Spredning (fysik): Forskelle mellem versioner
Opretter artikel fra en:wiki i forbindelse med fokusmåned til fysikprojektet |
m Linkfiks |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Image:Electron-scattering.png|thumb|Et [[Feynmandiagram]] af spredning mellem to [[elektron]]er ved udsendelse af en [[foton]].]] |
[[Image:Electron-scattering.png|thumb|Et [[Feynmandiagram]] af spredning mellem to [[elektron]]er ved udsendelse af en [[foton]].]] |
||
Inden for [[fysik]] er '''spredning''' en generel proces, hvor nogle former for [[stråling]], såsom [[lys]], [[lyd]] og bevægelig partikler bliver tvunget til at afvige fra en lige [[Bane (fysik)|bane]] til én eller flere veje, som følge af lokale ikke-ensartethed i det [Medium (fysik)|medie]], som de bevæger sig i. I konventionel brug inkluderer dette også afvigelser af relekteret stråling i en vinkel, som er forudsagt af [[reflektionsloven]]. Reflektioner der udsættes for spredning kaldes ofte for ''[[diffus reflektion]]'', men ikke-spredte reflektioner kaldes ''[[regulær reflektion]]'' (spejllignende). |
Inden for [[fysik]] er '''spredning''' en generel proces, hvor nogle former for [[stråling]], såsom [[lys]], [[lyd]] og bevægelig partikler bliver tvunget til at afvige fra en lige [[Bane (fysik)|bane]] til én eller flere veje, som følge af lokale ikke-ensartethed i det [[Medium (fysik)|medie]], som de bevæger sig i. I konventionel brug inkluderer dette også afvigelser af relekteret stråling i en vinkel, som er forudsagt af [[reflektionsloven]]. Reflektioner der udsættes for spredning kaldes ofte for ''[[diffus reflektion]]'', men ikke-spredte reflektioner kaldes ''[[regulær reflektion]]'' (spejllignende). |
||
Spredning kan også referere til partikelkollisioner mellem [[molekyle]]r, [[atom]]er, [[elektron]]er, [[foton]]er eller andre partikler. Eksempler inkluderer spredning fra [[kosmisk stråling]] i [[Jorden]]s øvre [[Jordens atmosfære|atmosfære]], partikelkollisioner inde i en [[partikelaccelerator]], elektronspredning af gasatomer i [[Fluorescens|fluorescerende]] lamper og [[neutronspredning]] i en [[kernereaktor]]. Atomer eller molekyler, de rudsætte for lys, absorberer energien og udsender den overskydende energi i forskellige retning med forskellige [[Intensitet (fysik)|intesitet]]. |
Spredning kan også referere til partikelkollisioner mellem [[molekyle]]r, [[atom]]er, [[elektron]]er, [[foton]]er eller andre partikler. Eksempler inkluderer spredning fra [[kosmisk stråling]] i [[Jorden]]s øvre [[Jordens atmosfære|atmosfære]], partikelkollisioner inde i en [[partikelaccelerator]], elektronspredning af gasatomer i [[Fluorescens|fluorescerende]] lamper og [[neutronspredning]] i en [[kernereaktor]]. Atomer eller molekyler, de rudsætte for lys, absorberer energien og udsender den overskydende energi i forskellige retning med forskellige [[Intensitet (fysik)|intesitet]]. |
||
Versionen fra 8. jan. 2020, 08:29
Inden for fysik er spredning en generel proces, hvor nogle former for stråling, såsom lys, lyd og bevægelig partikler bliver tvunget til at afvige fra en lige bane til én eller flere veje, som følge af lokale ikke-ensartethed i det medie, som de bevæger sig i. I konventionel brug inkluderer dette også afvigelser af relekteret stråling i en vinkel, som er forudsagt af reflektionsloven. Reflektioner der udsættes for spredning kaldes ofte for diffus reflektion, men ikke-spredte reflektioner kaldes regulær reflektion (spejllignende).
Spredning kan også referere til partikelkollisioner mellem molekyler, atomer, elektroner, fotoner eller andre partikler. Eksempler inkluderer spredning fra kosmisk stråling i Jordens øvre atmosfære, partikelkollisioner inde i en partikelaccelerator, elektronspredning af gasatomer i fluorescerende lamper og neutronspredning i en kernereaktor. Atomer eller molekyler, de rudsætte for lys, absorberer energien og udsender den overskydende energi i forskellige retning med forskellige intesitet.
Typen af ikke-ensartetheder, der kan skabe spredning, kaldes nogle gange scatterers (på engelsk) eller spredningscentre, er for talrige til at liste alle, men et lille udvalg inkluderer partikler, bobler, dråber, densitetsændringer i væsker, kyrstallitter i faste polykrystal, defekter i monokrystaller, ruhed, celler i organisme og tekstilfibre i tøj. Effekten af denne slags spredningscentre på den retning stort set alle typer udbredte bølger eller bevægelige partikler kan beskrives ved spredningsteori.
Nogle af de områder, hvor spredning eller spredningsteori er vigtig, inkluderer radarer, ultralydsscanning, wafer-inspektion, procesovervågning af poymerisering, akustik og Computer-generated imagery. Spredning for partikel-partikel interaktioner er et vigtigt område i partikelfysik, atomar, molekylær og optisk fysik, kernefysik og astrofysik.
