Dansk indfødsret: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Moj1948 (diskussion | bidrag)
Kategorien "Danmarks Riges Grundlov" tilføjet
Linje 55: Linje 55:


[[Kategori:Jura]]
[[Kategori:Jura]]
[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]

Versionen fra 13. mar. 2020, 17:47

Dansk indfødsret er en formel betegnelse, der svarer til det, der i daglig tale og i andre lande ofte betegnes som statsborgerskab. Begrebet reguleres af Grundloven, hvis § 44, stk. 1 lyder: "Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov". Herudover reguleres dansk indfødsret af indfødsretsloven ("Lov om dansk indfødsret").

Erhvervelse af dansk indfødsret

De nærmere regler for erhvervelse af indfødsret er fastlagt i lov om dansk indfødsret. Heri bestemmes, at et barn får dansk indfødsret, hvis enten faderen eller moderen er dansk statsborger (dvs. selv har dansk indfødsret). Det er derimod uden betydning, om barnet bliver født i Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet: Danmark, Grønland, Færøerne) eller i udlandet, med den undtagelse at barnet ikke får dansk indfødsret hvis det bliver født i udlandet, kun barnets far har dansk indfødsret og barnets far ikke er gift med barnets mor. Det minder om reglerne i de fleste kontinentaleuropæiske lande; men afviger fra de angelsaksiske lande, hvor fødestedet ofte er afgørende for statsborgerskabet. Børn under 12 år, der adopteres af danske forældre, får dansk indfødsret ved adoptionen.

Statsborgerskabsceremoni i København

Andre personer kan kun få dansk indfødsret "ved lov", som foreskrevet i Grundloven. Det kaldes også erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation, hvilket indebærer at Folketinget vedtager en Lov om indfødsrets meddelelse, hvorved de i loven opregnede personer meddeles dansk statsborgerskab. Hvis den, der erhverver dansk indfødsret ved lov, har børn, der er under 18 år gamle, får de også dansk indfødsret; men de nævnes ikke i loven.

Der er en række forudsætninger, der skal opfyldes for at blive optaget på listen i Lov om indfødsrets meddelelse. Det omhandler bl.a. varighed af ophold i Kongeriget Danmark, danskkundskaber, afgivelse af udenlandsk statsborgerskab, tidligere straf og gæld til det offentlige. De nærmere bestemmelser findes i Cirkulæreskrivelse om naturalisation.

Derudover er der nogle helt specielle grupper, som har mulighed for at erhverve dansk indfødsret ved at afgive en erklæring overfor statsamtet. Det gælder for statsborgere fra de andre nordiske lande, som er mellem 18 og 23 år gamle, og som har boet i Kongeriget Danmark 7 eller i nogle tilfælde 10 år.

Ifølge Danmarks Statistik skiftede i alt 3.267 udlændinge bosiddende i Kongeriget Danmark deres udenlandske statsborgskab ud med dansk statsborgerskab i løbet af kalenderåret 2012. I alt 71,4% af disse nydanskere fra 2012 stammede fra ikke-vestlige lande.[note 1] Halvdelen af de nye danske statsborgerskaber i 2012 blev tildelt til personer fra landene Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia og Iran.[1]

Fortabelse af dansk indfødsret

Hvis en dansk statsborger er født i udlandet og aldrig har boet i Kongeriget Danmark, mister den pågældende dansk indfødsret, når han eller hun fylder 22 år. Man kan dog søge om at bevare indfødsretten, og man mister ikke sin danske indfødsret, hvis man derved ville blive statsløs. Man kan altså kun miste sin danske indfødsret, hvis man har et andet statsborgerskab ved siden af.

Endelig kan indfødsretten i nogle helt særlige tilfælde frakendes ved dom. Det gælder især, hvis indfødsretten er erhvervet ved svigagtighed.

Fortabelse som straf

Siden 1. juli 2004 har man ifølge indfødsretslovens § 8 B ved dom kunne fratages ens statsborgerskab hvis man dømmes for overtrædelse af en straffebestemmelse i straffelovens kapitel 12 ("Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed") eller kapitel 13 ("Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.") og man ikke derved bliver statsløs.

Da således kun personer som har dobbelt statsborgerskab kan frakendes statsborgerskabet og da Kongeriget Danmark indtil fornylig ikke tillod dobbeltstatsborgerskab har bestemmelsen haft begrænset betydning. Visse lande såsom Marokko[2] anerkender ikke frasigelse af statsborgerskab og folk med der havde frasagt sig deres statsborgerskaber fra disse lande og opnået dansk statsborgerskab havde således de facto dobbelt statsborgerskab. Sam Mansour er den eneste der er blevet frakendt sin indfødsret i medfør af § 8 B.

Sam Mansour

Uddybende Uddybende artikel: Sam Mansour

Sam Mansour er i to omgange blevet dømt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 114 E om støtte til terrorisme ved at opfordre til væbnet islamisk jihad. I begge sager har anklagemyndigheden påstået Sam Mansour frakendt statsborgerskabet.

I den første sag frikendte Københavns Byret ved dom af 11. april 2007 Mansour for frakendelsespåstanden og hverken Rigsadvokaten eller Mansour ankede dommen.[3][4].

I den anden sag Ved Retten på Frederiksberg blev Mansour frifundet for frakendelsespåstanden af et flertal på 7 ud af 12 stemmer.[5][6] Ved Østre Landsrets dom af 1. juli 2015 blev Mansour frataget sin danske indfødsret af et flertal på 3 dommere og 8 nævninger mod 1 nævning, Mansour blev samtidig udvist af landet for bestandig.[7][8][9] Mansour fik den 23. september 2015 Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke landsrettens dom til Højesteret for så vidt angår fortabelse og udvisning,[10][11] men Højesteret afsagde d. 8. juni 2016 en dom, der stadfæstede Østre Landsrets dom og dermed fratagelsen af indfødsretten med efterfølgende udvisning.[12]

Dobbelt statsborgerskab

Den 18. december 2014 vedtog et flertal i Folketinget en ny lov om indfødsret, der tillader dobbelt statsborgerskab fra og med den 1. september 2015. Det betyder at udlændinge, der bliver optaget på et lovforslag om meddelelse af dansk indfødsret, ikke længere skal give afkald på deres hidtidige statsborgerskab.[13]

Der findes dog undtagelser. Hvis én af forældrene er dansk statsborger og den anden forælder ikke er dansk statsborger, vil barnet i mange tilfælde erhverve to statsborgerskaber ved fødslen. Hvis barnet alene vokser op i udlandet, så kan det som nævnt ovenfor miste sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år. Har barnet har boet i Kongeriget Danmark i en periode eller når der ansøges om det, så kan barnet bevare sin danske indfødsret efter det fyldte 22. år, og kan dermed også som voksen have to statsborgerskaber. Forudsætningen er dog, at det andet land også godkender det.

Se også

Noter

  1. ^ Vestlige lande omfatter i Danmarks Statistik-regi alle 28 EU-lande, visse øvrige lande i Europa (Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten) samt den første verdens lande Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande i verden.

Eksterne henvisninger

Kildehenvisninger