Atom: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Grammatik
Retter + sætning fra Atommodel
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 2: Linje 2:
{{ingen kilder|dato=oktober 2016}}
{{ingen kilder|dato=oktober 2016}}
{{sprog|dato=juni 2019}}
{{sprog|dato=juni 2019}}
[[Fil:Bohr Model.svg|thumb|[[Bohrs model]] af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en [[foton]] med en bestemt energi.]]
[[Fil:Helium atom QM.svg|thumb|Illustration af et [[helium]]atom med [[atomkerne]]n forstørret øverst til højre og elektronskyen i sort. Den sorte streg angiver en [[ångstrøm]] svarende til 10<sup>−10</sup>&nbsp;[[meter|m]] eller 100,000&nbsp;[[Femtometer|fm]]]]
[[Fil:Helium atom QM.svg|thumb|Illustration af et [[helium]]atom med [[atomkerne]]n forstørret øverst til højre og elektronskyen i sort. Den sorte streg angiver en [[ångstrøm]] svarende til 10<sup>−10</sup>&nbsp;[[meter|m]] eller 100,000&nbsp;[[Femtometer|fm]]]]


Et '''atom''' defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.
Et '''atom''' er som den mindste kendte kemiske bestanddel, som et materiale kan opdeles i.


Ordet atom stammer fra det [[oldgræsk]]e ord ἄτομος (''átomos''), der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig [[Demokrit#Atomteorien|atomet som en absolut "mindste" enhed, som materien kan opdeles i]].
Ordet atom stammer fra det [[oldgræsk]]e ord ἄτομος (''átomos''), der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig [[Demokrit#Atomteorien|atomet som en absolut "mindste" enhed, som materien kan opdeles i]].


Atomer består af en [[atomkerne|kerne]] og en række [[elektronskal]]ler med negativt ladede [[elektron]]er i. Kernen er meget lille, den er kun ca. en hundredetusindedel af atomet, men rummer næsten al massen. Kernen består af to slags partikler, positivt ladede [[proton]]er og neutrale [[neutron]]er. Sammensætningen af disse bestemmer, hvilket [[grundstof]] og hvilken [[isotop]] atomet er.
Atomer består af en [[elektrisk ladning|positiv ladet]] [[atomkerne|kerne]] og bundne negativt ladede [[elektron]]er. Kernen er kun ca. en hundredetusindedel af atomets samlede størrelse, men rummer næsten al [[Masse (fysik)|massen]]. Kernen består [[nukleon]]er, der er positivt ladede [[proton]]er og neutrale [[neutron]]er. Antallet af protoner - [[atomnummer]]et - bestemmer [[grundstof]]fet, mens antallet af neutroner bestemmer, hvilken [[isotop]] atomet er. Hvis f.eks. et [[svovl]]atom (atomnummer 16) spaltes i to lige stor dele, vil de således være [[ilt]]atomer (atomnummer 8) og ikke længere svovl.


Hvis antallet af protoner og elektroner er lige, er atomet elektrisk neutralt. Men hvis et atom har flere eller færre elektroner end protoner, har atomet en effektiv ladning og kaldes for en [[ion]].
Selvom atomet i virkeligheden består af [[Elementarpartikel|elementarpartikler]], var den græske antagelse korrekt, for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. [[svovl]] der har nr. 16 i [[det periodiske system]]), som man kan have. Hvis man nemlig delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to [[ilt]]-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl.


En [[kemi]]sk sammensætning af atomer kaldes en [[kemisk forbindelse]]. Eksempler på kemiske forbindelser er [[molekyle]]r og [[Salt (kemi)|salte]].
Hvis antallet af protoner og elektroner er lige, er atomet neutralt ladet. Men hvis et atom har flere eller færre elektroner end protoner, så kaldes atomet for en [[Ion]].


Atomkernen holdes sammen af den [[stærke kernekraft]], så protonerne ikke frastøder hinanden.
En [[kemi]]sk sammensætning af atomer kaldes en [[kemisk forbindelse]]. Eksempler på kemiske forbindelser er [[molekyle]]r og ioner.

I atomets kerne findes der kernekræfter, som virker på både neutroner og protoner. Protoner er positivt ladet, og burde ifølge teorien frastøde hinanden. Kernekrafterne holder atomkernen sammen.


== Notation ==
== Notation ==
[[Fil:Element identity.png|thumb|right|Notationen for en atomkerne.]]
Nukleoner består af protoner og neutroner. (På engelsk: nucleus = kerne)
Atomkernen i et grundstof <math>X</math> med <math>A</math> nukleoner og <math>Z</math> protoner skrives som <math>\mathrm{^{A}_{Z}X}</math>. Fx skrives [[carbon-14]] som <math>\mathrm{^{14}_{6}C}</math> eller ofte blot <math>\mathrm{^{14}C}</math>.


Neutrontallet <math>N</math> er ikke nødvendigt at have med i denne notation, men er relateret til de andre tal ved:
Nukleoentaller/massetallet betegnes med bogstavet A og angiver antal nukleoner. Protontallet/ladningstallet betegnes med bogstavet Z og angiver antal protoner i kernen. Hvis det kemiske symbol for grundstoffet er betegnet som bogstavet X.
:<math>A=Z+N</math>
[[Fil:Element identity.png|center|thumb| Så noteres det sådan]]

Neutrontallet begtegnes med bogstavet N og angiver antal neutroner i kernen. Da kernen udelukkende består af protoner og neutroner må derfor gælde:

A = Z + N


== Historie ==
== Historie ==
Filosoffen [[Demokrit]] (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i år 440 f.Kr. fremsatte en teori om, at verden består af en masse små dele.<ref name="demokrit_Den_Store_Danske">[http://denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Filosoffer_-_oldtiden_-_biografier/Demokrit Demokrit] - Den Store Danske</ref> Dem kaldte han ''atomos''. Han postulerede, at atomerne udførte [[mekanik|mekaniske]] bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størrelser og omkredse.
Filosoffen [[Demokrit]] ([[460 f.Kr.|460]]-[[370 f.Kr.]]) menes at være den første, som i år [[440 f.Kr.]] fremsatte sin [[hypotese]] om, at verden består af en masse små dele.<ref name="demokrit_Den_Store_Danske">[http://denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Filosoffer_-_oldtiden_-_biografier/Demokrit Demokrit] - Den Store Danske</ref> Dem kaldte han ''atomos''. Han postulerede, at atomerne udførte [[mekanik|mekaniske]] bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størrelser og omkredse.


Denne teori mødte stor modstand. Folk kunne ikke acceptere, at alt bestod af atomer, også immaterielle begreber, som f.eks. [[sjæl]] og [[Mod (følelse)|mod]], og de kunne ikke acceptere den [[determinisme]], som lå i teorien.
Denne teori mødte stor modstand. Folk kunne ikke acceptere, at alt bestod af atomer, også immaterielle begreber, som f.eks. [[sjæl]] og [[Mod (følelse)|mod]], og de kunne ikke acceptere den [[determinisme]], som lå i modellen.


Omkring samme tid kom [[Aristoteles]] med sin berømte teori om, at verden bestod af [[de fire elementer]] jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket kan være grunden til, at dette blev den dominerende teori.
Omkring samme tid kom [[Aristoteles]] med [[Aristoteles' fysik|sin berømte teori]] om, at verden bestod af [[de fire elementer]] jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket kan være grunden til, at dette blev den dominerende teori.


Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev efterhånden integreret i religionen, og man blev betragtet som [[kætter]], hvis man ikke troede på Aristoteles. Demokrits teori gik i glemmebogen.
Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev efterhånden integreret i religionen, og man blev betragtet som [[kætter]], hvis man ikke troede på Aristoteles. Demokrits teori gik i glemmebogen.


Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. [[Peter Ramus]] forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise, at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede, at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori.
Man skal helt frem til [[1500-tallet]] for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. [[Peter Ramus]] forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise, at [[vin]]dampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede, at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori.


I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, at den var mere forenelig med religionen. [[Pierre Gassendi]] sagde, at atomerne var skabt af [[Gud (monoteistisk)|Gud]], så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori.
I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, at den var mere forenelig med religionen. [[Pierre Gassendi]] sagde, at atomerne var skabt af [[Gud (monoteistisk)|Gud]], så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori.
Linje 46: Linje 40:
I 1913 opstillede [[Niels Bohr]] en model for brintatomet, som er det simpleste af alle atomer. Bohrs atommodel repræsenterer et mellemstadium mellem en klassisk elektrodynamisk og en moderne kvantemekanisk beskrivelse af brintatomet. Bohrs atommodel angiver korrekt bølgelængderne af lyset i brintatomets linjespektrum.
I 1913 opstillede [[Niels Bohr]] en model for brintatomet, som er det simpleste af alle atomer. Bohrs atommodel repræsenterer et mellemstadium mellem en klassisk elektrodynamisk og en moderne kvantemekanisk beskrivelse af brintatomet. Bohrs atommodel angiver korrekt bølgelængderne af lyset i brintatomets linjespektrum.


== Eksterne henvisninger ==
== Atommodeller ==
{{wiktionary|atom}}
{{Uddybende|Atommodel}}
[[Fil:Bohr Model.svg|thumb|[[Bohrs model]] af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en [[foton]] med en bestemt energi.]]
<br />{{Commonscat|Atoms}}
En '''atommodel''' er en [[model (fysik)|model]] til beskrivelse af [[atom]]ets opbygning.


== Se også ==
== Se også ==
Linje 61: Linje 56:
* [[Atommodel (Bohr)]]
* [[Atommodel (Bohr)]]
* [[Atommodel (bølge)]]
* [[Atommodel (bølge)]]

== Noter ==
== Noter ==
{{reflist}}
{{reflist}}


{{Navboks Partikler}}

{{Atommodeller}}
{{Navboks Partikler}}
{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}



Versionen fra 14. mar. 2020, 15:33

Denne artikel omhandler en kemisk bestanddel. Opslagsordet har også en anden betydning, se Atom (programmering).
Illustration af et heliumatom med atomkernen forstørret øverst til højre og elektronskyen i sort. Den sorte streg angiver en ångstrøm svarende til 10−10 m eller 100,000 fm

Et atom er som den mindste kendte kemiske bestanddel, som et materiale kan opdeles i.

Ordet atom stammer fra det oldgræske ord ἄτομος (átomos), der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed, som materien kan opdeles i.

Atomer består af en positiv ladet kerne og bundne negativt ladede elektroner. Kernen er kun ca. en hundredetusindedel af atomets samlede størrelse, men rummer næsten al massen. Kernen består nukleoner, der er positivt ladede protoner og neutrale neutroner. Antallet af protoner - atomnummeret - bestemmer grundstoffet, mens antallet af neutroner bestemmer, hvilken isotop atomet er. Hvis f.eks. et svovlatom (atomnummer 16) spaltes i to lige stor dele, vil de således være iltatomer (atomnummer 8) og ikke længere svovl.

Hvis antallet af protoner og elektroner er lige, er atomet elektrisk neutralt. Men hvis et atom har flere eller færre elektroner end protoner, har atomet en effektiv ladning og kaldes for en ion.

En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. Eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte.

Atomkernen holdes sammen af den stærke kernekraft, så protonerne ikke frastøder hinanden.

Notation

Notationen for en atomkerne.

Atomkernen i et grundstof med nukleoner og protoner skrives som . Fx skrives carbon-14 som eller ofte blot .

Neutrontallet er ikke nødvendigt at have med i denne notation, men er relateret til de andre tal ved:

Historie

Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr.) menes at være den første, som i år 440 f.Kr. fremsatte sin hypotese om, at verden består af en masse små dele.[1] Dem kaldte han atomos. Han postulerede, at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størrelser og omkredse.

Denne teori mødte stor modstand. Folk kunne ikke acceptere, at alt bestod af atomer, også immaterielle begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i modellen.

Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om, at verden bestod af de fire elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket kan være grunden til, at dette blev den dominerende teori.

Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev efterhånden integreret i religionen, og man blev betragtet som kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demokrits teori gik i glemmebogen.

Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise, at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede, at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori.

I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassendi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori.

I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien, og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud, hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til for at danne bestemte molekyler.

I 1913 opstillede Niels Bohr en model for brintatomet, som er det simpleste af alle atomer. Bohrs atommodel repræsenterer et mellemstadium mellem en klassisk elektrodynamisk og en moderne kvantemekanisk beskrivelse af brintatomet. Bohrs atommodel angiver korrekt bølgelængderne af lyset i brintatomets linjespektrum.

Atommodeller

Uddybende Uddybende artikel: Atommodel
Bohrs model af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en foton med en bestemt energi.

En atommodel er en model til beskrivelse af atomets opbygning.

Se også

Noter

  1. ^ Demokrit - Den Store Danske