Maskulinisme: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Udvid
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Småret
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 36: Linje 36:
En anden del af denne subkultur kalder sig ''incels (involuntary celibates),'' der dækker over opfattelsen af at leve i ufrivilligt cølibat, fordi mændene ikke kan finde en kvindelig partner<ref>https://www.theglobeandmail.com/canada/article-the-incel-community-and-the-dark-side-of-the-internet/</ref>.
En anden del af denne subkultur kalder sig ''incels (involuntary celibates),'' der dækker over opfattelsen af at leve i ufrivilligt cølibat, fordi mændene ikke kan finde en kvindelig partner<ref>https://www.theglobeandmail.com/canada/article-the-incel-community-and-the-dark-side-of-the-internet/</ref>.


Nordisk Ministerråd og internetaktivisterne Cybernauterne er kritiske over for manosfæren<ref>https://fyens.dk/artikel/onlinehad-er-en-trussel-mod-ligestilling</ref>.<ref>https://cybernauterne.dk/blog/guide-til-manosfaerens-arter/</ref>. Iagttagere mener, at radikaliseringen kan have fået vind i sejlene på grund af #MeToo og er forbundet med [[Ateisme|ateismen]]<ref>https://religiondispatches.org/how-mens-rights-activists-are-finding-unlikely-allies-in-new-atheism-metoo-the-manosphere-and-the-church-of-feminism/</ref>.
Feminister er kritiske over for manosfæren<ref>https://fyens.dk/artikel/onlinehad-er-en-trussel-mod-ligestilling</ref>.<ref>https://cybernauterne.dk/blog/guide-til-manosfaerens-arter/</ref>. Iagttagere mener, at radikaliseringen kan have fået vind i sejlene på grund af #MeToo og er forbundet med [[Ateisme|ateismen]]<ref>https://religiondispatches.org/how-mens-rights-activists-are-finding-unlikely-allies-in-new-atheism-metoo-the-manosphere-and-the-church-of-feminism/</ref>.


====== Femte bevægelse: Neomaskulinitet og den nye maskulinitet ======
====== Femte bevægelse: Neomaskulinitet og den nye maskulinitet ======

Versionen fra 13. feb. 2020, 04:56

Maskulinismens symbol.

Maskulisme og maskulinisme er betegnelser for bevægelser som arbejder for mænds frigørelse eller rettigheder, og tager udgangspunkt i mænds ståsted og erfaringer.[1] Der er tale om en række forskellige bevægelser[2]:

Bevægelser

Første bevægelse: Maskulismen og mænds frigørelse

Maskulismen er en retning, der stræber mod ligeberettigelse mellem kønnene.[3][4] Maskulisme er den mandlige pendant til kvindebevægelsen. Den er knyttet til eller en udløber af mandebevægelsen, som i 1970’erne søgte ligestilling[5][6]. På engelsk kaldes bevægelsen for Men’s Liberation Movement.

Bevægelsen omkring mændenes frigørelse har været kritisk over for den tidligere manderolle og positiv over for feminisme[7]. Den har således et mål om at frigøre mænd fra traditionelle kønsroller. Allerede i 1970’erne begyndte mandebevægelsen således at eksperimentere med nye identiteter og roller for mænd[5].

Anden bevægelse: Maskulinismen og mænds rettigheder og identitet

Maskulinismen er en anden og nyere ideologi, der kan betragtes som en pendant til feminismen. Den tager blandt andet udgangspunkt i en registrering af, at mænd idag bliver domineret af kvinder og ikke omvendt[8][9]. Maskulinismen opstod især i 1980’erne som en reaktion imod anden bølge feminismen[10]. Tanken er blandt andet, at mænd ikke bare skal underkaste sig kvinderne[11].

Den anden bølge har i højere grad været en bevægelse rettet mod sikring af mænds rettigheder, fx fædres rettigheder. Den kaldes også Men’s Rights Movement, og den har blandt andet kritiseret diskriminationen af mænd[12]. Fokus er i det hele taget på de omkostninger, som kvindernes udvikling har for mændene. Det drejer sig blandt andet om familielovgivning, kvinders vold mod mænd, og mænds sundhed.

Flere af disse synspunkter er udbredte i befolkningen. Ifølge en Megafon måling fra 2014, er det største ligestillingsproblem i Danmark fraskilte mænds manglende rettigheder i forbindelse med samkvem med børn[13].

Den amerikanske forfatter Robert Bly blev ophavsmand til den mytopoetiske bevægelse. Her blev der sat fokus på tabet af den traditionelle manderolle og mænds sorg over tabet[14]. Mænd skulle igennem denne sorgproces, før de kunne komme videre. Derfor skulle der skabes trygge rum for mændende. At komme videre handlede i høj grad om at finde ind til eller tilbage til den indre vildmand.

Den amerikanske gruppe The Promise Keepers har en kristen bevægelse, der søgte at genoprette mænds identitet som gode fædre og ægtemænd. Gruppen Million Man March var derimod en gruppe sorte mænd, der søgte at genoprette deres mandlige rolle i samfundet[2].

I Danmark har Carl Mar Møller været en fortaler for, at mænd genfinder deres maskuline identitet[15].

Tredje bevægelse: Aktivisme for mænds rettigheder

I 2010’erne og 2020’erne ser man en stigende egentlig aktivisme fra mænd, der vender sig imod det, de opfatter som kvinders generelle undertrykkelse af mænd[16]. En del af denne aktivisme går under betegnelsen Men's Human Rights Activism eller Men's Rights Activists (MRA).

I USA findes blandt andet organisationen A Voice for Men, der ifølge eget udsagn søger at støtte mænd[17]. I England findes det politiske parti Justice for Men and Boys (and the Women Who Love Them).[18]

Fjerde bevægelse: Manosfæren og kampen imod feminismen

Fra 2010'erne har man også set den såkaldte manosfære (Manosphere), som er en samling af antifeministiske bevægelser, der i visse tilfælde er forbundet med højrefløjen. Manosfæren kan betragtes som en pendant til den radikale feminisme. Manosfæren er i høj grad knyttet til digitale platforme og online fora. Der bruges også betegnelser som meninists og red-pillers om bevægelserne. Disse bevægelser kan betragtes som radikaliserede grupper i forhold til aktivisterne for mænds rettigheder. Bevægelserne ser således sig selv som en mere radikal modreaktion på et kvindedomineret samfund[19][20]: Efter som feminismen har overtaget samfundet og undertrykt de naturlige kønsforskelle, må manden påtage sig en stærk maskulin identitet som modvægt[21].

En af bevægelserne hedder Men Going Their Own Way (MGTOW), og den er en separatistisk bevægelse, der opfordrer mænd til at være “meninister”, dvs. undgå at danne relationer til kvinder og helt melde sig ud af ligestillingssamfundet[22][23]. Andre bevægelser er den amerikanske gruppe Proud Boys[24], den amerikanske Red-pills filosofi[25], grupperingen 4chan og danske Maskulin Modstand[26].

En anden del af denne subkultur kalder sig incels (involuntary celibates), der dækker over opfattelsen af at leve i ufrivilligt cølibat, fordi mændene ikke kan finde en kvindelig partner[27].

Feminister er kritiske over for manosfæren[28].[29]. Iagttagere mener, at radikaliseringen kan have fået vind i sejlene på grund af #MeToo og er forbundet med ateismen[30].

Femte bevægelse: Neomaskulinitet og den nye maskulinitet

Den femte bølge er forskellige forsøg på at genopdage eller genopfinde det maskuline.

I den ene ende er den delvist feminismekritiske neomaskulinitet, der søger at genoprette mænds selvværd ved at fokusere på udviklingen af dyder og moralsk karakter. Denne bølge har blandt andet fået vind i sejlene med den canadiske psykolog Jordan Peterson.

I den anden ende er ‘den nye maskulinitet’, der søger mod gamle mandlige værdier uden at rette sig mod machoidealer[31]. Denne søger ikke at kæmpe imod feminismen men leve på en ny måde med kvinder.


Andre foreninger for mænd

Disse foreninger for mænd er ikke tilknyttet ideologier og er ikke nødvendigvis feminismekritiske:

  • Foreningen far blev grundlagt i 1977[32]. Den rådgiver om faderskab, orlov, barsel, mænds sundhed og skilsmisser.
  • Mandefonden er en anden forening, der sætter fokus på at gøre mænd til bedre mænd[33].
  • Mænds mødesteder er et nationalt netværk af mødesteder for mænd[34].
  • Kom videre mand er et støttetilbud til mænd, der vil videre[35].

Bøger og filosofier om maskulinitet

Carl Gustav Jungs klassiske bog Aspects of the Masculine fokuserer på det arketypisk maskuline[36].

Robert A. Johnsons bog He fokuserer på mandens psykologi[37]. Mens kvinder ofte har den antagelse, at det er let at leve som en mand, gennemgår bogen mandens komplicerede kampe fra barndom til voksenliv.

R.W. Connells klassiske bog Masculinities viser, at der findes forskellige typer af maskulinitet[38].

David Deida skrev bogen Den maskuline mand, der viser, hvordan manden kan undgå at lade sig kastrere og leve efter et nyt maskulint ideal[39]. Bogen giver således et bud på, hvordan manden kan kan leve et maskulint liv på en tid, hvor kvindens rolle bliver større og større.

Jack Donovans bog The Way of Men viser, at det maskuline handler om at kunne vise over for andre mænd, at man har hvad der skal til for at kunne klare udfordringer[40]. Anden del af hans trilogi hedder Becoming af Barbarian viser, at mænd i stigende grad bliver afkrævet at leve på en civiliseret måde og dermed mister forbindelsen til den rå maskuline urkraft og dermed bliver skrøbelige[41]. Tredje bind hedder A More Complete Beast og viser, hvordan mænd må undgå at give efter for had og bitterhed over historiens udvikling og i stedet udvikle ædelhed og moralsk karakter[42].'

Psykologen Jordan Peterson har skrevet bogen 12 regler for livet[43]. Han vender sig imod feminismens udpegning af det maskuline som giftigt. I den forbindelse diskuterer han betydningen for mænd af disciplin, frihed, eventyrlyst og ansvarlighed.

Grayson Perrys bog The Descent of Man hævder, at den traditionelle manderolle er undertrykkende for manden[44]. Derfor må manden finde en mere blød rolle.

Perspektiver på den historiske udvikling og mænds samfundssituation

En del bøger om mænds nuværende situation er skrevet af kvinder: Helen Smiths bog Men on Strike: Why Men Are Boycotting Marriage, Fatherhood, and the American Dream - and Why It Matters viser, at det amerikanske samfund er blevet ikke-mandligt og anti-maskulint, eller et feminiseret samfund[45]. Mænd går bevidst eller ubevidst "i strejke" og boykotter ægteskab, faderskab og karriere fordi samfundet ikke længere giver dem nogle incitamenter til at tage ansvar. Således forsøger mænd at undgå den stigende fjendtlighed som feministerne viser mod dem og den nedvurdering, som kvinderne og samfundet i almindelighed har af mænd. Bettina Arndts bog #MenToo forsvarer mænd over for den tiltagende tendens til at udskamme mænd[46]. Hun ser #MeToo som et led i feministernes korstog mod mænds seksualitet, der betragtes som giftig. Derfor mener hun det er på tide, at bryde tavsheden om de problemer, som mænd står over for i dag. Esther Vilar viste i The Manipulated Man, hvordan den moderne mand er blevet dresseret og manipuleret af kvinder[47]. Derfor må mænd og kvinder se med nye øjne på deres relation i samfundet.

Andre bøger er skrevet af mænd: Hans Bonde skrev for eksempel du fortjener det", der sætter ligestillingen til debat ved at vise, hvordan kvinder bliver favoriseret på arbejdsmarkedet[48]. Dermed bliver mænd ikke ligestillede og diskrimineres[49].

Psykologen Svend Aage Madsen har fremhævet, at kvindernes frigørelse har skabt nogle nye udfordringer for mænd. Det står blandt andet dårligere til for mænd end kvinder hvad angår sundhed, udsathed og kriminalitet[50]. Mandeforskeren Jesper Ravnborg fremhæver tilsvarende, at mænd er mere ensomme end kvinder[51].

Erik Volmer Jensens bog Det faderløse samfund fortæller om det nuværende samfund, hvor den faderlige autoritet er forsvundet sammen med pligterne. Resultatet er et individualiseret konkurrencesamfund med blik kun for rettigheder[52].

Pro- og antifeministiske filosofier

Maskulismen som Pro-feministisk bliver blandt andet fremstillet i John Thorpes bog Masculism: The Pro-Feminist Evolution[53] fra 2016. Bogen hævder, at mænd må frigøre sig fra den traditionelle manderolle for at opnå et godt liv.

En mindre del litteratur og filosofi er egentlig anti-feministisk. Filosoffen Paul Gottfried hævder, at feminismen har fremkaldt en social katastrofe, der har ødelagt hjem og familier[54]. Han tilhører den såkaldte paleokonservative filosofi, der lægger vægt på traditioner og paternalisme. Bob Lewis' bog The Feminist Lie hævder på lignende vis, at feminismen både har gjort mænd og kvinder til dens ofre[55]. Bogen titel henviser til at antagelse om, at feminisme aldrig har handlet om ligestilling men altid om favorisering af kvinder.

Litteratur

  • Arndt, Bettina (2018): "#MenToo". Wilkonson Publishing
  • Bonde, Hans (2013): “Fordi du fortjener det – fra feminisme til favorisme”. Gyldendal
  • Connell, R W (2005): “Masculinities”. Polity Press
  • Deida, David (2017): “Den maskuline mand”. Gyldendal
  • Div (2017): “Sådan bliver du en mand”. Lindhardt og Ringhof
  • Donovan, Jack (2012): “The Way of Men”. DH
  • Donovan, Jack (2016): "Becoming a Barbarian". DH
  • Donovan, Jack (2018): "A More Complete Beast". DH
  • Flood, Michael (2007): “International Encyclopedia of Men and Masculinities”. Routledge
  • Howes, Lewis (2017): “The Mask of Masculinity. Hay House
  • Ironwood, Ian (2013): "The Manosphere: A New Hope for Masculinity": Red Pill Press
  • Jensen, Erik Volmer (2010): “Det faderløse samfund”. People’s Press
  • Jensen, Jørgen Juul (2019): “Otte mænd, otte uger. En guide til fascilitering af mandegrupper”. Kvm
  • Johnson, Robert A. (1989): “He”. Harper and Row
  • Jung, Carl Gustav (1989): “Aspects of the Masculine”. Ark
  • Kimmel, Michael (2014): “Men and Masculinities”.
  • Møller, Carl Mar (2006): “Mænd”. CMM
  • Payne, Leanne (2013): “Det maskuline i krise”. Scandinavia
  • Perrys, Grayson (2016): “The Descent of Man”. Allen Lane.
  • Peterson, Jordan (2018): “12 regler for livet”. Jyllandsposten
  • Rasmussen, Anders (2019): “En fandens mand”. Gyldendal
  • Smith, Helen (2013): “Men on strike: Why Men Are Boycotting Marriage, Fatherhood, and the American Dream - and Why It Matters ”. Encounter Books
  • Vilar, Ester (2009): "The Manipulated Man". Pinter & Martin Ltd; 3rd edition

Kilder

  1. ^ http://www.raadogdaad.no/products-page-2/andre-artikler/maskulinisme-i-norge/
  2. ^ a b Se også http://menandmasculinity.blogspot.com/2004/08/three-mens-movements-robert-bly.html
  3. ^ Christensen, Ferrell (1995). Ted Honderich (red.). The Oxford Companion to Philosophy. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-866132-0.
  4. ^ Cathy Young (juli 1994). "Man Troubles: Making Sense of the Men's Movement". Reason. Masculism (mas'kye liz*'em), n. 1. the belief that equality between the sexes requires the recognition and redress of prejudice and discrimination against men as well as women. 2. the movement organized around this belief. {{cite news}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  5. ^ a b https://videnskab.dk/kultur-samfund/mandebevaegelsen-ville-forandre-verden
  6. ^ http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/mandebevægelsen
  7. ^ Baker, Maureen & Bakker, J. I. Hans (Autumn 1980). "The Double-Bind of the Middle Class Male: Men's Liberation and the Male Sex Role". Journal of Comparative Family Studies. 11 (4): 547–561.
  8. ^ https://ehne.fr/en/article/gender-and-europe/european-man-hegemonic-masculinity/masculinism-europe
  9. ^ https://scholars.law.unlv.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1465&context=nlj
  10. ^ Melissa Blais & Francis Dupuis-Déri(2012) Masculinism and the Antifeminist Countermovement, Social Movement Studies, 11:1, 21-39
  11. ^ https://www.psychologytoday.com/us/blog/the-99th-monkey/201010/is-it-time-masculinism
  12. ^ https://www.salon.com/test/2011/03/29/scott_adams_mens_rights_movement/
  13. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/maends-rettigheder-ved-skilsmisse-er-det-stoerste-ligestillingsproblem
  14. ^ http://menandmasculinity.blogspot.com/2004/08/three-mens-movements-robert-bly.html
  15. ^ https://www.femina.dk/dit-liv/sex-kaerlighed/carl-mar-det-vil-en-mand-ha
  16. ^ https://www.washingtonpost.com/news/made-by-history/wp/2018/07/24/before-jordan-peterson-there-were-mens-rights-activists/
  17. ^ https://avoiceformen.com/
  18. ^ https://www.buzzfeed.com/jamieross/an-anti-feminist-party-is-standing-in-the-general-election
  19. ^ https://www.nytimes.com/2017/06/13/magazine/hunting-the-manosphere.html
  20. ^ https://www.motherjones.com/politics/2015/01/manosphere-mens-rights-movement-terms/
  21. ^ Ironwood 2013
  22. ^ https://www.counter-currents.com/2016/10/men-going-their-own-way/
  23. ^ https://cybernauterne.dk/blog/guide-til-manosfaerens-arter/
  24. ^ http://proudboysusa.com/
  25. ^ https://www.businessinsider.com/the-red-pill-reddit-2013-8
  26. ^ https://www.zetland.dk/historie/se7EpGW4-aOZj67pz-99d19
  27. ^ https://www.theglobeandmail.com/canada/article-the-incel-community-and-the-dark-side-of-the-internet/
  28. ^ https://fyens.dk/artikel/onlinehad-er-en-trussel-mod-ligestilling
  29. ^ https://cybernauterne.dk/blog/guide-til-manosfaerens-arter/
  30. ^ https://religiondispatches.org/how-mens-rights-activists-are-finding-unlikely-allies-in-new-atheism-metoo-the-manosphere-and-the-church-of-feminism/
  31. ^ https://thebookofman.com/mind/masculinity/the-new-masculinity/
  32. ^ https://foreningenfar.dk/rådgivning
  33. ^ http://www.mandefonden.dk/
  34. ^ https://www.mmdanmark.dk/
  35. ^ https://www.komvideremand.dk/
  36. ^ Jung 1989
  37. ^ Johnson 1989
  38. ^ R W Connell (2005): “Masculinities”. Polity Press
  39. ^ David Deida (2017): “Den maskuline mand”. Gyldendal
  40. ^ Jack Donovan (2012): “The Way of Men”. DH
  41. ^ Donovan 2016
  42. ^ Donovan 2018
  43. ^ Peterson 2018 Jyllands Posten
  44. ^ Grayson Perrys: The Descent of Man. 311 sider. Allen Lane.
  45. ^ Smith 2013
  46. ^ Arndt 2018
  47. ^ Vilar 2009
  48. ^ Bonde 2013
  49. ^ Lars-Henrik Schmidt, Lear komplekset, Aarhus Universitetsforlag
  50. ^ https://www.information.dk/debat/2011/11/maendene-paa-vej-hen?lst_cntrb
  51. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/mandeforsker-maend-har-ikke-et-socialt-netvaerk-der-kan-samle-dem-op-nar-det-gar-skidt
  52. ^ Jensen 2010
  53. ^ John Thorpe (2016): Masculism: The Pro-Feminist Evolution. ISBN: 1533447268
  54. ^ https://www.lewrockwell.com/2001/04/paul-gottfried/the-trouble-with-feminism/
  55. ^ Bob Lewis (2017). The Feminist Lie. ISBN: 1546926097
ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Maskulinisme&oldid=10242725"