Den trojanske krig: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
5.124 bytes fjernet ,  for 2 år siden
Erstatter siden med 'thumb|''Flugten fra Troja'' af [[Federico Barocci, 1598.]] <br />{{Commonscat|Trojan War}} {{autoritetsdata}} K...'
No edit summary
(Erstatter siden med 'thumb|''Flugten fra Troja'' af [[Federico Barocci, 1598.]] <br />{{Commonscat|Trojan War}} {{autoritetsdata}} K...')
[[Fil:Aeneas'_Flight_from_Troy_by_Federico_Barocci.jpg|thumb|''Flugten fra Troja'' af [[Federico Barocci]], 1598.]]
 
<br />{{Commonscat|Trojan War}}
'''Den trojanske krig''' var en krig for folk med meget små tissemænd og de lavede ikke andet end at sutte pik non stop hellensk belejring og erobring af byen [[Troja]], som er skildret i [[Homer]]s digte ''[[Iliaden]]'' og ''[[Odysseen]].''
 
Sebastian er meget klog og den bedste i hele verden, han er smækker lækker og Kristian Sørensen er meget dum Kilderne er så sagnagtige, at mange historikere anså krigen for sagn og opspind; i dag mener historikere, at der ligger historiske begivenheder bag beretningerne om Troja i Lilleasien.
 
== Krigen bryder ud ==
 
Da [[Thetis]] og [[Peleus]] blev gift, inviterede de naturligvis guderne fra [[Olympen]], men glemte (måske helt bevidst) skænderiernes gudinde, [[Eris]]. Hun kom alligevel og skrev på et æble "Til den skønneste gudinde" og kastede det ind i forsamlingen. Her var både [[Athene (gudinde)|Pallas Athene]], [[Hera]] og [[Afrodite]], der hver især mente, at de var den smukkeste.
 
For at afgøre, hvem af dem der var den skønneste, blev der afholdt en [[skønhedskonkurrence|konkurrence]], og [[prins Paris]] fra nabobjerget blev valgt til dommer. Alle tre gudinder ville sikre sig sejren og tilbød Paris bestikkelse. Athene tilbød ham visdom, Hera magt og Afrodite jordisk kærlighed (sex). Paris valgte kærligheden og dermed Afrodite som den skønneste. Han fik nu frit valg blandt alle kvinder på jorden. Han valgte den skønne [[Helena (græsk mytologi)|Helena]].
 
Ønsket efterkommedes, men Helena var uheldigvis allerede gift med kongen af [[Sparta]], [[Menelaos]]. Det medførte problemer for [[Troja]]: Da Helena inden ægteskabet skulle vælge mellem sine bejlere, fik hendes far dem alle sammen til at sværge på, at uanset hvem hun valgte, skulle de andre beskytte hendes ægteskab. Da prins [[Paris]] bortførte hende til [[Troja]], tvang [[Menelaos]] de andre konger til at holde deres løfte.
Efter nogle år er flåden samlet og på vej mod [[Troja]] under ledelse af kongen af Mykene [[Agamemnon]], storebror til [[Menelaos]].
 
== Krigen ==
 
Krigen varer i alt i ti år med mange fejder mellem grækerne indbyrdes i almindelighed og mellem kong [[Agamemnon]] og [[Achilleus]] i særdeleshed. Trojanerne drager dog ikke fordel af disse fejder, fordi [[Hektor]] dræber [[Achilleus]]' bedste ven og væbner [[Patroklos]], der er forklædt som [[Achilleus]]. Drabet på [[Patroklos]] vækker en frygtelig vrede hos [[Achilleus]], der til sidst dræber [[Hektor]] og slæber hans lig tre gange rundt om byen [[Troja]]. [[Achilleus]] nægter at udlevere [[Hektor]]s lig, men får til sidst medlidenhed med trojanerne, da deres konge og [[Hektor]]s far, [[Priamos]], opsøger [[Achilleus]] og trygler om sin søns lig.
 
I krigens 10. år får [[Odysseus]] ideen til [[den trojanske hest]]: Grækerne bygger en kæmpe træhest med en hul krop, hvor 100 af de bedste [[spartanske krigere]] gemmer sig. De andre grækere rydder lejren og sejler ud af syne; tilbage står den kæmpe træhest. Trojanerne spekulerer over, hvad meningen med hesten er, men til sidst bliver de enige om, at grækerne har opgivet og givet træhesten som hyldest. Den eneste, der fatter mistanke til, at hesten bliver [[Troja]]s undergang, er kongens datter, den synske [[Kassandra]]. Men ingen tror hende, det er hendes forbandelse, og de tror, at krigen endelig er slut. Trojanerne trækker hesten ind i [[Troja]], og de må endda rive noget af bymuren ned for at få den ind.
Om natten sniger de græske soldater sig ud af hesten, åbner byporten og giver signal til deres kampfæller. I løbet af kort tid er den græske hær gået i land og står i hjertet af [[Troja]]. Trojanerne har fejret sejren voldsomt, så fjenden kan let indtage byen og brænder den ned til grunden.
 
== Hjemturen ==
 
Mange af de græske konger vender først hjem efter mange år – eller aldrig.
 
Kong [[Aias]] eller "vilde Aias" vender aldrig hjem. Han begår selvmord, da Odysseus får Achilleus rustning (efter dennes død) i stedet for Aias.
 
[[Agamemnon]] bliver dræbt hjemme af sin kone [[Klytaimnestra]] og hendes elsker, [[Agamemnon]]s fætter [[Aigithos]].
 
[[Odysseus]] bruger ti år på at komme hjem. Både fordi han vækker [[Poseidon]]s vrede pga. sin rolle i [[Troja]]s nederlag, og fordi han blinder [[Poseidon]]s søn, kyklopen [[Polyfem]]. Derfor flakker Odysseus rundt på de græske have i ti år og kommer både til guden [[Aiolos]]' hjem, til underverdenen, til troldkvinden [[Kirke (græsk mytologi)|Kirke]] og til [[Telepylos]], hvor han mister alle sine skibe på nær ét. Han passerer [[Skylla]] og [[Karybdis]], [[Sirener]]ne, guden [[Helios]]' døtre og nymfen [[Kalypso]], der holder ham som sexslave i syv år og kun lader ham gå på [[Zeus]]' bud. Til sidst kommer han hjem og genforenes dramatisk med sin søn [[Telemakos]] og sin tro hustru [[Penelope]].
 
== Anvendelse af populærkulturen ==
Jaques Offenbach har brugt stoffet i en satirisk operette "Den skønne Helene", der satiriserer over Napoleon den 3.'s Frankrig.
Eva Hemmer Hansen har skrevet romanen "den trojanske krig finder ikke sted".
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Trojan War}}
 
{{Græsk mytologi}}
{{autoritetsdata}}
 
Anonym bruger

Navigationsmenu