En rose så jeg skyde: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 30. mar. 2020, 01:26

Hør melodien spillet på orgel

En rose så jeg skyde er en dansk julesalme baseret på en gammel tysk, katolsk Maria-salme. Den danske salme er blevet til som en oversættelse ved Thomas Laub og Uffe Hansen af den tyske salme. Salmen optræder i Den Danske Salmebog 2003 som nr. 117.

Historie

Sangen offentliggjordes første gang i 1582 (eller 1588, det er omtvistet) i Gebetbuchlein des Frater Conradus som en 19 strofer lang katolsk hymne med fokus på Jomfru Maria. Formodentlig har den sin oprindelse i Trier, hvor en munk juleaften angiveligt skal have set en blomstrende rose på en tur i skoven. Denne tog han efterfølgende med sig til kirken og placerede i en vase på altaret ved siden af jomfru Maria.

Melodien er antagelig en tysk vise fra 1400-tallet, dog peger visse kilder på, at den kan stamme helt tilbage fra 1300-tallet. Sangen er senere blevet udgivet med 23 vers i Alte Catholische Geistliche Kirchengeseng, Köln i 1599, i Speirschen Gesangbuch, Köln år 1600 samt med seks vers i Catholische Geistliche Gesange i 1608.

I 1609 gjorde protestanten Michael Praetorius et eget arrangement af sangen, hvilket i dag er det mest kendte. Han udskiftede også jomfru Maria med Jesus i teksten. Denne version offentliggjorde Praetorius i sin Musae Sioniae samma år med to vers. Seks år senere lavede Melchior Vulpius en egen version, der imidlertid ikke er blevet ligeså kendt. Friedrich Layritz tilføjede i 1844 yderligere tre strofer. Omkring 300 år efter den første offentliggørelse anvendte Johannes Brahms 1894 melodien i sit orgelpræludium Es ist ein Ros' entsprungen (Op. 122, nr. 8). Denne version blev arrangeret for orkester af Erich Leinsdorf, med den engelske titel There is a rose in flower.

På dansk dukker salmen op i 1920, hvor Thomas Laub i sit værk Musik og Kirke bragte en oversættelse af Praetorius' tyske version med to strofer. Disse to strofer blev i 1935 suppleret med en tredje strofe af Uffe Hansen, valgmenighedspræst i Ubberub, oversat fra tredje strofe i Friedrich Layritz' version.

Litteratur

Hansjakob Becker: Es ist ein Ros entsprungen. In: ders. u. a.: Geistliches Wunderhorn. C. H. Beck, München 2001, ISBN 3-406-48094-2, s. 135–145.

Eksterne henvisninger

En rose så jeg skyde i Den Danske Salmebog (nr. 117)

Spire

Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Speyerer Gesangbuch Es ist ein Ros entsprungen.jpg|thumb|Udgivelse af den tyske salme fra 1599.]]
 [[Fil:Es ist ein Ros entsprungen - Audio.ogg|thumb|right|Hør melodien spillet på orgel]]
-'''''En rose så jeg skyde''''' er en [[salme]] med melodi fra en katolsk salme fra det 15. århundrede. Den danske tekst er skrevet af [[Thomas Laub]] i 1920. Salmen er en julesalme og er i Tyskland kendt som ''Es ist ein Ros entsprungen''.
+'''''En rose så jeg skyde''''' er en dansk [[salme|julesalme]] baseret på en gammel tysk, katolsk Maria-salme. Den danske salme er blevet til som en oversættelse ved [[Thomas Laub]] og Uffe Hansen af den tyske salme. Salmen optræder i [[Den Danske Salmebog|Den Danske Salmebog 2003]] som nr. 117.
-Salmen er med i [[Den Danske Salmebog|Den Danske Salmebog 2003]] som nr. 117.
 == Historie ==
@@ Linje 11: / Linje 9: @@
 Melodien er antagelig en tysk vise fra 1400-tallet, dog peger visse kilder på, at den kan stamme helt tilbage fra 1300-tallet. Sangen er senere blevet udgivet med 23 vers i ''Alte Catholische Geistliche Kirchengeseng'', [[Köln]] i [[1599]], i ''Speirschen Gesangbuch'', Köln år [[1600]] samt med seks vers i ''Catholische Geistliche Gesange'' i 1608.
-I 1609 gjorde protestanten [[Michael Praetorius]] et eget arrangement af sangen, hvilketi dag er det mest kendte. Han udskiftede også jomfru Maria med Jesus i teksten. Denne version offentliggjorde Praetorius i sin ''Musae Sioniae'' samma år. Seks år senere lavede [[Melchior Vulpius]] en egen version, der imidlertid ikke er blevet ligeså kendt. [[Friedrich Layritz]] tilføjede i 1844 yderligare tre strofer. Omkring 300 år efter den første offentliggørelse anvendte [[Johannes Brahms]] 1894 melodien i sit orgel[[præludium]] ''Es ist ein Ros' entsprungen'' (Op. 122, nr. 8). Denne version blev arrangeret for orkester af [[Erich Leinsdorf]], med den engelske titel ''There is a rose in flower''.
+I 1609 gjorde protestanten [[Michael Praetorius]] et eget arrangement af sangen, hvilket i dag er det mest kendte. Han udskiftede også jomfru Maria med Jesus i teksten. Denne version offentliggjorde Praetorius i sin ''Musae Sioniae'' samma år med to vers. Seks år senere lavede [[Melchior Vulpius]] en egen version, der imidlertid ikke er blevet ligeså kendt. [[Friedrich Layritz]] tilføjede i 1844 yderligere tre strofer. Omkring 300 år efter den første offentliggørelse anvendte [[Johannes Brahms]] 1894 melodien i sit [[Præludium|orgelpræludium]] ''Es ist ein Ros' entsprungen'' (Op. 122, nr. 8). Denne version blev arrangeret for orkester af [[Erich Leinsdorf]], med den engelske titel ''There is a rose in flower''.
+På dansk dukker salmen op i 1920, hvor Thomas Laub i sit værk ''Musik og Kirke'' bragte en oversættelse af Praetorius' tyske version med to strofer. Disse to strofer blev i 1935 suppleret med en tredje strofe af Uffe Hansen, valgmenighedspræst i Ubberub, oversat fra tredje strofe i Friedrich Layritz' version.
 == Litteratur ==