Østerport Station: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎Eksterne henvisninger: Nordhavnsmetroen åbner i dag
Linje 260: Linje 260:
{{s-jernbane|title=Metro}}
{{s-jernbane|title=Metro}}
{{s-linje|system=Metro|linje=M3|forrige=Marmorkirken|næste=Trianglen|type=Kongens Nytorv|type2=Nørrebro}}
{{s-linje|system=Metro|linje=M3|forrige=Marmorkirken|næste=Trianglen|type=Kongens Nytorv|type2=Nørrebro}}
{{s-linje|system=Metro|linje=M4|forrige=Marmorkirken}}
{{s-linje|system=Metro|linje=M4|forrige=Marmorkirken|næste=Nordhavn|type2=Orientkaj}}
{{s-jernbane|title=DSB}}
{{s-jernbane|title=DSB}}
{{s-linje|system=DSB|linje=Kystbanen|forrige=Hellerup|næste=Nørreport}}
{{s-linje|system=DSB|linje=Kystbanen|forrige=Hellerup|næste=Nørreport}}
Linje 270: Linje 270:
{{s-linje|system=DSB|linje=REKbhHol|næste=Nørreport|skjul1=ja}}
{{s-linje|system=DSB|linje=REKbhHol|næste=Nørreport|skjul1=ja}}
{{s-linje|system=DSB|linje=REKbhRin|næste=Nørreport|skjul1=ja}}
{{s-linje|system=DSB|linje=REKbhRin|næste=Nørreport|skjul1=ja}}
{{s-note|tekst=Efter Nordhavnsmetroen åbner (2020)}}
{{s-jernbane|title=Metro}}
{{s-linje|system=Metro|linje=M4|forrige=Marmorkirken|næste=Nordhavn|type2=Orientkaj}}
{{slut}}
{{slut}}
{{s-tog}}
{{s-tog}}

Versionen fra 28. mar. 2020, 09:44

Østerport Station
Overblik
Land Danmark
Stationstype Togfølgestation
Tidligere navn(e) Østerbro, Københavns Kystbanestation
Adresse Oslo Plads 8
2100 København Ø
Kommune Københavns Kommune
Jernbane Boulevardbanen
Nabostationer Hellerup Station, Nordhavn Station, Nørreport Station Rediger på Wikidata
Forkortelse Kk
Afstand 3,1 km fra København H
Meter over havet 6,8 m Rediger på Wikidata
Åbningsdato 2. august 1897
Takstzone 1
Niveauer 2
Perron(er) 6
Perronspor 10 (heraf 3 S-tog samt 2 Metro)
Arkitekt oprindeligt Heinrich Wenck,
K.T. Seest (ombygning)
Koordinater 55°41′33″N 12°35′13.7″Ø / 55.69250°N 12.587139°Ø / 55.69250; 12.587139Koordinater: 55°41′33″N 12°35′13.7″Ø / 55.69250°N 12.587139°Ø / 55.69250; 12.587139
Transport
Operatører DSB, SJ
S-tog
Metro
Togforbindelser InterCity Regional
Buslinjer 23 27
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Østerport Station er en jernbanestationOslo Plads 6-10 på Østerbro i København. Det er en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer.

Den er station for såvel Re-tog langs Kystbanen mod Helsingør som for Københavns S-togs-net. For regionaltog ligger stationen mellem Nørreport station og Hellerup Station og for S-tog mellem Nørreport Station og Nordhavn Station. Desuden fungerer den som endestation for en del InterCity- og InterCityLyn-tog til København vestfra. Når Københavns Metro udvides med cityringen tilføres stationen en tværgående underjordisk perron, og metrodelen af stationen kommer til at ligge mellem de nye metrostationer Marmorkirken Station og Trianglen Station. Metroens cityring forventes færdig 2019[1].

Historie

Stationen under opførelse 1896-97
Foto: Peter Elfelt

Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er stadig Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er nogenlunde bevaret i sin oprindelige form, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Ved åbningen af Boulevardbanens første dobbeltspor 1. december 1917 skabtes direkte forbindelse til Københavns Hovedbanegård. Nu kunne tog ad Kystbanen fortsætte direkte til hovedbanegården, ligesom tog ad Klampenborgbanen blev omlagt via Østerport fra den hidtidige rute fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård (Københavns 2. Hovedbanegård). Det var dog først ved åbningen af det andet dobbeltspor 1. oktober 1921, at tog ad Nordbanen fra Hillerød blev omlagt gennem “røret” og dermed standsede ved Østerbro Station.

En af Wencks lysekroner fra Hovedbanegården i forhallen på Østerport station.

Wencks stationsbygning skulle have været erstattet af en ny station, da Boulevardbanen åbnede men fik lov at overleve. Til gengæld blev den ombygget i 1923 ved Wencks efterfølger, K.T. Seest, der fjernede stationens tårn til fordel for en kommandopost. Stationen skiftede navn til Østerport Station ved S-banens åbning i 1934, hvor den atter blev ombygget af Seest. Omkring 1960 var der planer om at jævne stationen med jorden og erstatte den med et højhus, men de blev ikke til noget. Mellem 1976 og 1979 blev stationsbygningen ved en restaurering i store træk ført tilbage til sit oprindelige udseende. I 1984 blev tårnet genskabt som kulmination på endnu en restaurering, og i 1992 blev stationen fredet. I mange år hang de 4 overlevende eksemplarer af Wencks lysekroner fra Hovedbanegården på stationen, men i 1992 blev to af dem flyttet tilbage dertil.

I 1990-1991 fik stationen en ny nabo i form af et butikscenter i beton, tegnet af KHR arkitekter, hvor der bl.a. er en Irmabutik. Det var en af de første nye bygninger i København i mange år og vakte opsigt med sin pyramide af glas. Nybygningen omfattede også en trappenedgang til en fjerntogsperron.

Remise og vandtårn ca. 1910

Østerport Station var også tidligere en stor godsbanegård, der stod i forbindelse med Københavns Frihavn og Frihavnens Station og er stadig omgivet af store rangerarealer. Samtidig med stationen tegnede Wenck en remise og et vandtårn placeret nær Langeliniebroen. Remisen brændte i slutningen af 1960'erne, mens vandtårnet blev revet ned i det følgende tiår. Selve godsbanegården, der er tegnet af Wenck 1921, findes stadig langs Folke Bernadottes Allé.

Stationen fik stor betydning som transitstation for godstrafik mellem Skandinavien og Tyskland, da jernbanegodsruten Danlink mellem Helsingborg og Hamburg blev oprettet i 1986. Som del af Danlinks ruteføring blev godstrafikken nu ført over en ny færgeforbindelse mellem Helsingborg og Københavns Frihavn. Der blev bygget 5 nye spor mellem det nye færgeleje i Frihavnen og Østerport Station, hvorfra togene blev ført videre ad Godsbaneringen. Godstrafikken over Østerport station ophørte, da færgeforbindelsen mellem København og Helsingborg ophørte og blev erstattet af Øresundsforbindelsen i 2000.

Sporlayout

Nedgang i den nyere bygning fra 1991

Indtil ca. 2002 havde stationen fem perroner – to til S-tog og tre til fjerntog. Der var fra stationsbygningen nedgang til sporene 0 til 4 i nordøstlig retning, samt spor 12 og 13 perroner på den sydvestlige side dels med adgang fra Oslo Plads og med gennemgang under stationsbygningen fra hhv. spor 1/2 og spor 3/4.

I forbindelse med Banedanmarks LOKO-projekt blev der anlagt et spor mere til fjerntog ved den anden eksisterende fjerntogsperron. Dette førte til en omdøbning af de eksisterende spor, så man nu starter med spor 1 på den sydvestlige side og fortsætter til spor 6 på den nordøstlige side. Spor 12 og 13 forblev uændrede.

Herudover er der et enkelt arbejdsspor, der løber mellem hhv. S-togs- og fjerntogssporene mellem perronerne, men uden egen perron.

S-tog

Idet linje H har udgangspunkt fra Østerport benytter denne linje, som den eneste S-togs-perronen på den sydvestlige side (spor 13), mens alle andre linjer, der fortsætter enten længere mod nord eller ind mod centrum benytter den anden perron (nuværende spor 5 og 6).

Fjerntog

Inden 2002 blev spor 0 (nu spor 2) ikke anvendt særligt ofte – og da kun til fjerntog vestfra med endestation på Østerport. Men i forbindelse med, at Banedanmark gennemførte et projekt for at kunne få flere fjerntog gennem til Østerport fra Hovedbanegården blev denne perron udvidet med et nyt spor på den sydøstlige side (nu spor 1).

Den anden perron (spor 3 og 4) blev således anvendt til at afvikle stort set al anden fjerntrafik, dog med undtagelse af spor 12, der fortsat anvendes – primært for tog mod Roskilde og Holbæk.

Nu anvendes spor 1 typisk for togene på Kystbanen mod hhv. Nivå og Helsingør, mens spor 2 primært bruges til de tog som har endestation på Østerport og som skal rangeres videre ud til vendesporerne lige nord for stationen. Af samme grund anvendes spor 3 primært for tog, der udgår fra Østerport, mens spor 4 benyttes for både Kystbanen ind mod byen og for øvrige fjerntog, der udgår fra Østerport.

Busstoppesteder

Oslo Plads

  • 23 mod Valby st.
  • 23 mod Hellerup st./Klampenborg st.

Vendesløjfe ved Folke Bernadottes Allé

Metrostation

Perronniveau på den færdige metrostation, oktober 2019.

Østerport Station vil også være stop på den kommende metrocityring. Metrostationen vil blive placeret ud mod Oslo Plads, mellem Kristianiagade og Østbanegade. Hovedtrappen vil ligge ud imod Kristianiagade. Der vil desuden være forbindelse til togstationen via en underjordisk transfertunnel.

Byggeriet vil begynde medio 2010 med ledningsarbejde og arkæologiske udgravninger. Selve udgravningen forventes at begynde ultimo 2012 og stationen forventes at stå færdig ultimo 2016.[2]

Østerport Station vil desuden være udgangspunkt for Nordhavnsmetroen til Orientkaj via Nordhavn Station.

Afsporing den 2. januar 2011

Personvogn på tværs af spor 3 og 4
Nedlagte master i skærverne langs toget

Om aftenen den 2. januar 2011 afsporede et tomt regionaltog nord for Østerport station.[3]

Toget som var under indkørsel mod spor 3 i sydgående retning blev afsporet da den første vogns bagerste boogie, samt efterfølgende vogne, kørte galt i et sporskifte og dermed kørte ind i spor 4. På en strækning under Langeliniebroen trak den første vogn et antal køreledningsmaster ned.[kilde mangler]

Antal rejsende

Ifølge Østtællingen[4] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med fjerntog:

År Antal År Antal År Antal År Antal
1984 3.570 1993 3.541 2000 3.852 2005 3.670
1987 3.604 1995 3.214 2001 3.877 2006 3.856
1990 3.593 1996 3.163 2002 3.308 2007 4.234
1991 3.630 1997 2.531 2003 3.751 2008 3.667
1992 3.774 1998 4.177 2004 3.550

Ifølge Østtællingen[5] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

År Antal År Antal År Antal År Antal
1957 10.566 1974 9.627 1991 11.482 2001 10.484
1960 10.300 1975 9.556 1992 11.872 2002 10.484
1962 10.011 1977 9.012 1993 11.565 2003 10.991
1964 10.758 1979 12.220 1995 11.269 2004 10.346
1966 10.421 1981 13.263 1996 11.600 2005 9.504
1968 10.416 1984 13.386 1997 12.202 2006 9.779
1970 10.347 1987 12.407 1998 14.327 2007 10.598
1972 10.855 1990 11.563 2000 12.236 2008 9.518

Noter

  1. ^ Metroselskabet: Ny tidsplan og åbningsdato for Cityringen
  2. ^ Østerport på m.dk
  3. ^ DR Tekst-TV, 2. januar 2011
  4. ^ en jævnligt afholdt rejseundersøgelse, her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger 1992, 1996, 2001, 2004 samt Østtællingen 2008
  5. ^ her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 17

Litteratur

Eksterne henvisninger

  Foregående station     S-tog     Efterfølgende station  
Hverdage
mod Køge
Aften, weekend og nat
mod Farum
Myldretid
mod Køge
Hverdage
mod Holte
Hverdage
Endestation
  Foregående station     Københavns Metro     Efterfølgende station  
  Foregående station     DSB     Efterfølgende station  
mod Nivå
Kystbanen
Nivå - Sverige
Kystbanen
Nivå - Københavns Lufthavn
Endestation InterCity
København - Esbjerg
Regionaltog
København - Kalundborg
Regionaltog
København - Roskilde - Nykøbing Falster
Regionaltog
København - Nykøbing Falster
Regionaltog
København - Holbæk
Regionaltog
København - Slagelse