Bolsjevik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added

Inline

Nuværende version fra 2. jan. 2020, 00:27

En bolsjevik (russisk: большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro kommunist. Ordet stammer fra det Al-Russiske Socialdemokratiske Arbejderpartis 2. kongres i 1903, hvor Lenins tilhængere fik flertal ved nøgleafstemninger vedrørende indførelse af en stram, elitær partiorganisering. Mindretallet, ledet af Julius Martov, kaldtes fra da af for mensjevikkerne. Det russiske kommunistparti var derfor også senere kendt som bolsjevikpartiet eller bolsjevikkerne.

Den vigtigste forskel på bolsjevisme og andre former for "marxisme" og "kommunisme" er, at bolsjevismen var baseret på ideen om et elitært styret revolutionært parti og en stram partiorganisation, hvis beslutninger bygger på princippet om demokratisk centralisme. Det bør tilføjes, at man i Marx egen tid ikke kendte til politiske "partier" i den betydning, vi i dag anvender dette begreb. Når Karl Marx (1818-1883) anvendte begrebet 'parti' var det derfor i betydningen "vores bevægelse" altså "arbejderbevægelsen" og ikke i betydningen politisk partiorganisation (og slet ikke i betydning af elitær organisation). På dette punkt var bolsjevismen derfor en afgørende nyskabelse inden for "marxismen".

Efter Lenins død opstod der en splittelse i bolsjevismen mellem en blandet gruppe: venstrekommunister eller venstreoppositionen, hvis væsentligste ledende skikkelse var Lev Trotskij. Han og hans fæller var i opposition til et triumvirat bestående af Josef Stalin, samt Lev Kamenev og Grigorij Zinovjev (som Stalin senere udmanøvrerede og lod henrette). Venstreoppositionen kaldte sig "bolsjevik-leninister" i et forsøg på at fremhæve sig selv som værende mere i overensstemmelse med Lenin og det russiske kommunistpartis ide, end Stalin og hans fæller påståedes at være det.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Stalinisme og bolsjevisme af Lev Trotskij

Kilder og anbefalet læsning[redigér | rediger kildetekst]

Carr, Edward Hallett (E.H.): The Bolshevik Revolution (3 volumes),London 1950-53.
Deutscher, Isaac: The Prophet Armed: Trotsky, 1879-1921, London 1954.
Deutscher, Isaac: The Prophet Unarmed: Trotsky, 1921-1929, London 1959
Deutscher, Isaac: The Prophet Outcast: Trotsky, 1929-1940, London 1963
Service, Robert: Lenin: A Biography, London 2000.
Service, Robert: Stalin: A biography, London 2004.
Service, Robert: Trotsky: A biography, London 2009.
Service, Robert: The Bolshevik Party in Revolution 1917-23, London 1979.
Service, Robert: The Russian Revolution, 1900-27 (Studies in European History(, London 1999.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Presidium of the 9th Congress of the Russian Communist Party (Bolsheviks).jpg|thumb|Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, [[Mikhail Kalinin]], [[Nikolaj Bukharin]], Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, [[Lev Kamenev]], Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, [[Vladimir Lenin]] og [[Aleksej Rykov]] (helt  fremme i billedet).]]
+[[Fil:Presidium of the 9th Congress of the Russian Communist Party (Bolsheviks).jpg|thumb|Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, [[Mikhail Kalinin]], [[Nikolaj Bukharin]], Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, [[Lev Kamenev]], Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, [[Vladimir Lenin]] og [[Aleksej Rykov]] (helt fremme i billedet).]]
 En '''bolsjevik''' ({{lang-ru|большевики, большевик}}; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro [[Kommunisme|kommunist]]. Ordet stammer fra det Al-Russiske Socialdemokratiske Arbejderpartis 2. kongres i [[1903]], hvor [[Lenin]]s tilhængere fik flertal ved nøgleafstemninger vedrørende indførelse af en stram, elitær partiorganisering. Mindretallet, ledet af [[Julius Martov]], kaldtes fra da af for [[mensjevik]]kerne. Det russiske kommunistparti var derfor også senere kendt som bolsjevikpartiet eller bolsjevikkerne.
-Den vigtigste forskel på bolsjevisme og andre former for "[[marxisme]]" og "[[kommunisme]]" er, at bolsjevismen var baseret på ideen om et elitært styret revolutionært parti og en stram partiorganisation, hvis beslutninger  bygger på princippet om [[demokratisk centralisme]]. Det bør tilføjes, at man i Marx egen tid ikke kendte til politiske "partier" i den betydning, vi i dag anvender dette begreb. Når [[Karl Marx]] (1818-1883) anvendte begrebet 'parti' var det derfor i betydningen "vores bevægelse" altså "[[arbejderbevægelsen]]" og ikke i betydningen [[politisk parti]]organisation (og slet ikke i betydning af elitær organisation). På dette punkt var bolsjevismen derfor en afgørende nyskabelse inden for "marxismen".
+Den vigtigste forskel på bolsjevisme og andre former for "[[marxisme]]" og "[[kommunisme]]" er, at bolsjevismen var baseret på ideen om et elitært styret revolutionært parti og en stram partiorganisation, hvis beslutninger bygger på princippet om [[demokratisk centralisme]]. Det bør tilføjes, at man i Marx egen tid ikke kendte til politiske "partier" i den betydning, vi i dag anvender dette begreb. Når [[Karl Marx]] (1818-1883) anvendte begrebet 'parti' var det derfor i betydningen "vores bevægelse" altså "[[arbejderbevægelsen]]" og ikke i betydningen [[politisk parti]]organisation (og slet ikke i betydning af elitær organisation). På dette punkt var bolsjevismen derfor en afgørende nyskabelse inden for "marxismen".
 Efter Lenins død opstod der en splittelse i bolsjevismen mellem en blandet gruppe: venstrekommunister eller venstreoppositionen, hvis væsentligste ledende skikkelse var [[Lev Trotskij]]. Han og hans fæller var i opposition til et triumvirat bestående af [[Josef Stalin]], samt [[Lev Kamenev]] og [[Grigorij Zinovjev]] (som Stalin senere udmanøvrerede og lod henrette). [[Venstreopposition]]en kaldte sig "bolsjevik-leninister" i et forsøg på at fremhæve sig selv som værende mere i overensstemmelse med Lenin og det russiske kommunistpartis ide, end Stalin og hans fæller påståedes at være det.
@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 * Service, Robert: ''Stalin: A biography'', London 2004.
 * Service, Robert: ''Trotsky: A biography'', London 2009.
 * Service, Robert: ''The Bolshevik Party in Revolution 1917-23'', London 1979.
 * Service, Robert: ''The Russian Revolution, 1900-27'' (Studies in European History(, London 1999.
 {{Revolutionerne}}
+{{autoritetsdata}}
 [[Kategori:Kommunisme]]