Forskel mellem versioner af "Jordens magnetfelt"

Spring til navigation Spring til søgning
12 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
"–"
(præciséring)
("–")
[[Fil:Van Allen radiation belt.svg|thumb|I Jordens magnetosfære opkoncentreres elektrisk ladede partikler i 2 strålingsbælter, som er næsten symmetriske, når set mod eller fra [[Solen]] – og stærkt asymmetriske, når set fra et punkt langs [[Tangent (geometri)|tangenten]] til jordens sted på jordbanen. Strålingsbælterne kaldes indre Van Allen strålingsbælte og ydre Van Allen strålingsbælte. Strålingsbælterne slingrer lidt gennem [[døgn]]et pga. linje vinkelforskellen mellem de geografiske [[Nordpolen|nord]]/[[Sydpolen|syd]]-poler hvorom jorden [[rotere]]r og de magnetiske nord-/syd-poler.]]
[[Fil:Vanallenpart.png|thumb|Van Allen bælte tværsnit set mod eller fra [[Solen]]. De ladede partikler [[Spiral (matematik)|spiral]]erer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.<ref name="NASA">[http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt] Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."</ref><br />'''Øverst''': [[Proton]] koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10M[[eV]].<br />'''Nederst''': [[Elektron]] koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV.]]
'''Jordens magnetfelt''' er et [[magnetfelt]], som har [[Jordens magnetpoler|sydpol]] et stykke fra [[Nordpolen|jordens geografiske nordpol]] - og som har [[Jordens magnetpoler|nordpol]] et stykke fra [[Sydpolen|jordens geografiske sydpol]]. Det er grunden til, at et kompas' nordpol nålende peger mod den magnetiske sydpol et stykke fra den geografiske "nordpol" - og at en kompasnåls sydpol peger mod den magnetiske nordpol et stykke fra den geografiske "sydpol".<ref>[https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler/ fysikleksikon.nbi.ku.dk: Magnetisk nord- og sydpol] Citat: "...En kompasnål er en lille stangmagnet, der kan dreje sig og rette sig ind efter et ydre magnetfelt. Den vil indstille sig rettet langs feltet, så dens nordpol peger i feltets retning, dvs. mod det ydre felts sydpol. Det er altså Jordens magnetiske sydpol, der ligger i nærheden af den geografiske nordpol...", [https://web.archive.org/web/20191020084500/https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler backup]</ref>
 
Det vides ikke hvordan jordens magnetfelt dannes, men en af teorierne er at den skyldes bevægelse af smeltet elektrisk ledende stoffer indeni jorden.<ref name="magnetfelt">[http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-undervisning/orsted-1/baggrund/hvordan-dannes-jordens-magnetfelt rummet.dk: Hvordan dannes jordens magnetfelt?] Citat: "...en dag i dag lidt af en gåde, hvordan Jordens magnetfelt dannes...Er der så en gigantisk stangmagnet inde i Jorden? Nej, det er der helt sikkert ikke, for inde i Jorden er der så varmt - temperaturen er over den kritiske værdi, vi kalder Curie-temperaturen - så intet materiale derinde kan være magnetisk...Det magnetiske felt dannes sandsynligvis ved elektriske strømme i den flydende, ydre del af Jordens jern-nikkel-kerne. Det smeltede metal bevæger sig med op til 20 km om året. Når det elektrisk ledende metal bevæger sig i magnetfeltet, vil det generere et nyt magnetfelt. Denne selvforstærkende effekt kaldes geodynamoen...", [https://web.archive.org/web/20190328182245/http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-undervisning/orsted-1/baggrund/hvordan-dannes-jordens-magnetfelt backup]</ref>
 
== Magnetfeltets vekselvirkning med solvinden ==
Jordens magnetfelt beskytter os mod elektrisk [[ladede partikler]] fra [[rummet]]. Hvis jorden ikke var omgivet af et [[magnetfelt]] og en atmosfære, ville partikelstråling fra rummet og [[solen]] i højere grad ramme os.<ref name="lynhurtigt"/>
 
Langt de fleste ladede partikler som rammer [[jordens atmosfære]], gør i det ringformede områder med ringcenter typisk 15-25° fra jordens magnetiske poler. (ikke jordens geografiske poler).<ref>[https://www.icelandontheweb.com/articles-on-iceland/nature/northern-lights icelandontheweb.com: Northern Lights - Aurora Borealis in Iceland, Land of the Sagas] Citat: "...Auroras can be seen in auroral belts that form 20-2520–25 degrees around the geomagnetic poles, both the north and the south...", [https://web.archive.org/web/20190216152418/https://www.icelandontheweb.com/articles-on-iceland/nature/northern-lights/ backup]</ref><ref>[https://www.visittromso.no/en/Northern-lights-whereandwhen visittromso.no: Where and when can you see the Northern Lights?] Citat: "...The oval in the Northern Hemisphere, the Northern Lights Oval, is centred at around 65 °N with a width of around 10 degrees. The oval expands when Northern Lights activity is at its strongest...The Southern Lights (aurora australis) is the identical opposite of the Northern Lights and can be seen in an equivalent zone in the Southern Hemisphere...", [https://web.archive.org/web/20190726221641/https://www.visittromso.no/en/Northern-lights-whereandwhen backup]</ref> Se illustrationerne. De ladede partikler kommer mest fra [[Van Allen-bælterne]], når de slår ned i atmosfæren og bl.a. laver [[polarlys]] (fællesnavn for nordlys og sydlys). Grunden til at de ladede partikler mest kommer fra Van Allen-bælterne, skyldes Jordens magnetfelts afbøjning af de ladede partikler, hvoraf langt de fleste kommer fra [[solen]] via [[solvinden]]. I Van Allen-bælterne spiralerer de ladede partikler fra pol til pol.<ref name="NASA"/>
 
== Jordens polskiftninger ==
47

redigeringer

Navigationsmenu