Hermann Fegelein: Forskelle mellem versioner
m →Baggrund: Typo fixing, typos fixed: klogeligt → klogelig ved brug af AWB |
Hrafnin (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Han blev født i [[Ansbach]] og startede karrieren som jockey. Hans dygtighed som rytter bragte ham i kontakt med [[Christian Weber]], der havde en lignende baggrund, men var blevet for tung. Som gammel ven af [[Adolf Hitler]] havde Weber samlet sig en stor formue gennem sine kontakter i [[NSDAP]]. Fegelein gik ind i partiet, og med Weber som [[mentor]] steg han hurtigt i graderne. Blandt SS-lederne blev han iblandt omtalt som '''Flegelein''' (af ''Flegel'' = lømmel).<ref>https://en.langenscheidt.com/english-german/lout</ref> |
Han blev født i [[Ansbach]] og startede karrieren som jockey. Hans dygtighed som rytter bragte ham i kontakt med [[Christian Weber]], der havde en lignende baggrund, men var blevet for tung. Som gammel ven af [[Adolf Hitler]] havde Weber samlet sig en stor formue gennem sine kontakter i [[NSDAP]]. Fegelein gik ind i partiet, og med Weber som [[mentor]] steg han hurtigt i graderne. Blandt SS-lederne blev han iblandt omtalt som '''Flegelein''' (af ''Flegel'' = lømmel).<ref>https://en.langenscheidt.com/english-german/lout</ref> |
||
Han blev på grund af sin erfaring med heste først placeret i ''Reiter-SS'', dvs. rytterkorpset i SS. I maj [[1942]] blev han inspektør for [[kavaleri]] og transport ved ''[[Reichssicherheitshauptamt]]'' (RSHA), en stilling han havde til |
Han blev på grund af sin erfaring med heste først placeret i ''Reiter-SS'', dvs. rytterkorpset i SS. I maj [[1942]] blev han inspektør for [[kavaleri]] og transport ved ''[[Reichssicherheitshauptamt]]'' (RSHA), en stilling han havde til december samme år. Den [[2. december]] 1942 blev han forfremmet til ''SS-Oberführer''. Hans soldater gennemsøgte [[Pripjat-sumpene]] efter [[jøder]], omtalt som "bekæmpelse af [[partisan]]er{{dn|dato=januar 2020}}". Fegelein indmeldte en "succeskvote" på 13.788 personer som dræbte "partisaner". Som egne tab anførte han to døde og 15 sårede. Af de dræbte var mere end 90 % jøder. Ved slutningen af 1941 var omkring 40.000 jøder i alle aldre dræbt af Fegeleins soldater.<ref>[https://www.wbg-wissenverbindet.de/3842/wegbereiter-der-shoah] Martin Cüppers: ''Wegbereiter der [[Shoah]]{{dn|{{subst:DATE}}}}'' s. 203</ref> |
||
Den [[30. oktober]] [[1943]] blev han såret i kamp. I [[1944]] efterfulgte han Wolff som [[Himmler]]s forbindelsesofficer hos Hitler. Da han bemærkede, at [[Nazityskland]]s magtcentrum |
Den [[30. oktober]] [[1943]] blev han såret i kamp. I [[1944]] efterfulgte han [[Karl Wolff]] som [[Himmler]]s forbindelsesofficer hos Hitler. Da han bemærkede, at [[Nazityskland]]s magtcentrum flyttede sig fra kabinettet til kredsen omkring Hitler, giftede han sig med [[Eva Braun]]s søster Gretl, hvad der sikrede ham en plads i Hitlers familiekreds, og gjorde ham uafhængig af Himmlers velvilje i en tid, da Himmlers position blev svækket. Samtidig gik han klogelig i forbund med [[Martin Bormann]], hvis stjerne var stigende.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 220), forlaget Cicero, 2002, ISBN 87-7714-489-9</ref> |
||
Ifølge [[Walter Schellenberg]] var det Fegelein, der ansporede Hitler til at vanære SS-regimentet ''Leibstandarte Adolf Hitler'' (LAH); en krænkelse, soldaterne aldrig tilgav Himmler, som ikke havde kunnet forhindre den. LAH kæmpede ved øvre [[Donau]] sammen med [[Sepp Dietrich]]s styrker. LAH blev beordret til at angribe, men pga en fejl i vejrberegningerne blev angrebet sat til en [[dato]], hvor regnen styrtede ned. Hitler ville ikke udsætte noget, og angebet resulterede i forfærdende tab. Da nederlaget blev meldt Hitler, blev han rasende på LAH og befalede dens mænd at fjerne armbindet som straf. De rasende soldater rev armbindene af og sendte dem via Himmler til Hitler i en natpotte. De vedlagde en afrevet arm tilhørende en af deres døde kampfæller, med armbindet på. Hitler genvandt aldrig deres |
Ifølge [[Walter Schellenberg]] var det Fegelein, der ansporede Hitler til at vanære SS-regimentet ''Leibstandarte Adolf Hitler'' (LAH); en krænkelse, soldaterne aldrig tilgav Himmler, som ikke havde kunnet forhindre den. LAH kæmpede ved øvre [[Donau]] sammen med [[Sepp Dietrich]]s styrker. LAH blev beordret til at angribe, men pga en fejl i vejrberegningerne blev angrebet sat til en [[dato]], hvor regnen styrtede ned. Hitler ville ikke udsætte noget, og angebet resulterede i forfærdende tab. Da nederlaget blev meldt Hitler, blev han rasende på LAH og befalede dens mænd at fjerne armbindet som straf. De rasende soldater rev armbindene af og sendte dem via Himmler til Hitler i en natpotte. De vedlagde en afrevet arm tilhørende en af deres døde kampfæller, med armbindet på. Hitler genvandt aldrig deres tillid.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 153)</ref> |
||
[[Albert Speer]] kaldte Fegelein en "''meget utiltalende type''", der |
[[Albert Speer]] kaldte Fegelein en "''meget utiltalende type''", der havde"''en ondsindet og radikal indflydelse''" på Hitlers inderste kreds. Flere har som Speer udtalt, at Fegelein, Bormann og [[general]] Wilhelm Burgdorf efter [[20. juli-attentatet]] dannede en uigennemtrængelig mur omkring Hitler.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 221)</ref> |
||
== Førerbunkeren == |
== Førerbunkeren == |
||
Versionen fra 27. jan. 2020, 23:23
| Hermann Fegelein | |
|---|---|
| 30. oktober 1906 - april 1945 (38 år) | |
 Hermann Fegelein | |
| Født |
30. oktober 1906 Ansbach, Tyskland |
| Død |
28. april 1945 (38 år) Berlin, Tyskland |
| Troskab |
 Weimarrepublikken (til 1933) Nazi-Tyskland |
| Værn | Waffen-SS |
| Tjenestetid | 1925 – 1945 |
| Rang | Gruppenführer |
| Militære slag og krige | 2. verdenskrig |
| Udmærkelser | Jernkorsets Ridderkors med egeløv og sværd |
| Ægtefælle | Gretl Braun (1944-1945) |
Hermann Fegelein (30. oktober 1906 – april 1945) var Gruppenführer i Schutzstaffel (SS) og svoger til Eva Braun.
Baggrund
Foto: Deutches Bundesarchiv
Han blev født i Ansbach og startede karrieren som jockey. Hans dygtighed som rytter bragte ham i kontakt med Christian Weber, der havde en lignende baggrund, men var blevet for tung. Som gammel ven af Adolf Hitler havde Weber samlet sig en stor formue gennem sine kontakter i NSDAP. Fegelein gik ind i partiet, og med Weber som mentor steg han hurtigt i graderne. Blandt SS-lederne blev han iblandt omtalt som Flegelein (af Flegel = lømmel).[1]
Han blev på grund af sin erfaring med heste først placeret i Reiter-SS, dvs. rytterkorpset i SS. I maj 1942 blev han inspektør for kavaleri og transport ved Reichssicherheitshauptamt (RSHA), en stilling han havde til december samme år. Den 2. december 1942 blev han forfremmet til SS-Oberführer. Hans soldater gennemsøgte Pripjat-sumpene efter jøder, omtalt som "bekæmpelse af partisaner[flertydigt link ønskes præciseret]". Fegelein indmeldte en "succeskvote" på 13.788 personer som dræbte "partisaner". Som egne tab anførte han to døde og 15 sårede. Af de dræbte var mere end 90 % jøder. Ved slutningen af 1941 var omkring 40.000 jøder i alle aldre dræbt af Fegeleins soldater.[2]
Den 30. oktober 1943 blev han såret i kamp. I 1944 efterfulgte han Karl Wolff som Himmlers forbindelsesofficer hos Hitler. Da han bemærkede, at Nazitysklands magtcentrum flyttede sig fra kabinettet til kredsen omkring Hitler, giftede han sig med Eva Brauns søster Gretl, hvad der sikrede ham en plads i Hitlers familiekreds, og gjorde ham uafhængig af Himmlers velvilje i en tid, da Himmlers position blev svækket. Samtidig gik han klogelig i forbund med Martin Bormann, hvis stjerne var stigende.[3]
Ifølge Walter Schellenberg var det Fegelein, der ansporede Hitler til at vanære SS-regimentet Leibstandarte Adolf Hitler (LAH); en krænkelse, soldaterne aldrig tilgav Himmler, som ikke havde kunnet forhindre den. LAH kæmpede ved øvre Donau sammen med Sepp Dietrichs styrker. LAH blev beordret til at angribe, men pga en fejl i vejrberegningerne blev angrebet sat til en dato, hvor regnen styrtede ned. Hitler ville ikke udsætte noget, og angebet resulterede i forfærdende tab. Da nederlaget blev meldt Hitler, blev han rasende på LAH og befalede dens mænd at fjerne armbindet som straf. De rasende soldater rev armbindene af og sendte dem via Himmler til Hitler i en natpotte. De vedlagde en afrevet arm tilhørende en af deres døde kampfæller, med armbindet på. Hitler genvandt aldrig deres tillid.[4]
Albert Speer kaldte Fegelein en "meget utiltalende type", der havde"en ondsindet og radikal indflydelse" på Hitlers inderste kreds. Flere har som Speer udtalt, at Fegelein, Bormann og general Wilhelm Burgdorf efter 20. juli-attentatet dannede en uigennemtrængelig mur omkring Hitler.[5]
Førerbunkeren
Fegelein vendte tilbage til Førerbunkeren i Berlin 25. april 1945. Han havde sammen med SS-manden Bornholdt besøgt Hans Jüttner, chef for SS-Führungsamt, i bil til Fürstenburg. 25. april var det umuligt at komme tilbage i bil, så Fegelein fløj og efterlod Bornholdt i Fürstenburg. Ifølge Jüttner var Fegeleins sidste ord: "Jeg agter bestemt ikke at dø i Berlin."[6] Med opportunistens klarsyn så han ingen grund til at gå til grunde, fordi Hitler gjorde det. Da han ikke holdt til i Førerbunkeren, men i en af to tilknyttede bunkere, kunne han ubemærket smutte ud. Det synes først at være sent på eftermiddagen 27. april at Hitler efterspurgte hans nærvær, og fik besked om, at han ikke var at finde i Rigskancelliet. Mistro var blevet en del af Hitlers væsen, og han sendte en gruppe SS-mænd for at hente ham. De begav sig til Fegeleins privatbolig i bydelen Charlottenburg, hvor han blev fundet på sengen, iført civilt antræk. Han foreslog, at de sammen fandt en flyvemaskine og undslap til Bayern, hvor hans gravide kone befandt sig. Han ringede til bunkeren og forklarede sin svigerinde, Eva Braun, at der havde været en misforståelse, og om hun ikke få Hitler til at lade ham tage hjem til sin kone. Det ville Eva Braun ikke, og Fegelein blev bragt tilbage til bunkeren, hvor Hitler degraderede ham og satte ham under arrest i den anden bunker.[7]
Om aftenen 28. april kom der en melding fra Stockholm om, at Himmler forsøgte at forhandle med de allierede bag Førerens ryg. Hitler blev rasende, og da han ikke kunne få fat i Himmler, vendte han sig mod Fegelein, som blev bragt ind i Førerbunkeren og afhørt. Fegelein insisterede på, at han ikke kendte til Himmlers planer, samt at han havde tænkt sig tilbage til Førerbunkeren. Nogle overlevende hævdede, at Eva Braun bad Hitler om at vise nåde af omtanke for hendes gravide søster; mens andre har forklaret, at hun ikke foretog sig noget. Russiske tanks stod allerede på Potsdamer Platz. Efter en kort forhandling blev Fegelein af SS-vagter ført ned i Kancellihaven og skudt.[8]
Wilhelm Mohnke, der førte krigsretssagen[flertydigt link ønskes præciseret] om desertering, oplyste, at Hitler havde bedt ham om at sammensætte et tribunal. Mohnke tilkaldte general Burgdorf, SS-general Hans Krebs og SS-Gruppenführer Johann Rattenhuber. Fegelein protesterede og hævdede, at han som SS-mand kun stod ansvarlig overfor Himmler. Så drukken var han, at han græd og kastede op; han kunne ikke stå oprejst, og tissede på gulvet. Mohnke var i knibe, da tysk militær og civil lovgivning fordrer, at den anklagede skal være ved sin forstands fulde brug, og dertil i stand til at forstå anklagen. Selv om Mohnke var overbevist om, at Fegelein var skyldig i desertering, var parterne enige i, at han ikke var skikket til at stille i en retssag. Mohnke afsluttede sagen og overleverede Fegelein til Rattenhubers sikkerhedsvagter. Mohnke genså aldrig Fegelein.[9]
Hans datter, Eva Barbara Fegelein, blev født 5. maj 1945 og opkaldt efter sin moster. Hun døde 8. april 1971 og havde også taget efternavn efter sin stedfar Kurt Berlinghoff.[10]
Noter
- ^ https://en.langenscheidt.com/english-german/lout
- ^ [1] Martin Cüppers: Wegbereiter der Shoah[flertydigt link ønskes præciseret] s. 203
- ^ Hugh Trevor-Roper: Hitlers sidste dage (s. 220), forlaget Cicero, 2002, ISBN 87-7714-489-9
- ^ Hugh Trevor-Roper: Hitlers sidste dage (s. 153)
- ^ Hugh Trevor-Roper: Hitlers sidste dage (s. 221)
- ^ [2] Himmlers dagbog 1945
- ^ Hugh Trevor-Roper: Hitlers sidste dage (s. 222)
- ^ Hugh Trevor-Roper: Hitlers sidste dage (s. 234)
- ^ https://www.worldcat.org/title/katakombe-das-ende-in-der-reichskanzlei/oclc/1603646 s. 182-83
- ^ https://ww2gravestone.com/people/braun-fegelein-margarete-berta-gretl/
Eksterne henvisninger
| Militære embeder | ||
|---|---|---|
| Foregående: SS-Brigadeführer Gustav Lombard |
Chef for 8. SS-Kavallerie-Division Florian Geyer April 1942 – august 1943 |
Efterfølgende: SS-Obergruppenführer Wilhelm Bittrich |
| Foregående: SS-Brigadeführer Gustav Lombard |
Chef for 8. SS-Kavallerie-Division Florian Geyer 14. maj 1943 – 13. september 1943 |
Efterfølgende: SS-Gruppenführer Bruno Streckenbach |
| Foregående: SS-Gruppenführer Bruno Streckenbach |
Chef for 8. SS-Kavallerie-Division Florian Geyer 22. oktober 1943 – 1. januar 1944 |
Efterfølgende: SS-Gruppenführer Bruno Streckenbach |