Empore: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
billede
Aw58 (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[File:2014 Lądek-Zdrój, kościół Narodzenia NMP 24.JPG|thumb|Empore i kirke]]
[[File:2014 Lądek-Zdrój, kościół Narodzenia NMP 24.JPG|thumb|Empore i kirke]]
'''Empore''' (af samme stamme som ”empor”, opad) betegner i den kirkelige arkitektur ethvert [[pulpitur]] eller [[galleri (arkitektur)|galleri]] og særlig sideskibenes øvre etager i tredelte langhuskirker. Sideskibsemporer forekommer allerede i oldkristelige [[basilika]]er, var meget almindelig i byzantinsk bygningskunst og brugtes ligeledes hyppigt i vesterlandenes romanske kirkearkitektur, hvor åbningerne fra sideskibene ind til midtskibet gerne formedes som tredelte [[triforium|triforier]] af den type, der kendes for eksempel fra [[domkirke]]rne i [[Lund (Sverige)|Lund]], [[Viborg]] og [[Ribe]]. Middelalderens empore kan også være frit indbyggede uden organisk sammenhæng med kirkerummets komposition, og de kan findes for eksempel i bygningens vestende, både i domkirker og i klosterkirker (nonnekor) eller foran [[korsskæringen]] (se [[lectorium]]). Af disse sidste former udvikles de endnu i vore kirker så hyppige træpulpiturer, til sangkor, orgler eller siddepladser for menigheden.
'''Empore''' (af samme stamme som ”empor”, opad) betegner i den kirkelige arkitektur ethvert [[pulpitur]] eller [[galleri (arkitektur)|galleri]] og særlig sideskibenes øvre etager i tredelte langhuskirker. Sideskibsemporer forekommer allerede i oldkristelige [[basilika]]er, var meget almindelig i byzantinsk bygningskunst og brugtes ligeledes hyppigt i vesterlandenes romanske kirkearkitektur, hvor åbningerne fra sideskibene ind til midtskibet gerne formedes som tredelte [[triforium|triforier]] af den type, der kendes for eksempel fra [[domkirke]]rne i [[Lund (Sverige)|Lund]], [[Viborg]] og [[Ribe]]. Middelalderens empore kan også være frit indbyggede uden organisk sammenhæng med kirkerummets komposition, og de kan findes for eksempel i bygningens vestende, både i domkirker og i klosterkirker (nonnekor) eller foran [[korsskæringen]] (se [[lectorium]]). Af disse sidste former udvikles de endnu i vore kirker så hyppige træpulpiturer, til sangkor, orgler eller siddepladser for menigheden.
{{Commonscat|Matroneums}}

{{Salmonsens}}
{{Salmonsens}}
{{kirkearkitektur}}
{{kirkearkitektur}}

Versionen fra 10. feb. 2020, 19:27

Empore i kirke

Empore (af samme stamme som ”empor”, opad) betegner i den kirkelige arkitektur ethvert pulpitur eller galleri og særlig sideskibenes øvre etager i tredelte langhuskirker. Sideskibsemporer forekommer allerede i oldkristelige basilikaer, var meget almindelig i byzantinsk bygningskunst og brugtes ligeledes hyppigt i vesterlandenes romanske kirkearkitektur, hvor åbningerne fra sideskibene ind til midtskibet gerne formedes som tredelte triforier af den type, der kendes for eksempel fra domkirkerne i Lund, Viborg og Ribe. Middelalderens empore kan også være frit indbyggede uden organisk sammenhæng med kirkerummets komposition, og de kan findes for eksempel i bygningens vestende, både i domkirker og i klosterkirker (nonnekor) eller foran korsskæringen (se lectorium). Af disse sidste former udvikles de endnu i vore kirker så hyppige træpulpiturer, til sangkor, orgler eller siddepladser for menigheden.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.