Forordning (Danmark)

Denne artikel omhandler forordninger i dansk historisk lovgivning. Opslagsordet har også en anden betydning, se Forordning (EU).

En Forordning svarede i dansk lovgivning, før afskaffelsen af enevælden i Danmark, til det vi i dag kalder en lov rettet mod hele befolkningen. I modsætning til et reskript som var en befaling der kun var rettet mod kollegier og andre underordnede myndigheder. Dengang brugte man kun ordet lov om de allervigtigste som Kongeloven og Danske Lov. Efter indførelsen af en demokratisk forfatning med Junigrundloven i 1849 anvendtes udelukkende love og anordninger i dansk lovgivning.

Forordningerne, som i første omgang blev trykt og udgivet enkeltvis, blev også udgivet samlet i årgange til brug for jurister. Juristen Jacob Henric Schou udarbejdede fra 1770'erne et værk der bestod af udtog af alle udgivne forordninger fra 1660 og frem, heri tilføjede han desuden de senere ændringer i lovgivningen som havde relevans for de enkelte forordninger. Værket blev efter hans død fortsat af Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge og ført frem til 1849. Desuden blev mange forordninger publiceret i tidsskriftet Collegial-Tidende, som begyndte at udkomme i 1798.

Kilder

Forordning (Historisk):

• Håndbog for danske Lokalhistorikere

Eksterne henvisninger

• Schous forordninger – 1. bind af Schous værk, indeholdende forordningerne udstedt under Christian 5., i digitaliseret udgave.