Dag: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m småændr småtilføj
m Siden denne artikel er om dage, burde rækkefølge være baseret på dagene
Linje 7: Linje 7:


Nogle af ugens dage opkaldt efter de gamle guder i [[Nordisk mytologi]].
Nogle af ugens dage opkaldt efter de gamle guder i [[Nordisk mytologi]].
* [[Tyr (gud)|Tyr]] = [[tirsdag]]
*[[Måne (nordisk gud)|Måne]] = [[mandag]]
* [[Odin]] = [[onsdag]]
*[[Tyr (gud)|Tyr]] = [[tirsdag]]
* [[Thor]] = [[torsdag]]
*[[Odin]] = [[onsdag]]
* [[Frigg]] = [[fredag]]
*[[Thor]] = [[torsdag]]
* [[Sol (nordisk gudinde)|Sol]] = [[søndag]]
*[[Frigg]] = [[fredag]]
*[[Sol (nordisk gudinde)|Sol]] = [[søndag]]
* [[Måne (nordisk gud)|Måne]] = [[mandag]]


Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig
Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig

Versionen fra 10. mar. 2020, 12:30

For alternative betydninger, se Dag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dag)

En dag er en målenhed til at måle tid. Længden af en dag er afledt af SI-enheden sekund. Der går 60 sekunder på et minut, 60 minutter på en time og 24 timer på et døgn. Det giver i alt 86.400 sekunder på en dag.

Ofte er en "dag" eller mere præcist kalenderdag eller kalenderdøgn det samme som et døgn, altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Dag kan også referere til det modsatte af nat, halvdelen af et døgn fra solen står op til den går ned, omkring 12 timer.

Der er 7 dage på en uge og 365 dage på et normalår efter den gregorianske kalender og 366 dage i et skudår.

Nogle af ugens dage opkaldt efter de gamle guder i Nordisk mytologi.

Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig