Disco: Forskelle mellem versioner
kom igen |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Disco''' er en musikgenre der startede i [[USA]] i midten af 1970'erne med [[Gloria Gaynor]]s "Never can say goodbye" {{kilde mangler|dato=marts 2016}} . |
'''Disco''' er en musikgenre der startede i [[USA]] i midten af 1970'erne med [[Gloria Gaynor]]s "Never can say goodbye" {{kilde mangler|dato=marts 2016}} . |
||
Discobølgen bredte sig til hele verdenen, og omkring fænomænet 'disco' opstod en hel kultur, der blandt andet indeholdt sex, glitter, euforiserende stoffer og dans. Kulturens tilhængere gik under navnet [[diskere]]. |
Discobølgen bredte sig til hele verdenen, og omkring fænomænet 'disco' opstod en hel kultur, der blandt andet indeholdt sex, glitter, euforiserende stoffer og dans. Kulturens tilhængere gik under navnet [[diskere]]. |
||
Det var i forbindelse med disco-musikkens indtog at diskoteker skød frem overalt i det moderne samfund. Det, der i dag regnes, som det absolut største var [[Studio 54]] i New York. I Danmark var ''[[Daddy's]]'' i København blandt de første diskoteker. |
Det var i forbindelse med disco-musikkens indtog at diskoteker skød frem overalt i det moderne samfund. Det, der i dag regnes, som det absolut største var [[Studio 54]] i New York. I Danmark var ''[[Daddy's]]'' i København blandt de første diskoteker. |
||
Versionen fra 8. jan. 2020, 10:23
For alternative betydninger, se Disko (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Disko)
Disco er en musikgenre der startede i USA i midten af 1970'erne med Gloria Gaynors "Never can say goodbye" [kilde mangler] .
Discobølgen bredte sig til hele verdenen, og omkring fænomænet 'disco' opstod en hel kultur, der blandt andet indeholdt sex, glitter, euforiserende stoffer og dans. Kulturens tilhængere gik under navnet diskere.
Det var i forbindelse med disco-musikkens indtog at diskoteker skød frem overalt i det moderne samfund. Det, der i dag regnes, som det absolut største var Studio 54 i New York. I Danmark var Daddy's i København blandt de første diskoteker.
Discoen havde sin storhedstid fra omkring 1977 – ca. 1982, herefter faldt populariteten for disco ligeså stille, efter sigende pga. økonomiske bagmænd i musikbrancen. Diskoen har siden midten af 90erne steget i popularitet igen. Endnu ikke på niveau med tidligere tiders storhedstid, men det voksene antal af desideret disko eller højt disko-inspireret musik er bekræftende for udviklingen.
De første diskohits var langsomme, med cirka 90-110 bpm (beats per minute, slag pr. minut). Senere blev diskomusikken hurtigere, 110-140 bpm, og numrene længere. Standarden var nu 3 minutter.
Diskomusikken er dansemusik. I dag findes der sportsdans der kaldes diskodans, hvor der bliver holdt nationale mesterskaber samt Europa- og Verdensmesterskaber. Danske dansere ligger herunder blandt toppen af verdenseliten.[kilde mangler]
Diskomusikken er forgængeren til dagens techno, dance og house
Kendte diskomusikere og -bands
- ABBA
- Alcazar
- Bee Gees
- Sophie Ellis Bextor
- Boney M
- Tina Charles
- Ottawan
- Chic
- Earth, Wind & Fire
- Yvonne Elliman
- Gloria Gaynor
- Michael Jackson
- KC and the Sunshine Band
- Kool & the Gang
- Donna Summer
- The Trammps
Stavemåde
Trods det, at det ordet disko stammer fra engelsk, hvor det staves disco, staves det disko på dansk, ifølge Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn.[1]
Genrer, med rødder i Discoen
- Hi-NRG (High Energy) – Engelsk/Amerikansk musik, med rytmer der leder tankerne tilbage til discoen 1980 – 1988
- Italo disco – Italiensk synthesizer-præget lyd, der havde sin storhedstid ml. 1983 – 1988
- Techno – Rytmisk, hårdt pumpende musik stil, med rødder direkte i diskogenren – både stilmæssigt, og kulturen omkring
Noter
- ^ http://www.retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm?q=disko Ord, der begynder med disko i Retskrivningsordbogen (tilgået 2008-01-02).
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |