Kroning: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
slåfejl
kronologi indført
Linje 2: Linje 2:
{{dansk synsvinkel|dato=april 2015}}
{{dansk synsvinkel|dato=april 2015}}
[[Fil:BambergApocalypse03CoronationOfEmperor.JPG|thumb|Kroningen af [[Otto 3. (Tysk-romerske rige)|Otto 3.]] til kejser i 996.]]
[[Fil:BambergApocalypse03CoronationOfEmperor.JPG|thumb|Kroningen af [[Otto 3. (Tysk-romerske rige)|Otto 3.]] til kejser i 996.]]
'''Kroning''' er en begivenhed, hvor en [[majestæt]] stadfæster sit [[embede]] som [[regent]] ved at få sat en [[krone (hovedbeklædning)|krone]] på sit [[hoved]].
'''Kroning''' er den begivenhed, at en [[majestæt]] stadfæster sit [[embede]] som [[regent]] ved at få en [[krone (hovedbeklædning)|krone]] på sit [[hoved]].


===Valgkongedømme===
En [[enevælde|enevældig]] konge "kroner sig selv" – og bliver ikke kronet af adelen, da han ikke er underlagt nogen anden end Gud. Den enevældige konge er per automatik konge, når forgængeren dør – men lader sig [[kongesalve|salve]] af øverste gejstlige, som regel et lille års tid efter.
Kroningen var en tradition ved [[valgkongedømme]]t, hvor en kreds af stormænd, riddere, [[adel]] etc. vælger og anerkender "én til at være den første blandt ligemænd" og til at varetage rigets [[udenrigspolitik|udenrigspolitiske]] opgaver. Herunder krig og forhandlinger.
Når han blev kronet, underskrev han en [[håndfæstning]], der fastlagde hans råderum over for adelen. Samtidig udpegede han sin stedfortræder/efterfølger/[[kronprins]] – som regel en søn – og denne var den oplagte kandidat som tronfølger. Ofte opstod der dog et tomrum og en magtkamp, når arvefølgen ikke var oplagt. Perioder med [[interregnum]] eller kongemord etc. er ikke ukendte i [[Danmarkshistorien]]. [[Kongerækken]] fra [[Gorm den Gamle]] til [[Christian 1.|Christian den Første]], viser, at det er undtagelsen, at søn følger far. Kun i ni tilfælde følger en søn. Ellers er det en bror, fætter, onkel, barnebarn etc.
Danmark havde [[valgkongedømme]] til [[enevælden]] i [[1660]], hvor [[Frederik 3.|Frederik den Tredje]] reducerede adelens indflydelse.


===Enevælde===
[[Napoleon]] afveg dog fra denne [[skik]] ved at krone sig selv. Napoleon var ikke konge, men [[kejser]] og søgte i den egenskab at fremstå som "særlig udvalgt".


En [[enevælde|enevældig]] konge "kroner sig selv" – og bliver ikke kronet af adelen, da han ikke er underlagt nogen anden end Gud. Den enevældige konge bliver konge, når forgængeren dør – og lader sig [[kongesalve|salve]] af øverste gejstlige som regel efter et år.
Kroningen sker som en tradition ved [[valgkongedømme]]t, hvor en kreds af stormænd, riddere, [[adel]], etc. vælger og anerkender "én til at være den første blandt ligemænd" og til at varetage rigets [[udenrigspolitik|udenrigspolitiske]] opgaver. Herunder krig og forhandlinger.


[[Napoleon]] kronede sig selv. Napoleon var [[kejser]] og søgte i den egenskab at fremstå som "særlig udvalgt".
Når en konge blev kronet, underskrev han samtidig en [[håndfæstning]], der fastlagde hans råderum over for adelen. Samtidg udpegede han sin stedfortræder/efterfølger/[[kronprins]] – som regel en søn – og denne tronarving var således den oplagte kandidat til at efterfølge ham. Ofte opstod der dog et tomrum og en magtkamp, når arvefølgen – efterfølgeren – ikke var oplagt. Perioder med [[interregnum]] eller kongemord etc. er ikke ukendte i [[Danmarkshistorien]]. Men ser man på [[kongerækken]] indtil [[Oldenborgske slægt|Oldenborgerne]], dvs fra Gorm den Gamle frem til [[Christian 1.|Christian den Første]], vil man se, at det virkelig er undtagelsen, at søn følger far. Kun i ni ud af et par og tredive regenter følger en søn. Andre gange er det en bror, fætter, onkel, barnebarn etc.


Enevældens afskaffelse i [[1848]] gjorde, at [[Christian 9.|Christian den Niende]] i [[1863]] blev udråbt til konge efter omfattende lovgivning og international anerkendelse.
Danmark havde [[valgkongedømme]] indtil [[enevælden]] i [[1660]], hvor [[Frederik 3.|Frederik den Tredje]] reducerede adelens indflydelse.


===Efter Grundloven===
Enevældens afskaffelse i [[1848]] gjorde, at [[Christian 9.|Christian den Niende]] blev udråbt til konge i [[1863]] efter omfattende lovgivning og international anerkendelse.
I vore dages demokratiske Danmark foretages udnævnelsen - udråbelsen - af en konge (regent) af [[Folketinget]], der ved lov udpeger den næste konge. [[Kronprins Frederik]] skal jfr. [[Tronfølgeloven]] overtage kronen efter [[Margrethe 2.]]

I vore dages demokratiske Danmark foretages udnævnelsen -udråbningen- af en konge (regent) af [[Folketinget]], der ved lov udpeger den næste konge. Således skal det forhold, at [[kronprins Frederik]] står til at overtage tronen (og kronen) efter [[Margrethe]] ses i [[Tronfølgeloven]], snarere end ved kongehusets beslutning. Folketingets lovgivning er dog en vigtig lov på dette område.


== Eksterne links ==
== Eksterne links ==

Versionen fra 2. feb. 2020, 22:44

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Kroningen af Otto 3. til kejser i 996.

Kroning er den begivenhed, at en majestæt stadfæster sit embede som regent ved at få en krone på sit hoved.

Valgkongedømme

Kroningen var en tradition ved valgkongedømmet, hvor en kreds af stormænd, riddere, adel etc. vælger og anerkender "én til at være den første blandt ligemænd" og til at varetage rigets udenrigspolitiske opgaver. Herunder krig og forhandlinger.

Når han blev kronet, underskrev han en håndfæstning, der fastlagde hans råderum over for adelen. Samtidig udpegede han sin stedfortræder/efterfølger/kronprins – som regel en søn – og denne var den oplagte kandidat som tronfølger. Ofte opstod der dog et tomrum og en magtkamp, når arvefølgen ikke var oplagt. Perioder med interregnum eller kongemord etc. er ikke ukendte i Danmarkshistorien. Kongerækken fra Gorm den Gamle til Christian den Første, viser, at det er undtagelsen, at søn følger far. Kun i ni tilfælde følger en søn. Ellers er det en bror, fætter, onkel, barnebarn etc. Danmark havde valgkongedømme til enevælden i 1660, hvor Frederik den Tredje reducerede adelens indflydelse.

Enevælde

En enevældig konge "kroner sig selv" – og bliver ikke kronet af adelen, da han ikke er underlagt nogen anden end Gud. Den enevældige konge bliver konge, når forgængeren dør – og lader sig salve af øverste gejstlige som regel efter et år.

Napoleon kronede sig selv. Napoleon var kejser og søgte i den egenskab at fremstå som "særlig udvalgt".

Enevældens afskaffelse i 1848 gjorde, at Christian den Niende i 1863 blev udråbt til konge efter omfattende lovgivning og international anerkendelse.

Efter Grundloven

I vore dages demokratiske Danmark foretages udnævnelsen - udråbelsen - af en konge (regent) af Folketinget, der ved lov udpeger den næste konge. Kronprins Frederik skal jfr. Tronfølgeloven overtage kronen efter Margrethe 2.

Eksterne links

SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.