Blødersagen: Forskelle mellem versioner
Moj1948 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Moj1948 (diskussion | bidrag) Præcisering af tilkendegivelsen om, at blødernes faktorpræparater "... blev fremstillet af HIV-inficeret blod." |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Blødersagen''' begyndte i [[1980'erne]], hvor 90 [[blødere]] (med sygdommen [[hæmofili]]) blev smittet med [[HIV]]-virus som følge af, at de livsnødvendige [[blodpræparat]]er, de var afhængige af, blev fremstillet |
'''Blødersagen''' begyndte i [[1980'erne]], hvor 90 [[blødere]] (med sygdommen [[hæmofili]]) blev smittet med [[HIV]]-virus som følge af, at de livsnødvendige [[blodpræparat]]er, de var afhængige af, blev fremstillet i såkaldte batches, hver bestående af flere tusinde portioner donorblod,<ref>Faktorkoncentrater på [https://www.bloderforeningen.dk/blodersygdom/behandling/faktor-behandling-0/behandling-gennem-tiderne bloderforeningen.dk]</ref> hvoraf nogle batches viste sig ikke at have været fri for blodportioner, som var HIV-inficerede. |
||
Bløderne anlagde i 1987 et civilt søgsmål ved de danske domstole for at få placeret et erstatningsansvar, og fik fri proces. |
Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere [[screening|screenet]] og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus. Bløderne anlagde i 1987 et civilt søgsmål ved de danske domstole for at få placeret et erstatningsansvar, og fik fri proces. Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de sagsøgte [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Indenrigsministre fra Danmark|indenrigsministeren]] [[Britta Schall Holberg]] blev kendt erstatningsansvarlige. |
||
Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendige viden var til stede, så smitten kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket [[massemedier|pressen]] borede i. Dommen i [[Østre Landsret]] blev afsagt 14. februar [[1995]]. De sagsøgte blev frikendt for de fleste påstande. Kun én af de otte sagsøgere fik tilkendt erstatning på knapt 19.000 kr. på grund af fejl hos sundhedsmyndighederne. |
|||
<ref>Resumé af erstatningssagen i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1 i justitsministerens lovforslag L 178 om ændring af retsplejeloven på [https://www.folketingstidende.dk/samling/19961/lovforslag/L178/19961_L178_som_fremsat.pdf Folketingstidende 1996-1997 Tillæg A side 3756-3757]</ref> |
<ref>Resumé af erstatningssagen i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1 i justitsministerens lovforslag L 178 om ændring af retsplejeloven på [https://www.folketingstidende.dk/samling/19961/lovforslag/L178/19961_L178_som_fremsat.pdf Folketingstidende 1996-1997 Tillæg A side 3756-3757]</ref> |
||
Versionen fra 15. feb. 2020, 22:03
Blødersagen begyndte i 1980'erne, hvor 90 blødere (med sygdommen hæmofili) blev smittet med HIV-virus som følge af, at de livsnødvendige blodpræparater, de var afhængige af, blev fremstillet i såkaldte batches, hver bestående af flere tusinde portioner donorblod,[1] hvoraf nogle batches viste sig ikke at have været fri for blodportioner, som var HIV-inficerede.
Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere screenet og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus. Bløderne anlagde i 1987 et civilt søgsmål ved de danske domstole for at få placeret et erstatningsansvar, og fik fri proces. Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de sagsøgte medicinalfirmaer, Sundhedsstyrelsen og indenrigsministeren Britta Schall Holberg blev kendt erstatningsansvarlige.
Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendige viden var til stede, så smitten kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket pressen borede i. Dommen i Østre Landsret blev afsagt 14. februar 1995. De sagsøgte blev frikendt for de fleste påstande. Kun én af de otte sagsøgere fik tilkendt erstatning på knapt 19.000 kr. på grund af fejl hos sundhedsmyndighederne. [2]
Bløderne fik tilkendt en godtgørelse fra den danske stat som kompensation for den smitte, de havde været udsat for. Ligeledes gav folketinget en officiel beklagelse senere i 1995.
Sagen har været behandlet i dokumentaren "Den Menneskelige Faktor" fra 1991 og "Skandale - livsfarlig medicin" i 2011.[3]
Se også
Referencer
- ^ Faktorkoncentrater på bloderforeningen.dk
- ^ Resumé af erstatningssagen i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1 i justitsministerens lovforslag L 178 om ændring af retsplejeloven på Folketingstidende 1996-1997 Tillæg A side 3756-3757
- ^ Mads Olrik Berthelsen (7. april 2011). "Blødersagen: DR-tilrettelægger svarer igen på kritikken". journalisten.dk. Dansk Journalistforbund. Hentet 22. august 2014.