DI - Dansk Industri: Forskelle mellem versioner
m {{flyt}} Tag: 2017-kilderedigering |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''DI – Dansk Industri''' ('''DI''') er Danmarks største erhvervsorganisation og [[arbejdsgiverforening]]. DI har omkring 11.000 medlems[[virksomhed]]er, som beskæftiger 440.000 medarbejdere i Danmark og udbetaler 210 milliarder kroner i løn hvert år. Udover traditionelle [[industri]]virksomheder har DI også medlemmer indenfor en række [[serviceerhverv]] i bred forstand - DI's medlemsvirksomheder fremstiller, distribuerer og handler med varer, service og rådgivning og er alle i stærk international konkurrence. DI er medlem af [[Dansk Arbejdsgiverforening]]. |
'''DI – Dansk Industri''' ('''DI''') er Danmarks største erhvervsorganisation og [[arbejdsgiverforening]]. DI har omkring 11.000 medlems[[virksomhed]]er, som beskæftiger 440.000 medarbejdere i Danmark og udbetaler 210 milliarder kroner i løn hvert år. Udover traditionelle [[industri]]virksomheder har DI også medlemmer indenfor en række [[serviceerhverv]] i bred forstand - DI's medlemsvirksomheder fremstiller, distribuerer og handler med varer, service og rådgivning og er alle i stærk international konkurrence. DI er medlem af [[Dansk Arbejdsgiverforening]]. |
||
DI's bestyrelsesformand er Lars-Peter Søbye, og i august 2019 tiltrådte Lars Sandahl Sørensen som adm. direktør for DI.<ref>[https://www.danskindustri.dk/om-di/kontakt-os/presse/arkiv/pressemeddelelser/2019/5/lars-sandahl-sorensen-bliver-ny-adm.-direktor-i-dansk-industri/ DI får ny adm. direktør, når Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS, tiltræder i midten af august 2019. Pressemeddelelse fra DI 9. maj 2019.]</ref>. Han kom fra en stilling som koncerndirektør i SAS. |
DI's bestyrelsesformand er Lars-Peter Søbye, og i august 2019 tiltrådte Lars Sandahl Sørensen som adm. direktør for DI.<ref>[https://www.danskindustri.dk/om-di/kontakt-os/presse/arkiv/pressemeddelelser/2019/5/lars-sandahl-sorensen-bliver-ny-adm.-direktor-i-dansk-industri/ DI får ny adm. direktør, når Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS, tiltræder i midten af august 2019. Pressemeddelelse fra DI 9. maj 2019.]</ref>. Han kom fra en stilling som koncerndirektør i SAS. |
||
Organisationen har hovedkvarter i [[Industriens Hus]] ved [[Rådhuspladsen]] i [[København]]. |
Organisationen har hovedkvarter i [[Industriens Hus]] ved [[Rådhuspladsen]] i [[København]]. |
||
== Opgaver og formål == |
== Opgaver og formål == |
||
Som erhvervsorganisation varetager DI medlemsvirksomhedernes politiske interesser og søger derfor at påvirke de rammevilkår, som virksomhederne arbejder under. Som arbejdsgiverforening er DI ansvarlig for [[overenskomst]]forhandlinger, både nationalt og indenfor den enkelte [[branche]] eller virksomhed. Overenskomsten imellem DI og [[CO-industri]] er den største på det private [[arbejdsmarked]] og har traditionelt været den, der fastsætter rammen for de øvrige forhandlinger imellem [[arbejdsgiver]]e og [[lønmodtager]]e. |
Som erhvervsorganisation varetager DI medlemsvirksomhedernes politiske interesser og søger derfor at påvirke de rammevilkår, som virksomhederne arbejder under. Som arbejdsgiverforening er DI ansvarlig for [[overenskomst]]forhandlinger, både nationalt og indenfor den enkelte [[branche]] eller virksomhed. Overenskomsten imellem DI og [[CO-industri]] er den største på det private [[arbejdsmarked]] og har traditionelt været den, der fastsætter rammen for de øvrige forhandlinger imellem [[arbejdsgiver]]e og [[lønmodtager]]e. |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Organisationens historie går tilbage til [[Industriforeningen]], der blev stiftet i 1838. Den var en interesseforening, men ikke arbejdsgiverforening, for de fremvoksende industrivirksomheder. Den udviklede sig til den førende forening for det bedre borgerskab og blev i 1910 afløst af [[Industrirådet]], der fungerede som en mere moderne erhvervsorganisation til varetagelse af medlemmernes politiske og erhvervsmæssige interesser. |
Organisationens historie går tilbage til [[Industriforeningen]], der blev stiftet i 1838. Den var en interesseforening, men ikke arbejdsgiverforening, for de fremvoksende industrivirksomheder. Den udviklede sig til den førende forening for det bedre borgerskab og blev i 1910 afløst af [[Industrirådet]], der fungerede som en mere moderne erhvervsorganisation til varetagelse af medlemmernes politiske og erhvervsmæssige interesser. |
||
Sideløbende blev stiftet forskellige arbejdsgiverforeninger indenfor branchen. Den første var [[Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København]] fra 1885. I 1902 dannedes Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jernindustrien i Danmark, der i begyndelsen af 1980'erne skiftede navn til [[Jernets Arbejdsgiverforening]]. Samtidig samledes de øvrige industriområder i organisationen Arbejdsgiverforeningen Industrifagene. Disse to organisationer fusionerede 1. januar 1990 med navnet [[Industriens Arbejdsgivere]].<ref name=historie>[http://di.dk/DI/hvaderdi/dishistorie/Pages/historie%20%28hovedtekst%29.aspx DI's historie. Fra DI's hjemmeside. Hentet 7. februar 2016.]</ref> |
Sideløbende blev stiftet forskellige arbejdsgiverforeninger indenfor branchen. Den første var [[Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København]] fra 1885. I 1902 dannedes Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jernindustrien i Danmark, der i begyndelsen af 1980'erne skiftede navn til [[Jernets Arbejdsgiverforening]]. Samtidig samledes de øvrige industriområder i organisationen Arbejdsgiverforeningen Industrifagene. Disse to organisationer fusionerede 1. januar 1990 med navnet [[Industriens Arbejdsgivere]].<ref name=historie>[http://di.dk/DI/hvaderdi/dishistorie/Pages/historie%20%28hovedtekst%29.aspx DI's historie. Fra DI's hjemmeside. Hentet 7. februar 2016.]</ref> |
||
I 1992 blev arbejdsgiverfunktionen og det erhvervspolitiske interessearbejde slået sammen, da Industrirådet og Industriens Arbejdsgivere fusionerede under navnet Dansk Industri. De to organisationer havde allerede siden 1978 delt adresse i Industriens Hus. |
I 1992 blev arbejdsgiverfunktionen og det erhvervspolitiske interessearbejde slået sammen, da Industrirådet og Industriens Arbejdsgivere fusionerede under navnet Dansk Industri. De to organisationer havde allerede siden 1978 delt adresse i Industriens Hus. |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
1. maj 2008 blev Dansk Industri lagt sammen med organisationen HTS Handel, Transport og Service.<ref name=historie/> Ved sammenlægningen tog den nye organisation navnet DI. DI skulle ikke opfattes som en forkortelse, men som navnet på den nye organisation. DI kunne dog stadig bruge navnet Dansk Industri, som fortsat er almindelig anvendt. |
1. maj 2008 blev Dansk Industri lagt sammen med organisationen HTS Handel, Transport og Service.<ref name=historie/> Ved sammenlægningen tog den nye organisation navnet DI. DI skulle ikke opfattes som en forkortelse, men som navnet på den nye organisation. DI kunne dog stadig bruge navnet Dansk Industri, som fortsat er almindelig anvendt. |
||
HTS Handel, Transport og Service var tidligere kendt som Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (HTS-A) og udgjorde en del af [[hovedorganisation]]en |
HTS Handel, Transport og Service var tidligere kendt som Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (HTS-A) og udgjorde en del af [[hovedorganisation]]en HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), da denne eksisterede i årene 2002-06. Samarbejdet i HTS ophørte imidlertid, og mens hovedparten af denne organisation, kendt som HTS-I, fusionerede med arbejdsgiverorganisationen [[Dansk Handel & Service]] i det nystiftede [[Dansk Erhverv]], indgik HTS-A efter et par år i DI. |
||
== Organisation == |
== Organisation == |
||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
* [http://www.di.dk/ DI – Dansk Industri] |
* [http://www.di.dk/ DI – Dansk Industri] |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Etableret i 1992]] |
[[Kategori:Etableret i 1992]] |
||
Versionen fra 2. jan. 2020, 00:31
 | Flytteforslag |
DI – Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. DI har omkring 11.000 medlemsvirksomheder, som beskæftiger 440.000 medarbejdere i Danmark og udbetaler 210 milliarder kroner i løn hvert år. Udover traditionelle industrivirksomheder har DI også medlemmer indenfor en række serviceerhverv i bred forstand - DI's medlemsvirksomheder fremstiller, distribuerer og handler med varer, service og rådgivning og er alle i stærk international konkurrence. DI er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.
DI's bestyrelsesformand er Lars-Peter Søbye, og i august 2019 tiltrådte Lars Sandahl Sørensen som adm. direktør for DI.[1]. Han kom fra en stilling som koncerndirektør i SAS.
Organisationen har hovedkvarter i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.
Opgaver og formål
Som erhvervsorganisation varetager DI medlemsvirksomhedernes politiske interesser og søger derfor at påvirke de rammevilkår, som virksomhederne arbejder under. Som arbejdsgiverforening er DI ansvarlig for overenskomstforhandlinger, både nationalt og indenfor den enkelte branche eller virksomhed. Overenskomsten imellem DI og CO-industri er den største på det private arbejdsmarked og har traditionelt været den, der fastsætter rammen for de øvrige forhandlinger imellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
Desuden fungerer DI som serviceorgan for medlemmerne, f.eks. med rådgivning i personalejuridiske og overenskomstmæssige forhold.
Historie
Organisationens historie går tilbage til Industriforeningen, der blev stiftet i 1838. Den var en interesseforening, men ikke arbejdsgiverforening, for de fremvoksende industrivirksomheder. Den udviklede sig til den førende forening for det bedre borgerskab og blev i 1910 afløst af Industrirådet, der fungerede som en mere moderne erhvervsorganisation til varetagelse af medlemmernes politiske og erhvervsmæssige interesser.
Sideløbende blev stiftet forskellige arbejdsgiverforeninger indenfor branchen. Den første var Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København fra 1885. I 1902 dannedes Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jernindustrien i Danmark, der i begyndelsen af 1980'erne skiftede navn til Jernets Arbejdsgiverforening. Samtidig samledes de øvrige industriområder i organisationen Arbejdsgiverforeningen Industrifagene. Disse to organisationer fusionerede 1. januar 1990 med navnet Industriens Arbejdsgivere.[2]
I 1992 blev arbejdsgiverfunktionen og det erhvervspolitiske interessearbejde slået sammen, da Industrirådet og Industriens Arbejdsgivere fusionerede under navnet Dansk Industri. De to organisationer havde allerede siden 1978 delt adresse i Industriens Hus.
1. maj 2008 blev Dansk Industri lagt sammen med organisationen HTS Handel, Transport og Service.[2] Ved sammenlægningen tog den nye organisation navnet DI. DI skulle ikke opfattes som en forkortelse, men som navnet på den nye organisation. DI kunne dog stadig bruge navnet Dansk Industri, som fortsat er almindelig anvendt.
HTS Handel, Transport og Service var tidligere kendt som Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (HTS-A) og udgjorde en del af hovedorganisationen HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), da denne eksisterede i årene 2002-06. Samarbejdet i HTS ophørte imidlertid, og mens hovedparten af denne organisation, kendt som HTS-I, fusionerede med arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel & Service i det nystiftede Dansk Erhverv, indgik HTS-A efter et par år i DI.
Organisation
DI's øverste organ er hovedbestyrelsen, hvis medlemmer vælges på generalforsamlingen.
DI er delt op i 18 regionalforeninger med selvstændig bestyrelse og formandskab. DI's regionalforeninger driver selvstændig interessevaretagelse, primært overfor kommunale beslutningstagere. DI har desuden otte branchefællesskaber, som hver er et samlingspunkt for medlemsvirksomhederne indenfor samme erhvervssektor. DI's erhvervspolitiske arbejde foregår hovedsageligt via disse branchefællesskaber.
DI åbnede i 2004 et internationalt kontor i Shanghai, og har i dag en halv snes kontorer i udlandet.