Sergio Leone: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 6: Linje 6:
== Gennembruddet og Dollar-trilogien ==
== Gennembruddet og Dollar-trilogien ==


=== En nævefuld dollars ===
=== En nævefuld Dollars ===
Men først den næste i [[1964]], ''[[En nævefuld Dollars]]'' (''[[A fistful of Dollars]]''), kom til at betyde et gennembrud. Det var ikke den første spaghettiwestern, men det var den, der fik mest succes og derfor dannede skole. Handlingen var en nøjagtig omflytning af [[Akira Kurosawa]]s [[samuraj]]film ''[[Yojimbo]]'' til Det Vilde Vesten, og den havde musik af den [[komponist]], der fra denne film blev hans faste partner: [[Ennio Morricone]] – hans musik er en af de karakteristiske træk ved alle Leones film. Temaet fra denne første film er lånt fra [[Woody Guthrie]]s "Pastures of Plenty", der bliver fremført med fløjten, el-guitar og andre særprægede valg af instrumenter. Leone ville gerne have haft [[Charles Bronson]] i rollen som den barske revolvermand, men han afslog, så det blev i stedet [[Clint Eastwood]], der med denne film fik stjernestatus.
Men først den næste i [[1964]], ''[[En nævefuld Dollars]]'' (''[[A Fistful of Dollars]]''), kom til at betyde et gennembrud. Det var ikke den første spaghettiwestern, men det var den, der fik mest succes og derfor dannede skole. Handlingen var en nøjagtig omflytning af [[Akira Kurosawa]]s [[samuraj]]film ''[[Yojimbo]]'' til Det Vilde Vesten, og den havde musik af den [[komponist]], der fra denne film blev hans faste partner: [[Ennio Morricone]] – hans musik er en af de karakteristiske træk ved alle Leones film. Temaet fra denne første film er lånt fra [[Woody Guthrie]]s "Pastures of Plenty", der bliver fremført med fløjten, el-guitar og andre særprægede valg af instrumenter. Leone ville gerne have haft [[Charles Bronson]] i rollen som den barske revolvermand, men han afslog, så det blev i stedet [[Clint Eastwood]], der med denne film fik stjernestatus.


Kendetegnene er der allerede her i den første: helten er ikke en helt som i de klassiske westerns, der kæmper for lov og ret. Han kæmper for økonomisk vinding, og han har mest sympati, fordi han så trods alt redder en familie og en gammel mand, og hans skydeevner går ud over grumme skurke, som ikke har fortjent andet. Tempoet er langsomt, og der benyttes meget stillestående nærbilleder, hvor musikken fortæller det hele. Desuden er der masser af skæve kameravinkler. Den slutter med det sidste opgør med pistoler som de klassiske westerns, men der skydes ikke i det uendelige. Duellanterne står og ser på hinanden i flere minutter, mens musik med en [[trompet]]solo skaber spændingen.
Kendetegnene er der allerede her i den første: helten er ikke en helt som i de klassiske westerns, der kæmper for lov og ret. Han kæmper for økonomisk vinding, og han har mest sympati, fordi han så trods alt redder en familie og en gammel mand, og hans skydeevner går ud over grumme skurke, som ikke har fortjent andet. Tempoet er langsomt, og der benyttes meget stillestående nærbilleder, hvor musikken fortæller det hele. Desuden er der masser af skæve kameravinkler. Den slutter med det sidste opgør med pistoler som de klassiske westerns, men der skydes ikke i det uendelige. Duellanterne står og ser på hinanden i flere minutter, mens musik med en [[trompet]]solo skaber spændingen.


=== Hævn for Dollars ===
=== Hævn for Dollars ===
Disse virkemidler havde Leone fået rigtig hold på i den næste film fra [[1965]], ''[[Hævn for dollars]]'' (''[[For a few more Dollars]]''), hvor Clint Eastwoods figur, Manden uden Navn, indgår makkerskab med en gammel oberst, spillet af [[Lee van Cleef]] mod en brutal bankrøver spillet af [[Gian Maria Volonte]] og hans bande, den inkluderer bl.a. tyskeren [[Klaus Kinski]], for at opkræve dusøren – dusørjægeren blev i det hele taget en fast tilbagevendende figur i spaghettiwesterns. I lighed med forgængeren blev den kritiseret for sine voldsomme scener, men publikum elskede den.
Disse virkemidler havde Leone fået rigtig hold på i den næste film fra [[1965]], ''[[Hævn for Dollars]]'' (''[[For a Few More Dollars]]''), hvor Clint Eastwoods figur, Manden uden Navn, indgår makkerskab med en gammel oberst, spillet af [[Lee van Cleef]] mod en brutal bankrøver spillet af [[Gian Maria Volonte]] og hans bande, den inkluderer bl.a. tyskeren [[Klaus Kinski]], for at opkræve dusøren – dusørjægeren blev i det hele taget en fast tilbagevendende figur i spaghettiwesterns. I lighed med forgængeren blev den kritiseret for sine voldsomme scener, men publikum elskede den.


=== Den Gode, Den Onde og Den Grusomme ===
=== Den Gode, Den Onde og Den Grusomme ===
I den tredie fra [[1966]], ''[[Den Gode, Den Onde og Den Grusomme]]'' (''[[The Good, the Bad, and the Ugly]]''), er Manden uden Navn midt i [[den amerikanske borgerkrig]], hvor han og hans makker spillet af [[Eli Wallach]] får nys om en skat begravet på en kirkegård, men de stoler ikke på hinanden, og de forfølges af en sadistisk bandit, spillet af Lee van Cleef, der også leder efter skatten. Denne film er den største og dyreste i Dollar-trilogien med Eastwood, og den bruger virkemidlerne fra de to første ud i det yderste – mange husker især slutopgøret mellem de tre mænd på kirkegården. I dag regnes den for spaghettiwestern-klassiker.
I den tredie fra [[1966]], ''[[Den Gode, Den Onde og Den Grusomme]]'' (''[[The Good, the Bad, and the Ugly]]''), er Manden uden Navn midt i [[den amerikanske borgerkrig]], hvor han og hans makker spillet af [[Eli Wallach]] får nys om en skat begravet på en kirkegård, men de stoler ikke på hinanden, og de forfølges af en sadistisk bandit, spillet af Lee van Cleef, der også leder efter skatten. Denne film er den største og dyreste i Dollar-trilogien med Eastwood, og den bruger virkemidlerne fra de to første ud i det yderste – mange husker især slutopgøret mellem de tre mænd på kirkegården. I dag regnes den for spaghettiwestern-klassiker.


== Once upon a time in the West ==
== Once Upon a Time in the West ==
Mest kendt er filmen ''[[Vestens Hårde Halse]]'' (''[[Once Upon a Time in the West]]'') fra [[1968]] med Charles Bronson, [[Jason Robbards]], [[Henry Fonda]] og [[Claudia Cardinale]] i hovedrollerne. Den er indspillet i [[Monument Valley]] i [[Arizona]], altså det ægte westernlandskab, og den er mere alvorlig i tonen end Dollar-trilogien uden at være humorforladt. Charles Bronson er en typisk figur i genren, nemlig hævneren, han spiller mundharpe, et af filmens karakteristiske temaer. Henry Fonda har usædvanligt nok skurkerollen som en hensynsløs lejemorder, der skaffer plads for jernbanen via mord og Cardinale spiller en af de få betydelige kvinderoller hos Leone.
Mest kendt er filmen ''[[Vestens Hårde Halse]]'' (''[[Once Upon a Time in the West]]'') fra [[1968]] med Charles Bronson, [[Jason Robbards]], [[Henry Fonda]] og [[Claudia Cardinale]] i hovedrollerne. Den er indspillet i [[Monument Valley]] i [[Arizona]], altså det ægte westernlandskab, og den er mere alvorlig i tonen end Dollar-trilogien uden at være humorforladt. Charles Bronson er en typisk figur i genren, nemlig hævneren, han spiller mundharpe, et af filmens karakteristiske temaer. Henry Fonda har usædvanligt nok skurkerollen som en hensynsløs lejemorder, der skaffer plads for jernbanen via mord og Cardinale spiller en af de få betydelige kvinderoller hos Leone.


Linje 27: Linje 27:
I [[1970'erne]] havde spaghettiwesterns efterhånden forladt den rå stil og var gået over til lystige slagsbror[[komedie]]r, mange af dem med [[Terence Hill]] og [[Bud Spencer]] i hovedrollerne. Den første spillede hovedrollen i Leones næste film fra [[1975]], ''[[Mit navn er Nobody]]'' (''[[My Name Is Nobody]]''), der desuden endnu engang har Henry Fonda med, men denne gang i en mere typisk Fonda-rolle som den klassiske westernhelt. Filmen er en lystig fantasi over mødet mellem en helt fra de klassiske amerikanske westerns og en spaghettiwestern-fusentast.
I [[1970'erne]] havde spaghettiwesterns efterhånden forladt den rå stil og var gået over til lystige slagsbror[[komedie]]r, mange af dem med [[Terence Hill]] og [[Bud Spencer]] i hovedrollerne. Den første spillede hovedrollen i Leones næste film fra [[1975]], ''[[Mit navn er Nobody]]'' (''[[My Name Is Nobody]]''), der desuden endnu engang har Henry Fonda med, men denne gang i en mere typisk Fonda-rolle som den klassiske westernhelt. Filmen er en lystig fantasi over mødet mellem en helt fra de klassiske amerikanske westerns og en spaghettiwestern-fusentast.


=== Once upon a time in America ===
=== Once Upon a Time in America ===
Leone drømte om også at få lov at prøve kræfter med [[gangsterfilm]], og det blev opfyldt med ''[[Once Upon a Time in America]]'' i [[1984]]. Den består af to helaftensfilm, der fortæller historien om to rivaliserende gangsterbander, og den har [[Robert de Niro]] i hovedrollen. De bruger de samme virkemidler som i hans westerns, omend Morricones musik er tilpasset det nye miljø.
Leone drømte om også at få lov at prøve kræfter med [[gangsterfilm]], og det blev opfyldt med ''[[Once Upon a Time in America]]'' i [[1984]]. Den består af to helaftensfilm, der fortæller historien om to rivaliserende gangsterbander, og den har [[Robert de Niro]] i hovedrollen. De bruger de samme virkemidler som i hans westerns, omend Morricones musik er tilpasset det nye miljø.



Versionen fra 12. dec. 2006, 08:48

Sergio Leone (født 23. januar 1921 i Rom, død 30. april 1989 i Rom) var en italiensk filminstruktør, mest kendt som spaghettiwesterngenrens mester. Hans 3 film med Clint Eastwood i hovedrollen kaldet Dollar-trilogien er legendariske.

Hans tidlige liv og karriere

Han var søn af Roberta Roberti, hvis rigtige navn var Vinzenzo Leone, en af filmpionererne i Italien og skuespillerinden Bice Waleran. Allerede sidst i 1930'erne startede han som instruktørassistent på talrige historiske film. Sidst i 1950'erne begyndte han at skrive manuskripter, og han overtog instruktionen af Pompeis sidste dage, da instruktøren Mario Bonnard blev syg. Hans instruktørdebut var Kolossen på Rhodos, en ordinær historisk udstyrsfilm, fra 1961.

Gennembruddet og Dollar-trilogien

En nævefuld Dollars

Men først den næste i 1964, En nævefuld Dollars (A Fistful of Dollars), kom til at betyde et gennembrud. Det var ikke den første spaghettiwestern, men det var den, der fik mest succes og derfor dannede skole. Handlingen var en nøjagtig omflytning af Akira Kurosawas samurajfilm Yojimbo til Det Vilde Vesten, og den havde musik af den komponist, der fra denne film blev hans faste partner: Ennio Morricone – hans musik er en af de karakteristiske træk ved alle Leones film. Temaet fra denne første film er lånt fra Woody Guthries "Pastures of Plenty", der bliver fremført med fløjten, el-guitar og andre særprægede valg af instrumenter. Leone ville gerne have haft Charles Bronson i rollen som den barske revolvermand, men han afslog, så det blev i stedet Clint Eastwood, der med denne film fik stjernestatus.

Kendetegnene er der allerede her i den første: helten er ikke en helt som i de klassiske westerns, der kæmper for lov og ret. Han kæmper for økonomisk vinding, og han har mest sympati, fordi han så trods alt redder en familie og en gammel mand, og hans skydeevner går ud over grumme skurke, som ikke har fortjent andet. Tempoet er langsomt, og der benyttes meget stillestående nærbilleder, hvor musikken fortæller det hele. Desuden er der masser af skæve kameravinkler. Den slutter med det sidste opgør med pistoler som de klassiske westerns, men der skydes ikke i det uendelige. Duellanterne står og ser på hinanden i flere minutter, mens musik med en trompetsolo skaber spændingen.

Hævn for Dollars

Disse virkemidler havde Leone fået rigtig hold på i den næste film fra 1965, Hævn for Dollars (For a Few More Dollars), hvor Clint Eastwoods figur, Manden uden Navn, indgår makkerskab med en gammel oberst, spillet af Lee van Cleef mod en brutal bankrøver spillet af Gian Maria Volonte og hans bande, den inkluderer bl.a. tyskeren Klaus Kinski, for at opkræve dusøren – dusørjægeren blev i det hele taget en fast tilbagevendende figur i spaghettiwesterns. I lighed med forgængeren blev den kritiseret for sine voldsomme scener, men publikum elskede den.

Den Gode, Den Onde og Den Grusomme

I den tredie fra 1966, Den Gode, Den Onde og Den Grusomme (The Good, the Bad, and the Ugly), er Manden uden Navn midt i den amerikanske borgerkrig, hvor han og hans makker spillet af Eli Wallach får nys om en skat begravet på en kirkegård, men de stoler ikke på hinanden, og de forfølges af en sadistisk bandit, spillet af Lee van Cleef, der også leder efter skatten. Denne film er den største og dyreste i Dollar-trilogien med Eastwood, og den bruger virkemidlerne fra de to første ud i det yderste – mange husker især slutopgøret mellem de tre mænd på kirkegården. I dag regnes den for spaghettiwestern-klassiker.

Once Upon a Time in the West

Mest kendt er filmen Vestens Hårde Halse (Once Upon a Time in the West) fra 1968 med Charles Bronson, Jason Robbards, Henry Fonda og Claudia Cardinale i hovedrollerne. Den er indspillet i Monument Valley i Arizona, altså det ægte westernlandskab, og den er mere alvorlig i tonen end Dollar-trilogien uden at være humorforladt. Charles Bronson er en typisk figur i genren, nemlig hævneren, han spiller mundharpe, et af filmens karakteristiske temaer. Henry Fonda har usædvanligt nok skurkerollen som en hensynsløs lejemorder, der skaffer plads for jernbanen via mord og Cardinale spiller en af de få betydelige kvinderoller hos Leone.

De sidste film

To westerns

I dag regner man Once Upon a Time in the West for et mesterværk, og efterfølgeren Duk dig, fjols (A Fistful of Dynamite) fra 1971 med Rod Steiger og James Coburn er habil uden at nå samme højde. Den foregår under den mexikanske revolution, som de to hovedpersoner delvist ufrivilligt indrulleres i.

I 1970'erne havde spaghettiwesterns efterhånden forladt den rå stil og var gået over til lystige slagsbrorkomedier, mange af dem med Terence Hill og Bud Spencer i hovedrollerne. Den første spillede hovedrollen i Leones næste film fra 1975, Mit navn er Nobody (My Name Is Nobody), der desuden endnu engang har Henry Fonda med, men denne gang i en mere typisk Fonda-rolle som den klassiske westernhelt. Filmen er en lystig fantasi over mødet mellem en helt fra de klassiske amerikanske westerns og en spaghettiwestern-fusentast.

Once Upon a Time in America

Leone drømte om også at få lov at prøve kræfter med gangsterfilm, og det blev opfyldt med Once Upon a Time in America i 1984. Den består af to helaftensfilm, der fortæller historien om to rivaliserende gangsterbander, og den har Robert de Niro i hovedrollen. De bruger de samme virkemidler som i hans westerns, omend Morricones musik er tilpasset det nye miljø.

Det blev Leones sidste værk, inden han i 1989 døde af et hjertestop.

BiografiSpire
Denne biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artiklen om Sergio Leone kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.