Slaget på Lyrskov Hede: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Ændrede sorteringen i Kategori:Slag med deltagelse af Danmark: "Lyrskov" ved hjælp af Hotcat
m retter flertydigt link
Linje 4: Linje 4:
I Danmark er der rejst et [[mindesmærke]] over slaget, udført af billedhuggeren og maleren [[Niels Skovgaard]]. Den står i [[Skibelund Krat]] lige syd for [[Vejen]]. <ref>[http://www.kroenike.dk/thor_lange.html Thor Næve Lange<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
I Danmark er der rejst et [[mindesmærke]] over slaget, udført af billedhuggeren og maleren [[Niels Skovgaard]]. Den står i [[Skibelund Krat]] lige syd for [[Vejen]]. <ref>[http://www.kroenike.dk/thor_lange.html Thor Næve Lange<!-- Bot genereret titel -->]</ref>


[[Lyrskov]] (tysk: ''Lürschau'') er i dag navnet på en tysk [[kommune]] i [[Slesvig-Flensborg]]-kredsen, samt en lille by nordvest for [[Slesvig]] i selvsamme kommune.
[[Lyrskov]] (tysk: ''Lürschau'') er i dag navnet på en tysk [[kommune]] i [[Slesvig-Flensborg]]-kredsen, samt en lille by nordvest for [[Slesvig by|Slesvig]] i selvsamme kommune.


== Slaget ==
== Slaget ==
I 1043 trængte en stor, vendisk hær op sydfra i [[Sønderjylland]]. Størrelsen er ukendt men kilder siger, uden tvivl overdrevent, at der var 60 vendere for hver danskere, altså en meget stor hær. [[Palle Lauring]] har argumenteret for at der i virkeligheden var tale om en folkevandring af vendere der ville slå sig ned i Jylland.<ref name=Lauring>Palle Lauring. 2016 (1979) Danmarks konger. Lindhardt og Ringhof</ref> Ifølge krønikerne var Kong Magnus var selv på vej hjem fra Vendland hvor han havde ødelagt Vikingefortet [[Jomsborg]], muligvis for at stække de danske konkurrenter til tronen, og de plyndrede desuden den vendiske by [[Wolin|Jumne]] (det nutidige Wolin). Kort forinden havde danskere dræbt den vendiske fyrst [[Ratibor]] og hans sønner. Så konflikten mellem vendere og vikinger havde stået på længe. Igen ankommen i Slesvig fik Magnus nys om en stor Vendisk hær på vej op i Jylland.<ref name=Lauring/>
I 1043 trængte en stor, vendisk hær op sydfra i [[Sønderjylland]]. Størrelsen er ukendt men kilder siger, uden tvivl overdrevent, at der var 60 vendere for hver danskere, altså en meget stor hær. [[Palle Lauring]] har argumenteret for at der i virkeligheden var tale om en folkevandring af vendere der ville slå sig ned i Jylland.<ref name=Lauring>Palle Lauring. 2016 (1979) Danmarks konger. Lindhardt og Ringhof</ref> Ifølge krønikerne var Kong Magnus var selv på vej hjem fra Vendland hvor han havde ødelagt Vikingefortet [[Jomsborg]], muligvis for at stække de danske konkurrenter til tronen, og de plyndrede desuden den vendiske by [[Wolin|Jumne]] (det nutidige Wolin). Kort forinden havde danskere dræbt den vendiske fyrst [[Ratibor]] og hans sønner. Så konflikten mellem vendere og vikinger havde stået på længe. Igen ankommen i Slesvig fik Magnus nys om en stor Vendisk hær på vej op i Jylland.<ref name=Lauring/>


Efter hvad ''[[Heimskringla]]'' beretter omkring [[1230]], fik Magnus kampmod, da han natten inden slaget så sin far, kong [[Olav den Hellige]], i [[drøm]]me, og hørte ham sige: "''Jeg skal følge dig i dette slag.''" Ved daggry hørte mændene klokkeringning; og de af kong Magnus' mænd, som havde været i [[Trondheim|Nidaros]], mente at genkende [[kirkeklokke]]n Glad, som Olav den Hellige havde skænket til Klemenskirken i Nidaros <ref>"Det tog da til at lysne af dagen; da hørte alt folket oppe i luften klokkelyd, og kong Magnus’s mænd, de som havde været i Nidaros, kjendte, at dét var, som om det ringtes med Glad; den klokke havde kong Olav givet til Klemenskirken i Kaupangen," hentet fra: http://heimskringla.no/wiki/Magnus_den_godes_saga pkt 27</ref> (og hvor han på denne tid lå gravlagt).
Efter hvad ''[[Heimskringla]]'' beretter omkring [[1230]], fik Magnus kampmod, da han natten inden slaget så sin far, kong [[Olav den Hellige]], i [[drøm]]me, og hørte ham sige: "''Jeg skal følge dig i dette slag.''" Ved daggry hørte mændene klokkeringning; og de af kong Magnus' mænd, som havde været i [[Trondheim|Nidaros]], mente at genkende [[kirkeklokke]]n Glad, som Olav den Hellige havde skænket til Klemenskirken i Nidaros<ref>"Det tog da til at lysne af dagen; da hørte alt folket oppe i luften klokkelyd, og kong Magnus’s mænd, de som havde været i Nidaros, kjendte, at dét var, som om det ringtes med Glad; den klokke havde kong Olav givet til Klemenskirken i Kaupangen," hentet fra: http://heimskringla.no/wiki/Magnus_den_godes_saga pkt 27</ref> (og hvor han på denne tid lå gravlagt).


På Lyrskov Hede, 5-6 km nordvest for den daværende [[Hedeby]] hvor [[Slesvig by]] ligger i dag, ventede den [[Danmark|dansk]]-[[Norge|norsk]] hær under ledelse af Kong Magnus på dem, parat til kamp. Slaget på Lyrskov Hede blev kort, og omkring 15.000 vendere menes at have mistet livet.
På Lyrskov Hede, 5-6 km nordvest for den daværende [[Hedeby]] hvor [[Slesvig by]] ligger i dag, ventede den [[Danmark|dansk]]-[[Norge|norsk]] hær under ledelse af Kong Magnus på dem, parat til kamp. Slaget på Lyrskov Hede blev kort, og omkring 15.000 vendere menes at have mistet livet.


[[Fil:Magnus den godes saga - Lyrskoghede - H. Egedius.jpg|thumb|300px|Magnus den Godes hær jager venderne på flugt.]]
[[Fil:Magnus den godes saga - Lyrskoghede - H. Egedius.jpg|thumb|300px|Magnus den Godes hær jager venderne på flugt.]]
Vendernes hær kom ifølge [[Snorre]] "sydfra over åen". Kong Magnus kastede sin [[ringbrynje]] af. Med en rød silkeskjorte yderst, greb han [[økse]]n [[Hel]], som hans far havde brugt. <ref>http://heimskringla.no/wiki/Magnus_den_godes_saga pkt 28</ref> Den norske [[munk]] Theodoricus Monachus skrev i sin ''Norges historie'' fra slutningen af 1100-tallet, at kong Olavs økse Hel blev ødelagt under slaget ved Lyrskov Hede, og derefter opbevaredes i [[Nidarosdomen]]. <ref>http://www.vsnrweb-publications.org.uk/Text%20Series/Theodoricus.pdf kap. 24</ref>
Vendernes hær kom ifølge [[Snorre]] "sydfra over åen". Kong Magnus kastede sin [[ringbrynje]] af. Med en rød silkeskjorte yderst, greb han [[økse]]n [[Hel]], som hans far havde brugt.<ref>http://heimskringla.no/wiki/Magnus_den_godes_saga pkt 28</ref> Den norske [[munk]] Theodoricus Monachus skrev i sin ''Norges historie'' fra slutningen af 1100-tallet, at kong Olavs økse Hel blev ødelagt under slaget ved Lyrskov Hede, og derefter opbevaredes i [[Nidarosdomen]].<ref>http://www.vsnrweb-publications.org.uk/Text%20Series/Theodoricus.pdf kap. 24</ref>


I [[Saxo]]s ''[[Danmarks Krønike]]'' står, at Magnus fik tilnavnet "den Gode", fordi han slog så mange vendere ihjel i slaget.
I [[Saxo]]s ''[[Danmarks Krønike]]'' står, at Magnus fik tilnavnet "den Gode", fordi han slog så mange vendere ihjel i slaget.


== Hedeby-mønterne efter slaget ==
== Hedeby-mønterne efter slaget ==
De første [[mønt]]er med Hellig-Olav som [[motiv]] er danske og præget i Hedeby, nok lige efter slaget i 1043. Det drejer sig om sølv[[penning]]e, typiske for første halvdel af 1000-tallet. Møntherre er Olavs søn Magnus. [[Møntmester]]signaturen IOLI er kendt fra mønter med andre motiver. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 116-7), Museumsforlaget, Trondheim 2016, ISBN 9788283050318</ref> (I Norge blev der først præget en mønt med Hellig-Olav langt senere, en guld[[gylden]] fra [[Bergen]] i [[kong Hans]]’ navn, nok efter [[1497]].) <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 130)</ref> I 1000-tallet trådte en ny skikkelse ind i europæisk [[ideologi]]: Helgenkongen. Hellige konger danner fra da af en ny [[kategori]] i [[helgen]]ernes verden, såsom [[Edvard Bekenderen]] (d. [[1066]]) og [[Knud den Hellige]] (d. [[1086]]). <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 123)</ref> Fremstillingen af Olav den Hellige på mønterne fra Hedeby er sandsynligvis den ældste fremstilling af en helgenkonge i Europa. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 110)</ref>
De første [[mønt]]er med Hellig-Olav som [[motiv]] er danske og præget i Hedeby, nok lige efter slaget i 1043. Det drejer sig om sølv[[penning]]e, typiske for første halvdel af 1000-tallet. Møntherre er Olavs søn Magnus. [[Møntmester]]signaturen IOLI er kendt fra mønter med andre motiver.<ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 116-7), Museumsforlaget, Trondheim 2016, ISBN 9788283050318</ref> (I Norge blev der først præget en mønt med Hellig-Olav langt senere, en guld[[gylden]] fra [[Bergen]] i [[kong Hans]]’ navn, nok efter [[1497]].)<ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 130)</ref> I 1000-tallet trådte en ny skikkelse ind i europæisk [[ideologi]]: Helgenkongen. Hellige konger danner fra da af en ny [[kategori]] i [[helgen]]ernes verden, såsom [[Edvard Bekenderen]] (d. [[1066]]) og [[Knud den Hellige]] (d. [[1086]]).<ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 123)</ref> Fremstillingen af Olav den Hellige på mønterne fra Hedeby er sandsynligvis den ældste fremstilling af en helgenkonge i Europa.<ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 110)</ref>


Møntudgivelsen kunne få slaget på Lyrskov Hede til at minde om en [[parallel]] til slaget ved Ponte Milvio, hvor [[Konstantin den Store]] nedkæmpede [[Maxentius]] i [[312]], idet både kong Magnus og kejser Konstantin sagdes at have haft drømmesyner natten før de respektive slag. På mønter fra 1000-tallet er herskeren afbildet enten med brystbillede, forfra, i [[profil]] eller siddende på sin [[trone]]. Stående skikkelser er [[Kristus]] selv, [[engle]], helgener eller personer knyttet til [[kristendom]]mens fortælling. En stående mand med økse i venstre hånd kan ikke være andre end Hellig-Olav. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 117)</ref> Helgener forbindes med det, der gjorde dem til [[martyr]]; og da Olav blev påført et øksehug af Torstein Knarresmed før sin død ved [[Stiklestad]], blev øksen hans [[symbol]]. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 126)</ref> En anden, samtidig mønt fra Hedeby viser et brystbillede af Olav, med øksen i venstre hånd og en korsstav i højre. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 122)</ref> Penninge var den gang den eneste gyldige møntsort i Norge (omkring 600 ægte er bevaret, mens 1.800 [[forfalskning]]er er fundet i Bergen), så motivet med Olav var en effektiv måde at formidle hans [[status]] som helgen til befolkningen. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 127)</ref>
Møntudgivelsen kunne få slaget på Lyrskov Hede til at minde om en [[parallel]] til slaget ved Ponte Milvio, hvor [[Konstantin den Store]] nedkæmpede [[Maxentius]] i [[312]], idet både kong Magnus og kejser Konstantin sagdes at have haft drømmesyner natten før de respektive slag. På mønter fra 1000-tallet er herskeren afbildet enten med brystbillede, forfra, i [[profil]] eller siddende på sin [[trone]]. Stående skikkelser er [[Kristus]] selv, [[engle]], helgener eller personer knyttet til [[kristendom]]mens fortælling. En stående mand med økse i venstre hånd kan ikke være andre end Hellig-Olav.<ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 117)</ref> Helgener forbindes med det, der gjorde dem til [[martyr]]; og da Olav blev påført et øksehug af Torstein Knarresmed før sin død ved [[Stiklestad]], blev øksen hans [[symbol]].<ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 126)</ref> En anden, samtidig mønt fra Hedeby viser et brystbillede af Olav, med øksen i venstre hånd og en korsstav i højre.<ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 122)</ref> Penninge var den gang den eneste gyldige møntsort i Norge (omkring 600 ægte er bevaret, mens 1.800 [[forfalskning]]er er fundet i Bergen), så motivet med Olav var en effektiv måde at formidle hans [[status]] som helgen til befolkningen.<ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 127)</ref>


== Noter ==
== Noter ==

Versionen fra 13. jan. 2020, 23:16

Lyrskovs beliggenhed nord for Slesvig by.

Slaget på Lyrskov Hede stod 28. september 1043 mellem en hær af danskere og nordmænd under kong Magnus den Gode på den ene side og en stor vendisk hær på den anden.

I Danmark er der rejst et mindesmærke over slaget, udført af billedhuggeren og maleren Niels Skovgaard. Den står i Skibelund Krat lige syd for Vejen. [1]

Lyrskov (tysk: Lürschau) er i dag navnet på en tysk kommune i Slesvig-Flensborg-kredsen, samt en lille by nordvest for Slesvig i selvsamme kommune.

Slaget

I 1043 trængte en stor, vendisk hær op sydfra i Sønderjylland. Størrelsen er ukendt men kilder siger, uden tvivl overdrevent, at der var 60 vendere for hver danskere, altså en meget stor hær. Palle Lauring har argumenteret for at der i virkeligheden var tale om en folkevandring af vendere der ville slå sig ned i Jylland.[2] Ifølge krønikerne var Kong Magnus var selv på vej hjem fra Vendland hvor han havde ødelagt Vikingefortet Jomsborg, muligvis for at stække de danske konkurrenter til tronen, og de plyndrede desuden den vendiske by Jumne (det nutidige Wolin). Kort forinden havde danskere dræbt den vendiske fyrst Ratibor og hans sønner. Så konflikten mellem vendere og vikinger havde stået på længe. Igen ankommen i Slesvig fik Magnus nys om en stor Vendisk hær på vej op i Jylland.[2]

Efter hvad Heimskringla beretter omkring 1230, fik Magnus kampmod, da han natten inden slaget så sin far, kong Olav den Hellige, i drømme, og hørte ham sige: "Jeg skal følge dig i dette slag." Ved daggry hørte mændene klokkeringning; og de af kong Magnus' mænd, som havde været i Nidaros, mente at genkende kirkeklokken Glad, som Olav den Hellige havde skænket til Klemenskirken i Nidaros[3] (og hvor han på denne tid lå gravlagt).

På Lyrskov Hede, 5-6 km nordvest for den daværende Hedeby hvor Slesvig by ligger i dag, ventede den dansk-norsk hær under ledelse af Kong Magnus på dem, parat til kamp. Slaget på Lyrskov Hede blev kort, og omkring 15.000 vendere menes at have mistet livet.

Magnus den Godes hær jager venderne på flugt.

Vendernes hær kom ifølge Snorre "sydfra over åen". Kong Magnus kastede sin ringbrynje af. Med en rød silkeskjorte yderst, greb han øksen Hel, som hans far havde brugt.[4] Den norske munk Theodoricus Monachus skrev i sin Norges historie fra slutningen af 1100-tallet, at kong Olavs økse Hel blev ødelagt under slaget ved Lyrskov Hede, og derefter opbevaredes i Nidarosdomen.[5]

I Saxos Danmarks Krønike står, at Magnus fik tilnavnet "den Gode", fordi han slog så mange vendere ihjel i slaget.

Hedeby-mønterne efter slaget

De første mønter med Hellig-Olav som motiv er danske og præget i Hedeby, nok lige efter slaget i 1043. Det drejer sig om sølvpenninge, typiske for første halvdel af 1000-tallet. Møntherre er Olavs søn Magnus. Møntmestersignaturen IOLI er kendt fra mønter med andre motiver.[6] (I Norge blev der først præget en mønt med Hellig-Olav langt senere, en guldgylden fra Bergen i kong Hans’ navn, nok efter 1497.)[7] I 1000-tallet trådte en ny skikkelse ind i europæisk ideologi: Helgenkongen. Hellige konger danner fra da af en ny kategori i helgenernes verden, såsom Edvard Bekenderen (d. 1066) og Knud den Hellige (d. 1086).[8] Fremstillingen af Olav den Hellige på mønterne fra Hedeby er sandsynligvis den ældste fremstilling af en helgenkonge i Europa.[9]

Møntudgivelsen kunne få slaget på Lyrskov Hede til at minde om en parallel til slaget ved Ponte Milvio, hvor Konstantin den Store nedkæmpede Maxentius i 312, idet både kong Magnus og kejser Konstantin sagdes at have haft drømmesyner natten før de respektive slag. På mønter fra 1000-tallet er herskeren afbildet enten med brystbillede, forfra, i profil eller siddende på sin trone. Stående skikkelser er Kristus selv, engle, helgener eller personer knyttet til kristendommens fortælling. En stående mand med økse i venstre hånd kan ikke være andre end Hellig-Olav.[10] Helgener forbindes med det, der gjorde dem til martyr; og da Olav blev påført et øksehug af Torstein Knarresmed før sin død ved Stiklestad, blev øksen hans symbol.[11] En anden, samtidig mønt fra Hedeby viser et brystbillede af Olav, med øksen i venstre hånd og en korsstav i højre.[12] Penninge var den gang den eneste gyldige møntsort i Norge (omkring 600 ægte er bevaret, mens 1.800 forfalskninger er fundet i Bergen), så motivet med Olav var en effektiv måde at formidle hans status som helgen til befolkningen.[13]

Noter

  1. ^ Thor Næve Lange
  2. ^ a b Palle Lauring. 2016 (1979) Danmarks konger. Lindhardt og Ringhof
  3. ^ "Det tog da til at lysne af dagen; da hørte alt folket oppe i luften klokkelyd, og kong Magnus’s mænd, de som havde været i Nidaros, kjendte, at dét var, som om det ringtes med Glad; den klokke havde kong Olav givet til Klemenskirken i Kaupangen," hentet fra: http://heimskringla.no/wiki/Magnus_den_godes_saga pkt 27
  4. ^ http://heimskringla.no/wiki/Magnus_den_godes_saga pkt 28
  5. ^ http://www.vsnrweb-publications.org.uk/Text%20Series/Theodoricus.pdf kap. 24
  6. ^ Ø. Ekroll: Helgenkongen St. Olav i kunsten (s. 116-7), Museumsforlaget, Trondheim 2016, ISBN 9788283050318
  7. ^ Ø. Ekroll: Helgenkongen St. Olav i kunsten (s. 130)
  8. ^ Ø. Ekroll: Helgenkongen St. Olav i kunsten (s. 123)
  9. ^ Ø. Ekroll: Helgenkongen St. Olav i kunsten (s. 110)
  10. ^ Ø. Ekroll: Helgenkongen St. Olav i kunsten (s. 117)
  11. ^ Ø. Ekroll: Helgenkongen St. Olav i kunsten (s. 126)
  12. ^ Ø. Ekroll: Helgenkongen St. Olav i kunsten (s. 122)
  13. ^ Ø. Ekroll: Helgenkongen St. Olav i kunsten (s. 127)

Koordinater: 54°33′N 09°28′Ø / 54.550°N 9.467°Ø / 54.550; 9.467

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Slaget_på_Lyrskov_Hede&oldid=10209259"