Thomas Døssing: Forskelle mellem versioner
m →Modstandsmand og gesandt: typo + links |
→Modstandsmand og gesandt: flygtede fra husarrest, ikke Horserødlejren (misforståelse). |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
== Modstandsmand og gesandt == |
== Modstandsmand og gesandt == |
||
Døssing var tidligt aktiv i modstandsarbejde og agitation mod den danske [[samarbejdspolitikken|samarbejdspolitik]] |
Døssing var tidligt aktiv i modstandsarbejde og agitation mod den danske [[samarbejdspolitikken|samarbejdspolitik]]. |
||
Døssing var tidligt aktiv i modstandsarbejde og agitation mod den danske [[samarbejdspolitikken|samarbejdspolitik]]. Han var med til at stifte [[Frit Danmark]] i begyndelsen af 1942, men blev arresteret for illegal bladvirksomhed i december samme år og idømt fire måneders fængsel samt suspenderet fra embedet som biblioteksdirektør. Efter endt afsoning i [[Horserødlejren]] blev han sat i husarrest i sit hjem i [[Humlebæk]] og fik tvungen permission (orlov) fra sin stilling i april 1943. Døssing flygtede til Sverige i sommeren 1944 og kom via [[Stockholm]], [[London]] og [[Nordafrika]] til [[Moskva]], hvor han virkede som [[Frihedsrådet]]s gesandt i [[Sovjetunionen]]. Efter krigen udnævnte [[befrielsesregeringen]] ham til ordinær gesandt, en stilling han bestred frem til sin død. |
|||
Døssing var [[kommunist]], og flere historikere har påpeget, at hans primære loyalitet i årene som gesandt snarere lå hos Sovjetunionen end hos [[Frihedsrådet]] og den danske regering. Han beskrev det sovjetiske [[diktatur]] under [[Josef Stalin]] som et lykkeligt og velfungerende demokrati, hvor der var friere adgang til at fremsætte kritik end i noget andet land i verden, og i rapporter fra Moskva til Frihedsrådet hævdede han, at Sovjetunionens befolkning havde rigelig og billig mad, skønt der i realiteten var fødevaremangel og sult.<ref>[[Bent Jensen (historiker)|Bent Jensen]]: ''Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991'', bd. 1 (Gyldendal, 2014); s. 106.</ref> |
Døssing var [[kommunist]], og flere historikere har påpeget, at hans primære loyalitet i årene som gesandt snarere lå hos Sovjetunionen end hos [[Frihedsrådet]] og den danske regering. Han beskrev det sovjetiske [[diktatur]] under [[Josef Stalin]] som et lykkeligt og velfungerende demokrati, hvor der var friere adgang til at fremsætte kritik end i noget andet land i verden, og i rapporter fra Moskva til Frihedsrådet hævdede han, at Sovjetunionens befolkning havde rigelig og billig mad, skønt der i realiteten var fødevaremangel og sult.<ref>[[Bent Jensen (historiker)|Bent Jensen]]: ''Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991'', bd. 1 (Gyldendal, 2014); s. 106.</ref> |
||
Versionen fra 20. feb. 2020, 07:28
Thomas Døssing (6. juni 1882 i Hinge – 18. april 1947 i Moskva) var en dansk bibliotekar og diplomat. Han var Danmarks første biblioteksdirektør (leder af det statslige bibliotekstilsyn) 1920-1942, og spillede en stor rolle for udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen.
Opvækst og uddannelse
Døssing voksede op i et indremissionsk landbohjem i Hinge i Midtjylland som søn af gårdejer Anders Kristiansen Døssing og dennes hustru Kirsten Marie (født Kristensen).[1]
Han blev student 1901 fra Viborg Katedralskole, tog filosofikum ved Københavns Universitet i 1902 og studerede derefter teologi smst. uden at afslutte studierne.
Bibliotekar og biblioteksdirektør
I 1906 ansattes Døssing som assistent ved Det Kongelige Bibliotek, hvorefter han i 1908 fik en stilling som underbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus på anbefaling af H.O. Lange. I 1912 tilknyttedes han Statens Bogsamlingskomité som 'vandrebibliotekar'.
Døssing interesserede sig stærkt for bibliotekernes folkeoplysningsarbejde og fremstillede desuden en række grundlæggende hjælpemidler til metodeudvikling af biblioteksarbejdet, herunder Navnetabeller (1913), Klassedeling (1915), Katalogisering (1917) og Lærebog i Biblioteksteknik (1922). Han spillede en nøglerolle i forarbejdet til den første bibliotekslov i 1920, og udnævntes efterfølgende til posten som direktør for det nyoprettede Statens Bibliotekstilsyn.
Modstandsmand og gesandt
Døssing var tidligt aktiv i modstandsarbejde og agitation mod den danske samarbejdspolitik.
Døssing var tidligt aktiv i modstandsarbejde og agitation mod den danske samarbejdspolitik. Han var med til at stifte Frit Danmark i begyndelsen af 1942, men blev arresteret for illegal bladvirksomhed i december samme år og idømt fire måneders fængsel samt suspenderet fra embedet som biblioteksdirektør. Efter endt afsoning i Horserødlejren blev han sat i husarrest i sit hjem i Humlebæk og fik tvungen permission (orlov) fra sin stilling i april 1943. Døssing flygtede til Sverige i sommeren 1944 og kom via Stockholm, London og Nordafrika til Moskva, hvor han virkede som Frihedsrådets gesandt i Sovjetunionen. Efter krigen udnævnte befrielsesregeringen ham til ordinær gesandt, en stilling han bestred frem til sin død.
Døssing var kommunist, og flere historikere har påpeget, at hans primære loyalitet i årene som gesandt snarere lå hos Sovjetunionen end hos Frihedsrådet og den danske regering. Han beskrev det sovjetiske diktatur under Josef Stalin som et lykkeligt og velfungerende demokrati, hvor der var friere adgang til at fremsætte kritik end i noget andet land i verden, og i rapporter fra Moskva til Frihedsrådet hævdede han, at Sovjetunionens befolkning havde rigelig og billig mad, skønt der i realiteten var fødevaremangel og sult.[2]
Privatliv
Døssing giftede sig i 1909 Maren Christine Alvilda Christensen. Hun døde 1912 og året efter ægtede han Augusta Ruge, som han var gift med frem til sin død. De fik sammen sønnen Leif Døssing (1919-2010).
Døssingprisen
Bibliotekarforbundet uddeler hvert andet år Døssingprisen til en person eller gruppe, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats indenfor det kultur- eller bibliotekspolitiske område – eller som har værnet om ytringsfriheden i Døssings ånd. Døssingfonden og Døssingprisen er opkaldt efter Thomas Døssing. Døssingprisen på 25.000 kr. er blevet uddelt siden 1983 og uddeles i forbindelse med Bibliotekarforbundets generalforsamling.
Forfatterskab
- Sovjetunionen paa Fredens Tærskel (Tiden, 1945)
- Stene for Brød. Social-politiske Betragtninger over dansk Folkeoplysning (Studentersamfundet, 1941)
- Af Aandsfrihedens Historie (Radiobøgerne, 1938)
- Denmark's public libraries (The Danish Publishing Office, 1938)
- Børne- og Skolebiblioteker. En Redegørelse (m. Johannes Vejlby. Danmarks Skolebiblioteksforening, 1937)
- Folkebibliotekerne før og nu (Hasselbalch, 1924)
Se også
- Thomas Døssing (dokumentarfilm) - film fra 1945
Litteratur
- Jørgen Laustsen: Den illoyale gesandt. (Lindhardt og Ringhof København, 2004). – ISBN 87-595-2244-5
- Per Nyeng (red.): Det kompromisløse frisind. Et skrift om Thomas Døssing. (Bibliotek 70, 1983). – ISBN 87-88076-04-0
Noter
- ^ Biografi på bibliotekshistorie.dk
- ^ Bent Jensen: Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991, bd. 1 (Gyldendal, 2014); s. 106.
Eksterne henvisninger
- Døssingprisen – Bibliotekarforbundets beskrivelse af prisen
- Historiker stempler Døssing som illoyal – artikel af Anette Lerche i Biblioteks Pressen 5/2004
- Jørgen Laustsen. "Den illoyale gesandt i Moskva". Jyllands-Posten.
- Amatøren og systemet – artikel af Hans Kirchhoff, oprindelig bragt som kronik i Politiken i 1982
 | Spire Denne biografi af en diplomat er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |