Atom: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
Jeg har bare sat nogle gode fakta ind, som passer perfekt ind, jeg har intet slettet
Linje 4: Linje 4:
[[Fil:Bohr Model.svg|thumb|[[Bohrs model]] af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en [[foton]] med en bestemt energi.]]
[[Fil:Bohr Model.svg|thumb|[[Bohrs model]] af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en [[foton]] med en bestemt energi.]]
[[Fil:Helium atom QM.svg|thumb|Illustration af et [[helium]]atom med [[atomkerne]]n forstørret øverst til højre og elektronskyen i sort. Den sorte streg angiver en [[ångstrøm]] svarende til 10<sup>−10</sup>&nbsp;[[meter|m]] eller 100,000&nbsp;[[Femtometer|fm]]]]
[[Fil:Helium atom QM.svg|thumb|Illustration af et [[helium]]atom med [[atomkerne]]n forstørret øverst til højre og elektronskyen i sort. Den sorte streg angiver en [[ångstrøm]] svarende til 10<sup>−10</sup>&nbsp;[[meter|m]] eller 100,000&nbsp;[[Femtometer|fm]]]]

Et '''atom''' er godt at læse om hvis du gerne vil kede dig helt seriøst. Ville forslå at du gik nu, fordi du gider virkelig ikke at læse dette. Men hvis du absolut SKAL læse det, så brug en anden side, da wikipedia er forfærdelig, da idioter som mig kan skrive sådan noget her, god dag.


Et '''atom''' defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.
Et '''atom''' defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.

Versionen fra 10. jan. 2020, 11:05

Denne artikel omhandler en kemisk bestanddel. Opslagsordet har også en anden betydning, se Atom (programmering).
Bohrs model af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en foton med en bestemt energi.
Illustration af et heliumatom med atomkernen forstørret øverst til højre og elektronskyen i sort. Den sorte streg angiver en ångstrøm svarende til 10−10 m eller 100,000 fm

Et atom er godt at læse om hvis du gerne vil kede dig helt seriøst. Ville forslå at du gik nu, fordi du gider virkelig ikke at læse dette. Men hvis du absolut SKAL læse det, så brug en anden side, da wikipedia er forfærdelig, da idioter som mig kan skrive sådan noget her, god dag.

Et atom defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.

Ordet atom stammer fra det oldgræske ord ἄτομος (átomos), der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed, som materien kan opdeles i.

Atomer består af en kerne og en række elektronskaller med negativt ladede elektroner i. Kernen er meget lille, og er kun ca. en hundredetusindedel af atomet, men rummer næsten al massen. Kernen består af to slags partikler, positivt ladede protoner og neutrale neutroner, og sammensætningen af disse bestemmer, hvilket grundstof og hvilken isotop atomet er.

Selvom atomet i virkeligheden består af elementarpartikler, var den græske antagelse korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system), som man kan have. Hvis man nemlig delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl.

Hvis antallet af protoner og elektroner er lige, så er atomet neutralt ladet. Men hvis et atom har flere eller færre elektroner end protoner, så kaldes atomet for en Ion.

En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. Eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og ioner.

I atomets kerne findes der kernekræfter, som virker på både neutroner og protoner. Protoner er positivt ladet, og burde ifølge teorien frastøde hinanden. Kernekrafterne holder atomkernen sammen.

Notation

Nukleoner består af protoner og neutroner. (På engelsk: nucleus = kerne)

Nukleoentaller/massetallet betegnes med bogstavet A og angiver antal nukleoner. Protontallet/ladningstallet betegnes med bogstavet Z og angiver antal protoner i kernen. Hvis det kemiske symbol for grundstoffet er betegnet som bogstavet X.

Så noteres det sådan

Neutrontallet begtegnes med bogstavet N og angiver antal neutroner i kernen. Da kernen udelukkende består af protoner og neutroner må derfor gælde:

A = Z + N

Historie

Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i år 440 f.Kr. fremsatte en teori om, at verden består af en masse små dele.[1] Dem kaldte han atomos. Han postulerede, at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størrelser og omkredse.

Denne teori mødte stor modstand. Folk kunne ikke acceptere, at alt bestod af atomer, også immaterielle begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien.

Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om, at verden bestod af de fire elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket kan være grunden til, at dette blev den dominerende teori.

Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev efterhånden integreret i religionen, og man blev betragtet som kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demokrits teori gik i glemmebogen.

Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise, at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede, at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori.

I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassendi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori.

I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien, og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud, hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til for at danne bestemte molekyler.

I 1913 opstillede Niels Bohr en model for brintatomet, som er det simpleste af alle atomer. Bohrs atommodel repræsenterer et mellemstadium mellem en klassisk elektrodynamisk og en moderne kvantemekanisk beskrivelse af brintatomet. Bohrs atommodel angiver korrekt bølgelængderne af lyset i brintatomets linjespektrum.

Eksterne henvisninger

Se Wiktionarys definition på ordet:


Se også

Noter

  1. ^ Demokrit - Den Store Danske