Brexit: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Datomærker eftersyn-skabeloner
Gjensen (diskussion | bidrag)
1.181 edits
Linje 11: Linje 11:
Storbritannien som land består af [[Konstituerende land#Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|4 konstituerende lande]]. Af disse ligger [[England]], [[Skotland]], og [[Wales]], på [[Storbritannien (ø)|hovedøen Storbritannien]] og det sidste, [[Nordirland]], på [[Irland (ø)|øen Irland]] grænsende til [[Irland|Republikken Irland]]. På grund af sin størrelse er England yderligere delt i [[Regioner i England|9 regioner]]. Ved valg til [[Europaparlamentet]] har Nordirland, Skotland, Wales, og de engelske regioner, tjent som valgkredse, og det gjorde de også ved Brexit-afstemningen. Nordirland, Skotland, og den engelske [[Greater London|London-region]] stemte for at blive i EU. Wales og 8 af de engelske regioner (og desuden også England som helhed) stemte for at forlade EU. Sammenlagt stemte briterne 51,89 procent for at forlade EU.
Storbritannien som land består af [[Konstituerende land#Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|4 konstituerende lande]]. Af disse ligger [[England]], [[Skotland]], og [[Wales]], på [[Storbritannien (ø)|hovedøen Storbritannien]] og det sidste, [[Nordirland]], på [[Irland (ø)|øen Irland]] grænsende til [[Irland|Republikken Irland]]. På grund af sin størrelse er England yderligere delt i [[Regioner i England|9 regioner]]. Ved valg til [[Europaparlamentet]] har Nordirland, Skotland, Wales, og de engelske regioner, tjent som valgkredse, og det gjorde de også ved Brexit-afstemningen. Nordirland, Skotland, og den engelske [[Greater London|London-region]] stemte for at blive i EU. Wales og 8 af de engelske regioner (og desuden også England som helhed) stemte for at forlade EU. Sammenlagt stemte briterne 51,89 procent for at forlade EU.


[[Gibraltar]] er et [[Britisk oversøisk territorium]] (BOT) grænsende til [[Spanien]]. Modsat andre BOTer er Gibraltar del af EU sammen med Storbritannien. Gibraltar regnes for del af [[South West England]]-regionen i EU-parlamentsvalgsligt øjemed, og stemte for at blive i EU. De tre britiske [[kronbesiddelse]]r [[Jersey]], [[Guernsey]], og [[Isle of Man|Man]], er ikke del af Storbritannien og heller ikke af EU, hvorfor der ikke blev holdt afstemning på øerne. På grund af øernes tætte forbindelser til Storbritannien vil den britiske udtræden af EU alligevel få betydning for øerne.
[[Gibraltar]] er et [[Britisk oversøisk territorium]] (BOT) grænsende til [[Spanien]]. Modsat andre BOTer var Gibraltar del af EU sammen med Storbritannien. Gibraltar regnes for del af [[South West England]]-regionen i EU-parlamentsvalgsligt øjemed, og stemte for at blive i EU. De tre britiske [[kronbesiddelse]]r [[Jersey]], [[Guernsey]], og [[Isle of Man|Man]], er ikke del af Storbritannien og heller ikke af EU, hvorfor der ikke blev holdt afstemning på øerne. På grund af øernes tætte forbindelser til Storbritannien vil den britiske udtræden af EU alligevel få betydning for øerne.


==EUs strategi==
==EUs strategi==

Versionen fra 2. feb. 2020, 10:30

Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.

Brexit er en proces, der førte til, at Storbritannien og Gibraltar trådte ud af EU d. 31. januar 2020 ved midnat, dansk tid. Udtrædelsen var oprindeligt sat til 29. marts 2019, men er blevet udskudt flere gange, da det britiske parlament og Europa-Parlamentet forsøger at lave en udtrædelsesaftale mellem Storbritannien og EU inden da.[1][2]

Baggrunden for Brexit er folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab den 23. juni 2016, hvor 51,89 procent af vælgerne stemte for at forlade ("leave") EU, mens 48,11 procent stemte for at forblive ("remain") i EU. I marts 2017 vedtog Underhuset og Overhuset en lov, der bemyndiger regeringen til at forhandle om Storbritanniens udtræden af EU. Loven blev stadfæstet af dronningen den 16. marts 2017.[3]

Forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU startede formelt, da den britiske regering aktiverede artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union. Denne bestemmelse kom ind i traktaten, da Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009. Artikel 50 blev aktiveret den 29. marts 2017 [4].

Resultat efter konstituerende land

Storbritannien som land består af 4 konstituerende lande. Af disse ligger England, Skotland, og Wales, på hovedøen Storbritannien og det sidste, Nordirland, på øen Irland grænsende til Republikken Irland. På grund af sin størrelse er England yderligere delt i 9 regioner. Ved valg til Europaparlamentet har Nordirland, Skotland, Wales, og de engelske regioner, tjent som valgkredse, og det gjorde de også ved Brexit-afstemningen. Nordirland, Skotland, og den engelske London-region stemte for at blive i EU. Wales og 8 af de engelske regioner (og desuden også England som helhed) stemte for at forlade EU. Sammenlagt stemte briterne 51,89 procent for at forlade EU.

Gibraltar er et Britisk oversøisk territorium (BOT) grænsende til Spanien. Modsat andre BOTer var Gibraltar del af EU sammen med Storbritannien. Gibraltar regnes for del af South West England-regionen i EU-parlamentsvalgsligt øjemed, og stemte for at blive i EU. De tre britiske kronbesiddelser Jersey, Guernsey, og Man, er ikke del af Storbritannien og heller ikke af EU, hvorfor der ikke blev holdt afstemning på øerne. På grund af øernes tætte forbindelser til Storbritannien vil den britiske udtræden af EU alligevel få betydning for øerne.

EUs strategi

EU-ledere fra 27 lande (alle på nær Storbritannien), vedtog lørdag 29. april 2017 deres strategi for udmeldelsesforhandlingerne med Storbritannien. Det er et dokument på 8 sider, der blev vedtaget enstemmigt uden diskussion. [5][6]

Forhandlingernes forløb

Eftersyn
Dette afsnit bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
  • Torsdag 23. juni 2016: Ved en folkeafstemning stemmer 52 procent (51,89 procent) af de britiske vælgere for at forlade EU, mens 48 procent (48,11 procent) stemmer for at forblive i EU.
  • Onsdag 29. marts 2017: Storbritannien meddeler officielt EU, at landet vil melde sig ud af EU. Selve udmeldelsen vil ske to år senere (dvs. den 29. marts 2019).
  • Mandag 19. juni 2017: EU's chefforhandler, Michel Barnier, og den daværende britiske chefforhandler, brexitminister David Davis, indleder de egentlige forhandlinger om britisk udmeldelse af EU.
  • Mandag 29. januar 2018: De 27 lande, der forbliver i EU, vedtager på et europaministermøde i Bruxelles et mandat til forhandlingerne om en overgangsordning efter den britiske udmeldelse.
  • Torsdag 12. juli 2018: Theresa May fremlægger en hvidbog med britiske planer for fremtidens forhold til EU. Få dage tidligere har David Davis og udenrigsminister Boris Johnson forladt regeringen i protest mod en ifølge dem alt for blød brexitplan.
  • Torsdag 19. juli 2018: Den nye brexitminister, Dominic Raab, mødes for første gang med Michel Barnier i Bruxelles, efter at David Davis er trådt tilbage. Raab lover mere fart på forhandlingerne.
  • Oktober 2018: EU ønskede at afslutte forhandlingerne om udtrædelsen samt om en overgangsordning og rammerne for det fremtidige forhold. Det skulle give tid til ratificering i Europa-Parlamentet. Et topmøde midt i oktober blev dog afsluttet uden en aftale.
  • Tirsdag 13. november 2018: Det bekræftes fra Downing Street i London, at der er enighed om et udkast til en aftale om briternes udtræden af EU. Udkastet skal underskrives fra officielt hold.
  • Onsdag 14. november 2018: Den britiske regering godkender udkastet til en brexitaftale.
  • Søndag 25. november 2018: EU's stats- og regeringschefer godkender udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring, der tilsammen udgør Storbritanniens udtræden af EU. Aftalen skal godkendes i det britiske parlament og i Europa-Parlamentet, før den træder i kraft.
  • 15. januar 2019: Regeringen under Theresa May taber den første afstemning om udtrædelsesaftalen med EU med stemmerne 432 mod 202.[7]
  • 12. marts 2019: Regeringen taber den anden afstemning om udtrædelsesaftalen med EU med stemmerne 391 mod 242.[8]
  • 20. marts 2019: Theresay May anmoder EU om forlængelse af artikel 50 perioden til 30. juni 2019.
  • 21. marts 2019: Det Europæiske Råd tilbyder at forlænge perioden til 22. maj 2019.
  • 29. marts 2019: Udløb af den oprindelige artikel 50 periode. Tredje afstemning om udtrædelse tabes af regeringen med stemmerne 344 mod 286.
  • 5. april 2019: Theresay May anmoder for 2. gang EU om forlængelse af artikel 50 perioden til 30. juni 2019.[9]
  • 10. april 2019: Det Europæiske Råd tilbyder at forlænge perioden til 31. oktober 2019.[10][11]
  • 24. juli 2019: Boris Johnson tiltræder som ny premierminister.[12]
  • 19. oktober 2019: Premierminister Boris Johnson sender 2 breve til Det Europæiske Råd. Det ene ikke er underskrevet, men anmoder om endnu en udsættelse af artikel 50 perioden til 31. januar 2020.[13][14][15]
  • 22. oktober 2019: Udtrædelsesaftalen godkendes 1. gang i parlamentet med 329 stemmer mod 299, men parlamentet afviser med 322 stemmer mod 308 at Storbritannien kan nå at udtræde pr. 31 oktober 2019.[16][17]
  • 28. oktober 2019: Det Europæiske Råd godkender at forlænge artikel 50 perioden til 31. januar 2020.[18][19][20]
  • 12. december 2019: Der afholdes parlamentsvalg som medfører at det konservative parti under Boris Johnson får et flertal på 80 mandater.[21]
  • 20. december 2019: Udtrædelsesaftalen godkendes 2. gang i parlamentet med 358 stemmer mod 234.[22]
  • 22. januar 2020: Udtrædelsesaftalen godkendes 3. gang (og dermed endeligt) i parlamentet med 342 stemmer mod 254.[23][24]
  • 29. januar 2020: Europa-Parlamentet godkender udtrædelsesaftalen med Storbritannien.[25][26]. Dette var også den sidste dag hvor britiske medlemmer af Europe-parlamentet deltog i parlamentet.[27]
  • 30. januar 2020: Det Europæiske Råd godkender endeligt udtrædelsesaftalen med Storbritannien.[28]
  • 31. januar 2020: Storbritanniens sidste dag som medlem af EU

Artikel 50

I artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union hedder det blandt andet:

  • 1. Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.
  • 2. Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd. På baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer forhandler og indgår Unionen en aftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unionen. Denne aftale forhandles i overensstemmelse med artikel 218, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den indgås på Unionens vegne af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter Europa-Parlamentets godkendelse.
  • 3. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

Se også

Noter

  1. ^ http://um.dk/da/udenrigspolitik/brexit/
  2. ^ http://uim.dk/brexit
  3. ^ Dronning Elizabeth har sat sin underskrift på brexit-lov, Politiken, 16. marts 2017
  4. ^ Kim Bildsøe: Brexit fejres af mange som en festdag, Danmarks Radio, 29. marts 2017
  5. ^ Det Europæiske Råd (artikel 50), retningslinjer for Brexitforhandlingerne
  6. ^ EU gør fælles front mod briterne altinget.dk 30. april 2017
  7. ^ "Government loses 'meaningful vote' in the Commons". UK Parliament (English). 16 januar 2019. Hentet 8 april 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  8. ^ "Government's Brexit deal defeated again in 'meaningful vote'". UK Parliament (English). 12 marts 2019. Hentet 8 april 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  9. ^ Stewart, Heather; Boffey, Daniel (5 april 2019). "May asks for Brexit extension to 30 June as Tusk offers up to a year". The Guardian.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. ^ "New Brexit deadline set for 31 October" (britisk engelsk). 11 april 2019. Hentet 11 april 2019.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  11. ^ European Council (10 april 2019). "Special meeting of the European Council (Art. 50) (10 April 2019) – Conclusions" (PDF). Hentet 11 april 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  12. ^ Kennedy, Merrit. "'The Time Has Come To Act': Boris Johnson Takes The Helm As U.K. Prime Minister". npr. npr. Hentet 24 juli 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  13. ^ Letters and note: unsigned letter and cover note; signed letter.
  14. ^ "Brexit: PM sends letter to Brussels seeking further delay". BBC News. 19 oktober 2019. Hentet 19 oktober 2019.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  15. ^ Boffet, Daniel (20 oktober 2019). "Boris Johnson sends unsigned request to Brussels for Brexit delay". The Guardian. Hentet 20 oktober 2019.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  16. ^ "Brexit bill 'in limbo' as MPs reject timetable". BBC News. 22 oktober 2019. Hentet 22 oktober 2019.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  17. ^ Rawlinson, Kevin (22 oktober 2019). "Brexit legislation 'paused' after MPs reject Boris Johnson's timetable". The Guardian. Hentet 22 oktober 2019.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  18. ^ "Brexit: European leaders agree extension to 31 January". BBC News. 28 oktober 2019. Hentet 28 oktober 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  19. ^ Boffey, Daniel; Chrisafis, Angelique (28 oktober 2019). "EU agrees Brexit extension to 31 January". The Guardian. Hentet 28 oktober 2019.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  20. ^ "Prime Minister's letter to President Donald Tusk: 28 October 2019" (PDF). UK Government. 28 oktober 2019. Hentet 30 oktober 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  21. ^ Staff (december 13, 2019). "Election results 2019: Boris Johnson returns to power with big majority". BBC News. Hentet december 20, 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  22. ^ editor, Heather Stewart Political (2019-12-20). "Brexit: parliament passes withdrawal agreement bill by 124 majority". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2019-12-20. {{cite news}}: |last= har et generisk navn (hjælp)
  23. ^ Walker, Peter (januar 22, 2020). "Brexit bill passes parliament as Johnson overturns Lords amendments". The Guardian. Hentet januar 22, 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  24. ^ Lawless, Jill (januar 22, 2020). "Britain's Brexit bill passes final hurdle in Parliament". Associated Press. Hentet januar 22, 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  25. ^ McGuinness, Alan (29 januar 2020). "European Parliament ratifies Boris Johnson's Brexit deal ahead of exit day". Sky News. Hentet 29 januar 2020.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  26. ^ Sparrow, Andrew (30 januar 2020). "Brexit: MEPs approve withdrawal agreement after emotional debate and claims UK will return - live news". The Guardian. Hentet 30 januar 2020.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  27. ^ "Brexit: Tears and relief as the UK's MEPs bid farewell". BBC News. januar 28, 2020. Hentet januar 30, 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  28. ^ Press send for Brexit: EU seals UK withdrawal by email, The New York Times, 30 January 2020.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Brexit&oldid=10231234"