Disco: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
fuck sex |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Disco''' er en musikgenre der startede i [[USA]] i midten af 1970'erne med [[Gloria Gaynor]]s "Never can say goodbye" {{kilde mangler|dato=marts 2016}} . |
'''Disco''' er en musikgenre der startede i [[USA]] i midten af 1970'erne med [[Gloria Gaynor]]s "Never can say goodbye" {{kilde mangler|dato=marts 2016}} . |
||
Discobølgen bredte sig til hele verdenen, og omkring fænomænet 'disco' opstod en hel kultur, der blandt andet indeholdt |
Discobølgen bredte sig til hele verdenen, og omkring fænomænet 'disco' opstod en hel kultur, der blandt andet indeholdt , glitter, euforiserende stoffer og dans. Kulturens tilhængere gik under navnet [[diskere]]. |
||
Det var i forbindelse med disco-musikkens indtog at diskoteker skød frem overalt i det moderne samfund. Det, der i dag regnes, som det absolut største var [[Studio 54]] i New York. I Danmark var ''[[Daddy's]]'' i København blandt de første diskoteker. |
Det var i forbindelse med disco-musikkens indtog at diskoteker skød frem overalt i det moderne samfund. Det, der i dag regnes, som det absolut største var [[Studio 54]] i New York. I Danmark var ''[[Daddy's]]'' i København blandt de første diskoteker. |
||
Versionen fra 8. jan. 2020, 10:20
For alternative betydninger, se Disko (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Disko)
Disco er en musikgenre der startede i USA i midten af 1970'erne med Gloria Gaynors "Never can say goodbye" [kilde mangler] .
Discobølgen bredte sig til hele verdenen, og omkring fænomænet 'disco' opstod en hel kultur, der blandt andet indeholdt , glitter, euforiserende stoffer og dans. Kulturens tilhængere gik under navnet diskere.
Det var i forbindelse med disco-musikkens indtog at diskoteker skød frem overalt i det moderne samfund. Det, der i dag regnes, som det absolut største var Studio 54 i New York. I Danmark var Daddy's i København blandt de første diskoteker.
Discoen havde sin storhedstid fra omkring 1977 – ca. 1982, herefter faldt populariteten for disco ligeså stille, efter sigende pga. økonomiske bagmænd i musikbrancen. Diskoen har siden midten af 90erne steget i popularitet igen. Endnu ikke på niveau med tidligere tiders storhedstid, men det voksene antal af desideret disko eller højt disko-inspireret musik er bekræftende for udviklingen.
De første diskohits var langsomme, med cirka 90-110 bpm (beats per minute, slag pr. minut). Senere blev diskomusikken hurtigere, 110-140 bpm, og numrene længere. Standarden var nu 3 minutter.
Diskomusikken er dansemusik. I dag findes der sportsdans der kaldes diskodans, hvor der bliver holdt nationale mesterskaber samt Europa- og Verdensmesterskaber. Danske dansere ligger herunder blandt toppen af verdenseliten.[kilde mangler]
Diskomusikken er forgængeren til dagens techno, dance og house
Kendte diskomusikere og -bands
- ABBA
- Alcazar
- Bee Gees
- Sophie Ellis Bextor
- Boney M
- Tina Charles
- Ottawan
- Chic
- Earth, Wind & Fire
- Yvonne Elliman
- Gloria Gaynor
- Michael Jackson
- KC and the Sunshine Band
- Kool & the Gang
- Donna Summer
- The Trammps
Stavemåde
Trods det, at det ordet disko stammer fra engelsk, hvor det staves disco, staves det disko på dansk, ifølge Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn.[1]
Genrer, med rødder i Discoen
- Hi-NRG (High Energy) – Engelsk/Amerikansk musik, med rytmer der leder tankerne tilbage til discoen 1980 – 1988
- Italo disco – Italiensk synthesizer-præget lyd, der havde sin storhedstid ml. 1983 – 1988
- Techno – Rytmisk, hårdt pumpende musik stil, med rødder direkte i diskogenren – både stilmæssigt, og kulturen omkring
Noter
- ^ http://www.retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm?q=disko Ord, der begynder med disko i Retskrivningsordbogen (tilgået 2008-01-02).
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |