Victor Emanuel 2. af Italien

Victor Emanuel 2. af Italien
Konge af Italien
Regerede	17. marts 1861 – 9. januar 1878 (16 år og 298 dage)
Forgænger	Ingen (Kongeriget Italien oprettet)
Efterfølger	Umberto 1.
Konge af Sardinien Regerede: 28. juli 1849 – 17. marts 1861 (11 år og 232 dage) Forgænger: Karl Albert Efterfølger: Ingen (Kongeriget Sardinien nedlagt)
Ægtefæller	Adelheid af Østrig (g. 1842) Rosa Vercellana (g. 1869)
Børn	Maria Clotilde Umberto Amedeo Oddone Maria Pia, Dronning af Portugal Carlo Alberto Vittorio Emanuele Vittorio Emanuele Vittoria Guerrieri Emanuel Alberto Guerrieri
Far	Karl Albert af Sardinien-Piemont
Mor	Maria Theresa af Habsburg-Lorraine
Født	14. marts 1820 Torino, Kongeriget Sardinien
Død	9. januar 1878 (57 år)

Ridder af Elefantordenen 1861

Victor Emanuel 2. af Italien (italiensk: Vittorio Emanuele II; født 14. marts 1820, død 9. januar 1878) var konge af Piemonte, Savoyen og Sardinien fra 1849 til 1861. Den 18. februar 1861 antog han titlen Konge af Italien og blev den første konge efter den italienske samling, en titel han beholdt til sin død i 1878.

Biografi

Tidlige år og tronbestigelse

Victor Emanuel blev født i Torino som ældste søn af Karl Albert, konge af Sardinien, og Maria Theresa af Østrig. I sine unge år boede han nogle år i Firenze hos sin far. Victor Emanuel viste tidligt evner for politik, militær og forskellige sportsgrene.

Han deltog aktivt i den Første Italienske Uafhængighedskrig under sin far og kæmpede i forreste linje i slagene ved Pastrengo, Santa Lucia, Goito og Custoza.

Han blev konge i 1849, da hans far abdicerede efter det ydmygende nederlag til østrigerne ved Novara. Victor Emmanuel var øjeblikkeligt i stand til at opnå en favorabel fredsaftale ved Vignale hos den østrigske feltmarskal Radetzky. Traktaten blev dog ikke ratificeret af kammeret i Piemonte, og Victor Emanuel svarede igen ved at fyre premierminister Claudio Gabriele de Launay og erstatte ham med Massimo D'Azeglio. Efter nyvalg blev freden med østrigerne accepteret af repræsentanternes kammer. I 1849 undertrykte han brutalt opstanden i Genova og betegnede oprørerne som "en ond og sygdomsbefængt race af kujoner".

I 1852 gav Victor Emanuel II grev Camillo di Cavour titlen premierminister. Det viste sig at være en klog beslutning, da Cavour var et politisk geni og blev en stor spiller i den italienske samling. Victor Emmanuel II blev snart symbolet på den italienske samlingsbevægelse. Han var især populær i kongeriget Sardinien på grund af accept af den nye forfatning og hans liberale reformer.

Anetavle

Victor Emanuel 2.s anetavle i tre generationer

P	I	II	III
Proband: Victor Emanuel 2.	Far: Karl Albert af Sardinien-Piemont	Farfar: Carlo Emanuel af Savoyen-Carignano	Farfars far: Victor Amadeus 2. af Savoyen-Carignano
			Farfars mor: Josepha af Lorraine-Brionne
		Farmor: Maria Christina af Sachsen	Farmors far: Karl af Sachsen
			Farmors mor: Franziska von Corvin-Krasinski
	Mor: Maria Theresia af Habsburg-Lorraine	Morfar: Ferdinand 3. af Toscana	Morfars far: Leopold 2. (Tysk-romerske rige)
			Morfars mor: Maria Louisa af Spanien (1745-1792)
		Mormor: Luisa af Begge Sicilier	Mormors far: Ferdinand 1. af Begge Sicilier
			Mormors mor: Maria Carolina af Østrig

Foregående: Carlo Alberto	Konge af Sardinien 1849-61	Efterfølgende: Italienske kongerige oprettet
Foregående: Titel oprettet	Konge af Italien 1861-78	Efterfølgende: Umberto 1. af Italien

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Victor Emanuel 2. af Italien

Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.