat ledelse (rektor, prorektor, dekaner og institutledere).[14]

Ledelse

Uddybende Uddybende artikel: Københavns Universitets rektorer

Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, er formand for bestyrelsen. Siden 1. marts 2017 har professor, ph.d. Henrik C. Wegener været rektor for universitetet.

Universitetets opgave

Københavns Universitet, Søndre Campus

I de første mange år af Københavns Universitets eksistens blev undervisning betragtet som den primære opgave, omend forskning også fandt sted. Efter der i 1788 blev vedtaget en ny universitetsfundats, begyndte der at komme mere fokus på forskning, og med den nye universitetslov i 2003, som stiller nye krav til samspillet med det øvrige samfund, udgør forskning, undervisning og formidling de tre søjler, universitetets virke er baseret på.

Studerende ved Københavns Universitet

Antallet af studerende ved Københavns Universitet er vokset voldsomt igennem tiden. I 1788 havde man omtrent 1.000 studerende og 20 faste undervisere, hvilket frem til 1900 voksede til omtrent 2.500 studerende og 60 undervisere.[15] Den første kvindelige student begyndte i 1877.[13] I dag har universitetet over 40.000 studerende[2] og over 9.000 ansatte.[3]

Studenterrådet ved Københavns Universitet

De studerende på Københavns Universitet har siden 1912 været politisk organiseret i en samlet organisation kaldet Studenterrådet (SR). SR har i historiens løb gennemgået en række ændringer og udfordringer. I starten af 1970'erne startede Moderate Studenter (MS) som en konkurrent til SR. I 1995 fusionerede SR og MS, blev til Forenede Studenterråd og blev i 2005 igen omdøbt til Studenterrådet.

Studenterrådet blev i 1912 oprettet ved kongelig forordning og blev for alvor politisk engageret i 1930'erne. Det var med til at starte Studenterrådet på Aarhus Universitet og Danske Studerendes Fællesråd i 1930'erne, var aktiv i modstandskampen under Anden Verdenskrig samt var med til at igangsætte og gennemføre ungdomsoprøret i 1960'erne og 1970'erne. Mange politikere og erhvervsfolk har deres rødder i Studenterrådet, enten ved Københavns Universitet eller ved et af de andre universiteter.

Fakulteter

Københavns Universitet har i 2019 seks fakulteter:

Fakulteternes historie

Det ældste lektionskatalog for Københavns Universitet for 1537.

Ved oprettelsen i 1479 var der som nævnt fire fakulteter: Teologi, Jura, Medicin og Filosofi. I 1675 blev der indført embedseksaminer i teologi, i 1736 i jura, og ved det ny fundats i 1788, blev det indført for alle fakulteter. I 1842 blev universitetets medicinske fakultet slået sammen med Kirurgisk Akademi og blev til Det Lægevidenskabelige Fakultet. Seks år senere, i 1848, reorganiseredes Det Juridiske Fakultet og blev til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet, og blot to år senere, i 1850, udskiltes Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet af Det Filosofiske Fakultet.

I 1970 blev Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og Det Filosofiske Fakultet blev Det Humanistiske Fakultet. Københavns Tandlægehøjskole og Det Lægevidenskabelige Fakultet integreredes i 1992 til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 1994 genopstod Det Juridiske Fakultet, da dette udskiltes fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Med virkning fra 1. januar 2007 fusionerede Københavns Universitet med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet, som blev universitetets 7. og 8. fakultet. Universitetet havde dermed flere end 5.500 forskere tilknyttet.

1. januar 2012 fusionerede det Det Farmaceutiske Fakultet samt den veterinære del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Samtidig fusionerede den jordbrugs- og fødevarevidenskabelige del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Naturvidenskabelige Fakultet og blev til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA, fusionerede 1. april 2013 med Københavns Universitet og blev et institut på Det Humanistiske Fakultet.[16] [17]

Campusser

Panumbygningen er en del af Nørre Campus.

Universitetet har fem hovedcampusområder, der ligger i Hovedstadsregionen (tre i København, et på Frederiksberg og et i Taastrup):[18]

Derudover har Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet områder i Helsingør, Hørsholm og Nødebo. Se kort over de tre områder i 2017 (PDF). The Faculty of Science also has facilities in Helsingør, Hørsholm and Nødebo.[18]

Segl

Universitetsseglet på Regensen i Krystalgade.

Universitetets ældste segl stammer fra et brev fra 1531 og viser Sankt Peter med en nøgle og en bog.[19] I en cirkel omkring ham står der:

Sigillum universitatis studii haffnensis.[19]

Da universitetet blev genetableret af Christian 3. i 1537 efter reformationen, fik det et nyt segl, der viser Christian 3. med en krone, scepter og rigsæble over etvåbenskjold, der var vertikalt delt mellem Danmarks og Norges rigsvåben.[19] Teksten på sejlet er

Sigillum Universitatis Hafniensis A Christiano III Rege Restauravit[19]
(dvs Københavns Universitets segl, genetableret af kong Christian 3.).

Seglet fra 1537 ligner meget det nuværende segl, som blev fremstillet i 2000 og som indgår i universitetets logo.[20] Teksten er anderledes, og det kronede skjold viser kun Danmarks rigsvåben (hvilket man har gjort i heraldik siden 1820, hvor Norges rigsvåben blev fjernet. Teksten er

Sigillum Universitatis Hafniensis
Fundatæ 1479
Reformatæ 1537
Københavns Universitets segl
Grundlagt 1479
Reformeret 1537

Ud over det officielle universitetssegl har hver af de seks fakulteter også deres eget segl.[19]

Inspirationen fra antikken i hovedbygningens forhal

Forhallen i hovedbygningen på Frue Plads.

Forhallen i hovedbygningen på Frue Plads er inspireret af antikken. Det ses blandt andet på forhallens bagvæg, hvor der er flere motiver, der omhandler historien om Prometheus, som skabte mennesket, gav os ilden, blev straffet og til sidst blev befriet.

Derudover er Athenes fødsel afbildet og dermed videnskabens fødsel. Endelig er Poseidon og Athenes kamp om Attika afbildet på højre væg i forhallen.

Forhallen er udsmykket med korintiske pilastre, det vil sige søjler, som er indbygget i væggen, hvorpå der er mytologiske væsener og forskellige dyr og motiver.

De to figurer i forhallen af Athene og Apollon er tydeligt en inspiration fra antikken. Disse repræsenterer henholdsvis videnskaben, Athene, og kunstskab, Apollon. Symbolikken i Athene og Apollons placering ved universitets forhal, ses også i det kendte billede Skolen i Athen, hvor Apollon og Athene også står placeret til henholdsvis højre og venstre.

Københavns Universitet gav folket noget at se op til i form af demokratiet, som fandtes i antikken, og forhallen, inspireret af antikken, er udsmykket med græske guder. Disse symboler fra antikken er tegn på den frie ånd, som var blandt folket.

Internationale universitetsalliancer

Berømte personer tilknyttet universitetet

Tycho Brahe

Forskere og undervisere

Alumner

Kierkegaard
Niels Bohr

Mange af alumnerne har efter deres uddannelse også været beskæftiget som forskere på universitetet.

KU-alumner, som senere er blevet statsminister (siden 1940)

Se også

Referencer

  1. ^ Fakulteter 1. januar 2016
  2. ^ a b c Fordeling af studerende, fra universitets hjemmeside.
  3. ^ a b c Fordeling af personale, fra universitetets hjemmeside.
  4. ^ Skolens budget, fra universitetets hjemmeside.
  5. ^ a b Mottoet ses over hovedindgangen til universitetet, over hvilken kan ses en skulptur af en ørn. Det er denne ørn, den henviser til. Ørnen kan tolkes som symbol på mennesket, når det stræber efter oplysning.
  6. ^ http://www.shanghairanking.com/ARWU2018.html
  7. ^ https://www.timeshighereducation.com/world-university-rankings/2019/world-ranking#survey-answer Hentet 16.04.2019
  8. ^ https://www.topuniversities.com/university-rankings/world-university-rankings/2019 Hentet 16.04.2019
  9. ^ "Peter Naur - A.M. Turing Award Winner". Hentet 27. oktober 2016.
  10. ^ Mia-Marie Olesen (23. december 2019). "Københavns Universitet skriver sin historie om: Blev grundlagt af en kvinde". Uniavisen.
  11. ^ Tamperretten. Københavns Universitet. Hentet 24/4-2019
  12. ^ Gilman, Daniel Coit; Peck, Harry Thurston; Colby, Frank Moore (1905). The new international encyclopaedia (engelsk). Dodd, Mead.
  13. ^ a b Kvinderne får adgang til universitetet. Københavns Universitet. Hentet 6/5-2019
  14. ^ Konsistorium. Københavns Universitet. Hentet 24/4-2019
  15. ^ Fra klassisk til moderne universitet (1788-1900). Københavns Universitet. Hentet 6/5-2019
  16. ^ RSLIS – Royal School of Library and Information Science
  17. ^ Det Informationsvidenskabelige Akademi
  18. ^ a b "Kort og campusområder". Københavns Universitet. Hentet 24. april 2019.
  19. ^ a b c d e De historiske segl. Københavns Universitet. Hentet 29/4-2019
  20. ^ De nuværende segl. Københavns Universitet. Hentet 2/4-2019
  21. ^ http://www.iaruni.org/about/about-iaru
  22. ^ LERU expands its membership
  23. ^ LERU

Litteratur

  • Svend Ellehøj & Leif Grane (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 14 bind (15 bøger, idet bind 6 er opdelt i to), G.E.C. Gads Forlag, 1979-2005. Storværk der gennemgår universitetets, studenternes og alle fakulteternes historie. Udgivelsen blev iværksat i anledning af universitetets 500-årsjubilæum i 1979, og blev fuldendt i 2005.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 55°40′47.42″N 12°34′20.73″Ø / 55.6798389°N 12.5724250°Ø / 55.6798389; 12.5724250

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Københavns_Universitet&oldid=10183667"