Blødersagen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Moj1948 (diskussion | bidrag) Ministeriet var sagsøgt som sundhedsmyndighed - ikke ministeren. |
Moj1948 (diskussion | bidrag) Reference til politologisk forskerudredning med kildehenvisninger samt afsnitsoverskrifter |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Blødersagen''' begyndte i [[1980'erne]], hvor 90 [[blødere]] (med sygdommen [[hæmofili]]) blev smittet med [[HIV]]-virus som følge af, at de livsnødvendige [[blodpræparat]]er, de var afhængige af, blev fremstillet i såkaldte batches, hver bestående af flere tusinde portioner donorblod,<ref>Faktorkoncentrater på [https://www.bloderforeningen.dk/blodersygdom/behandling/faktor-behandling-0/behandling-gennem-tiderne bloderforeningen.dk]</ref> hvoraf nogle batches viste sig ikke at have været fri for blodportioner, som var HIV-inficerede. |
'''Blødersagen''' begyndte i [[1980'erne]], hvor 90 [[blødere]] (med sygdommen [[hæmofili]]) blev smittet med [[HIV]]-virus som følge af, at de livsnødvendige [[blodpræparat]]er, de var afhængige af, blev fremstillet i såkaldte batches, hver bestående af flere tusinde portioner donorblod,<ref>Faktorkoncentrater på [https://www.bloderforeningen.dk/blodersygdom/behandling/faktor-behandling-0/behandling-gennem-tiderne bloderforeningen.dk]</ref> hvoraf nogle batches viste sig ikke at have været fri for blodportioner, som var HIV-inficerede. |
||
== Erstatningssag == |
|||
Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere [[screening|screenet]] og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus. Bløderne anlagde i 1987 et civilt søgsmål ved de danske domstole for at få placeret et erstatningsansvar, og fik fri proces. Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de sagsøgte [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Indenrigsministeriet]] blev kendt erstatningsansvarlige. |
Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere [[screening|screenet]] og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus. Bløderne anlagde i 1987 et civilt søgsmål ved de danske domstole for at få placeret et erstatningsansvar, og fik fri proces. Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de sagsøgte [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Indenrigsministeriet]] blev kendt erstatningsansvarlige. |
||
Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendige viden var til stede, så smitten kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket [[massemedier|pressen]] borede i. Dommen i [[Østre Landsret]] blev afsagt 14. februar [[1995]]. De sagsøgte blev frikendt for de fleste påstande. Kun én af de otte sagsøgere fik tilkendt erstatning på knapt 19.000 kr. på grund af fejl hos sundhedsmyndighederne. Ved en ankesag anlagt af tre af bløderpatienterne stadfæstede Højesteret 3. oktober 1996 landsretsdommen, idet dog yderligere én bløderpatient fik tilkendt en erstatning på 230.000 kr. <ref>Resumé af erstatningssagen i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1 i justitsministerens lovforslag L 178 om ændring af retsplejeloven på [https://www.folketingstidende.dk/samling/19961/lovforslag/L178/19961_L178_som_fremsat.pdf Folketingstidende 1996-1997 Tillæg A side 3756-3757]</ref> |
Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendige viden var til stede, så smitten kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket [[massemedier|pressen]] borede i. Dommen i [[Østre Landsret]] blev afsagt 14. februar [[1995]]. De sagsøgte blev frikendt for de fleste påstande. Kun én af de otte sagsøgere fik tilkendt erstatning på knapt 19.000 kr. på grund af fejl hos sundhedsmyndighederne. Ved en ankesag anlagt af tre af bløderpatienterne stadfæstede Højesteret 3. oktober 1996 landsretsdommen, idet dog yderligere én bløderpatient fik tilkendt en erstatning på 230.000 kr. <ref>Resumé af erstatningssagen i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1 i justitsministerens lovforslag L 178 om ændring af retsplejeloven på [https://www.folketingstidende.dk/samling/19961/lovforslag/L178/19961_L178_som_fremsat.pdf Folketingstidende 1996-1997 Tillæg A side 3756-3757]</ref> |
||
== Officiel beklagelse, kulancemæssig godtgørelse og erstatningsfond == |
|||
Bløderne fik i 1987 tilkendt en kulancemæssig godtgørelse fra den danske stat på 100.000 kr. som kompensation for den smitte, de havde været udsat for;<ref>Bekendtgørelse nr. 581 af 2. september 1987 [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46373 retsinformation.dk]</ref> den kulancemæssige godtgørelse blev i 1988 forhøjet til 250.000 kr.<ref>Bekendtgørelse nr. 313 af 14. juni 1988 på [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46243 retsinformation.dk]</ref> og i 1992 yderligere forhøjet til 750.000 kr.<ref>Bekendtgørelse nr. 914 af 19. november 1992 på [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46535 retsinformation.dk]</ref> Ligeledes gav [[Folketinget]] en officiel beklagelse i februar 1995.<ref>Dagbladet Information 23. februar 1995</ref> I juni 1995 oprettedes Blødererstatningsfonden med et beløb på 20 mio. kr. til løbende fordeling blandt blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse var blevet konstateret HIV-smittede, samt til efterladte efter disse.<ref>Lov om Blødererstatningsfonden på [https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=46951 retsinformation.dk]</ref> |
Bløderne fik i 1987 tilkendt en kulancemæssig godtgørelse fra den danske stat på 100.000 kr. som kompensation for den smitte, de havde været udsat for;<ref>Bekendtgørelse nr. 581 af 2. september 1987 [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46373 retsinformation.dk]</ref> den kulancemæssige godtgørelse blev i 1988 forhøjet til 250.000 kr.<ref>Bekendtgørelse nr. 313 af 14. juni 1988 på [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46243 retsinformation.dk]</ref> og i 1992 yderligere forhøjet til 750.000 kr.<ref>Bekendtgørelse nr. 914 af 19. november 1992 på [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46535 retsinformation.dk]</ref> Ligeledes gav [[Folketinget]] en officiel beklagelse i februar 1995.<ref>Dagbladet Information 23. februar 1995</ref> I juni 1995 oprettedes Blødererstatningsfonden med et beløb på 20 mio. kr. til løbende fordeling blandt blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse var blevet konstateret HIV-smittede, samt til efterladte efter disse.<ref>Lov om Blødererstatningsfonden på [https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=46951 retsinformation.dk]</ref> |
||
== Efterfølgende presseomtale og forskningsmæssig udredning == |
|||
| ⚫ | Sagen har været behandlet i tv-dokumentarerne "Den Menneskelige Faktor" fra 1991 og "Skandale - livsfarlig medicin" i 2011.<ref>{{Cite news | author = Mads Olrik Berthelsen | title = Blødersagen: DR-tilrettelægger svarer igen på kritikken | work= journalisten.dk | publisher = [[Dansk Journalistforbund]] | date = 7. april 2011 | url = http://journalisten.dk/blodersagen-dr-tilrettelaegger-svarer-igen-pa-kritikken | accessdate = 22. august 2014}}</ref> |
||
En politologisk forskerudredning af blødersagen – som led i [[Magtudredningen]] – konkluderede, at der var tale om en tragedie, men ikke om nogen skandale.<ref>Johnsen, Poul Pilgaard: ”Jagten på helte og skurke”, [[Weekendavisen]] 8. januar 1998</ref> <ref>Albæk, Erik: ”Eksperter kan være gode nok, men … Om fagkundskabens politiske vilkår i dansk demokrati”, kapitel 7 (side 120-156) om ”Implementering af politik: Blødersagen”, Aarhus Universitetsforlag 2005 ISBN 8779348793</ref> |
|||
| ⚫ | Sagen har været behandlet i |
||
== Se også == |
== Se også == |
||
* [[Nordisk Gentofte A/S]] |
* [[Nordisk Gentofte A/S]] |
||
Versionen fra 17. feb. 2020, 10:19
Blødersagen begyndte i 1980'erne, hvor 90 blødere (med sygdommen hæmofili) blev smittet med HIV-virus som følge af, at de livsnødvendige blodpræparater, de var afhængige af, blev fremstillet i såkaldte batches, hver bestående af flere tusinde portioner donorblod,[1] hvoraf nogle batches viste sig ikke at have været fri for blodportioner, som var HIV-inficerede.
Erstatningssag
Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere screenet og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus. Bløderne anlagde i 1987 et civilt søgsmål ved de danske domstole for at få placeret et erstatningsansvar, og fik fri proces. Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de sagsøgte medicinalfirmaer, Sundhedsstyrelsen og Indenrigsministeriet blev kendt erstatningsansvarlige.
Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendige viden var til stede, så smitten kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket pressen borede i. Dommen i Østre Landsret blev afsagt 14. februar 1995. De sagsøgte blev frikendt for de fleste påstande. Kun én af de otte sagsøgere fik tilkendt erstatning på knapt 19.000 kr. på grund af fejl hos sundhedsmyndighederne. Ved en ankesag anlagt af tre af bløderpatienterne stadfæstede Højesteret 3. oktober 1996 landsretsdommen, idet dog yderligere én bløderpatient fik tilkendt en erstatning på 230.000 kr. [2]
Officiel beklagelse, kulancemæssig godtgørelse og erstatningsfond
Bløderne fik i 1987 tilkendt en kulancemæssig godtgørelse fra den danske stat på 100.000 kr. som kompensation for den smitte, de havde været udsat for;[3] den kulancemæssige godtgørelse blev i 1988 forhøjet til 250.000 kr.[4] og i 1992 yderligere forhøjet til 750.000 kr.[5] Ligeledes gav Folketinget en officiel beklagelse i februar 1995.[6] I juni 1995 oprettedes Blødererstatningsfonden med et beløb på 20 mio. kr. til løbende fordeling blandt blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse var blevet konstateret HIV-smittede, samt til efterladte efter disse.[7]
Efterfølgende presseomtale og forskningsmæssig udredning
Sagen har været behandlet i tv-dokumentarerne "Den Menneskelige Faktor" fra 1991 og "Skandale - livsfarlig medicin" i 2011.[8]
En politologisk forskerudredning af blødersagen – som led i Magtudredningen – konkluderede, at der var tale om en tragedie, men ikke om nogen skandale.[9] [10]
Se også
Referencer
- ^ Faktorkoncentrater på bloderforeningen.dk
- ^ Resumé af erstatningssagen i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1 i justitsministerens lovforslag L 178 om ændring af retsplejeloven på Folketingstidende 1996-1997 Tillæg A side 3756-3757
- ^ Bekendtgørelse nr. 581 af 2. september 1987 retsinformation.dk
- ^ Bekendtgørelse nr. 313 af 14. juni 1988 på retsinformation.dk
- ^ Bekendtgørelse nr. 914 af 19. november 1992 på retsinformation.dk
- ^ Dagbladet Information 23. februar 1995
- ^ Lov om Blødererstatningsfonden på retsinformation.dk
- ^ Mads Olrik Berthelsen (7. april 2011). "Blødersagen: DR-tilrettelægger svarer igen på kritikken". journalisten.dk. Dansk Journalistforbund. Hentet 22. august 2014.
- ^ Johnsen, Poul Pilgaard: ”Jagten på helte og skurke”, Weekendavisen 8. januar 1998
- ^ Albæk, Erik: ”Eksperter kan være gode nok, men … Om fagkundskabens politiske vilkår i dansk demokrati”, kapitel 7 (side 120-156) om ”Implementering af politik: Blødersagen”, Aarhus Universitetsforlag 2005 ISBN 8779348793