Kraków: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
{{forveksles|Opslag}}
udvidet artikel - oversat fra wikipedia no
Linje 66: Linje 66:
* [[1596]] – Polens hovedstad flyttes til [[Warszawa]].
* [[1596]] – Polens hovedstad flyttes til [[Warszawa]].
* 1815-1846 – Kraków er hovedstad i [[Fristaden Kraków]].
* 1815-1846 – Kraków er hovedstad i [[Fristaden Kraków]].

=== Tidlig historie ===
Navnet ''Kraków'' kommer af det gammelslaviske ''krak'' (moderne [[Polsk (sprog)|polsk]] ''kruk'') betyder ''ravn'', og byens navn betyder derfor oprindelig «et sted med mange ravne».
Arkæologiske udgravninger viser at de ældste bosætninger i området er fra forhistorisk tid, men det var ikke før i det [[8. århundrede]] at bosætningerne udviklede sig en by.

Før grundlæggelsen af staten [[Polen]] var Kraków hovedstad for wiślaner-stammen. Arkæologiske fund af mønter viser at området handlede med [[Romerriget]]. Wiślanernes stammestat tilhørte i kort tid Stor-Mähren, og efter at sidstnævnte blev erobret af ungarerne, blev Kraków indlemmet i [[Böhmen]]. Mod slutningen af det [[10. århundrede]] var byen allerede et vigtigt handelscenter, og omkring [[990]] blev byen en del af [[Piast-slægten]]s rige, af [[Mieszko 1. af Polen]] eller [[Boleslav 1. af Polen]]. Det var i den periode at byen fik sine første murstensbygninger, blandt andet slottet på [[Wawel]], romanske kirker, en katedral og en basilika. Samtidig blev der oprettet et bispedømme i Kraków i år [[1000]].

Byen optræder i historiske kilder fra det [[8. århundrede]], mens bynavnet nævnes for første gang på skrift af en handelsrejsende fra [[Córdoba]], Ibrahim-Ibn-Iakub, i år 966 e.Kr., hvor Kraków omtales som et betydelig handelscenter.

=== Krakóws periode som hovedstad i Polen ===
[[File:Krakow-rynek.jpg|thumb|left|200px|Mariakirken fra 1300-tallet]]
Under [[Kasimir I af Polen|Kasimir I Fornyeren]] blev Kraków [[Polen]]s hovedstad i [[1039]]. I opløsningstiden, da landet som følge af Bolesław IIIs arvefølgeregler blev delt i flere fyrstedømmer, blev Kraków sædet for seniorhertugen – den ældste arvingen som skulle få kongetitlen.

Allerede i det [[12. århundrede]] havde Kraków et bibliotek og en katedralskole, som i sin tid blev anset som Polens bedste.

Kraków blev næsten fuldstændig ødelagt under en [[tatark]] invasion i [[1241]]. Bygningerne blev genopbygget i gotisk stil, og i [[1257]] fik byen sine [[stadsret]]tigheder ([[Magdeburgrettigheder]]). Det var i den tid Kraków fik et skakbræt-mønstret byplan og sit hoved-torv, og bebyggelsen fra den gang kan fremdeles ses i den gamle by.

Den polske opløsningstid endte i [[1320]], da kroningen af Władysław Łokietek fandt sted i [[Wawel|Wawel-katedralen]]. Fra den tid af og frem til [[1734]] var Kraków Polens kroningsby, med katedralen som begravelsesplads for de polske konger.

Regeringstiden for Kasimir III af Polen, som blev kronet til Polens konge i [[1333]], viste sig at have stor betydning for byens udvikling. Kongen oprettede bland andet to nye byer, Kazimierz og Kleparz, som var direkte forbundet med Kraków. I denne tiden blev flere af byens vigtigste seværdigheder opført eller ombygget, blandt andet flere kirker, markedshallen, eller slottet på Wawel. Kasimirs største bedrift blev imidlertid grundlæggelsen af [[Universitet Jagielloński|byens universitet]] i [[1364]], som er et af [[Europa]]s ældste og mest renommerede.

[[File:Nuremberg chronicles - CRACOVIA.png|thumb|right|200px|Kraków i 1400-tallet]]

Fra [[Vladislav 2. Jagello af Polen|Vladislav II Jagellos]] kroning i [[1386]] og frem til [[1572]] herskede jagellonerne over byen. Som hovedstad i et af Europas mægtigste monarkier, udviklede byen sig i det [[15. århundrede|15.]] og særlig det [[16. århundrede]] på alle områder – både indenfor arkitektur, håndværk, handel, kultur og videnskab. Det var særlig under [[Sigismund 1. af Polen|Sigismund I den ældre]] og [[Sigismund II August af Polen|Sigismund II August]] at byen blev et magtcentrum i Polen. Her studerede blandt andet [[Nicolaus Kopernikus]], og den store skulptør Veit Stoß (1447-1533) udformede alteret i Mariakirken, mens Hans Dürer, yngre bror af [[Albrecht Dürer]], var hofmaler hos kong [[Sigismund 1. af Polen]]. I byen virket mange fremtrædende humanister, videnskabsmænd og kunstnere fra [[Italien]], [[Tyskland]] og andre stater. Fra denne tid stammer et stort antal [[Renæssancen|rænæssancebygninger og -kunstværker. Efter endnu en ombygning i årene [[1499]]–[[1536]] blev [[Wawel|slottet på Wawel]] en af Polens smukkeste renæssancebygninger, mens det nyopførte Sigismund-kapel i Wawel-katedralen Polens smukkeste mausoleum. I [[1520]] kunne man høre Polens største kirkeklokke – Sigismund-klokken – ringe i Kraków. I Sigismund II Augusts tid havde byen 30 000 indbyggere.

Sigismund II August døde i [[1572]] som den sidste jagellonske konge, og i [[1596]] flyttede [[Huset Vasa|Vasa-kongen]] [[Sigismund 3. Vasa af Polen|Sigismund III]] den polske residens til [[Warszawa]].

=== Nedgangstider for Kraków ===
[[File:Smuglewicz_Kosciuszko_2.jpg|thumb|left|200px|Kościuszko aflægger ed]]
Byen mistede meget af sin betydning efter at den mistede sin status som hovedstad. [[Wawel|Katedralen på Wawel]] forblev imidlertid kronings- og begravelsesstedet for de polske konger.

Svenske troppers belejring og efterfølgende ødelæggelse af byen i årene [[1655]]–[[1657]] samt et [[pest]]udbrud, bidrog til at redusere folketallet. I det [[18. århundrede]] blev byen indtaget af preussiske, svenske, østrigske og russiske styrker. [[24. marts]] [[1794]] aflagde [[Tadeusz Kościuszko]] ed på torvet i Kraków, og med det samme begyndte [[Kościuszko-opstanden]] (1794), som skulle befri Polen fra russisk indflydelse.

Mod slutningen af det [[18. århundrede]], efter at [[Polens tre delinger|den polske stat blev delt]] af sine mere militariserede og politisk aktive nabostater [[Rusland]], [[Østrig]] og [[Preussen]], blev Kraków indtaget af østrigske styrker. I årene [[1809]]–[[1815]] tilhørte byen [[Hertugdømmet Warszawa]], og blev som følge af [[Wienerkongressen]] en [[fristad]] - også kaldt republikken Kraków - indtil [[16. november]] [[1846]], da den blev annekteret af [[Østrig]] og indlemmet i den [[Østrig-Ungarn|østrigske-ungarske]] [[Satellitstat|vasalstat]] og kronlandet [[Kongedømmet Galicia og Lodomeria]]. Da det østrigske styre var mere liberalt end i det russisk- og preussisk okkuperede Polen, blev byen på ny centret for polsk kultur og kunst og et nationalsymbol for polakkerne.


== Seværdigheder i Kraków ==
== Seværdigheder i Kraków ==

Versionen fra 20. jan. 2020, 14:12

Ikke at forveksle med Krackow.
Kraków
Kraków Rediger på Wikidata
Krakóws byvåben Krakóws byflag
Overblik
Land Polen Polen
Borgmester Jacek Majchrowski Rediger på Wikidata
Voivodskab Lillepolen
Grundlagt Ukendt årstal Rediger på Wikidata
Postnr. 30-001 Rediger på Wikidata
Telefonkode 12 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) KR Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 804.237 (2023)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal 327 km²
 - Befolknings­tæthed 2.459 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 219 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.krakow.pl
Oversigtskort
Udsigt over Kraków fra Wawel.

Kraków er en gammel storby i den sydlige del af Polen tæt på landets grænse til Slovakiet. Byen ligger ved floden Wisła og er hovedstad i voivodskabet Lillepolen. Med sit areal på 326,8 km² og en befolkning på 804.237(2023)[1]indbyggere er byen den næststørste i Polen. Kraków var Europæisk kulturhovedstad i 2000.

Tidligere var Kraków landets hovedstad, ligesom den har været kongeby. Den gamle bydel er velbevaret og rummer bygninger tilbage til 1100-tallet. I 1978 kom byen på UNESCO's liste over verdens kulturarv.[2]

Historie

Tidlig historie

Navnet Kraków kommer af det gammelslaviske krak (moderne polsk kruk) betyder ravn, og byens navn betyder derfor oprindelig «et sted med mange ravne».

Arkæologiske udgravninger viser at de ældste bosætninger i området er fra forhistorisk tid, men det var ikke før i det 8. århundrede at bosætningerne udviklede sig en by.

Før grundlæggelsen af staten Polen var Kraków hovedstad for wiślaner-stammen. Arkæologiske fund af mønter viser at området handlede med Romerriget. Wiślanernes stammestat tilhørte i kort tid Stor-Mähren, og efter at sidstnævnte blev erobret af ungarerne, blev Kraków indlemmet i Böhmen. Mod slutningen af det 10. århundrede var byen allerede et vigtigt handelscenter, og omkring 990 blev byen en del af Piast-slægtens rige, af Mieszko 1. af Polen eller Boleslav 1. af Polen. Det var i den periode at byen fik sine første murstensbygninger, blandt andet slottet på Wawel, romanske kirker, en katedral og en basilika. Samtidig blev der oprettet et bispedømme i Kraków i år 1000.

Byen optræder i historiske kilder fra det 8. århundrede, mens bynavnet nævnes for første gang på skrift af en handelsrejsende fra Córdoba, Ibrahim-Ibn-Iakub, i år 966 e.Kr., hvor Kraków omtales som et betydelig handelscenter.

Krakóws periode som hovedstad i Polen

Mariakirken fra 1300-tallet

Under Kasimir I Fornyeren blev Kraków Polens hovedstad i 1039. I opløsningstiden, da landet som følge af Bolesław IIIs arvefølgeregler blev delt i flere fyrstedømmer, blev Kraków sædet for seniorhertugen – den ældste arvingen som skulle få kongetitlen.

Allerede i det 12. århundrede havde Kraków et bibliotek og en katedralskole, som i sin tid blev anset som Polens bedste.

Kraków blev næsten fuldstændig ødelagt under en tatark invasion i 1241. Bygningerne blev genopbygget i gotisk stil, og i 1257 fik byen sine stadsrettigheder (Magdeburgrettigheder). Det var i den tid Kraków fik et skakbræt-mønstret byplan og sit hoved-torv, og bebyggelsen fra den gang kan fremdeles ses i den gamle by.

Den polske opløsningstid endte i 1320, da kroningen af Władysław Łokietek fandt sted i Wawel-katedralen. Fra den tid af og frem til 1734 var Kraków Polens kroningsby, med katedralen som begravelsesplads for de polske konger.

Regeringstiden for Kasimir III af Polen, som blev kronet til Polens konge i 1333, viste sig at have stor betydning for byens udvikling. Kongen oprettede bland andet to nye byer, Kazimierz og Kleparz, som var direkte forbundet med Kraków. I denne tiden blev flere af byens vigtigste seværdigheder opført eller ombygget, blandt andet flere kirker, markedshallen, eller slottet på Wawel. Kasimirs største bedrift blev imidlertid grundlæggelsen af byens universitet i 1364, som er et af Europas ældste og mest renommerede.

Kraków i 1400-tallet

Fra Vladislav II Jagellos kroning i 1386 og frem til 1572 herskede jagellonerne over byen. Som hovedstad i et af Europas mægtigste monarkier, udviklede byen sig i det 15. og særlig det 16. århundrede på alle områder – både indenfor arkitektur, håndværk, handel, kultur og videnskab. Det var særlig under Sigismund I den ældre og Sigismund II August at byen blev et magtcentrum i Polen. Her studerede blandt andet Nicolaus Kopernikus, og den store skulptør Veit Stoß (1447-1533) udformede alteret i Mariakirken, mens Hans Dürer, yngre bror af Albrecht Dürer, var hofmaler hos kong Sigismund 1. af Polen. I byen virket mange fremtrædende humanister, videnskabsmænd og kunstnere fra Italien, Tyskland og andre stater. Fra denne tid stammer et stort antal [[Renæssancen|rænæssancebygninger og -kunstværker. Efter endnu en ombygning i årene 14991536 blev slottet på Wawel en af Polens smukkeste renæssancebygninger, mens det nyopførte Sigismund-kapel i Wawel-katedralen Polens smukkeste mausoleum. I 1520 kunne man høre Polens største kirkeklokke – Sigismund-klokken – ringe i Kraków. I Sigismund II Augusts tid havde byen 30 000 indbyggere.

Sigismund II August døde i 1572 som den sidste jagellonske konge, og i 1596 flyttede Vasa-kongen Sigismund III den polske residens til Warszawa.

Nedgangstider for Kraków

Kościuszko aflægger ed

Byen mistede meget af sin betydning efter at den mistede sin status som hovedstad. Katedralen på Wawel forblev imidlertid kronings- og begravelsesstedet for de polske konger.

Svenske troppers belejring og efterfølgende ødelæggelse af byen i årene 16551657 samt et pestudbrud, bidrog til at redusere folketallet. I det 18. århundrede blev byen indtaget af preussiske, svenske, østrigske og russiske styrker. 24. marts 1794 aflagde Tadeusz Kościuszko ed på torvet i Kraków, og med det samme begyndte Kościuszko-opstanden (1794), som skulle befri Polen fra russisk indflydelse.

Mod slutningen af det 18. århundrede, efter at den polske stat blev delt af sine mere militariserede og politisk aktive nabostater Rusland, Østrig og Preussen, blev Kraków indtaget af østrigske styrker. I årene 18091815 tilhørte byen Hertugdømmet Warszawa, og blev som følge af Wienerkongressen en fristad - også kaldt republikken Kraków - indtil 16. november 1846, da den blev annekteret af Østrig og indlemmet i den østrigske-ungarske vasalstat og kronlandet Kongedømmet Galicia og Lodomeria. Da det østrigske styre var mere liberalt end i det russisk- og preussisk okkuperede Polen, blev byen på ny centret for polsk kultur og kunst og et nationalsymbol for polakkerne.

Seværdigheder i Kraków

Krakóws store turistattraktion er byens gamle kongeslot, Wawel, lidt syd for bycentrum. Man kan bl.a. kravle op i slottets kirketårn og se den gamle klokke, Zygmunt.

Rynek

Markedspladsen Rynek i hjertet af den gamle by er en af de største markedspladser i hele Østeuropa, hvor der i gamle dage blev handlet alt fra hjemmedyrket kapusta (kål) til friskslagtede høns. I dag er pladsen omkranset af caféer og restauranter med farvestålende parasoller. En gang i timen går hele markedspladsen nærmest i stå, for når klokken er hel, spiller en trompetist et par strofer til hvert verdenshjørne fra Maria Kirkens ene tårn.

11 gader udgår fra Rynek. Midt på pladsen ligger en gammel handelsbygning, Sukiennice, hvorunder der i dag er museum. Her kan man se, hvordan markedspladsen har været bebygget gennem tiden - og opleve tidligere tiders liv.

Kazimierz

I den jødiske bydel (Kazimierz) kan man se de steder hvor Schindlers liste blev optaget. Man kan stadig se, hvor der har været opsat kulisser i form af "porte" sømmet op på de gamle mure i en snæver gyde.

Synagogerne ligger der stadig, men kun en enkelt er i brug – de fleste anvendes til udstillinger m.v. Der er desuden 72 kirker i byen, som alle er åbne og i brug.

Planty

Næsten hele vejen rundt om Krakóws gamle bymidte ligger en park, Planty. Her er det oplagt at tage en gåtur og nyde roen.

Nova Huta

Lige uden for Krakóws centrum ligger bydelen Nowa Huta - et boligområde, som blev opbygget omkring byens stålværk. Stålværket var en gave fra Stalin, der skulle gøre det intellektuelle Kraków til en mere arbejdervenlig by. Hele bydelen er opbygget for at servicere det arbejdende folk fra stålværket.

Transport

Man kan komme rundt i byen med sporvogn.

I dag kan man flyve fra Kastrup og Billund direkte til Kraków.

Kendte personer fra Kraków

Galleri

Referencer

  1. ^ a b stat.gov.pl, hentet 23. oktober 2023 (fra Wikidata).
  2. ^ World Heritage List: Historic Centre of Kraków (engelsk) (hentet den 16. marts 2014)

Eksterne henvisninger