Zodiac Killer: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Tjalland, fjerner ændringer fra Karl børgesen (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Rettet grammatik
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i Android appen
Linje 18: Linje 18:
}}
}}


'''Zodiac killer''' var en [[seriemorder]], som hærgede i det nordlige [[Californien]] sidst i [[1960'erne]]. Hans identitet er stadig ukendt. The Zodiac prægede sit navn ind i en serie af hånende breve, som han sendte til forskellige [[avis]]er. Hans breve indeholdt fire kryptogrammer eller [[chiffer]]skrift, 3 af disse mangler stadig at blive løst.<ref>{{cite news |url=http://www.zodiackiller.com/Letters.html |title=Zodiac Letters |work=Zodiackiller.com. |date=2015 |accessdate=2015-07-12 }}</ref>
'''Zodiac Killer''' var en [[seriemorder]], som hærgede i det nordlige [[Californien]] sidst i [[1960'erne]]. Hans identitet er stadig ukendt. The Zodiac prægede sit navn ind i en serie af hånende breve, som han sendte til forskellige [[avis]]er. Hans breve indeholdt fire kryptogrammer eller [[chiffer]]skrift, 3 af disse mangler stadig at blive løst.<ref>{{cite news |url=http://www.zodiackiller.com/Letters.html |title=Zodiac Letters |work=Zodiackiller.com. |date=2015 |accessdate=2015-07-12 }}</ref>


Zodiac myrdede 7 kendte ofre, i [[Benicia]], [[Vallejo]], [[Lake Berryessa]] og [[San Francisco]] imellem december [[1968]] og oktober [[1969]]. 4 mænd og 3 kvinder i alderen mellem 16 og 29, var hans ofre. Andre mordofre formodes også at være Zodiacs ofre, der er dog ikke fundet endelige [[Kriminaltekniske spor|beviser]], som knytter Zodiac til disse [[mord]].
Zodiac myrdede 7 kendte ofre, i [[Benicia]], [[Vallejo]], [[Lake Berryessa]] og [[San Francisco]] imellem december [[1968]] og oktober [[1969]]. 4 mænd og 3 kvinder i alderen mellem 16 og 29, var hans ofre. Andre mordofre formodes også at være Zodiacs ofre, der er dog ikke fundet endelige [[Kriminaltekniske spor|beviser]], som knytter Zodiac til disse [[mord]].

Versionen fra 16. jan. 2020, 17:15

For alternative betydninger, se Zodiac (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Zodiac)
Zodiac Killer
En fantomtegning af Zodiac Killer er baseret på vidneudsagn.
Pseudonym Zodiac Killer, The Zodiac
Født ukendt
ukendt
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Seriemorder Rediger på Wikidata
Kriminalitet
Antal ofre 5 + 2 som overlevede - muligvis flere ofre
Periode 1968 (muligvis så tidligt som 1963) til 1969 (muligvis frem til 1970)
Arresteret Nej
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Zodiac Killer var en seriemorder, som hærgede i det nordlige Californien sidst i 1960'erne. Hans identitet er stadig ukendt. The Zodiac prægede sit navn ind i en serie af hånende breve, som han sendte til forskellige aviser. Hans breve indeholdt fire kryptogrammer eller chifferskrift, 3 af disse mangler stadig at blive løst.[1]

Zodiac myrdede 7 kendte ofre, i Benicia, Vallejo, Lake Berryessa og San Francisco imellem december 1968 og oktober 1969. 4 mænd og 3 kvinder i alderen mellem 16 og 29, var hans ofre. Andre mordofre formodes også at være Zodiacs ofre, der er dog ikke fundet endelige beviser, som knytter Zodiac til disse mord.

I april 2004, markerede San Francisco politi Zodiac-sagen som inaktiv, men genåbnede sagen en gang før marts 2007. Sagen er forblevet åben i flere andre stater.

Ofre

Bekræftede ofre

Selv om morderen i sine breve til aviserne påstod, at han havde myrdet så mange som 37 mennesker, er efterforskerne enige om, at kun 7 af ofrene er bekræftet som Zodiacs ofre og to af dem overlevede deres møde med Zodiac.

  • David Arthur Faraday 17 år, og Betty Lou Jensen 16 år, blev skudt og dræbt, den 20 december 1968, på Lake Herman Road i Benicia.
  • Michael Renault Mageau 19 år, og Darlene Elizabeth Ferrin, 22 år, blev skudt 4. juli 1969, på Blue Rock Springs golfbanes parkeringsplads, i udkanten af Vallejo. Darlene var død ved ankomsten til Kaiser Foundation Hospital, Michael overlevede.
  • Bryan Calvin Hartnell 20 år og Cecelia Ann Shepard, 22 år, blev dolket den 27. september 1969, på hvad lokale i dag kalder ”Zodiac Island”, Lake Berryessa i Napa County. Hartnell overlevede 6 knivstik i ryggen, men Shepard døde af sine kvæstelser 2 dage senere.
  • Paul Lee Stine 29 år, skudt og dræbt den 11. oktober 1969, i Presidio Heights i San Francisco.

Mulige ofre

Mange andre er blevet identificeret som mulige Zodiacs ofre, selv om beviserne er utilstrækkelige. Af følgende kendte mulige ofre, er ingen endnu blevet bekræftet som værende Zodiacs ofre.

  • Robert Domingos 18 år, og Linda Edwards 17 år, skudt og dræbt den 4 juni 1963, på en strand nær ved Lompoc. Edwards og Domingos, er føjet til listen af mulige Zodiac ofre, fordi der er mange lighedspunkter med Zodiacs overfald ved Lake Berryessa, 6 år senere.
  • Cheri Jo Bates 18 år, dolket til døde og næsten halshugget, den 30. oktober 1966, ved Riverside Community kollegium i Riverside. Bates mulige forbindelse til Zodiac, blev først opdaget da reporter Paul Avery, ved San Francisco Chronicle, fik nogle tips, 4 år efter Bates mord, der henviste til lighederne imellem Zodiacs andre ofre og mordet på Bates.
  • Kathleen Johns 22 år, blev overfaldet den 22. marts 1970, på Highway (hovedvej) 132 ved I – 580, vest for Modesto. Johns flygtede fra bilen og fra en mand, som kørte hende og hendes spæde datter, rundt på de små veje imellem Stockton og Patterson, i omkring 3 timer. Efter hun var flygtet og var kommet til politistationen i Patterson, så hun en efterlysningsplakat med Zodiac og identificerede ham som hendes kidnapper.
  • Donna Lass 25 år, sidst set den 26. september 1970, i det sydlige Lake Tahoe. Et postkort med en reklame for Forest Pines ejerlejligheder, tæt på Lake Tahoe, blev modtaget af the Chronicle 22. marts 1971, og menes af nogle at være et bevis på at Zodiac står bag ved Lass forsvinden, og hun derved er et mulig offer. Postkortet er aldrig endeligt blevet forbundet til The Zodiac.

Tidslinje

Lake Herman Road

Det første mord, som beviseligt blev begået af The Zodiac Killer, er skuddrabene på gymnasieeleverne David Arthur Faraday, og Betty Lou Jensen, den 20. december 1968 i udkanten Benicias.

Parret var på deres første date og havde planer om at se julekoncerten på Hogan High, kort fra Jensens hjem. I stedet besøgte de en ven og stoppede på en lokal restaurant og kørte derefter til Lake Herman Road. Omkring klokken 22.15 parkerede Faraday sin mors bil på en grusplads, som var kendt som Lover's lane (Kærlighedsstien). Kort tid efter klokken 23, ankom der en anden bil, som parkerede ved siden af dem. Chaufføren truede højst sandsynligt det unge par med en pistol og tvang dem ud af deres bil. Jensen døde først og da Faraday var halvvejs ude af bilen, skød manden ham i hovedet. Jensen faldt til jorden, 8,79 meter fra bilen skudt 5 gange i ryggen, og derefter kørte manden fra stedet.[2]

Deres lig blev fundet få minutter senere af Stella Borges, som boede tæt på og som alarmerede Daniel Pitta og William T. Warner ved politiet. Kriminalbetjent Les Lundblad fra Solano County Sherifs afdeling efterforskede sagen, men der blev ikke fundet nogen solide spor.

Blue Rock Springs

På et tidspunkt omkring midnat, den 4. juli5. juli 1969, kørte Darlene Ferrin og Michael Mageau til, The Blue Rock Springs Golfbane i Vallejo, 30 km fra Lake Herman Road - mordstedet - og parkerede. Mens de sad i Ferrin's bil, kørte en anden bil ind på pladsen og parkerede ved siden af dem. Den kørte væk næsten med det samme, men kom tilbage ca.10 minutter senere og parkerede bag dem. Chaufføren stod ud af bilen og gik over til passagersiden med en lommelygte i hånden og en 9 mm pistol. Han blændede dem med lyset fra lommelygten først, så skød han dem begge flere gange, og begyndte at gå tilbage til sin bil, da Mageau stønnede i smerte, vendte chaufføren tilbage og skød dem begge igen, og så kørte han af sted.[3]

Klokken 12:40, ringede en mand til Vallejo Politi, for at rapportere og sagde at han stod bag morderne, og han fortalte også at han stod bag mordet på Jensen og Faraday, 6½ måned tidligere. Politiet sporede telefonopkaldet til en tankstation, på hjørnet Springs Road og Tuolumne, ikke langt fra Ferrins hjem, og ganske kort fra Vallejo Sherifs afdeling[4]. Ferrin blev erklæret død på hospitalet. Mageau overlevede overfaldet, på trods af skudsår i ansigtet, nakken og brystet. Kriminalbetjent John Lynch og Ed Rust fra Vallejo politi, efterforskede forbrydelsen.[5] Kriminalbetjent Jack Mulanax overtog sagen i 1970’erne.

The Zodiac breve begyndte

Løsningen på Zodiacs 408 symboler (cifferskrift), de sidste 18 bogstaver er aldrig blevet løst.

Den 1. August 1969, blev 3 breve modtaget af Vallejo Times-Herald, San Francisco Chronicle og San Francisco Examiner, alle brevene var præget fra Zodiac. De næsten identiske breve tog æren for mordene ved Lake Herman Road og Blue Rock Springs. Hvert brev indeholdt også en trejdedel af 408-symbols kryptogram, som morderen påstod indeholdt hans identitet.

Zodiac forlangte, at de blev trykt på forsiden af hver avis, ellers ville han køre rundt hele weekenden og slå folk ihjel, som var alene i natten, og sådan ville han forsætte indtil, han endte op med et dusin mennesker hen over weekenden. Chronicle trykte deres del af kryptogrammet på side 4, i næste dags udgave af avisen i en artikel. Trykt ved siden af koden, citerede man Vallejo's Politimester Jack E. Stiltz for at sige, ” Vi er ikke sikker på, at dette brev er skrevet af morderen, og vi opfordrer forfatteren til at sende endnu et brev, med flere facts for at bevise sin identitet"

Den 7. august 1969, modtog San Francisco Examiner endnu et brev, med denne hilsen, ”Kære Redaktør, dette er Zodiac der taler”. Det var første gang at morderen have refereret til sig selv med dette navn. Brevet var et svar til politimester Stiltz, som havde bedt om flere facts, som bevis for at han stod bag morderne på Faraday, Jensen og Ferrin. I brevet beskrev Zodiac detaljer omkring mordene, som ikke var blevet offentliggjort, samt en meddelelse til politiet, at når de have løst koden, så ville de have ham.[6]

Den 8. august 1969, knækkede Donald og Bettye Harden fra Salinas, California, 408-symbol kryptogrammet, hvilket ikke indeholdt Zodiac's navn.

Lake Berryessa

Den 27. september 1969, var Bryan Hartnell og Cecelia Shepard på skovtur ved Lake Berryessa, en lille ø, forbundet med Twin Oak Ridge, via en lille sandtange. En mand kom over til dem, iført en sort bøddelhætte med klips-på-solbriller, hen over hullerne til øjnene, og en halskæde hængende over sit bryst, der havde en 3 x 3 cm, kors/cirkelsymbol på sig. I hånden havde han, hvad Hartnell går ud fra var en 45. Den hætteklædte mand påstod, at han var en flygtet fange fra Deer Lodge, Montana, hvor han havde slået en vagt ihjel og stjålet en bil. Han forklarede at han havde brug for deres penge og bil, så han kunne komme til Mexico. Han havde medbragt et stykke tørresnor af plastik og bad Shepard om at binde Hartnell og derefter sig selv. The Zodiac tjekkede og strammede selv Hartnells bånd, da han fandt ud af, at hun havde bundet ham løst, så Zodiac trak en kniv og dolkede dem begge. Han gik så de 500 meter tilbage til Knoxville Road, og tegnede et kors i en cirkel på Hartnells bildør, med en sort sprittusch og skrev under dette, Vallejo/12-20-68/7-4-69/Sept 27-69-6:30/by knife.[7]

Klokken 19:40., ringede en mand til sherifkontoret i Napa County fra en telefonboks, for at rapportere sin forbrydelse. Telefonrøret blev fundet hængende få minutter senere ved Napa bilvask, på Main Street i Napa af radioreporter Pat Stanley, ganske kort fra sheriff's kontor og kun 27 mil fra mordscenen. Kriminalbetjente kunne løfte et endnu vådt håndfladeaftryk for telefonen, men det er endnu ikke lykkes dem matche det med en mistænkt.[8]

En mand og hans søn, som fiskede i en nærliggende bugt, fandt ofrene efter at have hørt deres skrig efter hjælp, og tilkalde hjælp fra parkbetjentene. Betjentene Dave Collins og Ray Land fra Napa County, var de første på mordscenen.[9] . Cecelia Shepard var ved bevidsthed, og kunne give en detaljeret beskrivelse af overfaldsmanden. Hartnell og Shepard, blev bragt til Queen of the Valley Hospital i Napa med ambulance. Shepard gik i koma under transporten til hospitalet og kom aldrig til bevidsthed igen. Hun døde to dage senere, men Hartnell overlevede, og kunne fortælle om sin oplevelse til pressen.[10][11]

Napa County kriminalbetjent Ken Narlow, som arbejdede på sagen, forsatte med at prøve at løse sagen, indtil han gik på pension i 1987.[12]

Presidio Heights

Den 11. oktober 1969, steg en mand ind i Paul Stines taxa, ved vejkrydset Mason og Geary Streets, i San Francisco. Han bad om at blive kørt til Washington og Maple Streets, i nabolaget til Presidio Heights. Af grunde som ikke er kendt, kørte Stine en gade længere til Cherry Street, og manden skød ham en gang i hovedet med en 9mm, hvorefter han tog Stines tegnebog, bilnøgler og rev hans skjorteflig af. Han blev set af 3 teenagere, fra den anden side af gaden klokken 21.55, som ringede til politiet mens forbrydelsen fandt sted. De så manden tørre taxien af og derefter gå mod Presidio, en gade mod nord. Politiet ankom få minutter senere og teenagerne forklarede, at forbryderen stadig var lige i nærheden.

To gader fra gerningsstedet, reagerede betjent Don Fouke også på opkaldet, og han observerer en hvid mand, som gik på fortovet, hvor efter manden gik op at en trappe, som førte til forhaven af et af husene på nordsiden af gaden. Dette møde varede ca. 4 til 10 sekunder. Hans partner Eric Zelms, så ikke manden. Opkaldet havde alarmeret dem om at holde øje med en sort og ikke en hvid mistænkt, så de havde ingen grundt til at stoppe manden, og kørte forbi ham uden at stoppe (fejlen i beskrivelsen, er stadigvæk ubesvaret den dag i dag). Da Fouke ankom til gerningsstedet på Cherry Street, blev han informeret omkring, at man ret faktisk ledte efter en hvid mistænkt. Fouke indså at de rent faktisk havde kørt forbi morderen. Fouke konkluderede at The Zodiac havde genoptaget sin originale rute og var forsat til Presidio, så de ledte efter ham, men morderen var forsvundet. De tre vidner, arbejdede sammen med en polititegner, for at fremstille en tegning af Stines morder, og nogle få dage senere igen for at lave endnu en tegning. Morderen blev anslået til at være imellem 35 -45 år gammel. Betjentene Bill Armstrong og Dave Toschi, fik sagen og San Francisco's politi efterforskede omkring 2.500 mistænkte over en periode. .[13]

Flere breve og koder

Den 14. oktober 1969, modtager avisen Chronicle, endnu et brev fra the Zodiac. Denne gang indeholder brevet, skjortefligen fra Stines skjorte for at bevise han er morderen. Brevet indeholder også et afsnit om at skyde skolebørn. Det var først da politiet fandt ud af hvem de havde ledt efter, nogle få aftener før i Presidio Heights. Klokken 2 den 22. oktober 1969, ringede en person til Oakland politi og sagde han var The Zodiac og forlangte en af to kendte advokater F.Lee Bailey eller Melvin Belli, skulle medvirke i Jim Dunbar talk show om morgen på TV. Bailey kunne ikke, men Belli medvirkede i showet, og Dunbar bad seerne om at holde linjerne åbne, og en som påstod han var The Zodiac, ringede flere gange og sagde hans navn var Sam. Belli indvilgede i at møde ham i Daly City, men den mistænkte mødte aldrig op. Politibetjente som havde hørt the Zodiac, lyttede til Sams stemme og var enige om at dette ikke var Zodiacs stemme. Telefonopringningerne som den mistænkte havde lavet, blev sporet tilbage til et sindssygehospital, hvor Sam var patient.

Den 8. november 1969, sendte The Zodiac endnu et kort, med et kryptogram bestående at 340 skrifttegn. Den 9. november 1969, sendte han et syv sider langt brev, hvor i han påstod at to politibetjente stoppede og talte med ham, 3 minutter efter han havde skudt Stine. Uddrag fra brevet blev trykt i avisen, Chronicle den 12. november, blandt andet Zodiacs påstand.[14][15];

Den samme dag, skrev Don Fouke et notat, som forklarede hvad der var sket den aften. Den 340 skrifttegns kode er aldrig blevet løst.[16] Mange mulige løsninger er blevet foreslået, men de er ikke blevet accepteret. Den 20. december 1969, præcist et år efter mordene på David Faraday og Betty Lou Jensen, sendte The Zodiac et brev til Belli og dette brev indeholdt endnu et stykke af Stines skjorte. The Zodiac påstod at han ville have Belli til at hjælpe ham.

Modesto

Om natten den 22. marts 1970, kørte Kathleen Johns fra San Bernardino til Petaluma, for at besøge sin mor. Hun var gravid i 7. måned og med sig havde hun sin 10 måneder gamle datter. Mens hun kørte vest ad hovedvej 132 nær ved Modesto, dyttede og blinkede bilen bag hende. Hun kørte ind til siden og stoppede. Manden i den anden bil parkerede bag hende og sagde, at hendes højre baghjul var løst og tilbød at stramme boltene for hende. Da manden var færdig med at stramme dem, kørte han videre. Da Johns begyndte at køre, faldt hjulet af hendes bil. Manden stoppede og bakkede hen til hende og tilbød at køre hende til den nærmeste tankstation, for at få hjælp der. Hun og hendes datter satte sig ind i hans bil. De kørte forbi flere tankstationer, men manden stoppede ikke. I 3 timer kørte han med dem af små bagveje, rundt om byen Tracy og når hun spurgte, hvorfor han ikke stoppede, skiftede han emne.[17]

Da chaufføren stoppede ved et vejkryds, hoppede Johns ud af bilen sammen med sin datter og gemte sig på en mark. Han kom ud af bilen for at lede efter hende, men en lastbilschauffør så sceneriet og hendes kidnapper kørte væk. Johns kom op at køre til politistationen i Patterson, hvor hun afgav forklaring til den betjent som var på vagt. Hun så polititegningen af Stines morder og det gik op for hende, at det var hende og hendes barns kidnapper. I frygt for at The Zodiac ville komme tilbage og dræbe dem alle, fik betjenten Johns til at vente i mørke på en nærliggende restaurant. Da de fandt hendes bil, var den blevet skrællet og brændt.

Sidste brev

I fire år giver Zodiac ingen livstegn fra sig. Aviserne­ modtager ikke et eneste brev, og politiet kan ikke forbinde ham til flere mord. I april 1974 modtager politiet så et brev:

“... I ved, hvad jeg er i stand til. Scoringsresultat – Mig: 37, San Francisco Police Department: 0”. Politiet afskriver Zodiacs høje “dødsscore” som en galnings praleri. Drabsafdelingen kan ikke sætte Zodiac i forbindelse med så mange uopklarede mord. Brevet fortsætter med en strofe hentet fra musicalen The Mikado:

“Han kastede sig ned i det bølgende­ hav, og et ekko rejste sig fra selvmordsgraven­”. Hvis Zodiac tog sit eget liv, som brevet antyder, tog han hemmeligheden om sin identitet med sig i graven. Sagen er stadig uopklaret. [18]

Se også

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ "Zodiac Letters". Zodiackiller.com. 2015. Hentet 2015-07-12.
  2. ^ Graysmith, Robert (1976). Zodiac. Berkley. s. 4-7. ISBN 0-425-09808-7. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  3. ^ Graysmith, pp. 26 – 28.
  4. ^ Graysmith, pp. 32 – 33.
  5. ^ Graysmith, p. 29.
  6. ^ Graysmith, pp. 55 – 57.
  7. ^ Graysmith, pp. 62 – 77
  8. ^ Stanley, Pat (2007-02-18). "Zodiac on the line ..." Napa Valley Register. Hentet 2007-02-18.
  9. ^ Dorgan, Marsha (2007-02-18). "Online exclusive: In the wake, of the Zodiac". Napa Valley Register. Hentet 2007-05-10.
  10. ^ Carson, L. Pierce (2007-02-18). "Zodiac victim: 'I refused to die'". Napa Valley Register. Hentet 2007-02-18.
  11. ^ "Girl Dies of Stabbing at Berryessa" (PDF). San Francisco Chronicle. Hentet 2007-11-24.
  12. ^ Dorgan, Marsha (2007-02-18). "Tracking the mark of the Zodiac for decades". Napa Valley Register. Hentet 2007-02-18.
  13. ^ Drake, Rossiter. Author believes he knows Zodiac Killer's identity; San Francisco Examiner; 2007-03-01; hentet 2007-03-07.
  14. ^ "I've Killed Seven" The Zodiac Claims. San Francisco Chronicle, 12 November 1969.
  15. ^ New Letters From Zodiac -- Boast of More Killings. San Francisco Chronicle, 12 November 1969.
  16. ^ McCarthy, Chris. "Alphabet of the 340 Character Zodiac Cypher".
  17. ^ Police report
  18. ^ Historienet.dk