Blødersagen: Forskelle mellem versioner
m bot: ret parameter med komma i dato; kosmetiske ændringer |
Moj1948 (diskussion | bidrag) m Ordet "skandalen" lever ikke op til Wikipedias grundlæggende princip om neutralitet og er derfor erstattet med "smitten" |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Bløderne anlagde et civilt søgsmål ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret i [[1987]], og fik fri proces. |
Bløderne anlagde et civilt søgsmål ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret i [[1987]], og fik fri proces. |
||
Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de involverede [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Indenrigsministre fra Danmark|indenrigsministeren]] [[Britta Schall Holberg]] blev dømt skyldige. Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendig viden var til stede, så |
Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de involverede [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Indenrigsministre fra Danmark|indenrigsministeren]] [[Britta Schall Holberg]] blev dømt skyldige. Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendig viden var til stede, så smitten kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket [[massemedier|pressen]] borede i. [[Retssag]]en slutter i [[Østre Landsret]] i [[1995]]. De anklagede blev frikendt for de fleste anklager, men der faldt flere påtaler, lige som enkelte anklager ikke kunne afvises. Kun en af de otte sagsøgere får tilkendt erstatning på ca. kr. 19.000 pga. fejl hos sundhedsmyndighederne. |
||
Bløderne fik tilkendt en godtgørelse fra den danske stat som kompensation for den smitte, de havde været udsat for. Ligeledes gav [[folketinget]] en officiel beklagelse senere i 1995. |
Bløderne fik tilkendt en godtgørelse fra den danske stat som kompensation for den smitte, de havde været udsat for. Ligeledes gav [[folketinget]] en officiel beklagelse senere i 1995. |
||
Versionen fra 13. feb. 2020, 00:13
Blødersagen begyndte i 1980'erne, hvor 90 blødere (med sygdommen hæmofili) blev smittet med HIV-virus som følge af, at de livsnødvendige blodpræparater, de var afhængige af, blev fremstillet af HIV-inficeret blod. Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere screenet og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus.
Bløderne anlagde et civilt søgsmål ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret i 1987, og fik fri proces.
Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de involverede medicinalfirmaer, Sundhedsstyrelsen og indenrigsministeren Britta Schall Holberg blev dømt skyldige. Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendig viden var til stede, så smitten kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket pressen borede i. Retssagen slutter i Østre Landsret i 1995. De anklagede blev frikendt for de fleste anklager, men der faldt flere påtaler, lige som enkelte anklager ikke kunne afvises. Kun en af de otte sagsøgere får tilkendt erstatning på ca. kr. 19.000 pga. fejl hos sundhedsmyndighederne.
Bløderne fik tilkendt en godtgørelse fra den danske stat som kompensation for den smitte, de havde været udsat for. Ligeledes gav folketinget en officiel beklagelse senere i 1995.
Sagen har været behandlet i dokumentaren "Den Menneskelige Faktor" fra 1991 og "Skandale - livsfarlig medicin" i 2011.[1]
Se også
Referencer
- ^ Mads Olrik Berthelsen (7. april 2011). "Blødersagen: DR-tilrettelægger svarer igen på kritikken". journalisten.dk. Dansk Journalistforbund. Hentet 22. august 2014.