Flyulykker i Danmark: Forskelle mellem versioner

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Linje 128: Linje 128:
* 28. august 1971: Et [[Malév]]-fly på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo til Budapest, Ungarn, skulle mellemlande i Københavns Lufthavn. Kort før landing fløj flyet ind i en regnsky, men kom ikke ud igen. 31 ombordværende omkom; kun tre passagerer overlevede.
* 28. august 1971: Et [[Malév]]-fly på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo til Budapest, Ungarn, skulle mellemlande i Københavns Lufthavn. Kort før landing fløj flyet ind i en regnsky, men kom ikke ud igen. 31 ombordværende omkom; kun tre passagerer overlevede.
* 7. november 1974: Et [[ambulancefly]] fløjet af [[Falck-Zonen]] af typen [[Britten-Norman Islander|Britten-Norman BN-2A Islander]] med fem personer ombord styrtede ned i [[Augustenborg Fjord]] i tæt [[tåge]] under indflyvning til [[Sønderborg Lufthavn]]. En 14-årig pige og en sygeplejerske kunne svømme i land. De tre øvrige ombordværende omkom.<ref>[http://aviation-safety.net/database/record.php?id=19741107-0 Beskrivelse af ulykken på Aviation-safety.net]</ref>
* 7. november 1974: Et [[ambulancefly]] fløjet af [[Falck-Zonen]] af typen [[Britten-Norman Islander|Britten-Norman BN-2A Islander]] med fem personer ombord styrtede ned i [[Augustenborg Fjord]] i tæt [[tåge]] under indflyvning til [[Sønderborg Lufthavn]]. En 14-årig pige og en sygeplejerske kunne svømme i land. De tre øvrige ombordværende omkom.<ref>[http://aviation-safety.net/database/record.php?id=19741107-0 Beskrivelse af ulykken på Aviation-safety.net]</ref>
*25. januar 1977: Et taxafly på vej til Maribo Flyveplads styrter ned i Østersøen syd for Lolland. Fire omkomne<ref>https://arkiv.dk/vis/3463298</ref>.
*25. januar 1977: Et taxafly på vej til Maribo Flyveplads styrtede ned i Østersøen syd for Lolland. Fire omkomne<ref>https://arkiv.dk/vis/3463298</ref>.
*1. juni 1977: Efter at være kommet retur fra serviceeftersyn i USA styrtede to danske [[North American F-100 Super Sabre|F-100 Super Sabre]] ned i maj måned 1977. Piloterne overlevede dog. Den tredje ulykke på mindre end en måned indtraf den 1. juni 1977, da en TF-100F Super Sabre (GT-983) styrtede ned nær Tange Plantage ved [[Bjerringbro]]. De to ombordværende piloter nåede ikke at skyde sig ud og begge omkom, da flyet med stor kraft ramte jorden. Flytypen fik samme dag flyveforbud.<ref>[http://krigeren.dk/danske-soldater-faldet-i-tjenesten-1975-2007/ ''Danske soldater faldet i tjenesten 1975 – 2007'', krigeren.dk]</ref>
*1. juni 1977: Efter at være kommet retur fra serviceeftersyn i USA styrtede to danske [[North American F-100 Super Sabre|F-100 Super Sabre]] ned i maj måned 1977. Piloterne overlevede dog. Den tredje ulykke på mindre end en måned indtraf den 1. juni 1977, da en TF-100F Super Sabre (GT-983) styrtede ned nær Tange Plantage ved [[Bjerringbro]]. De to ombordværende piloter nåede ikke at skyde sig ud og begge omkom, da flyet med stor kraft ramte jorden. Flytypen fik samme dag flyveforbud.<ref>[http://krigeren.dk/danske-soldater-faldet-i-tjenesten-1975-2007/ ''Danske soldater faldet i tjenesten 1975 – 2007'', krigeren.dk]</ref>


Versionen fra 7. jan. 2020, 17:34

Sovjetisk Iljusjin 14P bjærges i Københavns havn efter at være styrtet ned efter kollision mod en skorsten på H.C. Ørstedsværket. Alle ombordværende omkom ved ulykken.

Flyulykker i Danmark omfatter uheld, der indtræffer i forbindelse med militær eller civil flyvning i dansk luftrum eller under flys bevægelse på jorden.

De fleste flyulykker indtræffer ved flyvning med mindre fly, herunder privatfly. I årene efter afslutningen af 2. verdenskrig genopbyggede Danmark sin militære luftstyrke og der blev i årene fra 1948 og frem uddannet et stort antal militærpiloter uden væsentlig forudgående erfaring, ligesom der ej heller var nævneværdig erfaring med vedligeholdelse af de mange nye militærfly. Der skete særlig i 1950'erne et meget stort antal havarier med militærfly, hvorved et stort antal piloter omkom.

Den værste flyulykke i dansk luftrum indtraf i 1989, da et norsk fly fra Oslo mod Tyskland grundet en mekanisk fejl styrtede ned i Skagerak, hvorved alle 55 ombordværende omkom.

Civile flyulykker efterforskes i Danmark af Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane.

Værste flyulykker med personskade

Partnair Flight 394

Den værste flyulykke i dansk luftrum indtraf den 8. september 1989, da et norsk charterfly af typen Convair 580 under flyvning som Partnair Flight 394 styrtede ned i Skagerrak, 18 kilometer nord fra Hirtshals. Flyet var på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo til Flughafen Hamburg i Vesttyskland. Alle 50 ombordværende passagerer og fem besætningmedlemmer omkom.[1] Passagerene var ansat af rederiet Wilhelmsen Lines, der var på vej til Hamburg for at deltage i åbningsceremonien af et nyt skib.

Flyhavarikommisionens rapport fastslog, at uoriginale dele i det 36 år gamle fly og dårligt vedligehold var årsag til styrtet.[2][3]

Malév-ulykken

Den næstværste flyulykke i dansk luftrum indtraf den 28. august 1971, da et et Iljusjin Il-18 fly fra det ungarske luftfartsselskab Malév på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo til København styrtede ned i havet ud for Københavns Lufthavn.

Malév Airlines Flight 731 var 800 meter oppe og 12 kilometer fra kysten, da det fløj ind i en regnbyge. Flyet ville komme ud af regnbygen ca. 8 kilometer fra kysten. Fra skyen til kysten var der to minutters flyvning. Flyet sænkede landingshjulene, og passagererne fik besked på at spænde deres sikkerhedsbælter, men flyet kom ikke ud af regnskyen. Piloten troede, at flyet lå meget højere, end det egentlig gjorde. Det skyldes, at 2. piloten i Fornebu-lufthavnen havde fået oplyst barometerstanden i Kastrup, men havde indstillet instrumenterne forkert. Piloten styrede direkte mod havoverfladen. Passagererne mærkede et styrtdyk, men slog det hen, de regnede med, at det var almindelig procedure.

Piloten nåede at udsende et Mayday, inden flyet rammede havoverfladen ca. 600 meter nordøst for Saltholms nordspids. Flyet slog smut på havoverfladen og blev delt i to. Cockpittet landede et stykke fra det øvrige fly, og højre vinge blev revet af, og flyet sank på ca. 3 meters vand. Flyvebådene, som sejlede mellem København og Malmø, samlede tre overlevende op af Øresund. 31 af de ombordværende omkom i katastrofen, kun tre passagerer overlevede.[4]

Ulykken ved H.C. Ørstedsværket

Den tredjeværste dødsulykke i dansk luftrum indtraf den 15. august 1957, da et sovjetisk fly af typen Iljusjin 14P med kendingsnavnet CCCP-L1874 på vej fra Moskva via Riga til Kastrup under indflyvningen ramte en skorsten på H.C. Ørstedsværket.[5] Alle 23 passagerer og 5 besætningsmedlemmer omkom.

Kronologi

1930'erne

1940'erne

Vraget efter den hollandske DC-3 efter styrtet i Kastrup den 26. januar 1947.
  • 3. september 1946: Et Douglas DC-3 fly fra Air France på vej fra Københavns Lufthavn til Aéroport Le Bourget, lufthavn 11 km nordøst for Paris, forulykker, da der udbryder brand i venstre motor. Flyet styrter ned ved Holtug på Stevns. Alle 17 passagerer og 5 besætningsmedlemmer omkommer.
  • 26. januar 1947: En hollandsk DC-3 KLM Royal Dutch Airlines fra Amsterdam med den svenske arveprins Gustav Adolf forulykker i Københavns Lufthavn. Alle 22 ombordværende omkommer.[7]
  • 12. januar 1949: En Spitfire styrter ned syd for Ikast, da piloten blændes af snefog og mister orienteringen. Den 22-årige pilot omkommer ved styrtet.[8]
En amerikansk Cessna UC-78 Bobcat, som den der styrtede ned ved Hesnæs på Falster den 12. januar 1949
  • 17. januar 1949: En hollandsk registreret Cessna UC-78C Bobcat var på vej mod mellemlanding i Kastrup på vej til Norge. Eneste passager på flyvningen var lederen af det hollandske arbejderparti, Koos Vorrink, der skulle til møder i Oslo. Flyvningen skete i dårligt vejr, og piloterne var formentlig kommet ud af kurs, da flyet på et tidspunkt befandt sig i 20 meter over havets overflade nær Hesnæs ved det østlige Falster. Flyet kom tæt på nogle træer og fik revet vingen af, inden flyet styrtede. Begge piloter omkom, men passageren overlevede.[9][10]
  • 8. februar 1949: Alle 27 ombordværende omkommer, da et Vickers Viking 628 fra Det Danske Luftfartselskab styrter ned i Øresund ud for Barsebäck under indflyvning til Kastrup i dårligt vejr. Kontroltårnet mistede kontakt med flyet, der først blev fundet den 16. marts 1949 i Øresund ud for Barsebäck. Det var den første ruteflyvning mellem Madrid og København.[11]
  • 28. september 1949: Chefen for 2. jagereskadrille ved Hærens Flyvertropper omkom, da hans Spitfire Mk IX i 600 meters højde pludselig styrtdykkede mod vandet ud for Skodsborg nord for København.[8]

1950'erne

Fra 1949 og senere købte den danske regering det nye britiske jetfly Gloster Meteor til militært brug. En stor del af flyene havarerede i 1950'erne. Ved flere af ulykkerne omkom piloten.
Det danske Flyvevåben anvendte bl.a. den britiske Airspeed Oxford, hvoraf flere styrtede ned i 1950'erne med seks døde til følge.
  • 7. marts 1950: Under indflyvning til Værløse Flyveplads kolliderede to træningsfly, en Airspeed Oxford og en T-6 Havard. Begge fly styrtede ned. De to ombordværende i Havard'en omkom, og piloten i Oxford'en omkom ligeledes.[8]
  • 4. maj 1950: Ved en flyopvisning over Langelinie til fejring af femårs-dagen for Befrielsen viste Marinens Flyvevæsen den netop indkøbte Gloster Meteor F.Mk IV frem. Under en manøvre med rygflyvning kom piloten ned i for lav højde, og flyets haleror ramte en skibsmast, hvorefter flyet styrtede ned på Holmen. Piloten kom ud af flyet, men faldskærmens liner blev viklet ind i halefinnen og piloten blev derfor trukket med i styrtet og omkom.[12]
  • 28. juni 1950: Under træning i udførelse af "8-taller" i lav højde styrtede et træningsfly KZ II-T ned, og piloten omkom.[13]
  • 18. september 1950: Under en øvelse ved Karup kolliderede to Meteor Mk IV-jagere. Den ene jager styrtede ned, og piloten måtte uden katapultsæde forlade flyet med faldskærm. Det andet fly kunne lande ved egen kraft.[12]
  • 8. november 1950: Under flyvning i lav højde og under opstigning eksploderede den ene jetmotor i en Gloster Meteor-jager, hvorefter flyet styrtede ned nær Karup. Begge piloter omkom.[8]
  • 13. februar 1951: Et Havard træningsfly styrtede ned nær Karup under uklare omstændigheder. Piloten omkom.[13]
  • 9. maj 1951: To Gloster Meteor-jagere kolliderede i luften under en øvelse nord for Holstebro. Begge fly styrtede ned. Den ene pilot kom ud af sit fly og landede med faldskærm. Den anden pilot kom ikke ud af sit fly og blev dræbt, da flyet ramte jorden.[8]
  • 22. september 1951: Et Spitfire-jagerfly styrtede ned under en efterårsmanøvre. Flyet ramte ved styrtet en 12 årig dreng, der blev dræbt. Piloten overlevede.[8]
  • 20. oktober 1951: Et to-motoret Airspeed A.S. 10 Oxford tilhørende Hærens Flyvertropper med pilot og tre passagerer styrtede kort efter passage af Københavns Sydhavn, da flyet fløj ind i tæt tåge under indflyvningen til Kastrup Lufthavn og herunder ramte masten på et skib i havnebassinet. Én passager sprang fra ekstrem lav højde ud med faldskærm over Amager Fælled og overlevede ved en blød landing i et mudderhul. De de øvrige tre ombordværende omkom, da flyet kort efter styrtede ned på Amager Fælled og brød i brand.
  • 22. januar 1952: Under udførelse af en kunstflyvningsmanøvre ved Værløse Flyveplads gik et militært træningsfly, en North American Havard, i spin, og flyet styrtede ned i en tørvegrav ved Ganløse Ore. Pilot og passager blev dræbt på stedet.[8]
  • 31. marts 1952: En Gloster Meteor styrtede ned fra lav højde, muligvis fordi piloten mistede bevidstheden grundet kraftig g-påvirkning. Det var pilotens første soloflyvning i Meteor-jageren. Piloten omkom.[13]
  • 12. september 1952: Et dansk militært jetfly eksploderede i luften over Djursland. Piloten omkom.[8]
  • 19. februar 1953: Under modtagelsescheck af et fabriksnyt fly leveret af Skandinavisk Aero Industri, en KZ X'er, rev halesektionen sig løs og flyet styrtede ned lidt vest for Ølstykke. Begge ombordværende omkom. En tilsvarende ulykke var indtruffet ca. seks måneder tidligere, og flytypen fik flyveforbud.[12] Ulykken indebar, at Flyvevåbnet mistede tiltroen til SAI's fly, hvorfor der fremover blev satset på fly fra Storbritannien og USA. SAI indstillede flyproduktionen året efter.
  • 19. marts 1953: Ved indflyvning over luftværnsbatterierne med et militært Airspeed A.S. 10 Oxford fløj flyet ind i en tågebanke, hvorefter piloten mistede orienteringen og fløj direkte ind i klipperne. Begge ombordværende blev dræbt på stedet.[8]
  • 19. maj 1953: Under formationsflyvning med fire Gloster Meteor-jagerfly ramte to af flyene hinanden over farvandet mellem Langeland og Thurø. Begge fly styrtede ned, og piloten i hvert fly omkom. Den ene pilot, løjtnant Vagn Christensen, havde en søn, der 24 år senere omkom i et flystyrt den 25. oktober 1977 i et Saab F-35 Draken-kampfly.[8]
I den hastige opbygning af det danske Flyvevåben modtog Danmark fra USA i alt 239 jager- og jagerbombefly af typen Republic F-84E og F-84G (billedet). Et stort antal af disse forulykkede grundet pilot- og materielfejl. I perioden fra 1950 til 1955 indtraf 79 totalhavarier med Flyvevåbnets fly, og 62 personer omkom i perioden.
  • 29. juni 1953: en af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned over Limfjorden. Piloten omkom.[8]
  • 21. juli 1953: en af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned i Vesterhavet. Piloten omkom.[8]
  • 22. september 1953: en af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned ved Kolding. Piloten forsøgte at redde flyet, men det mislykkedes. Piloten omkom.[8]
  • 4. november 1953: to danske jetpiloter omkom, da deres jagerfly styrtede ned.[8]
  • 14. november 1953: to af flyvevåbnets jetjagere styrtede ned efter et sammenstød over Karup. Begge piloter omkom.[8]
  • 20. januar 1954: en af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned ved Aalborg. Piloten overlevede styrtet.[8]
  • 27. januar 1954: en amerikansk jetjager styrtede ned i Kastrup. Piloten omkom.[8]
  • 11. februar 1954: en F-84'er styrtede ned ved Aalborg. Piloten overlevede styrtet.[8]
  • 1. marts 1954: Under flyvning over Kattegat forsvandt en af Flyvevåbnets F-84'ere sporløst. Piloten blev aldrig fundet.[8]
  • 16. marts 1954: En F-84'er med to ombord forsvandt sporløst over Århus-bugten. To dage senere fik F-84-flyene flyveforbud grundet det voldsomme antal havarier. Flyvningerne blev genoptaget otte dage senere, den 24. marts 1954. [8]
  • 24. marts 1954: Kort efter at flyvning med SAI's KZ X var blevet genoptaget efter dødsulykken den 19. februar 1953 styrtede endnu en KZ X'er ned, denne gang mellem Kettinge og Tokkekøb Hegn. Årsagen var atter, at halesektionen rev sig løs. Ved ulykken blev piloten kvæstet, og observatøren omkom. Ved senere tests i England af flytypen indtraf samme skade (løsrevent haleparti), hvor den engelske testpilot omkom. Flytypen fik herefter permanent flyveforbud.[12]
  • 10. april 1954: En af Flyvevåbnets jetjagere fløj imod en klit ved Nymindegab under en øvelse. Piloten omkom.[8]
  • 14. april 1954: En af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned ved Limfjorden. Piloten omkom.[8]
  • 18. april 1955: I forbindelse med overflytning af Flyvevåbnets eskadrille 725 til Flyvestation Vandel blev ti fly af typen Republic F-84F Thunderjet forlagt til flyvestationen. Da de ti fly ankom, styrtede det andet fly ned under landing grundet for lav hastighed under landingen, hvorefter flyet stallede og totalhavarerede. Flyet landetdepå ryggen og canopy'et blev revet af. Piloten blev formodet hårdt såret, men overlevede med et kødsår i ansigtet.[14]
  • 21. juni 1954: En af Flyvevåbnets jetjagere styrtede ned på en mark nord for Århus. Flyet eksploderede i et flammehav, da det ramte jorden. Piloten blev dræbt på stedet.[8]
  • 24. september 1954: Et dansk jagerfly styrtede ned i Jylland. Piloten blev dræbt.[8]
  • 18. november 1954: Et af Flyvevåbnets jagerfly styrtede ned i Lillebælt. Piloten blev dræbt ved ulykken.[8]
  • 23. marts 1955: Et af Flyvevåbnets jagerfly styrtede ned i havet ved Jammerbugten, ud for Svinkløv. Piloten blev dræbt ved ulykken.[8]
  • 30. marts 1955: Et af Flyvevåbnets jagerfly styrtede ned i havet et sted i Danmark. Piloten udløste katapultsædet, men blev dræbt ved styrtet.[8]
  • 12. maj 1955: En af Flyvevåbnets F-84G jagere styrtede ned ved Terndrup.Piloten omkom.[8]
  • 29. august 1955: En af Flyvevåbnets F-84G jagere fra eskadrille 726 fik motorstop på grund af havari i motorkompressoren. Flyet styrtede ned, men piloten reddede sig ved at skyde sig ud med katapultsæde.[15]
  • 27. september 1955: Et af Flyvevåbnets jagerfly styrtede ned på Sydsjælland. Piloten omkom.[8]
  • 8. december 1955: En F-84G fløj med stor hastighed i jorden ved Hjerk. Piloten omkom.[15]
  • 18. december 1955: En af Flyvevåbnets F-84-jagere eksploderede i luften, hvorefter flyet styrtede ned i Limfjorden. Piloten omkom.[8]
  • 29. december 1955: En af Flyvevåbnets F-84-jagere styrtede ned ved Flyvestation Skrydstrup. Piloten omkom.[8]
  • 2. februar 1956: Under øvelse i udførelse i dyk-bombeangreb fra lav højde fløj en af Flyvevåbnets F-84G'ere i jorden ved Bramminge. Piloten omkom.[8][15]
  • 10. februar 1956: En af Flyvevåbnets F-84-jagere styrtede ned i Sønderjylland. En amerikansk flyinstruktør omkom ved ulykken.[8]
  • 14. februar 1956: En pilot mistede kontrollen med sin F-84G og måtte udløse katapultsædet. Piloten overlevede, men flyet blev knust mod jorden.[15]
  • 11. april 1956: En pilot mistede kontrollen med sin F-84G, der gik i spin. Piloten udløste katapultsædet og reddede livet. Flyet blev knust mod jorden.[15]
  • 19. april 1956: En af Flyvevåbnets natjagere, en to-sædet Gloster Meteor NF-11 fløj i jorden og lavede et fem meter dybt hul ved nedslaget få hundrede meter fra Brande Stadion, hvor der blev spillet en fodboldkamp. Begge piloter omkom.[16]
  • 27. maj 1956: Et af Flyvevåbnets jetfly styrtede ned på vej tilbage fra en fly-opvisning ved Holbæk. Piloten omkom.[8]
  • 4. juni 1956: Et af Flyvevåbnets jetfly styrtede ned i Midtjylland, da flyet blev udsat for et såkaldt “lydmur-styrt”. Piloten omkom.[8]
  • 8. august 1957: Et af Flyvevåbnets jetfly styrtede ned på Djursland. Piloten sprang ud af flyet, men faldskærmen foldede sig ikke ud, hvorved piloten omkom.[8]
  • 15. august 1957: 23 omkom, da et russisk fly styrtede efter kollision med skorsten på H.C. Ørstedsværket.
  • 22. september 1957: To af Flyvevåbnets jetfly kolliderede i luften under Atlantøvelsen. Den ene pilot omkom, da flyet ramte jorden og brød i brand.[8]
  • 18. november 1957: En af Flyvevåbnets natjagere, en Meteor NF 11 med to piloter ombord styrter ned over Limfjorden under en øvelse i lav højde. Begge omkommer.[8][15]
En Percival Pembroke som den, der styrtede ned i Vesterhavet den 21. oktober 1958.
  • 25. januar 1958: Indenfor 50 minutter indtrådte fire ulkker ved Flyvestation Karup. To F-84'ere havarerede under landing på flyvestationen og to andre F-84'ere løb tør for brændstof, hvorfor piloterne måtte skyde sig ud med katapultsædet, hvorefter flyene styrtede ned. To piloter omkom.[8][17]
  • 17. marts 1958: En F-84 styrtede ned over landsbyen Uhre ved Vejle. Piloten omkom og to gårde blev sat i brand.[8]
  • 26. juni 1958: Et skolefly fra Flyvevåbnet styrter ned ved Christiansfeld. Begge piloter omkommer.[8]
  • 21. oktober 1958: Et redningsfly af typen Percival Pembroke fra eskadrille 722 styrtede i Vesterhavet nær Mandø under en øvelse. De fire ombordværende omkom alle.[15]
  • 26. januar 1959: Under en øvelse ved Flyvevåbnets skydeterræn i Nordjylland mistede en F-84'er pludselig højde og styrtede ned ved Tranum Klit. Flyet blev knust og brød i brand. Piloten omkom.[8]
  • 20. november 1959: En af Flyvevåbnets tosædede jetjagere styrtede ned over det nordlige Samsø. Begge piloter omkom.[8]

1960'erne

En Sikorsky som den, der styrtede i havet den 10. februar 1968
En dansk F-100D fotograferet i 1965. I alt 21 F-100D og 5 F-100F totalhavarerede i perioden 1959 - 1974.

1970'erne

En TF-100F Super Sabre fra Flyvevåbnet styrtede ned den 1. juni 1977
  • 28. august 1971: Et Malév-fly på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo til Budapest, Ungarn, skulle mellemlande i Københavns Lufthavn. Kort før landing fløj flyet ind i en regnsky, men kom ikke ud igen. 31 ombordværende omkom; kun tre passagerer overlevede.
  • 7. november 1974: Et ambulancefly fløjet af Falck-Zonen af typen Britten-Norman BN-2A Islander med fem personer ombord styrtede ned i Augustenborg Fjord i tæt tåge under indflyvning til Sønderborg Lufthavn. En 14-årig pige og en sygeplejerske kunne svømme i land. De tre øvrige ombordværende omkom.[20]
  • 25. januar 1977: Et taxafly på vej til Maribo Flyveplads styrtede ned i Østersøen syd for Lolland. Fire omkomne[21].
  • 1. juni 1977: Efter at være kommet retur fra serviceeftersyn i USA styrtede to danske F-100 Super Sabre ned i maj måned 1977. Piloterne overlevede dog. Den tredje ulykke på mindre end en måned indtraf den 1. juni 1977, da en TF-100F Super Sabre (GT-983) styrtede ned nær Tange Plantage ved Bjerringbro. De to ombordværende piloter nåede ikke at skyde sig ud og begge omkom, da flyet med stor kraft ramte jorden. Flytypen fik samme dag flyveforbud.[22]

1980'erne

LN-PAA fra Partnair, der i 1989 i flyvningen af Partnair Flight 394 forulykkede over Skagerak i den værste ulykke nogensinde i dansk luftrum.
  • 24. marts 1983: Et McDonnell Douglas DC-10 fly med 146 passagerer letter fra Kastrup Lufthavn med kurs mod Chicago. Lige efter flyet er lettet, eksploderer motoren. Flyet når at vende om og nødlander. Der udbrød desuden brand i bremsesystemet. Seks passagerer blev indlagt for shock, ellers slap alle uskadt.
  • 2. januar 1984: En Bell 212 helikopter opereret af Maersk Air på vej fra Esbjerg Lufthavn til en boreplatform i Gormfeltet styrter i havet grundet en mekanisk fejl. To piloter og en passager omkommer.[23]
  • 22. februar 1984: Et Douglas DC-9 fly med 116 passagerer og fem besætningsmedlemmer var tæt på at havarere ved indflyvningen til Aarhus Lufthavn.
  • 1. maj 1984: Et Boeing 720 fly fra Conair på vej fra Málaga til København fik problemer og var tæt på at havarere.
  • 19. juni 1984: To F-16 jagerfly kolliderede i luften under en NATO-øvelse over Assens. De to piloter i det ene fly omkom, da de forsøgte at skyde sig ud med katapultsæderne. Piloten i det andet fly skød sig ud og overlevede.[24]
  • 2. juni 1986: Et Douglas DC-8 fly fra Søndre Strømfjord til København, var tæt på at kollidere med en britisk Boeing 747 i luften over det sydøstlige Island. De to fly blev af kontroltårnet i Reykjavik ved en fejl dirigeret ind på samme kurs.
  • 19. oktober 1986: Et Douglas DC-9 fly med 102 passagerer og seks besætningsmedlemmer nødlandede i Kastrup Lufthavn. Under nødlandingen knækkede næsehjulet og flyet skred af banen. Fire japanske turister kom til skade og blev indlagt på hospital.
  • 24. marts 1989: Et Maersk Air fly fra København til Rønne forulykkede under landingen i Bornholms Lufthavn efter at have fået problemer med det hydrauliske system. Flyets landingsstel brød sammen, og flyet kurede 500 m ud over landingsbanen. Ingen kom noget til.
  • 8. september 1989: Partnair Flight 394 styrtede ned i Skagerrak, 18 kilometer nord fra Hirtshals. Flyet var lettet fra Oslo og var på vej mod Hamborg, men undervejs knækkede flyets hale fra hinanden. Alle 55 om bord omkom.

1990'erne

  • 19. februar 1990: En et-motors Bonanza flyvemaskine styrtede ned i en villa på Brenderupvej i Kastrup, Amager. Piloten omkom men beboerne, en mor og hendes datter, havde netop forladt huset for at gå en tur og overlevede dermed.[25]
  • 3. november 1993: Der udbryder en kraftig røgudvikling i et McDonnell Douglas MD-80 fly i Kastrup Lufthavn (flyrute 666), der netop er landet. Flyet evakueres i gaten. En person bringes på hospitalet.

2000'erne

En North American Harvard som den, der styrtede ned ved Flyvestation Karup i 2005
  • 27. oktober 2004: Et ultralet fly styrtede ned ved Revninge nær Nyborg. Piloten og en flyveelev omkom.[26]
  • 18. juni 2005: Et North American Havard veteranfly styrtede ned under træning ved Flyvestation Karup til et flystævne den næste dag. Piloten og en passager omkom ved styrtet.[27]
  • 9. september 2007: Landingsstellet på et Dash8 på flyvning Scandinavian Airlines Flight 1209 brød sammen, hvorved flyet forulykkede under landing i Aalborg Lufthavn, hvorefter der opstod brand i den ene af flyets to motorer. Et propelblad passerede gennem kabinen.[28] Alle 73 om bord slap uskadt.
  • 27. oktober 2007: Landingsstellet på et Dash8 brød sammen, hvilket resulterede i at flyet forulykkede under landing i København Lufthavn. Alle om bord slipper uskadt. Dash8 udfases af SAS dagen efter (se artiklen om Dash8).

2010'erne

Et fly af typen Aermacchi F-260, der styrtede ned den 24. marts 2012 nær Vojens under en mislykket kunstflyvning.
  • 5. april 2010: En Piper Cherokee Warrior PA-28 med fire ombord rammte under flyvning i lav højde en række træer nær Sæby og styrtede ned. 3 ud af 4 ombordværende omkom.[29]
  • 11. oktober 2010: Et ultralet fly forulykkede ved Herning flyveplads, mens piloten trænede start og landing. Flyets pilot omkom ved styrtet.[30]
  • 4. marts 2011: Et Dash8 fly med 34 om bord skred ud over landingsbanen i Nuuk Lufthavn. Alle slap uskadt.[31]
  • 22. juli 2011: Et privatfly af typen Cessna 150B ramte under flyvning i lav højde grundet dårlige vejrforhold barduner ved Jyderupsenderen nær Jyderup på Sjælland. Flyet styrtede herefter mod jorden. Piloten omkom.[32]
  • 24. marts 2012: Et en-motoret fly af typen Aermacchi F-260 styrtede ned, da det under en kunstflyvningsmanøvre i lav højde ramte en række træer. Piloten kom alvorligt til skade og en betalende passager, der fejrede polterabend, omkom.[33]
  • 15. september 2012: En tysk Learjet 24D styrtede ned under indflyvning til Rønne lufthavn. Årsagen til styrtet var brændstofmangel forårsaget af pilotfejl. Pilotens certifikat var udløbet og omstændighederne ved flyvningen uklare.[34]. Pilot og passager kom begge alvorligt til skade. Der blev efterfølgende rejst tiltale mod piloten.[35]
  • 4. september 2014: Et tysk sportsfly styrtede i vandet udfor Munkebo på Fyn. Begge ombordværende omkom.[36]
En Robinson R44-helikopter, som den, der styrtede i havet det 5. september 2014
  • 5. september 2014: En helikopter af typen Robinson R44 styrtede i havet mellem Røsnæs og Samsø. De fire ombordværende omkom. Flyvningen skete under vejrforhold, der ikke var optimale og med forringet sigtbarhed. Under et sving blev næsestillingen ændret, således at helikopteren fløj i havet i en vinkel på 45 grader.[37][38]
  • 12. marts 2015: Et ultralet fly styrtede ned ved Vorup og brød i brand. Piloten omkom.[39]
  • 16. oktober 2017: Et ultralet fly styrtede ned ved Audebo nær Holbæk efter at være lettet fra Roskilde Lufthavn. Begge ombordværende omkom.[40]
  • 7. juni 2019: Et mindre sportsfly med to ombordværende styrtede ned 400-500 meter fra Bornholms Lufthavn, da flyet under indflyvning ramte nogle træer.[41]
  • 10. juni 2019: Et mindre sportsfly med to ombordværende styrtede ned kort efter start fra Holbæk Flyveplads. De ombordværende overlevede.[42]
  • 28. juli 2019: Et svævefly styrtede ned ved Tølløse Flyveplads kort efter at være blvet trukket op i flyvehøjde, men styrtede umiddelbart efter ned. Piloten omkom.[43]

Se også

Noter

  1. ^ Gregersen, M.; Jensen, S. & Knudson, P.J. (1995): The crash of the Partnair Convair CV-580 in the Skagerrak: identification of the deceased. Aviat. Space Environ. Med. 66: 158-163.
  2. ^ "Deadly Prize." Mayday. [TV documentary series]
  3. ^ Svensk rapport: F16-fly forårsagede norsk flystyrt, Berlingske, 25. februar 2003
  4. ^ Den værste flykatastrofe i Danmark, www.flykatastrofer.dk, hentet 17-06-2014
  5. ^ Sovjetisk flyulykke i Københavns Havn, flyulykker.dk
  6. ^ Radioavisen den 10. april 1939 jf. manuskriptet hertil jf. larm.fm
  7. ^ Flykatastrofen i Kastrup 1947, dinby.dk
  8. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å aa ab ac ad ae af ag ah ai aj ak al am an Danske soldater faldet i tjenesten 1936-1974, krigeren.dk
  9. ^ Omtale af styrtet på aviation-safety.net
  10. ^ Omtale af styrtet på hollandsk hjemmeside med billeder af vraget
  11. ^ Flykatastrofen på den første tur fra Madrid, flykatastrofer.dk
  12. ^ a b c d Flyvehistorisk Tidsskrift, Marts 2014
  13. ^ a b c Flyvehistorisk Tidsskrift, December 2013
  14. ^ Det første danske havari med et jetfly på Flyvestation Vandel
  15. ^ a b c d e f g En jagerpilots dag/logbog, Erik Hansen
  16. ^ brandehistorie.dk
  17. ^ Flyvevåbnets historie 1945-1959
  18. ^ Opgørelse på hjemmesiden stall.dk
  19. ^ Beskrivelse af ulykken på aviation-safety.net
  20. ^ Beskrivelse af ulykken på Aviation-safety.net
  21. ^ https://arkiv.dk/vis/3463298
  22. ^ Danske soldater faldet i tjenesten 1975 – 2007, krigeren.dk
  23. ^ Beskrivelse af styrtet på Aviation-safety.net
  24. ^ Danske jagerfly-ulykker: Lynnedslag, flammer og dødelige kollisioner, dr.dk
  25. ^ Køb – Ekstra Bladet
  26. ^ Instruktør og elev dræbt ved øvelsesflyvning, jp.dk, 27.10.2004
  27. ^ Fly styrtet ved Karup - to dræbt, bt.dk, 18. juni 2005
  28. ^ Videooptagelse af styrtet
  29. ^ Datter fra flyulykke er død, eb.dk 7. april 2010
  30. ^ Pilot er dræbt ved flystyrt i Herning, Fyens.dk, 11. oktober 2010
  31. ^ Fly kørte af landingsbanen TV 2 Nyhederne
  32. ^ Havarikommissionens rapport
  33. ^ Haverikommissionens rapport om flystyret den 24.03.2012
  34. ^ Var nedstyrtet fly på Bornholm et smuglerfly?, BT.dk, 18. september 2012
  35. ^ Omtale af styrtet på aviation-saften.net med link til havarirapport
  36. ^ To omkommet efter sportsfly er styrtet ned, dr.dk, 4. september
  37. ^ Helikoptervrag bjærget, 24-7news.dk
  38. ^ Foreløbig havarirapport
  39. ^ Flystyrt ved Vorupør: 66-årig mand er omkommet, tv2nord.dk, 12.03.2015
  40. ^ To personer afgået ved døden efter flystyrt nær Holbæk, 16.10.2017, bt.dk
  41. ^ Mindre fly er styrtet ned ved lufthavnen, tv2bornholm.dk, 7. juni 2019
  42. ^ Sportsfly styrtet ned ved Holbæk kort efter start, DR.dk, 10. juni 2019
  43. ^ Pilot mister livet i styrt med svævefly, nordjyske.dk, 28.07.19

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Flyulykker_i_Danmark&oldid=10202393"