Forsvaret: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Hvis du invadere andre lande, så er det vel ikke et forsvar. Men angreb man har? Eller er det noget andet når vi angriber?
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
m Gendannelse til seneste version ved 85.81.7.89, fjerner ændringer fra 93.167.46.2 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 49: Linje 49:
}}
}}


⚫
'''Forsvaret''' er [[Danmark|Kongeriget Danmarks]] [[militær|væbnede styrker]] med ansvar for det militære forsvar af riget. [[Forsvarschef (Danmark)|Forsvarschefen]] er [[øverstkommanderende]] i kraft af sin rolle som chef for [[Værnsfælles Forsvarskommando]], selv om den opgave [[de jure]] tilfalder [[Margrethe 2.|Dronningen]]. Forsvaret er organiseret som en [[styrelse]] under [[Forsvarsministeriet]], der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret. Det er dog [[Folketinget]], der udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager omkring 21 milliarder kroner (2011), svarende til 1,4 % af [[bruttonationalprodukt]]et (2011). Der er [[værnepligt]] for mænd i Danmark, og lige under 1 millioner danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret cirka 18.827 fastansatte.
'''Angrebet'''

⚫
er [[Danmark|Kongeriget Danmarks]] [[militær|væbnede styrker]] med ansvar for det militære forsvar af riget. [[Forsvarschef (Danmark)|Forsvarschefen]] er [[øverstkommanderende]] i kraft af sin rolle som chef for [[Værnsfælles Forsvarskommando]], selv om den opgave [[de jure]] tilfalder [[Margrethe 2.|Dronningen]]. Forsvaret er organiseret som en [[styrelse]] under [[Forsvarsministeriet]], der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret. Det er dog [[Folketinget]], der udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager omkring 21 milliarder kroner (2011), svarende til 1,4 % af [[bruttonationalprodukt]]et (2011). Der er [[værnepligt]] for mænd i Danmark, og lige under 1 millioner danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret cirka 18.827 fastansatte.


Forsvaret omfatter følgende tre værn:
Forsvaret omfatter følgende tre værn:

Versionen fra 7. mar. 2020, 15:20

For det generelle begreb se forsvar og militær.
Forsvaret
Forsvarets logo uden krone
Værn Hæren (HRN)
Søværnet (SVN)
Flyvevåbnet (FLV)
Hjemmeværnet (HJV)
Hovedkvarter Kuglegården
Lederskab
Øverstbefalende Dronning Margrethe II
Forsvarsminister Trine Bramsen (Soc. Demokratiet)[1]
Forsvarschef General Bjørn I. Bisserup[2]
Militærstyrke
Militæralder 18-49 år
Værnepligt Ja, for mænd
Til rådighed
for militærtjeneste		 1.088.751, alder 18-49 år (2011)
Egnet for
militærtjeneste		 955.168 (2005), alder 18-49 år (2011)
Personer, som når
militæralder pr. år		 43.073[3] (2011)
Aktive styrker 20.165 ansatte (1. januar 2017)[4]
4286 værnepligtige (2015)[5] (nr. 85[8])
Reservestyrker 16.000 aktive frivillige i Hjemmeværnet[6]
Udstationerede styrker 473 (21. januar 2015)[7]
Økonomi
Budget 20 milliarder kroner (2013)[9]
Procent af BNP 1,17 %

Forsvaret er Kongeriget Danmarks væbnede styrker med ansvar for det militære forsvar af riget. Forsvarschefen er øverstkommanderende i kraft af sin rolle som chef for Værnsfælles Forsvarskommando, selv om den opgave de jure tilfalder Dronningen. Forsvaret er organiseret som en styrelse under Forsvarsministeriet, der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret. Det er dog Folketinget, der udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager omkring 21 milliarder kroner (2011), svarende til 1,4 % af bruttonationalproduktet (2011). Der er værnepligt for mænd i Danmark, og lige under 1 millioner danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret cirka 18.827 fastansatte.

Forsvaret omfatter følgende tre værn:

Hjemmeværnet er en selvstændig styrelse, som opstiller enheder, som kan indsættes sammen med de tre værn.

Ifølge forsvarsloven er Forsvarets formål at bidrage til at fremme fred og sikkerhed ved at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden under hensyntagen til menneskerettighederne.[kilde mangler] Det sker gennem en aktiv deltagelse i NATO-samarbejdet i form af konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af alliancens område. Forsvaret skal også deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver, dialog og samarbejde med lande uden for NATO med særlig vægt på Central- og Østeuropa. Kun i enkelte tilfælde – med Irakkrigen som det seneste – har Danmark deltaget i internationale operationer uden NATO-mandat.

Historisk har Danmark forholdt sig neutral under 1. verdenskrig og i begyndelsen af 2. verdenskrig, men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at neutralitet ikke sikrede landets sikkerhed. Efter den kolde krigs ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin fredsbevarende indsats.[kilde mangler]

Historisk oversigt over det samlede forsvarsbudget[10]

År Procentdel af BNP Samlede udgifter
(Forsvarsministeriet)
i millioner kroner
1949 Data mangler 360
1950 1,7 % 359
1951 2,1 % 475
1952 2,7 % 676
1953 3,4 % 889
1954 3,2 % 885
1955 3,2 % 920
1956 3,0 % 936
1957 3,1 % 1.012
1958 2,9 % 988
1959 2,6 % 986
1960 2,7 % 1.113
1961 1,6 % 1.180
1962 3,0 % 1.551
1963 3,0 % 1.651
1964 2,8 % 1.764
1965 2,8 % 1.974
1966 2,6 % 2.080
1967 2,6 % 2.249
1968 2,7 % 2.591
1969 2,4 % 2.640
1970 2,4 % 2.967
1971 2,4 % 3.195
1972 2,2 % 3.386
1973 2,0 % 3.520
1974 2,2 % 4.462
1975 2,4 % 5.355
1976 2,2 % 5.714
1977 2,2% 6.382
1978 2,3 % 7.294
1979 2,3 % 8.045
1980 2,4 % 9.117
1981 2,4 % 10.301
1982 2,4 % 11.669
1983 2,4 % 12.574
1984 2,2 % 13.045
1985 2,1 % 13.344
1986 1,9 % 13.333
1987 2,0 % 14.647
1988 2,1 % 15.620
1989 2,0 % 15.963
1990 2,0 % 16.399
1991 2,0 % 17.091
1992 1,9 % 17.129
1993 1,9 % 17.390
1994 1,8 % 17.293
1995 1,7 % 17.468
1996 1,7 % 17.896
1997 1,6 % 18.521
1998 1,6 % 19.071
1999 1,6 % 19.428
2000 1,5 % 19.339
2001 1,6 % 21.017
2002 1,5 % 21.269
2003 1,5 % 21.075
2004 1,5 % 21.441
2005 1,3 % 20.800
2006 1,4 % 23.173
2007 1,3 % 22.731
2008 1,4 % 24.410
2009 1,4 % 23.252
2010 1,4 % 25.328
2011 1,4 % 24.259
2012 1,4 % 25.617
2013 1,3 % 23.724
2014 1,3 % 25.022
2015 1,05 % 20.892 Forlig
2016 N/A 21.404 Forlig
2017 1,2 % 21.187 Forlig
2018 N/A 20.603 Forlig

Organisation

Forsvarets organisation pr. 1. oktober 2014.[11]

Værnsfælles
Forsvarskommando
 
 
 
   
 
   
 
   
 
   
 
   
 
   
Operationer Koordination og
Udvikling 		Hærstaben Marinestaben Flyverstaben Arktisk
Kommando 		Specialoperations-
kommandoen

Internationale engagementer efter 2. verdenskrig

Hæren


Søværnet


Flyvevåbnet


Hjemmeværnet

  • Personbeskyttelsesdetachement Bashra, Irak (2006) - hovedsageligt SSR
  • Personbeskyttelsesdetachement Baghdad, Irak (2007)
  • Bevogtningsdelingen, Helmand, Afghanistan (2009-2011)
  • Bevogtningsdelingen, Kosovo (2011-2013)
  • Rådgivningshold til landbrug, Helmand, Afghanistan (2013-2014)
  • Instruktører - Operation Inherent Resolve, Irak (2016-2017)
  • Bevogtningsdelingen, Mali (2017)


Se også

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ "Officielt: Claus Hjort Frederiksen bliver ny forsvarsminister". Politiko. Hentet 27. november 2016.
  2. ^ Kommandooverdragelse 2017-1-10
  3. ^ Statistiske oplysninger oktober 2014
  4. ^ Forsvaret: Antal ansatte
  5. ^ Forsvaret.dk: Værnepligtige
  6. ^ forsvarsministeriet: Frivillig i Hjemmeværnet
  7. ^ FN missioner med dansk deltagelse
  8. ^ globalfirepower.com
  9. ^ Årsrapport 2013
  10. ^ Stockholm International Peace Research Institute - Military Expenditure Database
  11. ^ http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Documents/V%C3%A6rnsf%C3%A6lles%20Forsvarskommando.pdf
  12. ^ Officiel afslutning på den danske indsats i Afghanistan
  13. ^ a b c Det Maritime Danmark: Søværnets korvetter sendes på pension
  14. ^ a b c d e natmus.dk Flåden efter 1945
  15. ^ folketinget.dk: Notat vedr. bearbejdning af erfaringer fra den danske deltagelse i Kosovo-konflikten
  16. ^ THETIS i FN World Food Programme - Efterskrift
  17. ^ forsvaret.dk Danmark overgiver ledelsen af TF150 til Tyskland
  18. ^ Søværnets Taktiske Stab skal lede international flådestyrke
  19. ^ ABSALON sejler til Afrikas Horn
  20. ^ ABSALON genindtræder i dag i NATO’s antipiraterioperation
  21. ^ Forsvaret.dk: Fregatten Iver Huitfeldt på vej mod Adenbugten
  22. ^ Forsvaret.dk: Skiftedag i operation ud for Syrien
  23. ^ fmn.dk: Dansk skibsbidrag har afhentet kemiske stoffer fra Libyen
  24. ^ Afsnit "S-55 i Congo" s. 101-112 i Alex Schou Jensen: "Sikorsky & Eskadrille 722", 2009, Veterania, ISBN 978-87-89792-55-2
  25. ^ a b Side 5 i Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden forsvaret.dk, 2006
  26. ^ FTK: Helikoptere på sidste mission i Irak
  27. ^ Forsvaret.dk: Fennec flyves til Afghanistan
  28. ^ HOK: Om ISAF
  29. ^ Krigen er slut for de danske kampfly forsvaret.dk d. 31. oktober 2011
  30. ^ forceweekly: 14 dage mere med operation Ocean Shield
  31. ^ forsvaret.dk: Pirater får ikke frit spil
  32. ^ Forsvaret.dk: Klar til indsats i Mali
  33. ^ Politiken (26. september 2014). "Thorning bekræfter: Danske kampfly skal bombe i Irak".
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Forsvaret&oldid=10271719"